Viser 281 - 300 af 322 resultater
I Danmark har vi været heldige at bo ovenpå grundvand af høj kvalitet. Det kræver kun meget begrænset rensning, før at vi kan have rent drikkevand i hanerne. Denne høje drikkevandskvalitet er dog truet flere steder i landet af forurening og kemikalier. Som led i at sikre fremtidige generationers rene drikkevand, er etableringen af vand- og naturparker derfor helt essentiel. Det kan nemlig give en varig beskyttelse af vores kilde til det rene drikkevand.
Aarhus Vand etablerer en lækagebane. Så fremtidens vandoperatører kan træne og blive uddannet i at finde lækager på vandledninger. Banen fungerer også som test og demonstration for dansk vandteknologi.
Rektor og en række undervisere fra Ghana Water Institute fik instruktion i lednings- og lækagesøgning på Aarhus Vands nye lækagebane. De blev dygtigere til at bruge udstyr, som de kan bruge til proaktivt at søge efter lækager og dermed reducere vandtab.
Der bliver svejset mange vandledninger i Aarhus Vands 1500 km ledningsnet. Tidligere foregik svejsning i en container, som skulle bestilles. Nu har Aarhus Vand indkøbt og indrettet en svejsetrailer. Det er mere fleksibelt og gavner arbejdsmiljøet.
Et kursus i lækagesøgning gav Morten Jørgensen fra Odder Forsyning et godt indblik i at finde lækager og vandledninger. Han ser lækagebanen hos Aarhus Vand som en god mulighed for at træne under kontrollerede forhold.
Trykstød er en global udfordring, som giver brud på vandrør, vandtab og driftsstop. Målet i et nyt projekt kaldet FlowSens er at reducere trykstød med intelligent trykstyring.
Lidt nord for Aarhus ligger den bæredygtige by Nye, hvor visionen er at skabe et bedre liv for beboerne, og hvor fællesskabet er i centrum. Aarhus Vand har sammen med en række dygtige samarbejdspartnere fået muligheden for at skabe et nyt renseværk til sekundavand.
Arealerne omkring MarselisborgCentret i Aarhus har fået et nyt og bedre liv. Projektet er verdens første bypark, der både håndterer overskydende regnvand og inviterer borgerne til sundhedsfremmende samvær. Formålet med rehabiliteringsparken er at skabe et nyt, levende byrum i og omkring MarselisborgCentret, der dels imødekommer behovet for en helstøbt klimatilpasningsindsats i området, dels behovet for udendørs rehabiliteringsaktiviteter til centrets brugere.
Flere steder i Aarhus er der etableret særlige vejbede, som forsinker regnvandet og forbereder kloaksystemet på klimaforandringerne. Samtidigt er det blomstrende indslag i bybilledet, som også er med til at øge trafiksikkerheden.
Flere steder i Aarhus har vi gennemført store klimatilpasningsprojekter med fokus på blå-grønne løsninger og vand på terræn. Ikke blot for at skabe plads til de større mængder regn, men også samtidig skabe værdi for aarhusianerne med nye grønne, rekreative områder og åndehuller. Du finder eksempler på projekter her.
På grund af klimaforandringerne stiger havniveauet i Aarhus Bugten, og kraftigere storme øger risikoen for højvande. Samtidig lægger hyppigere og kraftigere nedbør yderligere pres på en effektiv afledning af vandet ved udløbet af Aarhus Å.
Regnvandssøer er en løsning til opsamling og rensning af regnvand, der sørger for, at regnvand og spildevand ikke blandes sammen og oversvømmer vores by. Når der kommer skybrud, bliver de store mængder at regnvand ledt til søerne, så kloakkerne ikke bliver overbelastede.
I Danmark oplever vi mere og voldsommere nedbør, hvilket skaber flere og kraftigere oversvømmelser. Derfor arbejder vi i Aarhus med at skabe "tid og plads til vandet". Det gør vi med den tilgang, at klimatilpasning er en fælles opgave, som vi kun kan lykkedes med, hvis alle gør en indsats.
Klokkerparken i Aarhus er blevet klimatilpasset, så den både skaber plads til øgede mængder regn og er til gavn for mennesker og insekter. Her summer der af liv og leg, hvor der samtidig er mulighed for at gå på opdagelse i områdets rige biodiversitet.
For at klimasikre fremtidens vandsystemer bliver der etableret en ny stor regnvandskanal på 2x4 meter i Viby. Det bliver den største regnvandskanal, vi har i vores spildevandssystem.
Klimaforandringerne betyder, at vi i Aarhus oplever hyppigere og kraftigere regnskyl, som belaster kloaksystemet og skaber oversvømmelser. Derfor bliver spildevandssystemerne i Aarhus optimeret som en del af adskillelsen af regn- og spildevand.
I forbindelse med et renoveringsprojekt skulle 30 år gammelt filtersand udskiftes på Åby Renseanlægs 12 sandfiltre. Morten Bojsen, projektleder i Rensning & Ressourcer, som var projektleder på opgaven i efteråret, fik en idé af Maj Sørensen, personaleleder i Rensning og Ressourcer – nemlig, at sandet godt kunne genbruges.
Vesterbro Torv er nu ved at blive ondammet til et nyt grønt område i bymidten. Torvet vil set stort blive lukket for al gennemkørende trafik og i stedet blive et fredeligt samlingspunkt i midtbyen.
Sammen med Aarhus Kommune og Arkitektskolen Aarhus er vi gået sammen i et nyt forskningsprojekt i tilpasningsdygtig byplanlægning med støtte fra den erhvervsdrivende forening Realdania. Projektet hedder ”LAVA – Landskabet og Vandet, som driver for adaptiv planlægning” og er baseret på tre principper: Forståelse af arbejdet med vandet og landskabet, forståelse og arbejde med stedet for potentialer samt prioritering af indsatser på både kort og lang sigt gennem tilpasningsdygtig planlægning. Projektet løber fra 2024 til 2027.
Aarhus Vand har over årene minimeret forbruget af energi til driftsaktiviteter og producerer selv grøn strøm og varme, hvilket har reduceret CO2 udledningen med 67 procent. Nye tiltag skal minimere CO2 og andre klimagasser yderligere.