Banner Spark Rehabiliteringsparken Henrika

Bæredygtighed og klima

Vand er en af de mest fundamentale kilder til sundhed for mennesker – og for verden omkring os. Vores mål er at sikre kommende generationer de samme forhold. Det er ikke nogen nem opgave i takt med klimaforandringer og flere mennesker på kloden. Men det har aldrig været vigtigere. For os handler det om at tænke klimatilpasning og bæredygtighed ind i alle løsninger og inspirere dig til at være med.

Rehabiliteringsparken

Bæredygtige byrum

I fremtiden vil klimaforandringer betyde, at vi i Aarhusområdet kommer til at opleve mere ekstremt vejr. Derfor arbejder vi sammen med Aarhus Kommune og andre interessenter på at skabe plads til vandet i byerne med afsæt i vores højteknologiske blågrønne løsninger. Ved at håndtere nedbøren på terræn, gør vi vandet til en del af bæredygtige byrum og tilfører lokalområderne merværdi til glæde for mennesker, dyr og natur.
C0P0218

Vand Vision 2100

I 2010 vedtog Aarhus Vand og Aarhus Kommune Vand Vision 2100, som en vision for hele vandets kredsløb i kommunen. Visionen dækker over beskyttelse af grundvandet, rensning af spildevandet, håndtering af regnvandet i kommunen og passe på naturen gennem en bæredygtig udnyttelse af hele vandets kredsløb, så vi kan sikre rent vand langt ud i fremtiden.

Vi vil gerne fremtidssikre hele vandets kredsløb, så vi fortsat kan være selvforsynende i kommunen.
Banner Drikkervand Yansi 2023

Sådan kan du gøre en forskel

Du kan være med til at passe på vores lokale vandmiljø, værne om det rene drikkevand og reducere dit klimaaftryk.

Gode råd til dit vandforbrug
Havnebad Udspring Medium

Renere vand i søerne, åen og havn

Bedre rensning af spildevandet og stop for kloakudløb til Aarhus Å har gjort både havn, å og søer til mere rene og attraktive miljøer med masser af liv. Vidste du, at Aarhus er et af de få steder i verden, hvor du kan bade i indre havn?
Fns Verdensmål Aarhus

Vi understøtter FN's verdensmål

Bæredygtighed er en del af Aarhus Vands kerneforretning og er dybt forankret i vores virksomhedskultur. Understøttelse af verdensmålene er blevet et krav til vores udvikling af nye produkter og services samt vores virke på den globale scene.
Rewater_kyst_løb_henninglarsen_aarhusvand_2026_banner.png

Aarhus ReWater - byens nye renseanlæg

Aarhus vokser, og vi bliver flere og flere mennesker. Det betyder mere spildevand og dermed et stigende pres på Aarhus Bugt, for vandet ender her. De renseanlæg, vi har i dag, kan ikke følge med, og vi kan ikke udvide dem nok.  Hvis vi ikke gjorde noget, ville stoffer, der forurener, derfor ende i vandet. Det ville give dårligere forhold for fisk og livet under overfladen – og en generelt ringere vandkvalitet i bugten.  Det må naturligvis ikke ske, så derfor bygger vi Aarhus ReWater – byens kommende rense- og ressourceanlæg. 

Læs mere om Aarhus ReWater

Læs mere om vores arbejde med klimatilpasning