Publiceret: 12. okt. 2022

Grundvandsbeskyttelse

Landbrug Grundvandsbeskyttelse

I Aarhus Vand er det vigtigt at sikre aarhusianerne rent drikkevand - i dag og i fremtiden. Derfor har vi sammen med Aarhus Kommune gjort en række tiltag for at beskytte grundvandet, som er kilden til vores sunde og rene drikkevand, vi nyder i dag. På denne side kan få indblik i nogle af de ting, vi gør for at beskytte grundvandet.

Rent drikkevand er en grundlæggende forudsætning for vores sundhed. Vores drikkevand er baseret på indvinding af grundvand, der efterfølgende gennemgår en simpel vandbehandling.

Desværre viser undersøgelser af de øvre grundvandsmagasiner, at der findes sprøjtegiftrester i over halvdelen af grundvandboringer i Aarhus. Vandværkerne kontrollerer naturligvis kvaliteten på drikkevandet, så du altid trygt kan drikke vandet fra hanen. Men vores drikkevand er sårbart, og det er nu, vi skal agere for at sikre det rene drikkevand i fremtiden.


For at sikre, at der ikke sker fremtidig forurening, beskytter vi de områder, hvor grundvandet dannes, gennem oprettelse af skov og natur og gennem aftaler om, at der ikke må benyttes sprøjtegift og andre miljøfremmede stoffer. Grundvandsbeskyttelsen laves i et fællesskab med de private vandværker i Aarhus og koster ca. 60 kr. om året for en familie.


Grundvandsparker - varig beskyttelse af vores grundvand

Grundvandsparker er et columbusæg, der kan sikre opfyldelse på mange af målsætningerne omkring rent drikkevand, rekreativ natur, klima, miljø og biodiversitet.

Aarhus Kommune har en målsætning om at øge omfanget af skovområder fra 12 % skov op til 17 % i 2030. Den nationale målsætning er 25 %, hertil kommer ønsker om andre naturarealer, der vil have en væsentlig, positiv effekt på klima og biodiversitet. Flere rapporter viser, at flere rekreative områder også vil booste både den kommunale økonomi og samfundsøkonomien, blandt andet fordi ejendomspriserne stiger, der hvor der er natur og skov i nærheden.

Aarhus Vand er allerede godt i gang med at beskytte drikkevandet gennem oprettelse af natur, og har i et samarbejde med Aarhus Kommune og Naturstyrelsen medvirket til rejsning af ny natur i Solbjerg, Åbo, True og Geding.

Hør borgmester Jacob Bundsgaard fortælle om grundvandsparker


Om PFAS og drikkevandet i Aarhus

Der er meget fokus i medierne på fund af det sundhedsskadelige og miljøfremmede stof PFAS i drikkevandet. Og med god grund, for der er flere steder i landet – også i Aarhus - fundet PFAS i vandløb og søer bl.a. i nærheden af brandøvelsespladser.

Det tager vi meget alvorligt og kontrollerer derfor løbende vandet.

Det betyder, at alt vand, vi sender ud til vores kunder, overholder sundhedsmyndighedernes skærpede krav fra 2021, og man kan altså fortsat trygt drikke vandet fra hanen.

Vi har samlet nogle spørgsmål svar, som vi løbende vil udbygge:

Hvad tænker Aarhus Vand om, at der nu er fundet PFAS i 10 boringer? Giver det anledning til bekymring?

Der er fundet lavt indhold af PFAS langt under grænseværdien for drikkevand i 10 ud af Aarhus Vands 77 aktive indvindingsboringer til drikkevand.

Nye fund af miljøfremmede stoffer giver altid anledning til revurdering af vores praksis og øget fokus på, hvordan vi styrer og overvåger vores anlæg. Men forbrugerne kan være helt trygge ved at drikke vand fra hanen, da der ikke kan konstateres et indhold af PFAS i vandet til forbrugerne.

Generelt er PFAS en global udfordring, og Aarhus Vand deltager i vidensdeling og samarbejder med andre forsyninger om udfordringen og følger den seneste forskning og regulering på området tæt.

Hvilke 10 boringer er der tale om?

Det er primært boringer på kildepladser, der har en større sårbarhed over for påvirkninger fra overfladeaktiviteter, og som generelt har yngre grundvand. Det er derfor, vi som vandforsyning arbejder med at beskytte grundvandet bedre ved bl.a. at oprette grundvandsparker, så vi derigennem opnår en varig beskyttelse af vandressourcen.

Gør Aarhus Vand noget særligt i forhold til at overvåge PFAS-indholdet i de 10 boringer? 

Vi har opgraderet overvågningen af PFAS-stoffer og har specielt fokus på netop de sårbare kildepladser. Derudover styrer vi vores brug af boringerne ved primært at anvende boringer, der er rene.

Da vi generelt har nok rene boringer til at dække vandforbruget i Aarhus, er vores strategi, at boringer med indhold over kvalitetskriterierne helt udtages af vandproduktionen. Når der er behov for yderligere brug af boringer, anvender vi kun boringer med indhold af miljøfremmede stoffer, der ligger under kvalitetskriterierne.

Hvordan skal forbrugerne forholde sig vedrørende PFAS i drikkevandet?

De kan være helt trygge, da vi ved styring primært anvender de rene boringer og desuden har fokus på overvågning. Og som nævnt kan der ikke konstateres et indhold af PFAS i vandet ud til forbrugerne.


Opkøb af landbrugsjord

I dag er der godt 7.000 hektar med særligt sårbare grundvandsområder i Aarhus-området. Men det har i flere år været vanskeligt at indgå frivillige aftaler med lodsejere om sprøjtegiftfri drift. Der er på 20 år kun opnået beskyttelse af cirka 13 procent af områderne.


En løsning kan være, at man i stedet opkøber jorden i partnerskab med kommunen, staten eller private aktører og opretter grundvandsparker med natur og skov på arealerne. De økonomiske omkostninger ved opkøb gennem partnerskaber er nemlig ikke væsentligt højere end dem man i Aarhus oplever ved aftaler om sprøjtegiftfri drift.

Læs mere inde på VPU's (Vandværkerne i Aarhus) hjemmeside


Sprøjtefri have - kampagne mod brug af sprøjtegift i haven

I Aarhus bor vi ovenpå vores grundvand og flere drikkevandsboringer ligger i eller tæt ved byområder. Sprøjtegifte, der kun skulle tage livet af ukrudt, kan skylles ned gennem jorden via sprækker og revner og risikerer med tiden at ende i grundvandet, som vi anvender til drikkevand. Derfor kan du være med til at gøre en indsats for at beskytte vores rene drikkevand ved at gøre din have sprøjtefri.

 

Få gode råd til den sprøjtefri have.


Frivillige aftaler

På baggrund af indsatsplanerne skal vi som vandværk indgå frivillige aftaler med ejerne af de sårbare arealer om ændringer i driften af jorden eller gennem skovrejsning. Lykkes det ikke at indgå frivillige aftaler, kan Aarhus Kommune med indsatsplanerne i hånden påbyde lodsejere i sårbare områder, at de skal stoppe med at bruge sprøjtegift.

Aarhus Vand har sammen med vandværkssamarbejdet i Aarhus, VPU, lavet frivillige aftaler med landmænd om sprøjtegiftfri drift på 1.400 hektar jord. Men der er stadig 7.000 hektar, fortrinsvis landbrugsjord, som endnu ikke er beskyttet. Disse arealer er omfattet af indsatsplanerne, hvor kommunen kan påbyde lodsejerne at lave sprøjtningsfrie zoner på deres jord.

Bo Vægter

Bo Vægter

Grundvandskonsulent

+45 2920 9291

bo.vægter@aarhusvand.dk