Mit vand - vandkvalitet og hårdhed

Vandkvaliteten i Aarhus Vand

På siden her kan du få indblik i dit vands kvalitet og vores arbejde med at sikre kontrol af vandet, så du altid er sikret sundt og rent drikkevand af høj kvalitet.

Drikkevandet fra Aarhus Vand bliver systematisk kontrolleret af et uafhængigt statskontrolleret laboratorium. Årligt udtager vi mere end 1.200 vandprøver på vandværker, ledningsnet og ved forbrugere – og vi foretager dermed langt flere analyser, end loven kræver.

Kontrollen gennemføres efter Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Læs bekendtgørelsen her
Er vores drikkevand rent?

Ja - drikkevandet i Aarhus er rent, og du kan trygt drikke vandet fra hanen.

I Aarhus må vi erkende, at grundvandet flere steder er truet af pesticider og andre uønskede stoffer, der kan gøre det sværere at skaffe rent grundvand i fremtiden - ligesom alle andre steder i landet. Derfor gør vi et stort arbejde for at beskytte grundvandet gennem aftaler med landbrug, ved skovrejsning og gennem informationskampagner. Du kan dog være sikker på, at det drikkevand, som vi leverer, er af god kvalitet og fuldt ud opfylder Miljøstyrelsens krav.

Aarhus Vand holder særligt øje med de boringer, der er forurenet med pesticider. Vi overvåger naturligvis også det behandlede vand fra vandværkerne.

Læs mere om, hvad vi gør for at beskytte grundvandet her.

Læs mere om drikkevandssikkerhed her.

Hvilke parametre analyseres der for i vandprøverne?
  • Mikrobiologi (vandets indhold af bakterier). Denne analyse foretages én gang pr. måned på vores vandværker.
  • Pesticider (bekæmpelsesmidler beregnet til at regulere eller dræbe forskellige levende organismer) Denne analyse foretages to gange om året på vandværkerne.
  • Værkkontrol er en udvidet analyse, som omfatter kemi (vandets indhold af stoffer, som er naturligt forekommende) og bakteriologi (vandets indhold af bakterier). Denne analyse foretages én gang om året på vandværkerne.

Hvis du vil vide noget om beskrivelsen af de forskellige analyseparametre, så kan du finde oplysninger på Eurofins’ hjemmeside.

Hvordan sker vandbehandlingen på vandværkerne?

Vandbehandlingen på vandværkerne er baseret på en simpel vandbehandling af grundvand, og er principielt ens for for alle vores vandværker, selvom de tekniske løsninger kan variere. 

Vandbehandlingen har til formål at fjerne nogle stoffer, som er naturligt forekommende i grundvandet. De typiske stoffer, som fjernes ved vandbehandlingen, er jern, mangan, ammonium, svovlbrinte og metan. 

Stofferne fjernes ved to simple behandlingstrin: iltning og filtrering.

Iltning foregår ved beluftning med atmosfærisk luft eller ilt. Herved fjernes eventuelle gasser fra grundvandet, og metallerne oxideres og udfælder som faste forbindelser.

Ved filtreringen synker vandet ned gennem et filter, som typisk er et sandfilter bestående af kvartssand. Metallerne vil "klæbe" til sandet, og dermed fjernes fra vandet. Herefter er vandet klar til at blive pumpet ud i ledningsnettet og ud til forbrugernes vandhaner.

Tilsættes der klor eller andre kemikalier i vandet?

Nej. Vandet fra vandhanen stammer fra grundvandet.

På vandværket gennemgår vandet en simpel vandbehandling: Iltning og filtrering. Vandet iltes i iltningsbassiner og filtreres gennem et filter, som består af et lag antracitkul og flere lag sand og grus. Filteret fjerner jern- og manganforbindelser, som er ganske ufarlige, men som kan misfarve vandet og give det en metallisk smag.

Certificeret i fødevaresikkerhed

Aarhus Vand er certificeret efter ISO22000, som er en standard for fødevaresikkerhed. I daglig tale kalder vi det DDS, som står for Dokumenteret Drikkevands-Sikkerhed. 

Vores drikkevand er en fødevare, og vi laver risikovurderinger og procedurer, som er med til at sikre, at man ikke bliver syg af at drikke vores vand. 

Hvad er Legionella bakterier?

Legionella bakterier er almindelige i våde og fugtige miljøer. Bakterierne formeres bedst ved temperaturer mellem 25°C og 45°C og trives derfor ofte godt i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mellem 30°C og 50°C . Bakterierne kan ikke vokse ved temperaturer under 20°C og over 50°C.

Der findes mange arter af Legionella bakterier og langt fra alle kan give sygdom hos mennesker. Legionella bakterier kan være årsag til to sygdomme hos mennesker: Legionærsyge og Pontiac feber.

Idet mange forskellige vandanlæg kan sprede forstøvet vand, så er der flere mulige smittekilder, men brusebad antages at være den hyppigste smittevej herhjemme.

Læs mere på Statens Serum Instituts hjemmeside:

Statens Serum Institut har samlet informationer og vejledninger om legionærsyge. Vi henviser til deres hjemmeside for yderligere information. 

Hvad gør jeg, hvis mit vasketøj er blevet misfarvet af rødbrunt vand?
  1. Læg tøjet i vand tilsat 100 gram citronsyre pr. 10 liter vand. Brug en plastbalje - ikke badekarret, da syren kan ødelægge emaljen. Brug så varmt vand som tøjet kan tåle.
  2. Lad tøjet ligge i blandingen fra ½ time til et døgn, afhængig af hvor kraftig misfarvning der er tale om.
  3. Skyl tøjet godt igennem i blandingen (brug gummihandsker) og skyl efter i rent vand. Skyl færdigt i vaskemaskinen. Vær opmærksom på, at syren i nogle tilfælde kan skade tøjets farver og angribe lynlåse og knapper af metal.
  4. Hvis tøjet herefter stadig er misfarvet, kontakt Aarhus Vand.
Giver det anledning til bekymring for Aarhus Vand, at der er fundet PFAS i 10 boringer?

Der er fundet lavt indhold af PFAS i 10 ud af Aarhus Vands 77 aktive indvindingsboringer til drikkevand. Nye fund af miljøfremmede stoffer giver altid anledning til revurdering af vores praksis og øget fokus på, hvordan vi styrer og overvåger vores anlæg. Men forbrugerne kan være helt trygge ved at drikke vand fra hanen, da der ikke kan konstateres et indhold af PFAS i vandet til forbrugerne.

Generelt er PFAS en global udfordring, og Aarhus Vand deltager i vidensdeling og samarbejder med andre forsyninger om udfordringen og følger den seneste forskning og regulering på området tæt.

Hvordan skal jeg som forbruger forholde mig vdr. PFAS i drikkevandet?

De kan være helt trygge, da vi ved styring primært anvender de rene boringer og desuden har fokus på overvågning. Og som nævnt kan der ikke konstateres et indhold af PFAS i vandet ud til forbrugerne.

Bederværket Banner

"Vores drikkevandsressource og det vand, vi leverer til borgerne. skal være af højeste kvalitet, og det skal produceres i en bygning af højeste kvalitet".

- Lars Schrøder, CEO, om nyt vandværk i Beder

Læs om Bederværket

Hårdhed på din adresse

Vandet i Aarhus Vands forsyningsområde er inden for kategorien "temmelig hårdt" på 14 - 17.

Vandets hårdhedsgrad kan dog variere hjemme hos dig. Det skyldes, at det enkelte område forsynes med vand fra flere forskellige vandværker alt efter det aktuelle forbrug af vand i lokalområdet. Da vandets hårdhed er forskellig fra vandværk til vandværk, kan der ikke opgives en helt præcis hårdhedsgrad for vandet.

Vands totale hårdhed bestemmes af calcium- og magnesiumindholdet. Et stort indhold giver hårdt vand - et lille indhold giver blødt vand.

Herunder kan du indtaste din adresse, og via Jupiter, som monitorerer vores vandværker, hente de rapporter som vedrører netop din adresse.

Vil du vide mere om kvaliteten på dit vand?

Hvad betyder hårdhed?

Vandets totale hårdhed bestemmes af Calcium- og Magnesium indholdet. Et stort indhold giver hårdt vand, og et lille indhold giver blødt vand.

Hårdheden opgives i odH (tyske grader hårdhed) og kan karakteriseres efter følgende skala:

Hårdhed i odH Karakteristik
0 - 4 Meget blødt
4 - 8 Blødt
8 - 12 Middelhårdt
12 - 18 Temmelig hårdt
18 - 30 Hårdt
over 30 Meget hårdt
Hvor hårdt er mit vand?
  • Vandet inden for Aarhus Vands forsyningsområde har hårdhedsgrader mellem 14 odH og 18 odH og placeres dermed inden for hovedkategorien "temmelig hårdt" (12-18).
  • "Hårdhed" beskriver vandets indhold af calcium og magnesium udtrykt i hårdhedsgrader (odH).
  • Vandets hårdhed i Danmark ligger mellem 5 og 30 odH. "Hårdt vand" har et højt indhold af calcium og magnesium. Vandets hårdhedsgrad har bl.a. betydning for dosering af vaskemiddel i vaskemaskinen.  Jo hårdere vandet er, desto mere vaskemiddel skal der bruges.
Kan jeg selv købe et blødgøringsanlæg?

Aarhus Kommune er myndighed i forhold til installationer i ejendommen. Ansøgning om eventuel myndighedsgodkendelse skal derfor sendes til Aarhus Kommune, Byggeri.

Et privat blødgøringsanlæg skal være drikkevandsgodkendt i et EU land og skal installeres efter måleren og tilbagestrømssikringen på kundens installation.

I bekendtgørelsen om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand er det fastsat, at byggevarerne kan markedsføres og sælges, hvis det kan dokumenteres, at byggevaren som helhed eller de berørte delkomponenter, som byggevaren består af, er:

  1. Godkendt af GDV-godkendelsessekretariatet (GDV-godkendelse).
  2. Certificeret i Tyskland i overensstemmelse med den gældende tyske ordning, eller
  3. Godkendt i Nederlandende i overensstemmelse med den i Nederlandende gældende ordning, eller
  4. Typegodkendt i Sverige.

GDV-ordningen bliver dermed frivillig i det omfang, at virksomheder, der sælger og markedsførerer (producenter, importører og forhandlere) har dokumentation, jf. ovenstående punkt 2-4.

Har Aarhus Vand planer om at blødgøre drikkevandet?

Vi følger fortsat udviklingen af blødgøring af drikkevandet i Danmark, da vi godt ved, at det er et ønske fra mange af vores kunder.

Det er vigtigt for Aarhus Vand, at vi finder den mest bæredygtige og hensigtsmæssige metode til gavn for vores kunder og samfundet. Vi ønsker fortsat at sikre den gode vandkvalitet, høje drikkevandssikkerhed og undgå større prisændringer for kubikmeter-prisen. 

I Aarhus er hårdheden på 14-17 dH, og spørgsmålet er, om vi – og dermed vores kunder - vil opleve en forbedring, der står mål med den udgift, der er forbundet med at blødgøre vandet.

Vi er i gang med at afdække en lang række forhold samt se på en række analyseresultater fra en undersøgelse, som skal hjælpe os med at afklare dette. Samtidig afventer vi et udspil fra regeringens, der omhandler, hvorvidt det kan svare sig at blødgøre drikkevandet.

Hvorfor har Aarhus Vand ikke allerede indført blødgøring af vandet?

Vi følger fortsat udviklingen af blødgøring af drikkevandet i Danmark, da vi godt ved, at det er et ønske fra mange af vores kunder.

Det er vigtigt for Aarhus Vand, at vi finder den mest bæredygtige og hensigtsmæssige metode til gavn for vores kunder og samfundet. Vi ønsker fortsat at sikre den gode vandkvalitet, høje drikkevandssikkerhed og undgå større prisændringer for kubikmeter-prisen.

Vi er netop i gang med at undersøge potentielle metoder til blødgøring via erfaringer fra andre forsyninger, der allerede blødgør vandet, samt forskellige tekniske analyser.

I Aarhus er hårdheden på 14-17 dH, og spørgsmålet er, om vi – og dermed vores kunder - vil opleve en forbedring, der står mål med den udgift, der er forbundet med at blødgøre vandet. Vi har sat en undersøgelse i gang, som skal hjælpe os med at afklare dette. Samtidig afventer vi et udspil fra regeringen, der omhandler, hvorvidt det kan svare sig at blødgøre drikkevandet.

Vi vil løbende holde vores kunder opdaterede på emnet på vores hjemmeside og på de sociale medier.

Hvad kan et blødgøringsanlæg have af konsekvenser for drikkevandskvaliteten?

Når man installerer et blødgøringsanlæg i ens hjem, så ændrer man på vandets kvalitet, og man har selv ansvaret for vandets kvalitet. Dermed kan Aarhus Vand ikke tage ansvar for den ændring af vandkvaliteten, som blødgøring medfører.

Derudover er der mulighed for øget korrosion (tæring) i rørsystemet ved metal- og kobberrør og ved ens vandhane. Justering af pH-værdi er derfor meget essentielt for at undgå, at ens installation bliver tæret.

Vedligeholdes blødgøringsanlægget ikke som forskrevet, så er der risiko for opblomstring af bakterier, der kan forurene drikkevandet i husstanden.

Ved blødgøring fjerner man mange gavnlige mineraler* i vandet. Indstillingen af blødgøringsanlægget skal derfor foretages af en professionel, ellers risikerer man at påvirke vandkvaliteten uhensigtsmæssigt. Samtidig er der mulighed for et øget indhold af natrium ved ion-bytteranlæg, hvilket også kan have betydning for helbredet.

*Calcium (godt for knogler og tænder) og Magnesium (som er godt for hjertekarsygdomme), fluorid (godt til at forebygge huller i tænderne).

Kunder Barn Bruser Textvisual Aarhusvand

Priser

Prisen for vand består af flere elementer. Du kan både se de aktuelle priser på vand og spildevand, men er du nysgerrig på en samlet pris og de delelementer, vandprisen består af kan du læse mere om dette her

National plan for at passe bedre på vores drikkevand