Mit vand - vandkvalitet, blødgøring og hårdhed

Ja - drikkevandet i Aarhus er sundt, og du kan trygt drikke vandet fra hanen.

I Aarhus må vi erkende, at grundvandet flere steder er truet af pesticider og andre uønskede stoffer, der kan gøre det sværere at skaffe rent grundvand i fremtiden - ligesom alle andre steder i landet. Derfor gør vi et stort arbejde for at beskytte grundvandet gennem aftaler med landbrug, ved skovrejsning og gennem informationskampagner. Du kan dog være sikker på, at det drikkevand, som vi leverer, er af god kvalitet og fuldt ud opfylder Miljøstyrelsens krav.

Aarhus Vand holder særligt øje med de boringer, der er forurenet med pesticider. Vi overvåger naturligvis også det behandlede vand fra vandværkerne.

Læs mere om, hvad vi gør for at beskytte grundvandet her.

Læs mere om drikkevandssikkerhed her.

Vandet inden for Aarhus Vands forsyningsområde har hårdhedsgrader mellem 11 dH og 17 dH og placeres dermed inden for hovedkategorien "temmelig hårdt" (11-11).

Hårdhed beskriver vandets indhold af calcium og magnesium udtrykt i hårdhedsgrader (odH).

Vandets hårdhed i Danmark ligger mellem 5 og 30 dH. "Hårdt vand" har et højt indhold af calcium og magnesium. Vandets hårdhedsgrad har bl.a. betydning for dosering af vaskemiddel i vaskemaskinen.  Jo hårdere vandet er, desto mere vaskemiddel skal der bruges.

De fleste adresser modtager vand fra mere end et vandværk, så det er ikke muligt for os at oplyse en præcis hårdhed, derfor anbefaler vi, at du ved indstilling af fx vaskemaskiner anvender den gennemsnitlige hårdhed på det udpumpede vand, som er ca. 16 hårdhedsgrader.

Typiske niveauer for udvalgte analyseparametre

• Hårdhed (gennemsnit): Vandets hårdhed ligger typisk mellem 12 og 18 °dH. Den højst tilladelige værdi er 30 °dH.

• Jern: Indholdet af jern ligger typisk mellem under 0,01 og 0,09 mg/l. Den højst tilladelige værdi er 0,20 mg/l.

• Mangan: Indholdet af mangan ligger typisk mellem under 0,002 og 0,009 mg/l. Den højst tilladelige værdi er 0,05 mg/l.

Vandbehandlingen på vandværkerne er baseret på en simpel vandbehandling af grundvand, og er principielt ens for for alle vores vandværker, selvom de tekniske løsninger kan variere. 

Vandbehandlingen har til formål at fjerne nogle stoffer, som er naturligt forekommende i grundvandet. De typiske stoffer, som fjernes ved vandbehandlingen, er jern, mangan, ammonium, svovlbrinte og metan. 

Stofferne fjernes ved to simple behandlingstrin: iltning og filtrering.

Iltning foregår ved beluftning med atmosfærisk luft eller ilt. Herved fjernes eventuelle gasser fra grundvandet, og metallerne oxideres og udfælder som faste forbindelser.

Ved filtreringen synker vandet ned gennem et filter, som typisk er et sandfilter bestående af kvartssand. Metallerne vil "klæbe" til sandet, og dermed fjernes fra vandet. Herefter er vandet klar til at blive pumpet ud i ledningsnettet og ud til forbrugernes vandhaner.

Nej. Vandet fra vandhanen stammer fra grundvandet.

På vandværket gennemgår vandet en simpel vandbehandling: Iltning og filtrering. Vandet iltes i iltningsbassiner og filtreres gennem et filter, som består af et lag antracitkul og flere lag sand og grus. Filteret fjerner jern- og manganforbindelser, som er ganske ufarlige, men som kan misfarve vandet og give det en metallisk smag.

I 2025 har vi udtaget 1.117 prøver af drikkevandet. 

Prøverne omfatter både:

• bakterier

• kemiske stoffer – herunder også såkaldte miljøfremmede stoffer

Der har ikke været overskridelser af miljøfremmende stoffer i drikkevandet.

I enkelte tilfælde har analyser vist overskridelser af grænseværdier for andre vandkvalitetsparametre. Når det sker, er vi forpligtet til at informere vores forbrugere.

Alle sager er håndteret i samarbejde med myndighederne, og ingen af overskridelserne har udgjort en sundhedsrisiko for forbrugerne.

Se mere om tilfældene for overskridelser herunder:

Vandværker: To tilfælde af bakterielle overskridelser

På Kastedværket var der en mindre overskridelse i en prøve, og sagen er lukket.

På Lyngbyværket har der været en mindre overskridelse, og vi følger sagen i samarbejde med myndigheden med tilsyn og ekstra prøver. 

Ledningsnet og beholdere: Fire tilfælde af bakterielle overskridelser

På beholderanlæg Hasle Ringvej var to prøver overskredet og dette hang sammen med sagen på Lyngbyværket.

På Egebjergvejens beholderanlæg var der i forbindelse med udskiftning af vandledninger kommet luft i vandbanen, som forårsagede let forhøjet kimtal i en prøve.

En drikkevandsfontæne viste en mindre overskridelse, men ved skylning var denne igen ren.

Forbrugere: Fire tilfælde af bakterielle overskridelser

Hos to forskellige forbrugere blev der konstateret en mindre overskridelse, men omprøver viste sig at være rene. 

Hos to andre forbrugere blev der konstateret overskridelser af fækale bakterier i vandet, men disse bakterier viste sig ved udvidet analyse ikke at være til stede, så sagen kunne lukkes uden yderligere tiltag.

Overskridelser af kemiske parametre: Tre tilfælde

Hos tre forbrugere har der været tilfælde af, at pH-værdien var en anelse lavere, end den bør være. Årsagen kan skyldes lang opholdstid i installationen. Der har ikke været sager af denne art på vandværker og ledningsnet.

Aarhus Vand er certificeret efter ISO22000, som er en standard for fødevaresikkerhed. I daglig tale kalder vi det DDS, som står for Dokumenteret Drikkevands-Sikkerhed. 

Vores drikkevand er en fødevare, og vi laver risikovurderinger og procedurer, som er med til at sikre, at man ikke bliver syg af at drikke vores vand. 

Legionella bakterier er almindelige i våde og fugtige miljøer. Bakterierne formeres bedst ved temperaturer mellem 25°C og 45°C og trives derfor ofte godt i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mellem 30°C og 50°C . Bakterierne kan ikke vokse ved temperaturer under 20°C og over 50°C.

Der findes mange arter af Legionella bakterier og langt fra alle kan give sygdom hos mennesker. Legionella bakterier kan være årsag til to sygdomme hos mennesker: Legionærsyge og Pontiac feber.

Idet mange forskellige vandanlæg kan sprede forstøvet vand, så er der flere mulige smittekilder, men brusebad antages at være den hyppigste smittevej herhjemme.

Læs mere på Statens Serum Instituts hjemmeside:

Statens Serum Institut har samlet informationer og vejledninger om legionærsyge. Vi henviser til deres hjemmeside for yderligere information. 

Der har i pressen været historier om nitrat i drikkevand og sammenhæng til tarmkræft. En forskningsrapport fra Københavns Universitet peger på, at nitrat-niveauerne er værst i Ålborg-området, hvor de har udfordringer med at overholde grænseværdien på nogle af deres værker.

Hos Aarhus Vand har vi ikke set nitrat forureninger, fordi der er en god nedbrydningskapacitet af nitrat i jordlagene over vores grundvandsmagasiner. Vi holder naturligvis øje med niveauet, hvor vi altid har et særligt fokus på vores sårbare områder.

I Aarhus Vand viser alle prøver fra vores vandværker de seneste 5 år mindre end 2 mg/l nitrat i vandet. Grænseværdien er i dag på 50 mg/l. Det diskuteres, om grænseværdien skal sættes helt ned til 4 eller 8 mg/l.

Potentielle problemer med nitrat undgås med grundvandsparker

Når der laves grundvandsparker på vores grundvandsdannende oplande, hvor landbrugsjord konverteres til skov og natur, mindskes udvaskningen af nitrat væsentligt. Det er med til at sikre, at vi ikke får fremtidige problemer med nitrat i vores drikkevand.

Hårdheden af sekundavand ligger mellem 7,5 og 10 grader dH.

Sekundavand er det behandlede regnvand, som leveres til beboerne i bydelen Nye til brug til toiletskyl og tøjvask.

Der er fundet et lavt indhold af PFAS langt under grænseværdien for drikkevand i 10 ud af Aarhus Vands 84 aktive indvindingsboringer til drikkevand.

Nye fund af miljøfremmede stoffer giver altid anledning til revurdering af vores praksis og øget fokus på, hvordan vi styrer og overvåger vores anlæg.

Generelt er PFAS en global udfordring, og Aarhus Vand deltager i vidensdeling og samarbejder med andre forsyninger om udfordringen og følger den seneste forskning og regulering på området tæt.

Det er primært boringer i områder, hvor regnvand som måske bærer PFAS, hurtigere trænger ned til grundvandet dvs. omkring 25 år mod 50 år andre steder, og som derfor har en større sårbarhed over for påvirkninger fra overfladeaktiviteter.

Det er derfor, at vi som vandforsyning arbejder med at beskytte grundvandet bedre ved bl.a. at oprette vand- og naturparker, så vi derigennem opnår en varig beskyttelse af vandressourcen.

Vi har opgraderet overvågningen af PFAS-stoffer og har specielt fokus på netop de sårbare boringer. Derudover styrer vi vores brug af boringerne ved primært at anvende boringer, der er rene.

Da vi generelt har nok rene boringer til at dække vandforbruget i Aarhus, er vores strategi, at boringer med indhold over kvalitetskriterierne helt udtages af vandproduktionen. Når der er behov for yderligere brug af boringer, anvender vi kun boringer med indhold af miljøfremmede stoffer, der ligger under kvalitetskriterierne.

Man kan som forbruger være helt tryg, da vi overholder grænseværdierne opstillet af myndighederne.