Få svar på dine spørgsmål

En person bruger typisk cirka 40 m³ vand om året. En familie på fire personer bruger typisk 140 - 150 m³ vand om året.

Se vores priser her.

De fleste af vores kunder modtager tre regninger om året. De to af regningerne er acontoregninger, og den sidste er en opgørelse for året inklusiv en acontoregning.

Acontobetaling betyder, at du betaler delvist forud. En gang om året danner vi en opgørelse, hvor vi beregner, om du har betalt for lidt eller for meget i acontobetaling. Har du betalt for meget, modregner vi beløbet i den kommende acontobetaling.  

Fraflytning:

Du skal melde flytning, når du har aflæst vandmåleren på skiftedagen. Det vil sige den dag, hvor du flytter fra adressen. Det er ikke muligt at melde flytning frem i tiden. 

Tilflytning:

Aflæs vandmåleren på overtagelsesdagen. Du skal først melde flytning til os pr. den dato, hvor du får nøglen. Det er ikke muligt at melde flytning frem i tiden.

Hvis du er lejer:

• Vær opmærksom på at mange udlejere, herunder boligforeninger, sender alle relevante flytteoplysninger til os ved lejerskifte. Hvis du er i tvivl, om du selv skal melde flytning, kan du kontakte din udlejer.

Hvis du er ejer:

• Hvis du sælger via en ejendomsmægler, vil mægleren typisk stå for aflæsning af vand og indsende flytteoplysningerne til os. Vær opmærksom på, at det er dit ansvar, at vi modtager aflæsning og flytteoplysninger.

Du skal tilmelde dig som kunde, når du har aflæst vandmåleren på overtagelsesdagen. Du kan først tilmelde dig pr. den dato, hvor du får nøglen. Det er ikke muligt at melde flytning frem i tiden.

Hvis du er lejer:

• Vær opmærksom på at mange udlejere, herunder boligforeninger, sender alle relevante flytteoplysninger til os ved lejerskifte. Hvis du er i tvivl, om du selv skal melde flytning, kan du kontakte din udlejer.

Hvis du er ejer:

• Har du købt din ejendom via en ejendomsmægler, vil mægleren typisk stå for aflæsning af vand og indsende flytteoplysningerne til os. Vær opmærksom på, at det er dit ansvar, at vi modtager aflæsning og flytteoplysninger
• Har du købt ejendommen uden, at der har været en ejendomsmægler involveret, skal du selv tilmelde dig som kunde.

Bad og toilet

• Hold øje med om toilettet løber. Et toilet der løber, med uro på overfladen, kan bruge mere end 400 m³ om året, hvilket svarer til cirka 20.000 kr.
• Skift dit gamle toilet ud med et to-skyls toilet. Det kan mere end halvere dit vandforbrug til toiletskyl. Hvis du ikke ønsker at udskifte dit gamle toilet, findes der i stedet indsatser til gamle toiletter, som kan nedbringe vandforbruget til toiletskyl.
• Hold øje med om din vandhane drypper. En vandhane der drypper hurtigt, kan bruge mere end 30 m³ om året, hvilket svarer til cirka 1.500 kr.
• Tag korte brusebade. Tag brusebad i stedet for karbad og begræns længden af dine brusebade. Du kan også lukke for bruseren, når du sæber dig ind.
• Skift din almindelige bruser ud med en sparebruser.
• Luk for vandet, når du børster tænder.
• Anvend et-grebs armaturer. Du opnår hurtigt den ønskede vandtemperatur, og du kan lettere huske indstillingspunktet.
• Anvend et armatur med såkaldt turboeffekt - især til håndvaske og køkkenvaske. Når du åbner for hanen, kommer der ikke så meget vand ud. Har du derimod brug for at tappe meget vand, løftes grebet, og vandstrømmen bliver ca. fordoblet. Det vil sige, at du sparer i det daglige, men du kan få store mængder vand, hvis det er nødvendigt.
• Installér perlatorer (luftiblandere) på dine vandhaner.

Køkken

• Læg en flaske med vand i køleskabet i stedet for at lade vandet løbe til det bliver koldt.
• Brug en balje når du vasker op i hånden eller skal rense dine grøntsager.
• Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op inden start.

Have

• Hvis du vander have, er det mest bæredygtigt at gøre det tidligt om morgenen eller sent om aftenen.
• Brug opsamlet regnvand til havevanding.
• Vand kun haven, hvis det er helt nødvendigt.
• Brug vandkande i stedet for slange.

Et toilet der løber kan bruge mere end 400 m³ om året, hvilket svarer til cirka 20.000 kr. Du kan hurtigt se om dit toilet står og løber ved at tjekke, om der konstant er uro på overfladen af vandet.

Hold øje med om din vandhane drypper. En vandhane, der drypper hurtigt, kan bruge mere end 30 m³ om året, hvilket svarer til cirka 1.500 kr.

Du bør sørge for, at der årligt er et minimumsforbrug på 1 m³ på din vandinstallation. Det svarer til at lade vandet løbe kraftigt en time fra hanen. Det kan fx ske, når du hvert år skal aflæse dit forbrug på vandmåleren. 

I rør og installationer, der ikke benyttes, står vandet stille og her trives bakterierne. Der er risiko for at disse bakterier kan blive trukket ud i ledningsnettet og forurene vandet. Derfor skal der være et forbrug på vandinstallation, eller også skal vandstikledningen afbrydes. 

Kontakt os, hvis du beslutter, at vandstikket skal afbrydes. 

Hvis du får et brud på en skjult vandinstallation, så kan du søge om at få penge tilbage. Der er visse betingelser, der skal være opfyldt:

• Skaden skal være sket på en vandinstallation, der er skjult.
• Vi giver kun penge tilbage for brud i boliger.
• Du skal have gjort, hvad du kunne for at stoppe bruddet på vandledningen.
• Du skal sørge for, at det er en autoriseret vvs-installatør, der reparerer vandledningen.
• Der er en selvrisiko på 300 m3 pr. boligenhed udover ejendommens normale forbrug.

Hvis du betaler vand over huslejen, så skal din udlejer sørge for at give dig penge tilbage, hvis vi godkender ansøgningen.

Du skal bruge et ansøgningsskema, som du kan downloade herunder. I ansøgningen skal du beskrive, hvad der skete. Den vvs-installatør, der har repareret skaden, skal skrive, hvad der er blevet udbedret.

Ansøg om refusion ved skjult brud.

• Vandet inden for Aarhus Vands forsyningsområde har hårdhedsgrader mellem 11 dH og 17 dH og placeres dermed inden for hovedkategorien "temmelig hårdt" (11-11).
• "Hårdhed" beskriver vandets indhold af calcium og magnesium udtrykt i hårdhedsgrader (odH).
• Vandets hårdhed i Danmark ligger mellem 5 og 30 dH. "Hårdt vand" har et højt indhold af calcium og magnesium. Vandets hårdhedsgrad har bl.a. betydning for dosering af vaskemiddel i vaskemaskinen.  Jo hårdere vandet er, desto mere vaskemiddel skal der bruges.

De fleste adresser modtager vand fra mere end et vandværk, så det er ikke muligt for os at oplyse en præcis hårdhed, derfor anbefaler vi, at du ved indstilling af fx vaskemaskiner anvender den gennemsnitlige hårdhed på det udpumpede vand, som er ca. 16 hårdhedsgrader.

Vandets totale hårdhed bestemmes af Calcium- og Magnesium indholdet. Et stort indhold giver hårdt vand, og et lille indhold giver blødt vand.

Hårdheden opgives i ^odH (tyske grader hårdhed) og kan karakteriseres efter følgende skala:

Vandets hårdhedsgrad varierer meget i Danmark, hvilket afhænger af den undergrund, hvorfra vandet pumpes op. Nedenstående figur fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) viser et kort over hårdhedsgrader i landets forskellige kommuner. Der ses en hårdheds-skala, som viser at skalaen går fra 0-30°dH.

Se Danmarkskort, der viser hårdhed i de forskellige områder

Nedenstående skema viser den målte hårdhed for hvert enkelt af vores vandværker. 

Vi følger fortsat udviklingen af blødgøring af drikkevandet i Danmark, da vi godt ved, at det er et ønske fra mange af vores kunder.

Det er vigtigt for Aarhus Vand, at vi finder den mest bæredygtige og hensigtsmæssige metode til gavn for vores kunder og samfundet. Vi ønsker fortsat at sikre den gode vandkvalitet, høje drikkevandssikkerhed og undgå større prisændringer for kubikmeter-prisen.

Vi er netop i gang med at undersøge potentielle metoder til blødgøring via erfaringer fra andre forsyninger, der allerede blødgør vandet, samt forskellige tekniske analyser.

I Aarhus er hårdheden på 14-17 dH, og spørgsmålet er, om vi – og dermed vores kunder - vil opleve en forbedring, der står mål med den udgift, der er forbundet med at blødgøre vandet. Vi har sat en undersøgelse i gang, som skal hjælpe os med at afklare dette. Samtidig afventer vi et udspil fra regeringen, der omhandler, hvorvidt det kan svare sig at blødgøre drikkevandet.

Vi vil løbende holde vores kunder opdaterede på emnet på vores hjemmeside og på de sociale medier.

Aarhus Kommune er myndighed i forhold til installationer i ejendommen.

Et privat blødgøringsanlæg skal være drikkevandsgodkendt i et EU land og skal installeres efter måleren og tilbagestrømssikringen på kundens installation.

I bekendtgørelsen om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand er det fastsat, at byggevarerne kan markedsføres og sælges, hvis det kan dokumenteres, at byggevaren som helhed eller de berørte delkomponenter, som byggevaren består af, er:

1. Godkendt af GDV-godkendelsessekretariatet (GDV-godkendelse).
2. Certificeret i Tyskland i overensstemmelse med den gældende tyske ordning, eller
3. Godkendt i Nederlandene i overensstemmelse med den i Nederlandene gældende ordning, eller
4. Typegodkendt i Sverige.

GDV-ordningen bliver dermed frivillig i det omfang, at virksomheder, der sælger og markedsfører (producenter, importører og forhandlere) har dokumentation, jf. ovenstående punkt 2-4.

• Eget ansvar for drikkevandssikkerhed

På vores vandværker sikrer vi løbende, at vandet er sikkert at drikke og overholder alle lovgivningskrav til god drikkevandskvalitet. Hvis du vælger at lave vandbehandling på sin egen adresse, er du selv ansvarlig for ændringer i vandets kvalitet. Derfor er det vigtigt, at du sørger for løbende at få kontrolleret vandkvaliteten af en fagperson.

• Risiko for forhøjet indhold af natrium

Hvis du vælger et såkaldt ionbytningsanlæg til blødgøring, og det ikke indstilles korrekt, risikerer du, at indholdet af natrium i vandet overskrider grænseværdierne i drikkevandsbekendtgørelsen. Inden du vælger at installere et blødgøringsanlæg, bør du derfor undersøge, om det er muligt at overholde grænseværdierne med det pågældende anlæg. Dette betyder, at det lokale niveau for natrium på det leverede vandværksvand skal kendes og tillægges det ekstra niveau af natrium, som det private anlæg vil medføre.

Kvalitetskravet til natrium i drikkevand er max 175 mg/l.

• Risiko for tæring af rør

Drikkevandsbekendtgørelsen stiller krav om, at vandet ikke må være kalkaggressivt. Vandet er kalkaggressivt, hvis det kan opløse kalk. Blødgøringsanlægget bør derfor ikke sættes til for lav hårdhed. Det er med til at sikre, at eksisterende kalk i rør og installationer ikke opløses, og det er med til at beskytte rør mod gennemtæring.

Risikoen afhænger af den lokale vandkvalitet, reduktionen af hårdhed og rørenes materiale og kvalitet. Der findes ikke længere et myndighedsfastlagt minimumskrav til hårdhed i drikkevand, men tidligere anbefalinger har ligget på 5-6 hårdhedsgrader.

• Risiko for bakterievækst i anlæg

Hvis anlægget ikke er korrekt indstillet eller ikke vedligeholdes tilstrækkeligt, er der risiko for bakterievækst i anlægget. Derfor er det vigtigt, at anlægget bliver efterset og vedligeholdt korrekt.

• Tilbageløbssikring så forurening undgås

Alle anlæg skal have tilbageløbssikring, så der ikke er risiko for at forurene vandet i ledningsnettet.

Vi får jævnligt henvendelser fra kunder, der ønsker information om private blødgøringsanlæg. Desværre har vi ikke mulighed for at vurdere de enkelte anlæg på markedet, men vi har følgende generelle råd, som det er meget vigtigt, at du er opmærksom på, hvis du overvejer at anskaffe et privat blødgøringsanlæg.

Hvis du vælger at anskaffe et privat blødgøringsanlæg, anbefaler vi kraftigt, at du:

• Sikrer dig, at der er tale om et officielt godkendt anlæg. Reglerne kan findes på Retsinformation: ”Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand”.
  
  
• Undersøger og efterspørger hos leverandøren, om der ligger faglige vurderinger af det konkrete produkt og dokumentation for effekt, samt, at du får købt et anlæg, der ikke går på kompromis med drikkevandskvaliteten, og at du derfor har følgende i betragtning; indbygget automatisk desinfektion, automatisk regenerering ved stilstand, dokumentation via en bakteriologisk test.
  
  
• Sørger for at få anlægget korrekt installeret. Dette skal gøres af en autoriseret VVS-installatør.
  
  
• Installatøren/leverandøren bør tjekke den aktuelle vandkvalitet hos det lokale forsyningsselskab, så anlægget indstilles korrekt ift. fx lokal hårdhed og indhold af natrium.
  
  
• Installationen skal have tilbageløbssikring, så der ikke sker forurening.
  
  
• Får en serviceordning til anlægget, fx af leverandøren eller en autoriseret VVS-installatør.
  
  
• Vi anbefaler, at du som forbruger afholder dig fra at købe vandbehandlingsanlæg på nettet og selv installerer, og at du ikke køber ikke-godkendte vandbehandlingsanlæg, men at du anvender et firma, som kan håndtere installation og risiko på en forsvarlig måde.

Nej, det er ikke tilfældet. Mange tror fejlagtigt at EU's direktiv om Energieffektivitet (EED) også omfatter målere til koldt vand. Dette er ikke korrekt. Direktivet stiller krav om at målere til varmt vand, el, naturgas og køling fremover bliver fjernaflæste (artikel 14-16). Direktivet gælder, indtil videre, ikke vandmålere til koldt vand.

Aarhus Vand tilbyder fjernaflæste koldtvandsmålere, som et tilkøb til private og ejendomsadministratorer via servicen Waterbeat. Du er naturligvis fortsat velkommen til at købe en Waterbeat-løsning, men det er ikke et lovkrav.

Du kan kende vandmåleren på, at den er rund. Aflæs alle tal i tælleværket på måleren og indberet tallene på Min Side eller via vores automatiske telefon.

Vi bruger din aflæsning i forbindelse med dannelsen af opgørelsen samt efterfølgende aconto-regninger. Ud fra din aflæsning kan vi beregne et forventet forbrug for det kommende år. 

Hvis vi ikke modtager en aflæsning af vandmåleren inden fristens udløb, vil du modtage et påmindelsesbrev med en ny frist, pålagt et gebyr.

Modtager vi heller ikke din aflæsning inden den nye frist udløber, vil din årsopgørelse blive dannet ud fra et skønnet forbrug, pålagt endnu et gebyr.

Se gebyrer i vores takstblad som du finder på denne side.

Vi vil altid gerne modtage din aflæsning, hvis fristen er overskredet. Indberet din aflæsning her. 

I Aarhus Vands forsyningsområde har vi som standard ikke fjernaflæste målere. 

Vi arbejder på at finde den rette teknologi for samtlige forbrugere i forsyningsområdet. 

Vil du have tryghed og overblik over dit vandforbrug, så har du mulighed for at tilkøbe vores serviceydelse WaterBeat, som giver dig overblik over dit forbrug og en alarm ved brud samt fjernaflæsning.

Når du har fået besked om udskiftning af din vandmåler, så er der en række ting, vi beder dig gøre forud for montørens besøg:

• Afprøv ventilerne/hanerne på begge sider af måleren for at undersøge om du kan lukke for vandet.
• Sørg for at der er fri adgang til vandmåleren. 
• Sørg for at installationen er i god stand. 

Læs mere her.

Du kan ændre tidspunktet din vandmåler skal udskiftes ved at logge ind på Min Side og booke en ny tid.

Du kan senest ændre tidspunktet to dage før det aftalte tidspunkt inde på Min Side. Hvis du har brug for at ændre tidspunktet under to dage før den aftalte tid, kan du ringe til kundeservice og booke en ny tid. 

Ved hjælp af vandmåleren kan du finde ud af, om der er skjulte utætheder eller vandspild i din bolig. Sørg for, at alle vandhaner og andet, der bruger vand, er lukket i hele husstanden. Husk at vaske- eller opvaskemaskinen ikke må køre.

Sådan gør du:

Gå ud til vandmåleren og se, om det lille tandhjul stadig kører rundt.

• Hvis det lille tandhjul på måleren står fuldstændig stille, er der ingen brud eller vand, der løber.
• Hvis tandhjulet kører rundt, tyder det på et skjult brud eller vand, der løber, fx toilettet.

Er der et brud i din installation, så skal du få en autoriseret vvs-installatør til at udbedre fejlen. Det er dig, der skal betale regningen.

Vi foreslår, at du aflæser vandmåleren mindst en gang om måneden og noterer tallene. Så kan du holde øje med udsving i dit forbrug.

Hvis et vandrør er sprunget, så bør du hurtigst muligt få lukket for hovedhanen, så der ikke løber vand ud i boligen og gør mere skade, og så din næste vandregning ikke bliver meget stor.

Kontakt derefter en vvs-installatør, som kan reparere de frostsprængte rør og eventuelt flytte dem. Herefter skal du melde skaden til forsikringsselskabet.

Du bør sørge for, at der årligt er et minimumsforbrug på 1 m³ på din vandinstallation. Det svarer til at lade vandet løbe kraftigt en time fra hanen. Det kan fx ske, når du hvert år skal aflæse dit forbrug på vandmåleren. 

I rør og installationer, der ikke benyttes, står vandet stille og her trives bakterierne. Der er risiko for at disse bakterier kan blive trukket ud i ledningsnettet og forurene vandet. Derfor skal der være et forbrug på vandinstallation, eller også skal vandstikledningen afbrydes. 

Kontakt os, hvis du beslutter, at vandstikket skal afbrydes. 

Vi fører løbende kontrol med vores vandmålerne Alle de vandmålere, vi sætter op, er typegodkendte og verificerede på fabrikken. At en måler er typegodkendt betyder, at målertypen opfylder myndighedernes krav, og verifikationen angiver, at måleren er testet på et akkrediteret laboratorium og opfylder myndighedernes krav med hensyn til målenøjagtighed. Du har altså en god sikkerhed for, at vandmåleren måler rigtigt, når den bliver sat op. For at sikre at målerne ikke kommer til at måle forkert som følge af slitage eller aflejringer, fører vi løbende kontrol med målernes målenøjagtighed.

Hvis du mener, at din vandmåler måler forkert, kan du henvende dig til os og bede os om at teste måleren. Hvis målerens nøjagtighed ligger udenfor det acceptable niveau på +/- 4%, betaler vi for testen, og vi regulerer naturligvis dit forbrug. Ligger vandmålerens nøjagtighed derimod indenfor det acceptable niveau, vil vi fremsende en regning for testen. Alle tests af målernes nøjagtighed foretages af et akkrediteret målerlaboratorium.

Kontrolsystem 

Vil du læse mere om vores kontrolsystem, som vi har opbygget for at overvåge nøjagtigheden af alle vores vandmålere, kan du downloade vores hæfte: Kontrolsystem for vandmålere i drift

De første digitale vandmålere, der kan fjernaflæse dit vandforbrug, vil blive installeret i slutningen af 2025 i et testområde. Testområdet er i den sydlige del af Aarhus Kommune og tæller 16.000 husstande. Fra 2026 til 2029 vil installation af digitale målere finde sted i resten af Aarhus Kommune.

Vi starter med at installere de nye digitale vandmålere, der kan fjernaflæse dit vandforbrug, i den sydlige del af Aarhus Kommune fra slutningen af 2025. De nye målere vil derefter blive installeret i den centrale del af Aarhus og til sidst til den nordlige del af Aarhus. Den sidste og afsluttende del af udskiftningen af vandmålere forventes at foregå hen imod 2029.

Planen er at Aarhus Vand skal fjernaflæse dit vandforbrug i fremtiden. Derfor vil du på et tidspunkt få en ny digital vandmåler. Det betyder, at du slipper for at skulle aflæse vandmåleren selv. Den nye vandmåler er derfor med til at gøre afregning meget nemmere for dig. Samtidig får du også bedre mulighed for at følge med i dit forbrug og få alarmer ved vandbrud og lignende. Det er en del af innovationsprocessen at få defineret fremtidens muligheder.

Ja - drikkevandet i Aarhus er sundt, og du kan trygt drikke vandet fra hanen.

I Aarhus må vi erkende, at grundvandet flere steder er truet af pesticider og andre uønskede stoffer, der kan gøre det sværere at skaffe rent grundvand i fremtiden - ligesom alle andre steder i landet. Derfor gør vi et stort arbejde for at beskytte grundvandet gennem aftaler med landbrug, ved skovrejsning og gennem informationskampagner. Du kan dog være sikker på, at det drikkevand, som vi leverer, er af god kvalitet og fuldt ud opfylder Miljøstyrelsens krav.

Aarhus Vand holder særligt øje med de boringer, der er forurenet med pesticider. Vi overvåger naturligvis også det behandlede vand fra vandværkerne.

Læs mere om, hvad vi gør for at beskytte grundvandet her.

Læs mere om drikkevandssikkerhed her.

Har du pludselig ingen vand i husstanden, så kan det skyldes, at Aarhus Vand udfører ledningsarbejde i dit lokalområde.

Forud for planlagte driftsforstyrrelser i vandforsyningen vil de berørte kunder få direkte besked via brev eller opslag. Der kan dog også forekomme akutte driftsforstyrrelser på vandledningsnettet – fx i tilfælde af ledningsbrud.

Klik her for at se om, der er akutte driftsforstyrrelser eller arbejde i vejen i dit område

Du kan kontakte Aarhus Vand, hvis du ikke finder informationer på de ovennævnte sider. Undersøg dog altid først:

• Om vandfilteret på vandhanen er stoppet.
• Om det er både koldt og varmt vand, der mangler.
• Om der er andre – naboer eller omkringboende, der også mangler vand.
• Bor du i etageejendom, så kontakt din vicevært.

Først skal du undersøge, om stophanerne omkring måleren er helt åbne.

Derefter kontrolleres alle haner og armatur (perlator) for tilkalkning. 

Hvis der generelt er lavt vandtryk, tilkaldes en vvs-installatør, der kan undersøge installationen med trykmanometer. 

Mangel på tryk kan også skyldes tilstopning af filter i vandmåleren

Har du pludselig intet vandtryk i husstanden, så kan det skyldes, at Aarhus Vand udfører ledningsarbejde i dit lokalområde, eller det kan skyldes ledningsbrud.

Bor du i etageejendom, kontakt din vicevært.

Hvis du har koldt vand i hanen, men mangler det varme, så skal du kontakte dit lokale varmeværk.

Du kan kontakte Aarhus Vand på tlf. +45 8947 1000, hvis du får vand fra Aarhus Vand. 

Der er døgnvagt på telefonen.

Lugten af "rådne æg" (svovlbrinte) kommer normalt fra det varme vand. Lugten kan skyldes manglende vedligeholdelse af dit varmtvandsanlæg. Kontakt en autoriseret vvs-installatør. 

Lugt kan også komme fra afløbet, hvis vandlåsen ikke er fyldt med vand. Tjek at din vandlås er fyldt med vand. Kontakt evt. en autoriseret vvs-installatør. 

Hvis dit vand lugter af kloak, skyldes det oftest defekte eller misvedligeholdte afløb og vandlåse. Det kan muligvis løses ved at rense dit afløb og vandlåse. Hvis dette ikke løser problemet, kan der være en pakning, tætning eller andet, der mangler. Dette kan selv tilses af grundejeren eller du kan tilkalde en vvs’er eller kloakmester.

Hvis du oplever, at lugtgener, der kommer på baggrund af et kraftigt regnskyl og er tilsluttet en fællesledning, kan det skyldes en defekt eller manglende udluftning af din kloakinstallation. Her opfordrer vi til, at du tilkalder en vvs’er eller kloakmester.

Hvis det kolde vand bliver uklart og misfarvet eller rødbrunt/rustfarvet, kan det skyldes forstyrrelser på ledningssystemet. Dette kan fx ske under reparationsarbejder på forsyningsledningen, i gaden eller inde i ejendommen.

Misfarvningen er et forbigående fænomen, der skyldes, at aflejret kalk og jern rives med fra ledningssystemet. Denne misfarvning af vandet anses for at være uskadelig.

For at få rent vand skal du gennemskylle dit ledningssystem ved at lade alle vandhaner løbe ca. 10 minutter, indtil vandet bliver klart.

Bor du i etageejendom, bedes du kontakte din vicevært.

Hvis dette ikke hjælper, så kan du kontakte Aarhus Vand.

• Læg tøjet i vand tilsat 100 gram citronsyre pr. 10 liter vand. Brug en plastbalje - ikke badekarret, da syren kan ødelægge emaljen. Brug så varmt vand som tøjet kan tåle.
• Lad tøjet ligge i blandingen fra ½ time til et døgn, afhængig af hvor kraftig misfarvning der er tale om.
• Skyl tøjet godt igennem i blandingen (brug gummihandsker) og skyl efter i rent vand. Skyl færdigt i vaskemaskinen. Vær opmærksom på, at syren i nogle tilfælde kan skade tøjets farver og angribe lynlåse og knapper af metal.
• Hvis tøjet herefter stadig er misfarvet, kontakt Aarhus Vand.

Hvis vandet er grønt, skyldes det en utæthed på varmeveksleren på egen installation.

Det grønne stof er et sporstof tilsat fjernvarmevandet.

Drik ikke vandet, når der er risiko for fjernvarmevand i drikkevandet.

Hvis det varme vand er grønt, så kontakt din fjernvarmeforsyning, Kredsløb, på tlf. 7788 1010. Du kan se en liste over varmeværker i Aarhus her.

Hvis kun det kolde vand er grønt, kontakt straks Aarhus Vand.

I kobberinstallationer på din egen installation vil der kunne opløses kobber i vandet. Kobber kan sætte sig som blågrønne aflejringer i elkedler, toiletter, håndvaske og lignende.

Indholdet af kobber vil være størst efter stilstand i installationen. Skyl derfor altid vandhanen igennem ved at lade vandet løbe, så vandet er koldt, når du drikker det.

Hvis vandet er hvidt, skyldes det normalt luft i vandet.

Prøv at fylde et glas med "hvidt" vand og du vil se, at luften hurtigt bruser af, så vandet igen bliver klart.

Luft i vandet er et forbigående fænomen, der kan forekomme, hvis der kommer luft i forbindelse med reparationsarbejde på ledningsnettet. "Hvidt" vand er ikke sundhedsskadeligt.

"Hvidt vand" kan afhjælpes ved at lade alle vandhaner i ejendommen løbe i ca. 10 minutter.

Nej. Vandet fra vandhanen stammer fra grundvandet.

På vandværket gennemgår vandet en simpel vandbehandling: Iltning og filtrering. Vandet iltes i iltningsbassiner og filtreres gennem et filter, som består af et lag antracitkul og flere lag sand og grus. Filteret fjerner jern- og manganforbindelser, som er ganske ufarlige, men som kan misfarve vandet og give det en metallisk smag.

Alt andet end toiletpapir øger risikoen for at skabe en prop i kloakken og det gør det sværere at rense spildevandet på renseanlægget.

Før du ringer efter hjælp, så er det en god idé at tjekke om det er den offentlige kloak, som er stoppet eller din egen kloak.

• Virker dine andre afløb i hjemmet?
• Tjek rensebrønden på din grund – er den tom?
• Kommer der vand i brønden, når du skyller ud i toilettet?

Hvis der ikke er vand, så er det din egen kloak, som er stoppet og du kan kontakte en kloakmester.

• Er der vand i rensebrønden? – du kan evt. også tjekke den næste rensebrønd tættest på vejen.

Hvis der er vand i rensebrønden, så er den offentlige kloak stoppet og du kan kontakte os.

Der er to ting, der er vigtige, hvis du vil undgå frostsprængte vandrør.

Varme i dit hus

Hvis du har rum i din bolig, som du ikke benytter, bør temperaturen i rummet ikke komme under 7 grader. Om vinteren bør der derfor være lidt varme på for at sikre, at der løber lidt varmt vand rundt i alle boligens vandrør.

Hvis der er en cirkulationspumpe på varmerørene, skal du ikke slukke den om natten, når der er hård frost.

Du kan sikre dig mod frostsprængninger ved at isolere dine vandrør.

Isolerede rør

Alle vandrør, der løber uden for boligens "varme zone", f.eks. oppe på loftet eller i skunken, bør være isoleret. I længere perioder med hård frost kan selv rør med almindelig cirkulation fryse til, og de skal derfor være isoleret for at beskytte dem mod frosten.

Hvis du først har haft problemer med frosne vandrør, vil problemer ofte opstå igen. I langt de fleste tilfælde vil det være nok at efterisolere rørene, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at flytte rørene ind i boligens "varme zone".

Når sommerhuset lukkes ned for vinteren, så skal du sørge for at slukke for hovedhanen og tappe alt vand ud af vandrørene ved at lade vandet løbe indtil, der ikke er mere vand i nogen af hanerne.

Hvis du ikke allerede har det, så få en autoriseret vvs-installatør til at montere en aftapningshane det laveste sted på installationen - typisk ved vandmåler eller i målerbrønd. Fra denne hane aftappes vandet.

Hvis sommerhuset bliver brugt hele året rundt, og der er vand i systemet, så bør der være en smule varme i huset de steder, hvor der er vandrør.

Målerbrønde findes i flere varianter. Kravet til alle målerbrønde er, at brønde skal være frostsikret, dybden skal være 80-100 cm, og der skal være et isoleret dæksel, som sidder korrekt fast. Gør det ikke det, kan det være årsag til frostsprængninger.

Det er primært boringer på kildepladser, der har en større sårbarhed over for påvirkninger fra overfladeaktiviteter, og som generelt har yngre grundvand. Det er derfor, vi som vandforsyning arbejder med at beskytte grundvandet bedre ved bl.a. at oprette grundvandsparker, så vi derigennem opnår en varig beskyttelse af vandressourcen.

Der kan ikke konstateres et indhold af PFAS i vandet ud til forbrugerne.

Vi har opgraderet overvågningen af PFAS-stoffer og har specielt fokus på netop de sårbare boringer. PFAS-fund i Aarhus Vands boringer ligger dog langt under grænseværdien. Men skulle en boring vise sig at være over grænseværdien vil den blive taget ud af drift. 

Der har for nyligt været historier i pressen om nitrat i drikkevand og sammenhæng til tarmkræft. En forskningsrapport fra Københavns Universitet, der netop er udkommet, peger på, at nitrat-niveauerne er værst i Ålborg-området, hvor de har udfordringer med at overholde grænseværdien på nogle af deres værker.

Hos Aarhus Vand har vi ikke set nitrat forureninger, fordi der er en god nedbrydningskapacitet af nitrat i jordlagene over vores grundvandsmagasiner. Vi holder naturligvis øje med niveauet, hvor vi altid har et særligt fokus på vores sårbare områder.

I Aarhus Vand viser alle prøver fra vores vandværker de seneste 5 år mindre end 2 mg/l nitrat i vandet. Grænseværdien er i dag på 50 mg/l. Det diskuteres, om grænseværdien skal sættes helt ned til 4 eller 8 mg/l.

Potentielle problemer med nitrat undgås med grundvandsparker

Når der laves grundvandsparker på vores grundvandsdannende oplande, hvor landbrugsjord konverteres til skov og natur, mindskes udvaskningen af nitrat væsentligt. Det er med til at sikre, at vi ikke får fremtidige problemer med nitrat i vores drikkevand.

Læs mere om vandanalyse og vandkvalitet her:

Læs forskningsrapporten her:

Læs mere om grundvandsparker her:

Du må kun vaske din bil, hvis du bor på en vej med fælleskloakering (én ledning til regnvand og spildevand) da alt vand, der ender i kloakken kommer ud på renseanlægget og bliver renset. 

Hvis du bor på en vej med separatkloakering (en ledning til regnvand og en ledning til spildevand) må du ikke vaske bilen, da det beskidte vaskevand med olie, tungmetaller, osv. kan ende i kloakken til regnvand og løbe ud i søer og havet i stedet for at blive renset på renseanlægget. 

Er du i tvivl om, du har fælles- eller separatkloakering, kan du søge på din adresse inde på Ejendomsarkivet. 

Hvis du bor på en vej med separatkloakering (separate ledninger til spildevand og regnvand), så risikerer du, at vaskevandet fra bilen ender i regnvandskloakken og derfor ikke bliver renset. Der kommer derfor beskidt vand med rester af olie, tungmetaller, og andet snavs ud i vandløbene og havet.

Du må godt vaske din bil, hvis din vej har fælleskloakering (en ledning til spildevand og regnvand), da alt vand i kloakken ender på renseanlægget, men vi anbefaler, at du lader være, da det beskidte vand stadig godt kan sive ned i naturen og grundvandet. 

Det er bedst at bruge vaskehaller, da de bruger vaskemidler, der er underlagt miljøkontrol samt, at de renser og genbruger vaskevandet. Vaskehaller er den bedste mulighed for at beskytte miljøet.

I en krisesituation er der stor risiko for strømafbrydelse, hvilket påvirker vandforsyningen. Ved strømsvigt vil vi ikke kunne rense det spildevand, der bliver ledt væk fra for eksempel toilet og bad, og det giver risiko for, at spildevandet kan løbe ud i naturen, å, vandløb og hav.

Derfor opfordrer vi til, at du ved strømafbrydelse ikke tapper vand fra hanen, skyller ud i toilettet eller bruger vand i andre daglige gøremål. På den måde minimeres mængden af spildevand.

Beregn 3 liter vand pr. person pr. døgn til at drikke og evt. tilberedning af mad. Skal du have vand til tre døgn, skal du altså have 9 liter vand pr. person. Sørg for at have vand til alle i husstanden – også evt. husdyr.

Find mere information på Fødevarestyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside:

• Miljøstyrelsen: Forberedt på kriser - Miljøstyrelsen
• Fødevarestyrelsen: Råd om mad og drikke i en krisesituation

Rengør flasker og dunke til drikkevand med vand og sæbe, og skyl godt. Desinficer med 2 "propfulde" husholdningsklorin pr. 10 liter vand. Lad stå i 30 minutter før grundig skylning. Hvis vandet er tappet på godt rengjorte beholdere, og vandet er af god kvalitet – som alt drikkevand fra hanen er – kan det i princippet stå i årevis. 

Lad vandet løbe, til det bliver koldt, før du tapper det. Fyld beholderen helt op.

Ja. Opbevar vandet i en beholder, der er godkendt til fødevarer. Se efter "glas- og gaffel"-symbolet på emballagen og følg producentens vejledning. Læs mere om mærkning på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Opbevar vandet køligt og mørkt. Opbevaring bør ske i et skab, under en køkkenvask eller et andet sted væk fra direkte sollys. Beholderen kan pakkes ind i aviser eller klæde, hvis et mørkt sted ikke er tilgængeligt.

Ja. Hvis vandet er tappet på godt rengjorte beholdere, og vandet er af god kvalitet – som alt drikkevand fra hanen er – kan det i princippet stå i årevis. Alligevel anbefaler vi, at vandet for en sikkerheds skyld udskiftes løbende for at sikre, at du altid har rent vand klar. Rengør beholdere, inden du skifter vandet.

Du kan evt. bruge det gamle vand til fx at vande blomster eller skylle ud i toilettet. 

Opbevares vandet mørkt og køligt og bruges en ren beholder, der er godkendt til opbevaring af fødevarer, er der ingen forskel på, om du køber flaskevand eller tapper vand fra hanen. 

Hvis opbevaring og tapning af vand ikke kan ske korrekt, køb da flaskevand og følg udløbsdatoen.

Du kan finde mere information fra myndighederne via disse links:

• Beredskabsstyrelsen: Forberedt på kriser
• Miljøstyrelsen: Forberedt på kriser - Miljøstyrelsen
• Fødevarestyrelsen: Råd om mad og drikke i en krisesituation

Du kan blandt andet følge disse råd:

• Hæld ikke fedt i afløb – især i julen er fedt skyld i mange kloakproblemer. Hæld i stedet fedt i affaldsposen, så bidrager du til et rent miljø.
• Skyl ikke bleer, bind, engangsklude, skumklude, vådservietter, vatpinde, kaffegrums, kattegrus og lignende ud i toilet eller afløb.
• Rens dine tagrender, så blade og kviste ikke tilstopper tagnedløbsbrønden.
• Sørg for, at alle brønde er nemme at komme til at rense.
• Rens med jævne mellemrum dine sandfang for blade, sand, småsten og lignende.
• Hold øje med terrænet omkring dine brønde. Hvis jorden skrider eller sætter sig, er det et tegn på, at noget er galt. Huller i jorden kan være et tegn på rotter.
• Tjek din kloak, rensebrønd og sandfang en gang om året. Det bedste tidspunkt er efteråret, når bladene er faldet.
• Når du reparerer dit kloaksystem, så er det et lovkrav, at du altid benytter en autoriseret kloakmester.

Husk!

Hvis du oplever, at flere installationer i huset ikke virker på samme tid, fx toiletter, brusere og håndvaske, så bør du altid kontakte Aarhus Vand inden du på eget initiativ tilkalder et privat spulefirma eller en autoriseret kloakmester. Ellers risikerer du selv at skulle afholde udgiften – også selvom forstoppelsen er opstået i det offentlige kloaksystem.

Alt andet end toiletpapir øger risikoen for at skabe en prop i kloakken og det gør det sværere at rense spildevandet på renseanlægget.

Før du ringer efter hjælp, så er det en god idé at tjekke om det er den offentlige kloak, som er stoppet eller din egen kloak.

• Virker dine andre afløb i hjemmet?
• Tjek rensebrønden på din grund – er den tom?
• Kommer der vand i brønden, når du skyller ud i toilettet?

Hvis der ikke er vand, så er det din egen kloak, som er stoppet og du kan kontakte en kloakmester.

• Er der vand i rensebrønden? – du kan evt. også tjekke den næste rensebrønd tættest på vejen.

Hvis der er vand i rensebrønden, så er den offentlige kloak stoppet og du kan kontakte os.

Vi gør alt, hvad vi kan for at undgå, at der opstår problemer med at kunne skylle ud i toilettet, men Aarhus Vand kan ikke afhjælpe problemet pga. klimaforandringer, der kan give vedvarende regn typisk om vinteren.

Vi anbefaler, at du kontakter en kloakmester eller en rådgivende ingeniør for at få anbefalinger til løsninger, som eksempelvis at få undersøgt og vurderet dit interne kloaksystem for driftsproblemer eller muligheder for bedre afledning. Omkostningerne til dette dækker du som grundejer.

Du kan finde en kloakmester ved at klikke her: 

Undgå at bestille slamsugning uden forudgående faglig anbefaling, da det kan være ineffektivt og omkostningskrævende.

Hold øje på Aarhus Vands hjemmeside og Aarhus Kommunes information om vandstande og vejrudsigt for at være opdateret på situationen.

• Aarhus har et stort afløbssystem, som er udbygget over en meget lang årrække. I takt med at byen udvikler sig, sættes kloakkerne under pres
• Byen udvikler sig geografisk, fordi der etableres nye bolig- og erhvervsområder, som skal forsynes med afløbssystemer. I takt med at der samtidig kommer mere regn som følge af klimaændringer betyder dette, at belastningen på byens kloakker hele tiden vokser, og flere steder er der nu utilstrækkelig kapacitet. På disse steder sker oversvømmelse af kældre og af terræn hyppigere end det fastsatte mål
• Aarhus Vand arbejder løbende på at forstærke kloakkernes kapacitet. Målet er at reducere omfanget af kælder- og terrænoversvømmelser. Dette sker både ved at anlægge store bassiner, som kan aflaste kloakkerne under kraftig regn, og ved at udskifte eksisterende kloakker til nye med større dimensioner
• I nogle områder af kommunen vil Aarhus Vand i de kommende år adskille kloaksystemet.  Det betyder, at de nye regnvandsledninger vil få den kapacitet, som er nødvendig efter klimaændringerne. Desuden vil de fremtidige oversvømmelser ske med regnvand og ikke med en blanding af regnvand og spildevand, som det sker i mange områder i dag
• I de seneste år er indsatsen på dette område blevet kraftigt intensiveret, og der er også i årene fremover afsat mange ressourcer.

• Regn er et fænomen, som er vanskeligt at beskrive og forudsige, og samtidig er regn den faktor, som er mest afgørende, når der skal bygges kloakker 
• Regn er forskellig i årstiderne. Om vinteren falder der mest regn, men det falder i meget langvarige regnvejr, som ikke er så kraftige. Om sommeren falder mindre regn, men ofte i kortvarige regnvejr, som kan være meget kraftige - for eksempel en tordenskylle
• Der er ikke to regnskyl, der er ens. Det er meget forskelligt, hvor mange millimeter, der falder, og hvor hurtigt det går. Særligt ”tempoet” er afgørende for, om kloakkerne kan følge med og nå at bortlede regnvandet
• Årsagen til at regnvandssystemet overbelastes er, at kloakkerne er dimensionerede ud fra en såkaldt ”dimensionsgivende regn”. Det betyder i praksis, at de kan klare en regn af en vis varighed og intensitet. Hvis dimensionskriterierne overskrides, overbelastes kloakken, og vandet stuver tilbage i kloaksystemet. I første omgang aflastes ofte, via indbyggede overløb i kloakken, til nærmeste vandområde eller lignende. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan blandet regn- og spildevand værste fald strømme tilbage i kældre og lignende. Denne type overbelastning ses hvor regn- og spildevand løber i samme ledning (fællessystemet)
• Overbelastning kan også vise sig i form af oversvømmelser på overfladen. Denne overbelastning ses især hvor regn- og spildevandssystemet løber i hver sin ledning (separatsystemet) 
• Skulle kloakkerne dimensioneres så de kunne klare alle regntyper, ville det både blive meget dyrt og kræve enorme bygningsværker.

Pumpe og højvandslukke 

Selv når vores store projekter til forbedring af afløbssystemernes kapacitet er gennemført, vil der forekomme så kraftigt regnvejr, at kloakkerne vil blive overbelastede.

Derfor anbefaler vi, at husejere med afløbsinstallationer i kælderniveau sikrer deres kældre yderligere, så kælderoversvømmelser bedre kan forebygges. Det kan for eksempel ske ved at montere et såkaldt højvandslukke i det private afløbssystem eller alternativt med en pumpeløsning. Et højvandslukke er en lukkemekanisme, der bruges i kloaksystemer, hvor der er risiko for tilbageløb af spildevand. Du kan få rådgivning om disse tiltag hos en autoriseret kloakmester.

Kontrollér jævnligt, at pumpe eller højvandslukke virker, hvis du har en af disse installationer.

Når du udbedrer dit kloaksystem, er det et lovkrav, at du benytter en autoriseret kloakmester.

Kældervæg, grundvand, terræn eller utætte installationer

Hvis din kældervæg og jorden omkring huset er meget fugtig, kan det skyldes, at selve kældervæggen er utæt, eller at grundvandsstanden er steget efter en periode med meget nedbør. En tredje årsag kan være, at en tagnedløbsbrønd er utæt. Det kan også være, at terrænet skråner, så overfladevand ledes ind mod huset i stedet for væk fra huset. En helt femte mulighed kan være et utæt vandrør.

Hvis løsningen er en behandling af din kældervæg, foreslår vi, at du henvender dig til en murermester.

Hvis en tagnedløbsbrønd skal repareres, eller terrænets hældning vurderes, bør du kontakte en autoriseret kloakmester. Hvis et vandrør skal repareres, bør du kontakte en autoriseret vvs-installatør.

Husejerens almindelige forsikring vil som regel dække vandskader forårsaget af skybrud.

Du skal derfor altid anmelde skaden til dit eget forsikringsselskab. Kun skader på den fysiske del af bygningen erstattes af den almindelige bygningsforsikring. Forurening af køkkenhaver, træer og lignende dækkes derfor ikke af forsikringen. Aarhus Vand dækker kun skaden, hvis der er tale om fejl eller forsømmelser fra vores side.

Læs mere om forsikring i forbindelse med oversvømmelse på Forsikringsoplysningens hjemmeside:

Klimaforandringerne skaber udfordringer med meget vand på lavtbeliggende arealer i Aarhus. Det opleves typisk gennem vinteren og de øgede mængder regn medvirker samtidig til stigende grundvand.

Det er op til den enkelte grundejer at håndtere vand fra grønne områder. Hvis ikke det er muligt at lade vandet stå, så kontakt en autoriseret kloakmester eller rådgivende ingeniør for at få anbefalinger til løsninger. Omkostningerne dækker du som husejer.

Du kan finde en kloakmester ved at klikke her:

Vandet fra grunden må ikke ledes til kloaksystemet – hverken i regn- eller spildevandssystemet.

Find flere gode råd på klimatilpasning.dk:

Aarhus Vand etablerer som udgangspunkt ikke en ny stikledning. Regnvandet fra taget skal, hvis det er muligt, afledes på terræn frem til skel, hvor Aarhus Vand håndterer det i en rende i fortovet eller i en regnvandsledning.

Du bør kontakte os for at aftale, hvor, ved skel, du ønsker at aflede dit overfladevand til fortovet.

Er terrænforholdene på din ejendom sådan det ikke er muligt at aflede regnvandet fra taget på terræn, f.eks. hvis din ejendom ligger lavere end vejen, så etablerer Aarhus Vand en regnvandsledning i vejen.

Vi fører et regnvandsstik frem til skelgrænse og afslutter dette med en prop. Dog etablerer vi ikke en skelbrønd.

Vær' dog opmærksom på, at det ikke er alle områder i Aarhus Vands forsyningsområde, hvor du kan aflede dit regnvand til vores kloakanlæg. Se Aarhus Kommunes spildevandsplan for at se, hvad vi kan levere til dig.

Hvis vi ikke kan forsyne din grund med regnvandsstik skal regnvandet håndteres inde på grunden

For håndtering af regnvand inde på grunden skal du have tilladelse fra Aarhus Kommune, Natur og Miljø, telefon: 89 40 44 00 e-mail: naturogvandloeb@mtm.aarhus.dk

Du kan finde en oversigt over autoriserede kloakmestre på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. Se hjemmesiden her: SIK

Der kan være forsinkelser i forhold til opdatering af hjemmesiden. Kender du en autoriseret kloakmester, som ikke står i oversigten, kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsen telefonisk for en afklaring.

Du kan finde en oversigt over autoriserede VVS-installatører på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. Se hjemmesiden her: SIK

Der kan være forsinkelser i forhold til opdatering af hjemmesiden. Kender du en autoriseret VVS-installatør som ikke står i oversigten, så kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsen telefonisk for en afklaring.

Rendestensristen tilhører vejejeren og det er derfor deres ansvar, at den er fri for tildækning og kan bortskaffe regnvandet. Hvis rendestensristen ikke virker, skal du derfor kontakte vejejeren.

Hvis vejen er offentlig, skal du kontakte Aarhus Kommune og bede dem at vedligeholde risten på Borgertip. Er risten i en offentlig vej stoppet, kan du kontakte Teknik og Miljø, Aarhus Kommune på tlf. nr. 89 40 44 00.

Ligger risten i en privat vej, skal du eller din grundejerforening/boligforening selv løse problemet. Du kan se hvilket ansvar du har på Aarhus Kommunes side om vedligehold.

Omfangsdræn skal tilsluttes regnvandsledningen og sikres mod opstuvning til terræn.

Du skal aflede dit regnvand på terræn eller i en højtliggende regnvandsledning, og derfor skal du installere en pumpe, der løfter drænvandet til terræn eller den højtliggende regnvandsledning. Omkostningerne dækker du som husejer.

Aarhus Kommune planlægger opsætning af en ny bro, der tager højde for fremtidige stigninger i vandstanden i Døde Å, men i løbet af februar måned 2025 opsætter Aarhus Vand en midlertidig cykel- og gangbro der, hvor den tidligere bro lå.

Vi ved endnu ikke, hvornår den oprindelige bro vil være reetableret, men vi vil orientere nærmere om dette, når der er nyt i sagen.

Selvom, at der tidligere blev etableret et kloakrør fra Viby rensningsanlæg med det formål at reducere belastningen af kloakken i Aarhus Å og den Døde Å. Desværre, så er det ikke nok til at holde vand ude af den Døde Å eftersom den kraftige mængde regn vi får gør at der kan ske overløb gennem an afløbskanal. Selvom, at det meste af det rensede spildevand ledes til Aarhus Å, så kan der stadig komme vand i den Døde Å.

Når vi højtryksspuler kloakledningerne, er det vigtigt, at du tildækker dit toilet og afløb i gulvet. Du kan tildække din afløbsrist med en spand og sætte tung genstand oven på spanden, og på dit lukkede toilet. Der er en risiko for, at højtryksspulingen kan være stærkt nok til at løfte toiletbrættet.

Når vi spuler i dit område, får du en SMS med dato og tidsrum. Hvis du ikke er tilmeldt vores beskedservice, kan du trykke her og tilmelde dig.

Aarhus Vand etablerer som udgangspunkt ikke en ny stikledning. Regnvandet fra taget skal, hvis det er muligt, afledes på terræn frem til skel, hvor Aarhus Vand håndterer det i en rende i fortovet eller i en regnvandsledning.

Du bør kontakte os for at aftale, hvor, ved skel, du ønsker at aflede dit overfladevand til fortovet.

Er terrænforholdene på din ejendom sådan det ikke er muligt at aflede regnvandet fra taget på terræn, f.eks. hvis din ejendom ligger lavere end vejen, så etablerer Aarhus Vand en regnvandsledning i vejen.

Vi fører et regnvandsstik frem til skelgrænse og afslutter dette med en prop. Dog etablerer vi ikke en skelbrønd.

Vær' dog opmærksom på, at det ikke er alle områder i Aarhus Vands forsyningsområde, hvor du kan aflede dit regnvand til vores kloakanlæg. Se Aarhus Kommunes spildevandsplan for at se, hvad vi kan levere til dig.

Hvis vi ikke kan forsyne din grund med regnvandsstik skal regnvandet håndteres inde på grunden

For håndtering af regnvand inde på grunden skal du have tilladelse fra Aarhus Kommune, Natur og Miljø, telefon: 89 40 44 00 e-mail: naturogvandloeb@mtm.aarhus.dk

Der skal altid søges om nedsivningstilladelse for nye anlæg hos Aarhus Kommune. Se mere og ansøg eller anmeld på deres hjemmeside her: www.aarhus.dk/LAR.

Ved overfladevand forstås tagvand og vand fra andre befæstede arealer samt vand fra omfangsdræn. Vand fra øvrige dræn må ikke afledes til Aarhus Vands kloakanlæg.

Det er ikke alle områder i Aarhus Vands forsyningsområde hvor du kan aflede dit regnvand til vores kloakanlæg. Se Aarhus Kommunes spildevandsplan for at se, hvad vi kan levere til dig.

Hvis vi ikke kan forsyne din grund med regnvandsstik skal regnvandet håndteres inde på grunden

For håndtering af regnvand inde på grunden skal du have tilladelse fra Aarhus Kommune, Natur og Miljø.

Omfangsdræn er drænledninger som ligger i umiddelbar nærhed af bygningers fundament. Vand fra omfangsdræn kan afledes til Aarhus Vands kloakanlæg medmindre området kun er spildevandskloakeret.

Vand fra øvrige dræn må ikke afledes til Aarhus Vand kloakanlæg.

Du skal selv adskille regn- og spildevand på din egen grund. Du skal med andre ord koble regnvandet fra den eksisterende kloakledning.

Du skal lede regnvandet fra taget på dit hus på terræn frem til skel, hvis det er muligt. Vi håndterer så regnvandet fra skel. Vi fører dit regnvand ud til vejen, hvor vi leder det videre til såkaldte regnbede sammen med vandet fra vejen og vandet fra de andre grunde langs vejen. Regnebede er aflange plantebede, hvori vi nedsiver vandet. Vi udformer regnbedene, så de også får en fartdæmpende funktion.

Hvis din ejendom ligger lavere end vejen, så etablerer vi en regnvandsledning i vejen og fører en stikledning frem til dit skel.

Når vi har adskilt regn- og spildevand ude i vejen, så får du et påbud fra Aarhus Kommune om, hvornår du senest skal have adskilt regn- og spildevand på din egen grund. Det er ligeledes Aarhus Kommune, der behandler eventuelle indsigelser og/eller dispensationsansøgninger.

Du skal selv afholde udgifterne til adskillelse af regn- og spildevand på din grund. Udgifterne varierer fra ejendom til ejendom og afhænger blandt andet af omfanget af belægninger og dybden på kloakledninger.

Rendestensristen tilhører vejejeren og det er derfor deres ansvar, at den er fri for tildækning og kan bortskaffe regnvandet. Hvis rendestensristen ikke virker, skal du derfor kontakte vejejeren.

Hvis vejen er offentlig, skal du kontakte Aarhus Kommune og bede dem at vedligeholde risten på Borgertip. Er risten i en offentlig vej stoppet, kan du kontakte Teknik og Miljø, Aarhus Kommune på tlf. nr. 89 40 44 00.

Ligger risten i en privat vej, skal du eller din grundejerforening/boligforening selv løse problemet. Du kan se hvilket ansvar du har på Aarhus Kommunes side om vedligehold.

• Vi opnår en række fordele ved at adskille regn- og spildevand:
• Vi klimatilpasser og reducerer dermed risikoen for oversvømmelser af boligområder
• Risikoen for oversvømmede kældre ved kraftige regnskyl mindskes
• Vi reducerer forureningen af søer, vandløb og Aarhus Bugt
• Der kommer flere rekreative områder i form af overfladeløsninger, som regnvandsbede, regnvandsbassiner. På den måde understøtter vi Aarhus Kommunes vision om at gøre Aarhus til et endnu mere attraktivt sted at bo
• Vi sikrer bedre rensning på og drift af vores renseanlæg, da vi nedbringer de vandmængder, som renseanlæggene modtager, fordi vi leder regnvandet til vandløb, søer og Aarhus Bugt
• Vi mindsker mængden af vand, vi skal bruge ressourcer på at pumpe til renseanlæggene

Aarhus Kommune udsender varsel om påbud, når vi har adskilt regn- og spildevand i vejen. Når du modtager varsel om påbud, har du en indsigelsesfrist på 3 uger. Derefter udsender Aarhus Kommune påbud, og du har så en frist på 6 måneder til at adskille regn- og spildevand på din grund.

Aarhus Kommune har udarbejdet en hjemmeside med et kort, hvor du kan se, om du skal adskille regn- og spildevand på din grund og hvornår. Se hjemmesiden her.

Vejledning til hjemmesiden:

• Indtast din adresse eller matrikelnummer i søgefeltet
• Vælg ”Plan for adskillelse af fællessystemet”

Du kan her på siden se tidsplanen for dit specifikke område, der står overfor at skulle have adskilt regn- og spildevand.

Nogle grundejere har allerede adskilt regn- og spildevand.

Du kan finde oplysninger om dit kloaksystem på hjemmesiden: Ejendomsarkivet Du skal være opmærksom på, at tegningerne kan være fejlbehæftede.

Du kan også kontakte en autoriseret kloakmester og få ham til at finde kloakledningerne. Ofte kan dette gøres ved en såkaldt TV-inspektion, så du ikke behøver at få din have gravet op.

Er din kloak allerede adskilt på din grund, så er det vigtigt, at du kontakter os, når vi går i gang med at adskille kloakken i dit område.

Du skal selv afholde udgifterne til adskillelse af regn- og spildevand på din grund. Udgifterne varierer fra ejendom til ejendom og afhænger blandt andet af omfanget af belægninger og dybden på kloakledninger.

Du skal selv adskille regn- og spildevand på din egen grund. Du skal med andre ord koble regnvandet fra den eksisterende kloakledning.

Du skal lede regnvandet fra taget på dit hus på terræn frem til skel, hvis det er muligt. Vi håndterer så regnvandet fra skel. Vi fører dit regnvand ud til vejen, hvor vi leder det videre til såkaldte regnbede sammen med vandet fra vejen og vandet fra de andre grunde langs vejen. Regnebede er aflange plantebede, hvori vi nedsiver vandet. Vi udformer regnbedene, så de også får en fartdæmpende funktion.

Hvis din ejendom ligger lavere end vejen, så etablerer vi en regnvandsledning i vejen og fører en stikledning frem til dit skel.

Når vi har adskilt regn- og spildevand ude i vejen, så får du et påbud fra Aarhus Kommune om, hvornår du senest skal have adskilt regn- og spildevand på din egen grund. Det er ligeledes Aarhus Kommune, der behandler eventuelle indsigelser og/eller dispensationsansøgninger.

Du skal altid benytte en autoriseret kloakmester, når du ændrer på dit kloaksystem. Afkobling af tagvandet fra det eksisterende kloaksystem skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Du må gerne lave en aftale med kloakmesteren om, at du eksempelvis selv udfører gravearbejdet og/eller reetablering, men det er et krav, at kloakmesteren laver arbejdet med selve kloakledningerne. Kloakmesteren skal efterfølgende dokumentere det udførte arbejde ved indsendelse af en færdigmelding til Aarhus Kommune.

Hvis du ikke kan vente og eksempelvis har planer om en ny indkørsel, have, terrasse eller tagkonstruktion, så opfordrer vi dig til at kontakte os, inden du går i gang med arbejdet.

Du skal være opmærksom på, at det er forbundet med ekstra omkostninger at gå i gang på din grund, før kloakken er adskilt i vejen.

Husk altid at benytte en autoriseret kloakmester, når du foretager ændringer på dit kloaksystem. Kloakmesteren kan også give dig et tilbud på arbejdets omfang og pris.

Du er også velkommen til at kontakte os allerede nu, hvis du ønsker at drøfte særlige forhold på din grund.

Aarhus Vand afholder alle udgifter til etablering af den offentlige del af det nye kloaksystem, og vi opkræver ikke tilslutningsbidrag.

Du skal selv afholde udgifterne til arbejdet på din grund.

Klimaændringerne betyder at kloakkerne, der i forvejen ofte er udnyttet til det yderste, nu overbelastes yderligere.

Med den hast klimaændringerne sker og regnmønstret ændrer sig, så betyder det også, at en ensidig udbygning af kloaksystemets kapacitet IKKE kan løse klimaproblemerne. Udbygningen er en del af løsningen på problemet, men der skal også anvendes andre løsningsmetoder.

Varslingssystem, omlægning af og klimatilpasning af eksisterende kloaksystem (f.eks. separering) og regnvandsopmagasineringsbassiner i de eksisterende byområder er nogle af vores tiltag direkte rettet mod kloaksystemet for at reducere risikoen for oversvømmelser og overløb.

Hertil kommer en række andre løsningsmetoder:

• Lokal håndtering af regnvand – primært i nye byområder – (f.eks. ved nedsivning).
• En arealplanlægning som tager højde for fremtidige oversvømmelses risici, f. eks. udlægning af ”klimazoner” og store regnvandsbassiner, hvor vandet kan opmagasineres under skybrud uden at det gør skade.

• Regn er et fænomen, som er vanskeligt at beskrive og forudsige, og samtidig er regn den faktor, som er mest afgørende, når der skal bygges kloakker 
• Regn er forskellig i årstiderne. Om vinteren falder der mest regn, men det falder i meget langvarige regnvejr, som ikke er så kraftige. Om sommeren falder mindre regn, men ofte i kortvarige regnvejr, som kan være meget kraftige - for eksempel en tordenskylle
• Der er ikke to regnskyl, der er ens. Det er meget forskelligt, hvor mange millimeter, der falder, og hvor hurtigt det går. Særligt ”tempoet” er afgørende for, om kloakkerne kan følge med og nå at bortlede regnvandet
• Årsagen til at regnvandssystemet overbelastes er, at kloakkerne er dimensionerede ud fra en såkaldt ”dimensionsgivende regn”. Det betyder i praksis, at de kan klare en regn af en vis varighed og intensitet. Hvis dimensionskriterierne overskrides, overbelastes kloakken, og vandet stuver tilbage i kloaksystemet. I første omgang aflastes ofte, via indbyggede overløb i kloakken, til nærmeste vandområde eller lignende. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan blandet regn- og spildevand værste fald strømme tilbage i kældre og lignende. Denne type overbelastning ses hvor regn- og spildevand løber i samme ledning (fællessystemet)
• Overbelastning kan også vise sig i form af oversvømmelser på overfladen. Denne overbelastning ses især hvor regn- og spildevandssystemet løber i hver sin ledning (separatsystemet) 
• Skulle kloakkerne dimensioneres så de kunne klare alle regntyper, ville det både blive meget dyrt og kræve enorme bygningsværker.

Som udgangspunkt reetablerer Aarhus Vand vejen i de render, hvor vi arbejder med at adskille regn- og spildevand. 

Der indgås ofte en aftale med vejmyndigheden (Aarhus Kommune) om etablering af nyt slidlag i hele vejens bredde 1-2 år efter kloakprojektets gennemførelse.

Der er mange eksempler på, at en vej bliver renoveret samtidig med gennemførelsen af et kloakprojekt. Det er Aarhus Kommune, der træffer beslutning om vejrenovering.

Aarhus Vand har, sammen med Aarhus Kommune, Teknik og Miljø og Natur og Miljø, besluttet, at der kan tilbydes overtagelse af fællesprivate kloakanlæg i forbindelse med adskillelse af regn- og spildevand.

Aarhus Vands overtagelse af anlægget er betinget af en række faktorer. Det skal understreges, at det er private fællesledninger, hvor der afledes vand fra flere ejendomme, der kan overtages, ikke private ledninger på egen grund.

Hvis du skal grave i offentligt areal, så skal du selv hente kortoplysningerne gennem Ledningsejerregistret – LER.

Som privat person kan du logge dig ind med dit MitID, mens virksomheder skal tilmeldes inde fra hjemmesiden. Du betaler for at få oplysningerne. Prisen vil blive oplyst, inden du bestiller. Du vil typisk have ledningsoplysningerne inden for en uge.

Skal du grave inde på privat grund, så har vi ingen information om ledningernes beliggenhed, men du kan rette henvendelse til Bygningsinspektoratet i Aarhus Kommune på tlf. +45 8940 2500 eller logge på Aarhus Kommunes ejendomsarkiv med MitID. De har måske de ønskede oplysninger.

Gå til LER her.

Du kan finde en oversigt over autoriserede kloakmestre på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. Se hjemmesiden her: SIK

Der kan være forsinkelser i forhold til opdatering af hjemmesiden. Kender du en autoriseret kloakmester, som ikke står i oversigten, kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsen telefonisk for en afklaring.

Du bør kontakte en autoriseret kloakmester for at få et bud på, hvorledes regn- og spildevand kan adskilles på din grund. Det kan være nødvendigt også at kontakte en tømrermester for en vurdering i forhold til at vende taghældninger.

Du kan vælge at fremlægge de særlige forhold for din ejendom for Aarhus Kommune, når de varsler påbud om, at du skal adskille regn- og spildevand på din grund. Dine oplysninger vil herefter indgå i sagen, og det vil blive vurderet, om der kan gives en tidsbegrænset dispensation fra kravet om at adskille kloaksystemet.

Aarhus Kommune foretager en individuel sagsbehandling, men der skal som udgangspunkt være helt specielle forhold til stede, før der kan gives dispensation. 

Du kan finde relevante oplysninger på SKATs hjemmeside: www.skat.dk.

På klimatilpasning.dk skriver de om mulige tilskud og forsikring til at klimasikre dit hus. Klik her for at læse nærmere.

Aarhus Vand kan inden for rammerne af den gældende lovgivning ikke yde tilskud eller tilbyde lån til adskillelse af regn- og spildevand på din grund. Har du spørgsmål om dette emne, så skal du rette henvendelse til Aarhus Kommune, Bygningsinspektoratet.

Hvis du er fyldt 65 år, får efterløn, socialpension eller delpension, så kan du ansøge om et lån hos Aarhus Kommune til ændringer af dit kloaksystem uden for husets sokkel. Lånet optages i henhold til det regelgrundlag, der også gælder for ejendomsskatter (indefrysning af ejendomsskatter).

Se mere under ejendomsbeskatning på Aarhus Kommunes hjemmeside.

Rendestensristen tilhører vejejeren og det er derfor deres ansvar, at den er fri for tildækning og kan bortskaffe regnvandet. Hvis rendestensristen ikke virker, skal du derfor kontakte vejejeren.

Hvis vejen er offentlig, skal du kontakte Aarhus Kommune og bede dem at vedligeholde risten på Borgertip. Er risten i en offentlig vej stoppet, kan du kontakte Teknik og Miljø, Aarhus Kommune på tlf. nr. 89 40 44 00.

Ligger risten i en privat vej, skal du eller din grundejerforening/boligforening selv løse problemet. Du kan se hvilket ansvar du har på Aarhus Kommunes side om vedligehold.

Der vil forekomme støj fra lastbilerne og maskinerne, der arbejder indenfor arbejdstimerne. Dette er desværre uundgåeligt og vi undskylder for forstyrrelsen.  

Dit vand vil blive lukket i kortere perioder i forbindelse med gravearbejdet, hvilket du vil blive oplyst nærmere om. Vi beder dig derfor undgå at tænde for vaske- og opvaskemaskiner i perioden, hvor vandet er lukket. Du kan risikere, at vandet er misfarvet når vi lukker op for det. Du skal undgå at drikkevandet da det ikke rent. Du skal derfor åbne for vandet og lade det løbe indtil det er rent. Vi anbefaler også at lade være med at tænde for vaske- og opvaskemaskiner indtil vandet løber rent igen. Hvis dit tøj er blevet misfarvet i forbindelse med åbningen af vandet, bedes du henvise til FAQ’erne, der er vedhæftet på toppen af siden.

Der vil være opsat et P-forbud indenfor arbejdstimerne for at gøre plads til vores maskiner og sikre, at der er plads til at udføre arbejdet.

Vi kommer til at spærre dele vejen i perioder eftersom, at der skal bruges store maskiner til at grave vejen op. Dette medfører, at kørebanen vil blive formindsket. Det kan også risikeres, at hele vejen bliver lukket for gennemkørsel i en kort periode.

Nogle forbrugere kan opleve, at der i en kort periode kommer misfarvet vand ud af vandhanen. Det sker i forbindelse med brud på ledningen eller andre forstyrrelser i vandforsyningen.

• Læg tøjet i vand tilsat 100 gram citronsyre pr. 10 liter vand. Brug en plastbalje - ikke badekarret, da syren kan ødelægge emaljen. Brug så varmt vand som tøjet kan tåle.
• Lad tøjet ligge i blandingen fra ½ time til et døgn, afhængig af hvor kraftig misfarvning der er tale om.
• Skyl tøjet godt igennem i blandingen (brug gummihandsker) og skyl efter i rent vand. Skyl færdigt i vaskemaskinen. Vær opmærksom på, at syren i nogle tilfælde kan skade tøjets farver og angribe lynlåse og knapper af metal.
• Hvis tøjet herefter stadig er misfarvet, kontakt Aarhus Vand.

Har du pludselig ingen vand i husstanden, så kan det skyldes, at Aarhus Vand udfører ledningsarbejde i dit lokalområde.

Forud for planlagte driftsforstyrrelser i vandforsyningen vil de berørte kunder få direkte besked via brev eller opslag. Der kan dog også forekomme akutte driftsforstyrrelser på vandledningsnettet – fx i tilfælde af ledningsbrud.

Klik her for at se om, der er akutte driftsforstyrrelser eller arbejde i vejen i dit område

Du kan kontakte Aarhus Vand, hvis du ikke finder informationer på de ovennævnte sider. Undersøg dog altid først:

• Om vandfilteret på vandhanen er stoppet.
• Om det er både koldt og varmt vand, der mangler.
• Om der er andre – naboer eller omkringboende, der også mangler vand.
• Bor du i etageejendom, så kontakt din vicevært.

Du kan kontakte Aarhus Vand på tlf. +45 8947 1000, hvis du får vand fra Aarhus Vand. 

Der er døgnvagt på telefonen.

Du skal henvende dig til Aarhus Vand. Ud fra konkret tegningsmateriale aftaler vi det videre forløb.

Oplys venligst, hvilken type byggeri, det handler om:

• Byggeri på en storparcel - altså én matrikel, hvorpå der etableres flere bolig- eller erhvervsenheder. Aarhus Vand fører vandledning frem til grunden, mens ejer selv fører ledninger rundt til de forskellige enheder inde på grunden.
• Byggeri på flere matrikler - typisk en ny byggemodning, hvor der etableres nye veje i området, og hvor der udstykkes flere nye matrikler. Aarhus Vand fører vandledning rundt i de nye veje, og etablerer tilslutningsmulighed for den enkelte matrikel. 

Vi kan kontaktes på tlf. 8947 1000 (mandag-fredag 8.00 til 15.00 eller send en mail her.

Læs alt omkring tilslutning her.

Aarhus Vand kan hjælpe med at levere vand til sprinkler, men det skal ske under særlige forhold.

Læs her, hvordan du kan etablere sprinkler, og hvilke rammer der er for etablering.

En tilbagestrømningssikring er en ventil, som hindrer, at vand inde fra installationen løber tilbage ud på vores fælles ledningsnet og på den måde er skyld i en forurening.

Alle skal have en sikring mod tilbagestrømning, som svarer til farligheden af det, der foregår inde på installationen.

Hvis I ikke har den rette sikring mod tilbagestrømning, kan der løbe vand tilbage fra jeres installation og ud på ledningsnettet.

Det kan betyde, at I udsætter andre for en forureningsfare, og jer selv for en voldsom udgift. Hvis jeres installation forårsager en forurening af vores ledningsnet, vil regningen for at genoprette en god vandkvalitet blive sendt til jer.

Det er ejeren af installationen, der har ansvaret for, at sikringen er monteret. Det skal være en autoriseret VVS-installatør, der monterer sikringen.

I skal etablere en sikring mod tilbagestrømning, så vand inde fra jeres bygning ikke kan løbe tilbage og forurene vandet i vores fælles ledningsnet.

Hvis jeres installation er udført korrekt, så burde der allerede sidde en tilbagestrømningssikring ved vandmåleren. Men vores erfaring er desværre, at kun ganske få installationer er udført korrekt på dette punkt.

Hvis du er i tvivl, kan du få en VVS-installatør til at gennemgå installationen.

Hvis I ikke har den rette sikring mod tilbagestrømning, så kan der løbe vand tilbage fra jeres installation og ud på ledningsnettet. Dette er især kritisk, hvis der er tale om vand, der er suget tilbage fra en beholder, eller som har været igennem en eller flere former for vandbehandling.

Det kan betyde, at I udsætter andre for en forureningsfare, og jer selv for en voldsom udgift. Hvis jeres installation forårsager en forurening af vores ledningsnet, så vil regningen for at genoprette en god vandkvalitet blive sendt til jer.

I henhold til byggeloven skal installationer være udført i overensstemmelse med den lovgivning om installationer, der var gældende på det tidspunkt, installationen blev udført eller ændret.

Typisk skal installationer derfor være udført i overensstemmelse med "DS439 Norm for vandinstallationer". Siden 2001 har tilbagestrømningssikring været specifikt behandlet i "DS/EN1717 Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømssikringer".

I henhold til Aarhus Vands "Regulativ for håndtering af drikkevand" punkt. 8.1.6 kan Aarhus Vand pålægge ejeren at foretage de foranstaltninger, som Aarhus Vand finder ønskelige af hensyn til vandinstallationernes forsvarlige funktion, herunder etablering af tilbagestrømningssikring.

Hvis du f.eks. laver en væsentlig ombygning af din vandinstallation, eller installerer et vandbehandlingsanlæg, skal vandinstallationen sikres mod tilbagestrømningssikring iht. gældende lovgivning.

Tilbagestrømningssikringen skal være placeret lige umiddelbart efter vandmåleren og før tilslutning af eventuelle anlæg.

• Vandkølere tilsluttet vandforsyningen direkte.
• Kaffemaskiner tilsluttet vandforsyningen direkte.
• Isterningemaskiner tilsluttet vandforsyningen direkte.
• Blødgøringsanlæg.
• Doseringsapparater, eksempelvis for kulsyre.
• Industriopvaskemaskine.
• Dampkogeskab.
• Befugtningsanlæg til ovne.
• Regnvandsanlæg.
• Solfangere.
• Autoklaver.

Nogle af maskinerne kan være sikret i selve maskinens opbygning, mens andre kræver sikring direkte efter maskinens tilslutning til vandinstallationen. Dette fremgår af VA-godkendelsen for maskinen.

Se eksempler på installationer, hvor der skal være tilbagestrømningssikring.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at der er en vandmåler og vandinstallation til henholdsvis drikkevand og sekundavand - altså en drikkevandsmåler og drikkevandsinstallation plus en sekundavandmåler og sekundavandinstallation. Det er vigtigt, at du orienterer VVS'eren, så han kan håndtere installationerne korrekt.

Brud på private jordledninger, samt brud på ventiler på din egen grund, skal du selv få en autoriseret vvs-installatør til at udbedre, da installationerne indenfor dit eget skel er dit ansvar. 

Prisen afhænger af dimensionen på dit vandstik. Afbrydelsen sker ved, at stikledningen afbrydes ved forsyningsledningen. Hvis du senere ønsker at etablere en ny tilslutning efter en afbrydelse, skal der betales fuldt anlægsbidrag.

Du kan se vores priser her.

Hvis du etablerer nye lejligheder, så kan du læse om tilslutning her.

Hvis du ændrer anvendelsen, fx får flere lejligheder i en bygning, så kan du læse mere her.

Som udgangspunkt er en vandstikledning Aarhus Vands ejendom udenfor skelgrænsen og privat indenfor skelgrænsen. 

Den private vandstikledning kaldes jordledning. Jordledningen er en del af din vandinstallationen. Vandmåleren er dog Aarhus Vands ejendom.

Aarhus Vand har ingen forpligtelse til at opsætte en stophane, men hvis vi vælger at gøre dette, vil det blive umiddelbart udenfor skelgrænsen med henblik på at kunne lukke for vandet i tilfælde af brud på stikledninger. Stophanen er i dette tilfælde en del af Aarhus Vands vandstikledning.

En stophane, som er placeret på jordledningen, ejes og vedligeholdes af grundejeren i samme omfang som dette er tilfældet for selve jordledningen.

Hvis et vandrør er sprunget, så bør du hurtigst muligt få lukket for hovedhanen, så der ikke løber vand ud i boligen og gør mere skade, og så din næste vandregning ikke bliver meget stor.

Kontakt derefter en vvs-installatør, som kan reparere de frostsprængte rør og eventuelt flytte dem. Herefter skal du melde skaden til forsikringsselskabet.

Din septiktank tømmes én gang årligt. Se vejledende tider for dit område ved at slå din adresse op her:

Du har nu mulighed for at logge ind og finde oplysninger omkring din septiktank.

Du kan rekvirere adgangskoder for at komme ind på siden hos enten LL Transport på mail slamsuger@ll-transport.dk, eller til Aarhus Vand, Teknisk Kundeservice på e-mail til ledningsnet@aarhusvand.dk

For at sikre en bedre vandkvalitet i kommunens vandløb og søer har Aarhus Byråd besluttet, at alle ejendomme i det åbne land i Aarhus Kommune skal være med i en fælles tømningsordning for septiktanke. Regulativet  indeholder de regler, der gælder for ordningen.

Regulativet er senest ændret og godkendt den 23. januar 2008.

Tømningen udføres for Aarhus Vand A/S af et privat firma, som udvælges ved licitation.

Spildevandet fra septiktankene tilføres Marselisborg eller Viby Renseanlæg, hvor det behandles sammen med spildevandet fra de kloakerede byområder.

Som grundejer har du pligt til at sørge for, at dækslet ned til tanken er frit tilgængeligt, og at septiktanken fungerer godt.

Det varme vand fra bad og vask sikrer, at temperaturen i tanken er høj, og så foregår forrådningsprocessen bedst.

Almindelig brug af rengøringsmidler skader ikke septiktanken, men overdreven brug af wc-rens og kalkfjerner kan bevirke, at processerne i hustanken går i stå. Pas på, at der ikke kommer engangsklude, kaffegrums, cigaretskod, hygiejnebind og lignende i tanken.

Måske er det ikke tilstrækkeligt med én årlig tømning af netop din hustank. I så fald kan du aftale ekstra tømninger med tømningsfirmaet.

Måske ønsker du at få renset/spulet rør, og måske har du sive- eller køkkenbrønde, som af og til skal tømmes. Også dette udfører tømningsfirmaet efter aftale, og det er selvsagt billigst, når det udføres i forbindelse med en tømning.

Du skal selv indgå aftale med tømningsfirmaet og betale direkte til firmaet.

Du kan kontakte firmaet: 

LL Transport
Tranekærvej 110
9490 Pandrup

Tlf.: 25 78 52 75

Mail: slamsuger@ll-transport.dk

Regnvandsbassinet er designet med et nødoverløb, så vandet løber væk fra bebyggelse, hvis det løber over. Hvis vandet ikke forsvinder igen efter en dags tid efter en regnvejrshændelse, kan det betyde, afløbet er stoppet. I det tilfælde må du gerne kontakte os, så vi kan sikre, at vandet kan afledes.

Du kan læse mere om regnvandsbassiner her.

Aarhus Vand har plejeplaner for de matrikler, vi ejer og plejer dem med en "Vild Med Vilje" tilgang. Det betyder, at beplantningen får lov til at vokse og se naturlig ud. Det er godt for biodiversiteten.

Bassiner beliggende på en ikke-Aarhus Vand ejet matrikel skal klippes af grundejer og er muligvis mere eller mindre bevokset end kommunale matrikler.

Du kan læse mere om regnvandsbassinerne og deres beplantning her.

Hvis der ligger jordbunker eller affald fra vedligeholdelsesarbejde og det ligger i vejen, så kan du kontakte Aarhus Vands kundeservice på 89 47 10 00.

Hvis du opdager defekte dæksler eller ødelagt hegn ved et regnvandsbassin, så kontakt straks Aarhus Vands kundeservice på 89 47 10 00. Så igangsætter vi en handlingsplan for at løse problemet.

De fleste bassiner er designet med skråningsanlæg 1:5. Det vil sige, at for hver 5 meter, man går ud i bassinet, bliver det 1 meter dybere. Skråningen er derfor så flad, at man ikke falder i et dybt hul og der er samtidig mulighed for at kunne gå op igen. Det er derfor ikke nødvendigt med hegn eller advarselsskilte.

Vi beklager din ventetid. Vi forsøger at svare alle henvendelser inden for 5 dage, men i travle perioder kan der gå længere tid. Kontakt os evt. pr. telefon på 89 47 10 00.

Regnvandsbassiner er tekniske anlæg og har til formål at rense regnvandet inden det kommer ud i naturen. Det er derfor ikke hensigten at skabe dyreliv, men dog kan bassinerne tiltrække forskellige dyrearter.

Ser du tilskadekomne dyr, så kan du henvende dig til den frivillige, landsdækkende forening Dyrenes Beskyttelse på telefon nr. 1812.

Ser du flere døde padder eller fisk i bassinet skal du kontakt Miljøvagten på telefon 8676 7676 og Aarhus Vand.

Hvis du opdager, at regnvandsbassinet lugter ubehageligt eller misfarvet, så skal du kontakte Aarhus Vands kundeservice på 89 47 10 00. Herfra vil vi undersøge sagen nærmere. 

Hvis der er ikke er nok afløbsriste på din vej til forhindre oversvømmelser, så skal du kontakte Aarhus Kommune. Afvanding af vejarealer/p-pladser/overfladearealer er kommunens eller grundejerens/grundejerforeningens ansvar. Aarhus Vand er ikke ansvarlig for antallet af afløbsriste.

Kommunale veje administreres og driftes af Vejdriften hos Aarhus Kommune. De kan kontaktes på vejdrift@mtm.aarhus.dk

Størstedelen af tiden, er der ikke et problem, hvis bassinet ser overfyldt ud. Regnvandsbassiner er designet til at stuve op i regnvejr, og det kan tage nogle dage inden det er tilbage til normal vandstand. Hvis det ser overfyldt ud efter flere dags tørvejr, så kan du kontakte Aarhus Vands kundeservice på 89 47 10 00.

Du kan læse mere om regnvandsbassinerne her.

Hvis regnvandsbassinet er tilgroet med eksempelvis tagrør, så beholder bassinet stort set samme kapacitet. Funktionsmæssigt fungerer det, som det skal.

Hvis regnvandsbassinet er tilstoppet med eksempelvis sand, så sikrer Aarhus Vand at bassinets funktion genetableres. Hvis bassinet bliver overfyldt, er der et nødoverløb, der sikrer, at vandet løber væk fra beboelse.

Generelt renses bassiner hvert 20.-30. år for at fjerne miljøfremmede stoffer lagret i sedimentet.

Du kan læse mere om regnvandsbassinerne her.

Nye er den første store sammenhængende bydel i Danmark, hvor alt regnvand fra tage, veje og det omgivende grønne område samles, renses og sendes tilbage til husene til brug til tøjvask og toiletskyl.

I din bolig får du derfor to vandtyper ind i to separate rørsystemer - et til drikkevand og et til det rensede regnvand. Det rensede regnvand kaldes sekundavand, som er en samlet betegnelse for det regnvand og overfladevand som bruges i Nye.

Du får en løsning uden det ansvar og besvær, der normalt er forbundet med anvendelse af sekundavand. Renseværket, der er professionelt drevet af Aarhus Vand, er din garanti for sikker drift og tryghed.

Det eneste der adskiller sig fra andre boliger er, at du har to installationer, og dermed også to vandmålere, som du skal aflæse og indberette til Aarhus Vand.

Det er sundhedsmæssigt forsvarligt og godkendt at bruge sekundavand til tøjvask og toiletskyl. Sekundavand må ikke bruges til andre formål i boligen.

Risikoen for at forveksle sekundavand med drikkevand gør, at du ikke må bruge sekundavand til havevanding og bilvask.

Sekundavand har samme pris pr. m³ som drikkevand, og der er et fast årligt sekundavandsbidrag. 

Se vores priser her.

Ja, det kan du. Luk for de to ventiler, der er på siden af drikkevandsmåleren, og åben herefter for dine vandhaner. Hvis der ikke kommer vand ud af vandhanen, virker din installation som den skal.

Sekundavandinstallationerne er markeret med skilte og lilla rør, så du og din VVS’er kan kende forskel på de to vandtyper.

Regnvandet samles i søen ved renseværket. På renseværket renses vandet til en kvalitet, der er egnet til tøjvask og toiletskyl.

Fra renseværket ledes sekundavandet til din boligs toiletter og vaskemaskine i rør, der er markeret med lilla.

Ja, det kan de. Faktisk er der mindre kalk i sekundavandet, hvilket er en fordel for både vandrørenes, toilettets og vaskemaskinens levetid.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at der er en vandmåler og vandinstallation til henholdsvis drikkevand og sekundavand - altså en drikkevandsmåler og drikkevandsinstallation plus en sekundavandmåler og sekundavandinstallation. Det er vigtigt, at du orienterer VVS'eren, så han kan håndtere installationerne korrekt.

Regnvandet gennemgår to steps i renseprocessen: 1: Først fjerner et sandfilter større partikler som sand, ler, bladrester mv. 2: Vandet presses igennem et ultrafilter med mikroskopiske huller, som bakterier, alger mv. ikke kan trænge igennem.

Som en ekstra hygiejnisk barriere tilsættes hypoklorsyre til vandet, hvilket dræber bakterier. Hypoklorsyre dannes ud fra almindeligt salt, som tilsættes en elektrisk spænding. Hypoklorsyre kan reagere med organisk materiale og give en svag klorlugt i sekundavandet.