Viser 301 - 320 af 359 resultater
I 2019 indledte vi sammen med Aarhus Kommune et projekt om at skabe forbedringer på vandområdet i den ghanesiske havneby Tema. Samarbejdet har til hensigt at sikre bedre håndtering af spildevand og mindske vandspild til gavn for sundhed og miljø.
Ghana Water har reduceret deres vandtab med 8 % i byen Tema. Aarhus Vand har bidraget med viden om, hvordan man aktivt finder lækager på vandledninger. Nu kan vandoperatører i Tema selv finde og reparere læk som følge af dette samarbejde.
I et partnerskab med Herning Vand, Grundfos, Norconsult og Videncentret for Landbrug (SEGES) er det lykkedes os at gøre fosfor i spildevand til en gødningsressource i stedet for et affaldsprodukt.
Bedre rensning af spildevandet og stop for kloakudløb til Aarhus Å har gjort både havn, å og søer til mere rene og attraktive miljøer med masser af liv.
Aarhus Kommune ønsker at reducere udledningen af medicinrester i spildevandet fra både Aarhus Universitetshospital og fra private husholdninger. Sammen med begge parter har vi foretaget en undersøgelse, der peger på, at man fjerner medicinresterne mest effektivt med en central løsning på Egå Renseanlæg.
På renseanlægget producerer vi 50 procent mere energi, end vi bruger på at rense spildevandet. Dermed dækker anlægget også energiforbruget til produktion af drikkevand, og det bidrager væsentligt til reduktion af drivhusgasser.
Renseanlæg i Danmark, Australien og Storbritannien har overvåget udledningen af lattergas på deres renseanlæg i løbet af et år for at blive klogere på denne skadelige klimagas i forskellige klimazoner.
Driftsoperatører bruger meget tid på at køre rundt i hele Aarhus Kommune for at føre tilsyn i regn- og spildevandskloakker. Det resulterer i meget kørsel frem og tilbage, som kan undgås. For at sikre en mere effektiv drift, bliver der derfor i slutningen af 2024 sat seks sensorer fra firmaet Dryp i udvalgte kloakker. Data fra disse sensorer skal eliminere behovet for de ekstra fysiske tilsyn.
Aarhus Vand har udviklet en automatiseret kemidoseringstrailer til at varetage kemidosering ved driftstop eller udskiftning af pumper. Systemet i traileren er designet til at forbedre effektiviteten og sikkerheden ved midlertidige kemiske behandlinger på spildevandsforsyninger, renseanlæg, pumpestationer og andre kemidoseringsopgaver.
I Aarhus Vand er det vigtigt at sikre aarhusianerne rent drikkevand - i dag og i fremtiden. Derfor har vi sammen med Aarhus Kommune gjort en række tiltag for at beskytte grundvandet, som er kilden til det sunde og rene drikkevand, vi nyder i dag. På denne side kan du få indblik i nogle af de ting, vi gør for at beskytte grundvandet.
Sikkerheden i produktion af drikkevand skal være mindst lige så høj som for andre fødevarer, så man som forbruger kan være helt tryg ved drikkevandskvaliteten. Aarhus Vand har derfor siden 2006 arbejdet systematisk med drikkevandssikkerhed.
Bederværket er tegnet af det aarhusianske arkitektfirma Cubo og er udformet som to sammenbyggede, teglbeklædte længehuse, der giver klare associationer til vikingetiden. Vandværket er placeret som en integreret del af byparken i Beder og kommer dermed til at skabe en naturlig samhørighed med lokalområdet.
Hvordan prioriterer vi indsatser for at sikre kvaliteten af vores grund- og drikkevand i fremtiden? Analyser, som kan finde stort set alle stoffer i en enkelt vandprøve, bidrager med værdifuld viden i den sammenhæng. Projektet AQUAPLEXUS skal udvikle en standardiseret metode til avancerede analyser af vandprøver.
I Danmark har vi været heldige at bo ovenpå grundvand af høj kvalitet. Det kræver kun meget begrænset rensning, før at vi kan have rent drikkevand i hanerne. Denne høje drikkevandskvalitet er dog truet flere steder i landet af forurening og kemikalier. Som led i at sikre fremtidige generationers rene drikkevand, er etableringen af vand- og naturparker derfor helt essentiel. Det kan nemlig give en varig beskyttelse af vores kilde til det rene drikkevand.
Rektor og en række undervisere fra Ghana Water Institute fik instruktion i lednings- og lækagesøgning på Aarhus Vands nye lækagebane. De blev dygtigere til at bruge udstyr, som de kan bruge til proaktivt at søge efter lækager og dermed reducere vandtab.
Der bliver svejset mange vandledninger i Aarhus Vands 1500 km ledningsnet. Tidligere foregik svejsning i en container, som skulle bestilles. Nu har Aarhus Vand indkøbt og indrettet en svejsetrailer. Det er mere fleksibelt og gavner arbejdsmiljøet.
Et kursus i lækagesøgning gav Morten Jørgensen fra Odder Forsyning et godt indblik i at finde lækager og vandledninger. Han ser lækagebanen hos Aarhus Vand som en god mulighed for at træne under kontrollerede forhold.
Trykstød er en global udfordring, som giver brud på vandrør, vandtab og driftsstop. Målet i et nyt projekt kaldet FlowSens er at reducere trykstød med intelligent trykstyring.
I Dalvangen nær Højbjerg i Aarhus demonstrerer et nyt pilotprojekt, hvordan fokus på lokal håndtering og genanvendelse af jord i forbindelse med renovering af vandledninger kan reducere både transport, ressourceforbrug og CO₂-udledning markant.
Lidt nord for Aarhus ligger den bæredygtige forstad Nye, som er et nyskabende byprojekt med fællesskab og natur i centrum. Her passer man godt på naturen og ressourcerne, og som en vigtig del af dette bliver regnvandet brugt til tøjvask og toiletskyl.