Lokal jordhåndtering giver CO₂-reduktion og peger mod ny praksis

Projektet er udviklet i partnerskabet Vandpartner og gennemført af Aarhus Vand i tæt samarbejde med Munck Forsyningsledninger og andre entreprenører og rådgivere. Ambitionen har været klar fra start: at gentænke, hvordan vi håndterer jord i anlægsprojekter – og i højere grad betragte jorden som en ressource frem for et biprodukt, der skal køres på deponi.

Fælles fokus på bæredygtighed

Baggrunden for projektet ligger i et strategisk arbejde i Vandpartner tilbage i 2024, hvor Aarhus Vand sammen med en række samarbejdspartnere har haft bæredygtighed på agendaen gennem en række workshops. Her blev det tydeligt, at transport – særligt af jord – udgør en væsentlig del af CO₂-aftrykket i anlægsprojekter.

Det blev startskuddet til en ny ambition: At holde jordhåndteringen ved projektet og dermed undgå både bortkørsel til deponi og tilkørsel af nye materialer.

“Vi har længe vidst, at transport fylder meget i klimaregnskabet, men med projektet i Dalvangen er det første gang, vi for alvor har afprøvet metoden,” fortæller senior projektleder i afdelingen for drikkevand hos Aarhus Vand, Kristian Lindholdt, der har stået i spidsen for projektet.

“Det handler i bund og grund om sund fornuft – hvorfor køre materialer væk og hente nye ind, hvis vi kan bruge det, vi allerede har?” fortæller han.

Dalvangen blev udvalgt som pilotprojekt, fordi arbejdets omfang havde en overskuelig størrelse og desuden lå i et villakvarter, hvor der var mulighed for midlertidig oplagring af jord fra anlægsarbejdet. Samtidig passede projektet ind i tidsplanen for 2025, hvor metoden var moden til at blive afprøvet i praksis.

Et opgør med “brug og smid væk”

Traditionelt er anlægsprojekter planlagt med stort fokus på at minimere gener for omgivelserne. Det har ofte betydet, at opgravet jord hurtigt er blevet kørt væk for at frigive plads og reducere påvirkningen over for trafikanter og beboere i området.

Men den tilgang har haft en pris – både økonomisk og klimamæssigt.

Dalvangen-projektet repræsenterer derfor en form for paradigmeskifte. Her er jord ikke længere noget, der skal fjernes hurtigst muligt, men en ressource, der skal håndteres og genanvendes lokalt. Det betyder også, at projektet midlertidigt fylder mere i byrummet, og at beboere og forbipasserende må acceptere større synlighed mens projektet står på.

Jordbunker langs fortove og græsarealer

I Dalvangen har man rent praktisk arbejdet med punktopgravninger ved de enkelte vandstik, mens hovedledningen er etableret via en styret underboring. Det har reduceret behovet for større opgravninger væsentligt.

Den opgravede jord er undervejs blevet oplagret lokalt i mindre bunker langs strækningen – typisk sket i etaper på omkring 200 meter. Bunkerne er placeret på fortove, græsarealer eller ovenpå træplader, så de i videst muligt omfang tager hensyn til omgivelserne. Arbejdsmetoden kræver lidt mere planlægning og koordinering i hverdagen, men det fungerer overraskende godt.

For beboerne har det betydet, at området har været påvirket i cirka en måned, hvor jordbunkerne har ligget i 1–2 uger under anlægsarbejdet og derefter yderligere nogle uger frem mod den endelige retablering.

Målbare resultater – og positiv modtagelse

Resultaterne fra projektet i Dalvangen taler deres eget tydelige sprog. Sammenlignet med tilsvarende projekter i 2025 ligger CO₂-udledningen omkring 24 procent lavere pr. investeret million kroner. Der er indkøbt væsentligt mindre grus, sand, muld og sten sammenlignet med øvrige vandprojekter.

Samtidig har projektet medført mindre transporter, mindre tung trafik i området og et reduceret behov for store maskiner. Det har ikke kun haft en klimamæssig effekt, men også bidraget til et mere roligt anlægsforløb lokalt.

Interessant nok har beboernes reaktion været mere positiv end forventet.

“Vi var ærligt talt spændte på, hvordan det ville blive modtaget, når vi nu fyldte lidt mere i gadebilledet,” siger Kristian Lindholdt. “Men vi har haft færre klager end normalt. Og vi har en klar oplevelse af, at når beboerne forstår, hvorfor vi gør det, er der faktisk stor forståelse. Jeg vil endda sige, at beboerne derude har være eksemplariske.”, fortæller en smilende Kristian Lindholdt.

Fra pilot til ny standard

Arbejdsmetoden ude i området Dalvangen er dog ikke én, der kan kopieres direkte til alle projekter. Særligt i tætte byområder kan pladsforhold og trafikale hensyn gøre det vanskeligt at arbejde med lokal oplagring af jord i samme omfang.

Alligevel er ambitionen klar: De gode erfaringerne skal bruges aktivt fremadrettet.

Næste skridt bliver et projekt i Risskov, hvor tilgangen bliver videreudviklet. Her vil der blandt andet blive arbejdet mere detaljeret med ressourcebesparelse, som f.eks. muligheden for at reducere gravedybder og dermed materialeforbrug yderligere. Samtidig giver koblingen til forudgående projekter mulighed for mere præcise sammenligninger og datadokumentation.

Gevinster ved at udfordre vanlig byggepraksis

Projektet i Dalvangen viser, at bæredygtige løsninger i anlægsprojekter ikke nødvendigvis er usynlige – tværtimod. De kan kræve, at projekterne fylder mere i en periode og udfordrer vante forestillinger om, hvad der er god byggepraksis.

Til gengæld peger resultaterne på et stort potentiale: lavere CO₂-udledning, bedre udnyttelse af ressourcer og en mere fremtidssikret måde at tænke infrastruktur på.

Som projektlederen afslutter: