Nyheder

Vi samler relevante nyheder om Aarhus Vand på denne side.

Du kan få håndplukkede nyheder direkte i din indbakke ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, som vi udsender én gang om måneden.

Du kan også følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

Dronescanninger effektiviserer kapacitetsudnyttelsen af regnvands-bassiner og renseanlæg

Virksomheden Zediment, som er et joint-venture samarbejde mellem vandselskabet Aarhus Vand og ingeniørvirksomheden EIVA, leverer nu dronebaserede undervands-scanninger af kapaciteten på renseanlæg og i regnvandsbassiner. Løsningen er den første af sin slags i branchen og kan spare vandselskaberne for store driftsudgifter til oprensning af bassinerne, sikre at kapaciteten kan følge med stigende befolkningstal i byerne og nedsætte risikoen for miljøbelastning.

Foto: Zediment-tekniker scanner et rgnvandsbassin.

Publiceret d. 9. juni 2021

Det stigende befolkningstal primært i de større byer kræver ekstra kapacitet hos vandselskaberne. Det er derfor ekstra vigtigt at kunne udnytte de eksisterende anlægs fulde kapacitet optimalt. På baggrund af Zediments sedimentations-opmålinger, som præcist måler den reelle kapacitet i anlæg og bassiner, kan vandselskaber sikre driftsbesparelser i form af mindre energiforbrug til spildevandsrensning og mere målrettet oprensningsindsats i tanke og regnvandsbassiner. Resultatet er større kapacitet samt lavere energiforbrug og dermed bedre miljøaftryk samt mindre miljøbelastning fra eksempelvis overløb eller bundvending.

”I Aarhus Vand anser vi det for afgørende at kombinere vores ekspertviden med den nyeste teknologi for hele tiden at kunne optimere processerne på vores anlæg. Zediments sedimentations-undersøgelser giver os en hurtig og dyb viden om tilstanden af vores tanke og bassiner, som gør, at vi kan optimere ren-seprocesserne og dermed spare både tid og penge,” siger Mads Bayer, CFO i Aarhus Vand og bestyrel-sesformand i Zediment.

Synergi mellem to innovative virksomheder skabte Zediment

Samarbejdet mellem Aarhus Vand og EIVA er kommet i stand gennem et pilotprojekt om implementering af robotteknologi på renseanlæg, og virksomheden er dannet som et joint venture, hvor Aarhus Vand ejer 39 procent, og EIVA ejer 61 procent.

”Samarbejdet med EIVA som teknologipartner og Aarhus Vand som eksperter inden for vandets kredsløb har muliggjort nogle løsninger, som introducerer en nyskabende teknologi til vandsektoren. Zediment starter med fokus lokalt i Danmark, hvor de første kundeaftaler allerede er indgået. Fokus er dog i høj grad internationalt med forventning om hurtig ekspansion til andre nære markeder inden for det næste års tid,” siger Jeppe Nielsen, CEO i EIVA og CEO i Zediment.

Kort om Zediment

  • Stiftet juni 2021 og har allerede udført en række sedimentations-undersøgelser
  • Et joint venture mellem Aarhus Vand (39%) og EIVA (61%)
  • Tilbyder en ny, højteknologisk form for sedimentopmåling, der præcist måler den reelle driftskapacitet på renseanlæg og det aktive vådvolumen i regnvandsbassiner
  • Vil hjælpe vandselskaber med at optimere deres drift, fungere som løftestang for bæredygtighedstiltag og være et skridt foran den teknologisk udvikling.

Læs mere på https://www.zediment.com/

Aarhus Byråd begejstrede for Water Valley Denmark

Byrådet i Aarhus behandlede onsdag d. 14. april en indstilling fra Borgmesterens Afdeling om at støtte etableringen af Water Valley Denmark med otte mio. kr. Der var stor opbakning til projektet, og sagen blev sendt til yderligere behandling i Økonomiudvalget.

Visualisering af Aarhus Vands kommende domicil i Viby, der bliver en del af Water Valley Denmark. Illustration: Cebra Arkitekter

Publiceret 15. april 2021

Byrådsmedlem Almaz Mengesha, der også er med i Aarhus Vands bestyrelse, sagde bl.a.: 

​​​​"Vi har meget store forventninger og er svært begejstrede. I 2030 skal vi have en klimaneutral vandsektor. Vi skal mindske vandtabet og minimere forbrug. Det ambitiøse mål skal Aarhus Vand hjælpe med. Globalt har 2,5 mia. mennesker ikke adgang til rene drikkevandskilder. Det har kæmpe konsekvenser for sundheden. Det er med andre ord en vigtig mission, og derfor er Water Valley Denmark er vigtigt skridt."

Også borgmester Jacob Bundsgaard bakkede op:

"Vi har virksomheder og offentlige selskaber, som har gode løsninger og er dygtige til at arbejde sammen, så det er oplagt at samle kræfterne. Vi skylder en stor anerkendelse til Aarhus Vand, som virkelig har været primus motor i det her. Hvis man skal forstå perspektivet, kan man sammenligne med, da man skød IT-byen Katrinebjerg i gang med universitetet eller Agro Food Park. Det er nogle af de samme greb, vi bruger. Projektet rækker langt ud over kommunegrænsen, men får et epicenter her."

Du kan høre byrådsdebatten her (22 minutter).

Du kan også læse om sagen i JP-artiklen "Politikere jubler: Store forventninger til vandets Silicon Valley".

Vi hjælper med spildevandshåndtering i Ghana

Som led i vores internationale samarbejde med Aarhus Kommune engagerer vi os i den ghanesiske havneby Tema, der ligesom andre byer i landet har store problemer med håndtering af spildevandet.

 

Publiceret 15. april 2021

Projektet i Ghana handler om at udvikle et bedre spildevandssystem til gavn for befolkningen i Tema, hvor den mangelfulde spildevandshåndtering betyder, at en stor del af spildevandet bliver ledt direkte ud i havet. Det resulterer også i, at blandingen af spildevand og regnvand, som flyder over i gaderne ved skybrud, er årsag til koleraudbrud og diarré. 

Som en del af at løse dette problem anvender vi mobil-appen GeoNote, som gennem GPS-teknologi gør det muligt at registrere, hvor der er brønde og vandledninger, så vi kan kortlægge spildevandsnettet i Tema. Det gør det nemmere for eksempel at finde en tilstoppet ledning. Appen er udviklet af landinspektørvirksomheden LE34.

Dette projekt kan udover at bidrage med en samfundsmæssig gevinst for befolkningen i Ghana, samt andre afrikanske lande, også vise sig at blive en god eksportmulighed for Danmark. 

Det miljøfremmede stof TFA fundet på tre vandværker i Aarhus

Miljøstyrelsen har i en stor undersøgelse af grundvandet i Danmark fundet et nyt stof, trifluoreddikesyre – også kaldet TFA, i 219 ud af 247 grundvandsboringer samt i enkelte drikkevandsforsyninger. I Aarhus Vand har vi på den baggrund udvidet kontrollen med drikkevandet og med vandboringerne i Aarhus og fundet TFA i små mængder på tre af vores vandværker.

Publiceret 17. marts 2021

Vi har i Aarhus Vand på baggrund af Miljøstyrelsens fund af TFA analyseret drikkevandet på alle vores vandvandværker for 76 ikke tidligere undersøgte sprøjtegifte og andre miljøfremmede stoffer. TFA, som er et af de 76 undersøgte stoffer, blev fundet på tre ud af vores otte vandværker i koncentrationer mellem 0,07 og 0,13 µg/l. 1 µg/l svarer til 1 milliontedel gram pr. liter. Vi fandt ikke de øvrige 75 stoffer i vores analyser.

TFA er også fundet i drikkevandet i Tyskland, hvor myndighederne har indført en grænseværdi for stoffet på 10 µg/l. Fundene i Aarhus er dermed 143-77 gange lavere end grænseværdien i Tyskland. I Danmark er der endnu ikke sat en grænseværdi for stoffet i drikkevand, men Miljøstyrelsen er på baggrund af de mange fund, der har været af stoffet i Danmark, lige nu i gang med at risikovurdere stoffet, så der kan fastsættes en dansk grænseværdi.

 TFA vil fremover blive analyseret jævnligt i drikkevandet og i indvindingsboringerne i Aarhus.

 

Fakta om TFA

TFA (trifluoreddikesyre) er for nyligt fundet i 219 ud af i alt 247 boringer I en massesceening foretaget af Miljøstyrelsen. TFA er desuden fundet på vandværker både i Jylland, på Fyn og Sjælland.

Videnskabelige undersøgelser fra Tyskland, Kina og USA peger på, at TFA kan dannes som et nedbrydningsprodukt fra fluorerede kølemidler, der anvendes i klimaanlæg, køleanlæg og varmepumper. Disse stoffer kan nedbrydes til TFA i atmosfæren og derefter via regnvandet blive fordelt til overfladevand og jord, hvorefter det kan sive ned til grundvandet. Dette understøttes af, at TFA er fundet i regnvand.

Ifølge en rapport fra FN's Miljøprogram og Miljøorganisation forekommer TFA naturligt i havet. Samme rapport vurderer dog, at TFA i ferskvand sandsynligvis skyldes menneskeskabte aktiviteter. Det samme må umiddelbart formodes at gøre sig gældende for grundvand.

TFA kan også dannes som et nedbrydningsprodukt fra pesticider. Den jævne udbredelse over hele landet og de førnævnte internationale erfaringer tyder dog på, at kilden til TFA-fundene ikke er landbruget, men dette undersøges nu af Miljøstyrelsen.

Nyt problematisk stof fundet i grundvandet

Miljøstyrelsen har i en ny, stor undersøgelse af grundvandet fundet et nyt stof, trifluoreddikesyre, i 219 ud af 247 grundvandsboringer samt i enkelte drikkevandsforsyninger. Aarhus Vand udvider på den baggrund kontrollen med drikkevandet og med vandboringerne i Aarhus.

Publiceret 28. januar 2021

Miljøstyrelsen vurderer, at kølemidler fra klimaanlæg og drivmidler fra spraydåser kan være nogle af kilderne til stoffet trifluoreddikesyre (TFA), som i en ny såkaldt massescreening af grundvandet er fundet vidt udbredt i vandprøverne.

Der er fundet TFA i 219 ud af 247 undersøgte grundvandsboringer svarende til i 89 procent af boringerne. Der er også gjort fund i enkelte drikkevandsforsyninger.

Man har indtil videre fundet TFA i relativt lave koncentrationer. Den højeste koncentration var 2,4 mikrogram pr. liter, og i 97 procent af prøverne var koncentrationen på 1 mikrogram pr. liter eller derunder.

Styrelsen for Patientsikkerhed har på baggrund af vurderinger fra de tyske myndigheder vurderet, at de aktuelle fund i drikkevandet ikke udgør en sundhedsrisiko.

Vi har i Aarhus Vand på baggrund af undersøgelsen selv taget prøver af vandet på alle vores vandværker og forventer at få resultaterne sidst i februar. Fremadrettet tager vi også TFA med i vores standardkontrol af drikkevandet og i de enkelte vandboringer. Vi vil her på hjemmesiden informere om resultaterne af disse undersøgelser.

FAKTA OM TFA

Fundet af TFA er sket i forbindelse med Miljøstyrelsens såkaldte massescreeninger af dansk grundvand. Her er der påvist TFA i grundvandet fra 219 ud af i alt 247 boringer. Den højeste koncentration var 2,4 mikrogram pr. liter, og i 97 procent af prøverne var koncentrationen på 1 mikrogram/liter eller derunder.

Videnskabelige undersøgelser fra Tyskland, Kina og USA peger på, at TFA kan dannes som et nedbrydningsprodukt fra fluorerede kølemidler, der anvendes i klimaanlæg, køleanlæg og varmepumper. Disse stoffer kan nedbrydes til TFA i atmosfæren og derefter via regnvandet blive fordelt til overfladevand og jord, hvorefter det kan sive ned til grundvandet. Dette understøttes af, at TFA er fundet i regnvand.

Ifølge en rapport fra FN's Miljøprogram og Miljøorganisation forekommer TFA naturligt i havet. Samme rapport vurderer dog, at TFA i ferskvand sandsynligvis skyldes menneskeskabte aktiviteter. Det samme må umiddelbart formodes at gøre sig gældende for grundvand.

TFA kan også dannes som et nedbrydningsprodukt fra pesticider. Den jævne udbredelse over hele landet og de førnævnte internationale erfaringer tyder dog på, at kilden til TFA-fundene ikke er landbruget, men dette undersøges nu af Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen planlægger test af, om TFA dannes og udvasker fra aktuelt godkendte pesticider på de særlige forsøgsmarker kaldet VAP-marker. Her kan man detaljeret overvåge udvaskning af pesticider og rester af pesticider.

Miljøstyrelsen vil også undersøge, om TFA i drikkevand eventuelt kan renses med almindelig kendt rensningsteknologi.

Der er endnu ikke fastsat en specifik sundhedsmæssig grænseværdi for TFA i drikkevand i Danmark. Miljøstyrelsen har bestilt en vurdering af mulige sundhedseffekter af TFA hos DTU Fødevareinstituttet samt et forslag til en sundhedsmæssig grænseværdi i drikkevand. De tyske myndigheder har foretaget en sundhedsvurdering, hvor de opfordrer til, at koncentrationen i drikkevand begrænses til 10 mikrogram pr. liter.

Aarhus Vands bestyrelse udvides med stærke vandprofiler

Aarhus Vands bestyrelse udvides med to eksterne medlemmer, Hanne Christensen, CEO hos FORCE Technology og Bjørn Kaare Jensen, som er President hos European Water Association.

Publiceret 29. oktober 2020

Aarhus Vands bestyrelse består i dag af ni medlemmer. Fem af bestyrelsesmedlemmerne er udpeget af Aarhus Byråd, og af dem skal to være eksterne bestyrelsesmedlemmer. De tre øvrige skal være medlemmer af Aarhus byråd. Derudover er der tre medarbejderrepræsentanter og ét forbrugervalgt medlem af bestyrelsen. Byrådet har nu givet grønt lys til, at bestyrelsen udvides med yderligere to eksterne bestyrelsesmedlemmer, hvorefter der vil være fire eksterne bestyrelsesmedlemmer.

De to nye eksterne medlemmer, Hanne Christensen, President og CEO hos FORCE Technology og Bjørn Kaare Jensen, President hos European Water Association (EWA) har begge i mange år beskæftiget sig med vandområdet. Hanne Christensen bl.a. som mangeårig rådgiver og direktør i både Danmark og internationalt i det rådgivende ingeniørfirma Rambøll og Bjørn Kaare Jensen med en fortid som vicedirektør i GEUS og som formand for Danish Water Forum (DWF). Med disse to eksterne medlemmer suppleres bestyrelsen med vandfaglige kompetencer inden for bæredygtighed, klimatilpasning, innovation og digitale løsninger.

Baggrunden for at udvide antallet af eksterne medlemmer er et ønske fra Aarhus Vands direktion og bestyrelse om at tilføre yderligere faglig ekspertise til bestyrelsen på grund af de meget store og krævende projekter, virksomheden står overfor, og som kræver et aktivt og professionelt samspil mellem direktion, bestyrelse og ejer. Bestyrelsesformand i Aarhus Vand, Flemming Besenbacher, siger:

”Jeg er både glad og stolt over, at det er lykkedes at tiltrække to så stærke erhvervsprofiler til Aarhus Vands bestyrelse. De kommer til at bidrage med deres store vandfaglige indsigt i forhold til drøftelser og beslutninger om de store opgaver og projekter, vi står overfor. Blandt andet projekteringen af Aarhus Rewater, der skal erstatte Marselisborg Renseanlæg, og hvor visionen er at skabe et anlæg, der udover at rense spildevand udnytter ressourcerne i et omfang, der ikke er set andre steder i verden.”

Som følge af udvidelsen af Aarhus Vands bestyrelse er der også udpeget to suppleanter, og det er Marianne Ladegaard, som er Commercial Innovation Director hos Arla Foods og Ole Fritz Adeler, som er forsyningsdirektør hos HOFOR.

Udvidelsen med de to eksterne bestyrelsesmedlemmer betyder, at bestyrelsen også udvides med en ekstra medarbejderrepræsentant, og det er porteføljeleder Lisbet Ringgaard Davidsen.

Se præsentation af bestyrelsen her.

Kampagne for rent drikkevand gør en forskel

Siden foråret 2020 har Aarhus Vand sammen med de private vandværker i Aarhus opfordret borgerne til at stoppe brugen af sprøjtegift i haven og være med i kampen for at beskytte vores rene drikkevand. Kampagnen er nu afsluttet med en undersøgelse, der viser, at aarhusianerne i stor stil vil droppe sprøjtegift.

Publiceret d. 9. oktober 2020

Kampagnen ’Til kamp for det rene drikkevand’, som Aarhus Vand sammen med de private vandværker i Aarhus Kommune skød i gang i foråret, har henvendt sig til alle hus- og haveejere i kommunen. Kampagnen har kørt på de sociale medier og på genbrugsstationer og er blevet set af 132.000 personer. Altså af mere end hver tredje aarhusianer. Det glæder Bo Vægter, geolog i Aarhus Vand og én af drivkræfterne bag kampagnen, at budskabet er nået så langt ud, og især er han tilfreds med, at den også ser ud til at have effekt:

”Vi kan se i den undersøgelse, som har afsluttet kampagnen, at næsten hver tredje ud af fire adspurgte aarhusianere ønsker at lægge sprøjtegiften på hylden. 70 procent svarer, at de helt vil stoppe med at bruge sprøjtegift eller fortsat undlade at sprøjte. Og 17 procent svarer, at de vil nedsætte forbruget af sprøjtegift. Det er et meget positivt resultat, for vi har brug for, at haveejerne bidrager til at holde drikkevandet fri for giftstoffer. Det er nemlig sådan, at der bare skal 1 gram sprøjtegift til at forurene en families forbrug af vand i 80 år.”

Et andet markant resultat af undersøgelsen, der er foretaget i Aarhus Vands kundepanel, er, at mere end 80 procent erklærer sig enig eller overvejende enig i, at brugen af sprøjtegift i haven helt bør forbydes i Danmark.

Kampagnen har udover opslag med quizzer, konkurrencer og debat bestået af en række tips- og tricks-videoer, der viser, hvordan man kommer ukrudtet til livs uden brug af sprøjtegift. Og ifølge Bo Vægter er der god grund til fortsat at inspirere og motivere havejerne til alternative måder at bekæmpe ukrudt på:

”Vi skal have de private haveejere til at ændre adfærd – og ikke kun holdning, og vi skal have alle med. Derfor kommer vi til at styrke vores indsats over for beskyttelse af drikkevandet yderligere. Men når det er sagt, så vil et egentligt forbud mod brug af sprøjtegift i haven naturligvis være bedst, og det er aarhusianerne heldigvis enige i.”

Kampagnen kan ses her.

Aarhus Vand går all in på FN’s verdensmål

Aarhus Vand tager nu skridtet videre i forhold til bæredygtighed og bliver det første vandselskab i verden, der er certificeret inden for FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Publiceret 7. september 2020

Marselisborg Renseanlæg, der ejes og drives af Aarhus Vand, er blandt verdens mest bæredygtige renseanlæg. Anlægget er udviklet fra at være en enorm energisluger til i dag at producere dobbelt så meget energi, som det bruger på at rense spildevandet fra aarhusianerne. Energien sendes ud som grøn el og varme til forbrugerne.

Aarhus Vand udvinder også fosfor af spildevandet på anlægget, som sælges og bruges som recirkuleret gødning. Vandselskabet står, udover at producere drikkevand og håndtere spildevand, også for grundvandsbeskyttelse, forbedring af vandmiljøet og en lang række klimatilpasningsprojekter i kommunen. Fælles for opgaverne er, at bæredygtighed og cirkulær økonomi spiller en stor rolle, og selskabet har en ambition om at være helt energi- og CO2-neutral i 2030.

Fokus på bæredygtighed

Denne ambition kræver et markant fokus på bæredygtighed i alle dele af selskabet og i hele produktionskæden, og derfor tager Aarhus Vand nu skridtet fuldt ud og er som det første vandselskab i verden blevet certificeret inden for FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Det betyder, at selskabet bliver målt og vejet på, om man nu også er så bæredygtige, som man siger. Og selskabet skal føre bevis for, at man lever op til FN’s verdensmål på en række områder, der er centrale for Aarhus Vands virke. Det gælder verdensmålene 6 – rent vand og sanitet, 11 – bæredygtige byer og lokalsamfund, 13 – klimaindsats og 17 – partnerskaber for handling.

For hvert af disse fire verdensmål har Aarhus Vand opstillet en række delmål, som alle kræver aktiv handling og løbende opfølgning. I denne uge har Det Norske Veritas så trawlet organisationen igennem på kryds og tværs og fået dokumentation for, at der er handling bag ordene. Det er nu mundet ud i en certificering, som CEO i Aarhus Vand, Lars Schrøder, er meget stolt af

Certificering er kvalitetsstempel

”Certificeringen som et selskab, der gør en stor og vigtig indsats for miljøet og for, at Aarhus skal være en attraktiv kommune at bo i, betyder virkelig meget for os. Det er et bevis på, at vi gør det godt i forhold til FN’s verdensmål, og at vi har ambitioner om at gøre det endnu bedre. Det er samtidig et kvalitetsstempel, der har værdi i forhold til at tiltrække nye medarbejdere og samarbejdspartnere. Det betyder også noget for vores internationale engagement, for verdensmålene er i den grad kommet på den globale dagsorden," siger Lars Schrøder.

Han påpeger, at certificeringen betyder, at Aarhus Vand vil stille krav til samarbejdspartnere og leverandører om, at de også arbejder aktivt for FN’s verdensmål og bidrager til en bæredygtig udvikling. Det betyder, at bæredygtighed og cirkulær økonomi er vigtige parametre i de projekter, Aarhus Vand står over for, for eksempel med etablering af et nyt domicil og Aahus Rewater, der i 2028 skal erstatte Marselisborg Renseanlæg.

Vandsektoren skal konsolideres - også af klimahensyn

"De alvorlige klimatrusler, verden står over for, må veje betydeligt tungere end et ønske om en decentral, forbrugerejet og -drevet vandforsyning. En fælles interesse hos de almene forbrugerejede vandværker og den øvrige danske vandsektor må derfor være at skabe en samlet og robust vandsektor." Sådan indleder Lars Schrøder, CEO i Aarhus Vand, sit svar på en kronik fra Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, der har overskriften 'Vi skal have meget mere forbrugerejet drikkevand'.

 

Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, causerer i sit Synspunkt ”Vi skal have meget mere forbrugerejet drikkevand” i Ingeniørens nyhedsmedie Watertech den 25. august over, om ”det måske er blevet tid til, at vi må skilles”.

Underforstået, om de almene forbrugerejede vandværker skal udskilles fra den øvrige danske vandsektor og have særlige – gunstige, må man forstå – vilkår at agere under. Angiveligt fordi de almene vandværker og de kommunalt ejede vandselskaber har forskellige interesser. Samtidig mener Susanne Münster, at drikkevand og spildevand skal reguleres adskilt.

Nej, de almene forbrugerejede vandværker skal naturligvis ikke udskilles fra den øvrige danske vandsektor, vores interesser bør ikke være forskellige, og vi skal ikke grave grøfter. I udgangspunktet er vi jo alle forbrugerejede. Vores fælles interesse må være at skabe en samlet og robust vandsektor, der kan løfte de store udfordringer, vi står over for – blandt andet regeringens mål om en reducering af drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030.

De alvorlige klimatrusler, verden står over for, må veje betydeligt tungere end et - i øvrigt på mange måder sympatisk – ønske om en decentral, forbrugerejet og -drevet vandforsyning.

Presset fra alle sider

Vi er i Danmark presset af vand fra alle sider – det er blevet tydeligt for alle de seneste uger. De stigende vandmængder i form af hyppigere ekstremregn, øget årsnedbør og stigende grundvand, som vi oplever nu, skaber store problemer for husejerne, når haven er oversvømmet, og vandet truer med at trænge ind i huset. Og husejerne kan med rette mene, at de må løbe spidsrod mellem forskellige instanser, når de søger hjælp, og at de måske ovenikøbet er overladt til selv at håndtere problemet.

Ansvaret for håndtering af vandet fra oven, fra havet, fra vandløbene og fra undergrunden er fordelt på et uoverskueligt landskab af forskellige aktører – kommuner, vandselskaber, beredskaber, politikere - og ikke mindst husejerne selv. De systemer, der er opbygget til håndtering af vandkredsløbet, stammer fra en tid, hvor der var en betydelig større afgrænsning af fagområder, mere silotænkning - og væsentligt mindre regnvand end i dag.

Løsning findes i helhedsperspektivet

Løsningen ligger derfor i at se vandets kredsløb i et helhedsperspektiv. Et perspektiv, der udover at håndtere stigende vandmængder, tager hånd om stigende krav og ønsker fra politikere og borgere om bedre naturkvalitet i form af et renere vandmiljø, mere bynatur, højere biodiversitet og renere badevand. COWI har vurderet, at vandselskaberne som operatør af det samlede vandkredsløb kan skabe en samfundsøkonomisk besparelse på op med 1 mia. kr. årligt.

Som jeg skrev i mit Synspunkt ”En stærk dansk vandsektor betinger ny selskabsstruktur” i Watertech den 18. august består den danske drikkevandssektor i dag af hele 2.600 almene vandværker, hvoraf 87 er kommunalt ejede drikkevandsselskaber med omkring 340 vandværker. Resten af vandværkerne er oftest ejet af forbrugerne i andelsselskaber. Det er en struktur, der har overlevet sig selv.

Konsolidering er nødvendig

Vandsektoren skal konsolideres, så vi står stærkt i forhold til at understøtte regeringens vision om at fordoble eksporten af dansk vandteknologi fra 20 til 40 mia. kr. om året og dermed skabe mange flere danske arbejdspladser.

Vi har set lignende konsolideringer inden for andre brancher og forsyningsområder. Med stor succes, så jeg ser intet til hinder for, at vandsektoren ikke også kan konsolideres med stor succes og fortsat bestå af mange decentrale anlæg. Naturligvis med behørigt hensyn til de forbrugerejede vandværker, som Susan Münster repræsenterer.

Se bare, hvordan det er lykkedes Arla at samle omkring 2.500 landmænd om flere tusinde små mejerier i ét stort, succesfuldt andelsselskab, der står utroligt stærkt både herhjemme og i udlandet. Den position ville aldrig være blevet opnået uden en overbygning i stil med den, jeg advokerer for i mit Synspunkt.

En stærk dansk vandsektor betinger ny selskabsstruktur

Der er i dag 87 kommunalt ejede drikkevandsselskaber og 110 kommunalt ejede spildevandsselskaber i Danmark. Hvis sektoren skal leve op til de politiske ønsker, skal den danske vandsektor konsolideres kraftigt. Det skriver CEO i Aarhus Vand Lars Schrøder i denne kronik.

Af Lars Schrøder, CEO Aarhus Vand, publiseret 20. august 2020

Med vedtagelse af vandsektorloven i 2009 var det et politisk ønske at udvikle vandforsynings- og spildevandsselskaberne gennem en række nye tiltag. Udviklingen skulle bl.a. sikres gennem en økonomisk regulering, der understøttede en effektivisering af sektoren til gavn for forbrugerne og miljøet, og som samtidig fastholdt kravene til miljø, sundhed og forsyningssikkerhed. Der skulle også sikres økonomiske midler til at imødegå investerings- og fornyelsesbehov, bl.a. teknologiudvikling, som kunne understøtte vækstmuligheder og eksport af dansk vandteknologi. Og så skulle der ske en konsolidering som forudsætning for en effektivisering og professionalisering af vandsektoren.

Den økonomiske regulering har vi fået, og der er trods uhensigtsmæssigheder i reguleringen opnået en betydelig effektivisering i sektoren. Det har derimod haltet – og det halter stadigt – med at sikre økonomiske midler til at imødegå investerings- og fornyelsesbehov. Og konsolideringen må betegnes som en decideret fiasko. Det til trods for, at en lang række omfattende analyser gennemført af bl.a. Deloitte, McKinsey, Copenhagen Economics og FRI alle viser det samme – nemlig, at en kraftig konsolidering er nødvendig for at kunne imødekomme de politiske ønsker.

Her godt 10 år efter vandsektorlovens tilblivelse er status nemlig den, at den danske drikkevandssektor stadig er særdeles decentralt opbygget og består af hele 2.600 almene vandværker, hvoraf 87 er kommunalt ejede drikkevandsselskaber med omkring 340 vandværker. Resten af vandværkerne er oftest ejet af forbrugerne i andelsselskaber. Den danske spildevandssektor består af 110 kommunalt ejede spildevandsselskaber med i alt 773 renseanlæg.

Der er altså - med nogle få undtagelser på Sjælland – ikke sket den ønskede konsolidering, og det er en alvorlig hæmsko i forhold til at udvikle sektoren, leve op til regeringens klimamål og fastholde den globale førerposition på vandområdet, vi ønsker. Vandsektoren kan efter min vurdering kun løfte regeringens mål om en reducering af drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030, hvis sektoren samles i enheder, der har tilstrækkelig størrelse til at implementere nye teknologier. Det samme gælder, hvis sektoren skal leve op til den vision, som Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi fremlagde for regeringen i foråret.

Klimapartnerskabets vision er, at Danmark i 2030 er verdens førende cirkulære økonomi, der bl.a. genanvender næsten al affald og har en klima- og energineutral vandsektor. Det kræver, at vi etablerer en markant vækstmotor for dansk vandteknologi. En vækstmotor, der samler og organiserer de mange aktører i vandbranchen, og som gør det muligt at skabe en meget bedre struktur for hele vand- og spildevandssektoren. For vi har brug for større nationale muskler, større overblik og bedre muligheder for at implementere grønne løsninger og understøtte eksporten. Og perspektivet er enormt; for eksempel har Det Internationale Energiagentur beregnet en mulig energibesparelse på 680 TWh, hvis alle nye renseanlæg, der skal bygges globalt for at nå FN’s verdensmål, styres og reguleres som de bedste anlæg i Danmark set i forhold til den traditionelle måde at drive rensningsanlæg på. Det svarer til den samlede energiproduktion fra samtlige kulfyrede kraftværker i EU.

Desværre er der ikke udsigt til, at der vil ske en markant konsolidering, hvis det fortsat skal se ad frivillighedens vej. Derfor må der andre greb til. Heldigvis blev det i klimaaftalen fra d. 16. juni besluttet, at det skal undersøges, hvad en konsolidering af sektoren vil have af effekter for sektorens omkostningsniveau, miljø- og klimaaftryk, eksport af dansk miljøteknologi og forbrugerinddragelse. Jeg hilser denne undersøgelse velkommen, og jeg føler mig overbevist om, at den i lighed med tidligere undersøgelser vil vise, at der skal ske en markant konsolidering for at udvikle den stærke danske vandsektor, som vi alle ønsker. Det skal ske til gavn for kunder, borgere, grøn vækst og eksport.

Som jeg ser det, skal vi gå fra at have 333 reguleringsregnskaber til blot seks landsdækkende, offentligt ejede og regulerede, not-for-profit vandselskaber – og dermed kun seks reguleringsregnskaber. De skal dække Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland, Hovedstadsregionen og Bornholm. Denne struktur har disse fordele:

  • Bygger på nationalt, regionalt og kommunalt anerkendte geografiske afgrænsninger
  • Sikrer erhvervsinteresser lokalt og regionalt
  • Giver mulighed for en professionel konkurrence, benchmarking og efterfølgende regulering
  • Sikrer en balanceret geografisk, ressource- og befolkningsmæssig fordeling – stærke vandselskaber, der kan sammenlignes med internationale selskaber
  • Understøtter Danmarks opdeling i henholdsvis fire vanddistrikter, vandområdeplaner, regionsgrænser og kommunegrænser
  • Sikrer en god balance mellem by og land
  • Giver mulighed for at høste fordelene ved en konsolidering bedre end flere mindre selskaber
  • Sikrer forsyningssikkerhed og miljø- og sundhedshensyn i landområderne også i forhold til fremtidige udfordringer
  • Sikrer geografisk balance, så priser ikke skævvrides
  • Sikrer adgang til billig kapital – også til investeringer uden for de større byer
  • Sikrer opbygning af knowhow, erfaringer og kapacitet til at håndtere opgaver og udfordringer i både landområder og by
  • Sikrer en afvejning mellem individuelle og fællesskabets hensyn (også i landområder) i forhold til implementering af individuelle og decentrale løsninger.

Seks vandselskaber vil bedre kunne skabe mulighed for at bidrage til uddannelse for eksempel i form af tilbud om uddannelses- og praktik-/lærlingepladser. Denne struktur vil kunne skabe rammerne for fortsat effektivisering i vandsektoren til gavn for forbrugerne ved at efterspørge ny teknologi og viden, som kan udvikles i samspil med private virksomheder og universiteter og dermed også bidrage at udvikle løsninger, der efterfølgende kan eksporteres. De seks vandselskaber vil desuden blive videnscentre og vil kunne skabe rammerne for attraktive referenceanlæg i verdensklasse og understøtte eksport i den private vandbranche.

Forretningsgrundlaget for de seks landsdækkende, kommunalt ejede vandselskaber skal ændres fra ”no profit” til ”not for profit”. En not for profit-organisation laver gerne profit, men der sker kun udlodning til ejerne med regulators godkendelse. Profitten anvendes til at forfølge og opfylde organisationens mål og sikre den nødvendige konsolidering, drift og vækst. I forsyningsselskabssammenhæng udelukker dette derfor ikke, at der kan ske udlodning.

Selskaberne kan i denne struktur varetage operatør-rollen i det samlede vandkredsløb og vil efter international standard være kendetegnet ved en ekstremt høj effektivitet og forsyningssikkerhed som følge af den betydelige konsolidering. Globalt kan selskaberne blive kendt som innovative og teknologisk ledende ressourceselskaber med et forretningsgrundlag, som baserer sig på en effektiv grundvandsbeskyttelse, minimale vandtab, lavt vandforbrug hos borgere og erhvervsliv, en betydelig energiproduktion, en høj grad af genindvinding af ressourcer bundet i proces- og spildevandsstrømme og en robust og fleksibel klimatilpasning. 

Selskaberne vil efterspørge og understøtte en innovativ teknologisk udvikling og vil dermed bidrage til vækst og nye arbejdspladser i den private sektor baseret på stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer, som gør Danmark til en globalt ledende eksportør af vandteknologiske komponenter og løsninger og viden.

Et alternativ til seks store selskaber kan være en national overbygning - Dansk Vand - på den eksisterende struktur. Der er forskellige muligheder, men jeg kunne godt forestille mig en konstruktion, hvor staten - eventuelt sammen med pensionskasserne - kunne købe 50 procent af den danske infrastruktur for vand og spildevand. For pensionsselskaberne vil det være en god anlægsinvestering på 50 - 75 milliarder med en afskrivningsperiode på 50 - 75 år, og kommunerne vil få finanser til at sætte gang i hjulene efter coronakrisen. Loven vil selvfølgelig skulle justeres, så der kan blive et lille udbytte - det skal pensionskasser jo have. Dansk Vand skal stå for drift, service og udvikling af den nationale struktur. Og skal sikre forskning, innovation, internationalt samarbejde og eksport i en effektiv selskabsstruktur. Inspirationen til denne struktur er hentet i Portugal, der har etableret Águas de Portugal.

Uanset hvilken af de to modeller, der vælges, vil det sikre en størrelse og en økonomi, som vil gøre det muligt at skabe en meget bedre struktur for hele vand- og spildevandssektoren. Til at finansiere de store udfordringer med klimatilpasning kunne man lave en ny takststruktur med udjævning af priserne og betaling efter areal i stedet for vandforbrug. Dette kunne sætte mere gang i klimatilpasningen.

Man kunne samle kompetente og visionære kræfter, akademiske såvel som kommercielle, om øget samskabelse og innovation af vandløsninger i en mere struktureret og konkret form end hidtil. Dermed kan vi vedblive at være i den absolutte verdenselite inden for vandløsninger til gavn for velfærd og miljø, og vi kan gøre den danske vandsektor til en vækstmotor for eksport, handelsbalance og velstand.

Virksomhederne vil få et meget bedre hjemmemarked for deres produkter, som de jo ønsker. De får travlt på hjemmemarkedet. Man kunne sikkert også lave fyrtårnsprojekter af endnu højere klasse, end vi kan i dag i de enkelte kommuner.

Vi har noget helt unikt at byde på i Danmark; vi er et af de mest ressourceeffektive lande i verden, når det gælder vand og spildevand. Det må give et kæmpe potentiale, når man nu begynder at tale om klimatilpasning og ressourceeffektivitet ude i den store verden.

Aarhus Vand indvier nyt vandværk i Beder

Aarhus Vand indvier nu et nyt vandværk i Beder. Værket bliver en vigtig del af byen – både som leverandør af drikkevand og som et smukt bygningsværk, der er anlagt i byens park.

Publiceret 19. juni 2020

Vandværket, som hedder Bederværket, er tegnet af det aarhusianske arkitektfirma Cubo og er udformet som to sammenbyggede, teglbeklædte længehuse, der giver klare associationer til vikingetiden. Vandværket er placeret som en integreret del af byparken i Beder og kommer dermed til at skabe en naturlig samhørighed med lokalområdet.

Det nye vandværk afløser det gamle vandværk, der har 50 år på bagen, og som ikke længere lever op til de krav, der stilles til et moderne vandværk. Bederværket er udstyret med den nyeste teknologi inden for vandproduktion og lever op til de højeste krav, der findes, med hensyn til drikkevandssikkerhed. Det tekniske anlæg til behandling af grundvandet, inden det sendes ud til forbrugerne, er leveret af Vand og Teknik A/S, og totalentreprenør på projektet er Per Aarsleff A/S.

Fagchef for drikkevand i Aarhus Vand, Flemming Fogh Pedersen, siger om vandværket:
”Bederværket er bygget efter de samme principper som vores seneste vandværk i Truelsbjerg i det nordlige Aarhus. Her introducerede vi som de første i Danmark et helt lukket og sikkert produktionsapparat, eksempelvis med vandbeholdertanke i stål over jorden i stedet for underjordiske betontanke, der udgør en potentiel risiko for indtrængen af bakterier og forurening. Et koncept, som efterfølgende har spredt sig til hele landet. På Bederværket har vi udviklet konceptet yderligere og har stor fokus på innovation - blandt andet i forhold til at skabe et fleksibelt vandværk med minimale driftsomkostninger kombineret med maksimal drikkevandssikkerhed.”

Adm. direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, har store forventninger til, at beboerne i Beder vil tage værket til sig:
”Det gamle vandværk var hegnet ind, så der ikke var offentlig adgang til arealet. Vi ønsker, at det nye værk bliver et aktiv i lokalområdet. Det ligger lige op ad byparken i Beder i et åbent område, så man kan kigge ind ad de store ruder, der er i bygningerne, og se, hvordan man producerer drikkevand. Vi anlægger til efteråret stier og beplantning rundt om anlægget, så det bliver et attraktivt sted at opholde sig.”

Bederværket er en vigtig brik i Aarhus Vands planer for at sikre rent drikkevand til alle aarhusianere både nu og i fremtiden. I denne plan nedlægges vandværkerne i Lyngby og Åbo. Bederværket og Østerbyværket i Tranbjerg skal dække vandforsyningen i syd, Stautrupværket dækker midtbyen, og Truelsbjergværket, Kastedværket og Elstedværket dækker nordbyen. Regningen på Bederværket lyder på 67 mio. kr.

Videopræsentation

Se en videopræsentation af Bederværket og hør Flemming Fogh Pedersen og Lars Schrøder fortælle mere om værket: https://youtu.be/hMRmZZUkur8

Henning Larsen designer verdens mest ressourceeffektive renseanlæg

Aarhus Vand har indgået kontrakt med arkitektfirmaet Henning Larsen, der skal designe Aarhus Rewater, som erstatter Marselisborg Renseanlæg i 2028. Visionen er at skabe et anlæg, der udover at rense spildevand udnytter ressourcerne i et omfang, der ikke er set andre steder i verden. Derudover skal anlægget med sin beliggenhed tæt på byen og havet være et smukt vartegn for alt det, man kan i Aarhus på vandområdet.

Publiceret 18. juni 2020

Om få år har Marselisborg Renseanlæg for lidt kapacitet til at rense spildevandet fra et hastigt stigende antal borgere i Aarhus Kommune. Og da der ikke er plads til at udvide anlægget, der er nabo til Marselisborg Lystbådehavn, skal der bygges et nyt og større renseanlæg med en ny placering i området. Det bliver verdens mest bæredygtige og innovative renseanlæg, der udover at rense spildevand kommer til at producere overskudsenergi og udnytte ressourcerne i spildevandet i et omfang, der ikke er set andre steder, og som vil være til stor gavn for miljøet, borgerne og samfundet. I fremtiden bliver det for eksempel muligt at fremstille næringsstoffer, proteiner, fødevarer, kemikalier og grundsubstanser til sundhedsindustrien af spildevandet.

Aarhus ReWater skal udover at fungere som et ressourceanlæg bidrage positivt til byen og skabe en sammenhæng mellem by og havn. Det er arkitektfirmaet Henning Larsen, som sammen med et team bestående af Klinges Tegnestue, Topotek 1 og kunstneren Eva Koch har vundet udbuddet om arkitektrådgivning på projektet. Det er bl.a. sket på baggrund af en stærk strategi og vision for udviklingen af området, hvor anlægget skal ligge.

Aftalen med Aarhus Vand betyder, at Henning Larsen skal udarbejde en masterplan for området, designe anlægget, lave designmanualer og inkorporere samspillet mellem anlægget, byen, vandet og omgivel-serne. Arkitektfirmaet skal sikre, at anlægget i videst muligt omfang åbner op mod omgivelserne og fortæller historien om vand. Og anlægget skal med en modulær opbygning kunne udvikle sig i takt med nye behov – både i forhold til den teknologiske udvikling og i forhold til kapacitet. Signe Kongebro, der er partner i Henning Larsen og ansvarlig for projektet, siger om opgaven:

”Vi er meget begejstrede for projektet, som vi mener kan udtrykke og forme mulige løsninger på nogle af vores tids mest presserende spørgsmål om samfund og byplanlægning i en bæredygtig verden.”

Signe Kongebro forudser, at anlægget vil blive en lige så populær destination i byen som det nye Moesgaard Museum, som Henning Larsen også har designet. Hun siger:

”Aarhus ReWater bliver en rekreativ destination i byen, hvor lokale og besøgende kan samles om vandet og lære om dets samfundsmæssige værdi og store betydning for vores fælles fremtid.”

Lars Schrøder, adm. direktør i Aarhus Vand, er enig:

”Jeg er sikker på, at Aarhus Rewater med en unik arkitektur og med sin beliggenhed tæt på byen og havet bliver et smukt vartegn for alt det, vi kan i Aarhus på vandområdet. Det bliver meget mere end et teknisk anlæg. Vores ambition er, at der bliver et udflugtssted, der udgør et hængsel mellem byen og havnen, og hvor man kan se byen fra en anden vinkel og få indsigt i vandets verden og i en industri, som mange synes er spændende.”

Byrådet har godkendt årsrapport 2019

På generalforsamlingen i går, onsdag den 27. maj, godkendte Aarhus Byråd vores årsrapport. Årsrapporten viser i ord, billeder og tal udviklingen af virksomheden og fortæller, hvor langt vi er kommet i forhold til vores visioner og målsætninger. Bl.a. kan man læse, at vi kom ud af 2019 med et overskud efter skat på 126 mio. kr.

Hent årsrapporten her.

True Skov udvides med 100.000 træer

I efteråret 2019 samlede danskerne og TV2 ind til at plante én mio. nye træer rundt om i Danmark. I disse dage bliver knap 100.000 af disse træer sat i jorden som en udvidelse af True Skov med True Folkeskov ved Aarhus.

Publiceret den 27. maj 2020

Aarhusianerne kan nu se de første træer blive plantet i en markant udvidelse af True Skov i udkanten af Aarhus. Samtidig anlægger Naturstyrelsen nye stier og faciliteter for friluftslivet, og undergrunden bliver undersøgt for at finde fremtidens rene drikkevand.  

- Ny skov giver os flere og større områder til friluftsaktiviteter, sikrer fremtidige generationers drikkevand, og giver os et plus på klimakontoen, fordi træerne er med til at binde CO2 fra atmosfæren. Under coronakrisen har vi samtidig set en markant øget interesse for at komme ud og nyde naturen. Derfor er det også herligt, at danskerne med et indsamlingsshow på tv har givet hinanden en masse nye træer, der nu bliver plantet rundt om i landet, siger miljøminister Lea Wermelin.

True Folkeskov, som er en del af True Skov, vokser ikke kun i højden, men nu også i bredden. Det nye areal på ca. 69 hektar svarer til knap 140 fodboldbaner, og i alt bliver aarhusianernes bynære skov på 515 hektar. Den gode plads betyder blandt andet, at man ville kunne løbe en halv maraton i skoven uden at løbe på den samme sti to gange.

Ny skov giver flere gevinster

Når Naturstyrelsen planter ny skov, giver det flere gevinster på én gang. Ny skov giver mulighed for et varieret og attraktivt friluftsliv med cykel- og vandreruter og masser af naturoplevelser helt tæt på byen. Skoven sikrer også, at der bliver passet godt på vores drikkevand, så fremtidige generationer også kan få rent drikkevand i hanerne. Plus ny skov optager og lagrer CO2 fra atmosfæren og er med til at dæmme op for klimaforandringerne.

Samtidig med, at Naturstyrelsen planter træerne på ca. 23 af de 69 hektar, bliver et andet stort område på ca. 17 hektar udlagt til naturlig tilgroning, hvor dyre- og vindspredte frø fra træer og buske med tiden vil vokse op og danne skov af sig selv. De resterende hektar bliver udlagt til veje, stier og åbne områder.

Ny vandboring skal sikre rent drikkevand til aarhusianerne

Samtidig med, at de nye træer bliver plantet, gennemføres geofysiske undersøgelser af undergrunden i området, og til juni borer Aarhus Vand efter vand. Håbet er at finde endnu mere rent drikkevand til byens borgere under den nye skov.

- I Aarhus Vand er vi meget optagede af at sikre en ren vandforsyning til borgerne i landets næststørste by. Her er skovrejsning en god metode til at beskytte drikkevandsmagasinerne på lang sigt. Vi går nu i gang med arbejdet, og vi håber at finde rent vand i området ved True, som kan bidrage til vandforsyningen i Aarhus i mange generationer fremover, siger administrerende direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder.

Udvidelsen af True Skov er et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Aarhus Vand og Naturstyrelsen, som i fællesskab har finansieret erhvervelsen af jorden.

Naturstyrelsen samarbejder med skovrejsningsorganisationen Growing Trees Network Foundation – som rundt i Danmark i samarbejde med danskerne, fonde, danske virksomheder m.fl. rejser nye Folkeskove på stats- kommunale og kirkejorde.

Stifterne af Growing Trees Network Foundation Kim Nielsen og Lars Heiselberg Vang Jensen udtaler om ”Danmark planter træer”-indsamlingen:

- TV2 og Danmarks Naturfredningsforening sikrede med en kæmpe holdindsats fundamentet til, at danskerne i dette forår får plantet 25 Folkeskove ud af i alt 46 Folkeskove. Den indsats gav international genlyd – historien ”Probably the first-ever telethon in the world helping the climate” løb verden rundt i skrevne medier og på BBC World radio og Tv, siger stifterne af Growing Trees Network Foundation.

Tal og fakta

Om True Skov
True Skov vokser i de kommende år fra 446 hektar til 515 hektar svarende til 140 fodboldbaner. De første træer i True Skov blev plantet i 1994.

Der etableres stisystemer i området, så man kan gå, løbe og cykle.

Aarhus Vand og Aarhus kommune finansierer 75 procent af arealkøbet, mens Naturstyrelsen via bevilling på finansloven finansierer resten og står for etablering af skoven.

Træerne, der plantes i udvidelse af True Skov med True Folkeskov, plantes med tilskud fra Growing Trees Network Foundation og Danmark planter træer indsamlingen, som blev transmitteret live på TV2 den 14. september 2019. Tilskuddet går til plantning af knap 100.000 træer. Med tilskuddet kan Naturstyrelsen anvende finansieringen på finansloven til at plante endnu flere træer i andre projekter landet over.

Statslig skovrejsning på landsplan
I de seneste knap 30 år er der i gennemsnit plantet mere end 600.000 træer årligt i statslige skovrejsninger, og der kommer hvert år mere ny skov til.

Alene de seneste 10 år er der etableret 3.000 hektar nye statslige skovlandskaber, hvilket svarer til omkring fem kvadratmeter ny skov per dansker.

De nye statslige skove bliver etableret i samarbejde med lokale kommuner og forsyningsselskaber, som bidrager med mellem 50 og 100 procent af udgiften til køb af arealer.

Skove lagrer kulstof i stammer, grene og rødder og opsuger mere CO2, end de afgiver, når de er under opbygning og i vækst. Desuden reducerer skovrejsning udledningen af ca. 12 tons kvælstof pr. hektar til vandmiljøet. Skovrejsning er godt for biodiversiteten, fordi der skabes bedre sammenhæng mellem eksisterende naturområder og ved at skabe nye naturområder.

Regnvandet i Nye bruges til tøjvask og toiletskyl

Grundvandsressourcerne i Danmark er under pres. I byen Nye, der er en forstad til Aarhus, skal der derfor som noget helt nyt udelukkende bruges renset regnvand – og ikke drikkevand – til toiletskyl og tøjvask. Onsdag den 27. maj blev det første spadestik taget til det anlæg, der skal rense regnvandet fra tage, pladser og veje. Projektet er det første af sin art i Danmark, og der er tale om en innovativ regnvandsløsning, der sparer på drikkevandet og samtidigt skaber en spændende og moderne by.

Publiceret den 27. maj 2020

I Nye er bæredygtighed i den grad i højsædet. Det gælder ikke mindst i forhold til at spare på de dyrebare grundvandsressourcer. Regnvandet fra tage, veje og grønne områder skal derfor bruges til toiletskyl og tøjvask, og på den måde sparer man næsten halvdelen af vandet. Byen er helt fra starten designet til at udnytte vandet som en ressource, og de stigende vandmængder som følge af klimaforandringerne vil derfor indgå som rekreative elementer i form af bl.a. søer og kanaler.

Det er den aarhusianske ejendomsudvikler Jørn Tækker, der står bag Nye, der i første etape vil bestå af 650 boliger og på længere sigt vil blive til en by med 15.000 – 20.000 indbyggere og op til 10.000 boliger. Et vigtigt element i at gøre Nye til et bæredygtigt samfund er at begrænse forbruget af grundvand. Derfor har Aarhus Vand i samarbejde med Tækker, Cowi og Silhorko udviklet en helt ny metode til at udnytte regnvand og drænvand i området, så det kan bruges til toiletskyl og tøjvask. En af idemagerne bag metoden er projektleder Mariann Brun fra Aarhus Vand. Hun forklarer:

”Vi tager regnvandet, som er samlet op i en sø, vi har anlagt, og renser det på renseværket, hvor behandlingen bl.a. sker i et særligt ultrafilter og UV-desinfektionsanlæg. Herefter sender vi vandet ud i boligerne via et separat rørsystem, vi har udviklet til formålet. Rørene er dimensionerede ud fra en beregning af, hvor stort behovet er for vand til tøjvask og toiletskyl, og de er farvede lilla, så de tydeligt adskiller sig fra drikkevandsrørene. Dermed minimerer vi risikoen for fejlkoblinger.”

Beboerne i Nye skal ifølge Mariann Brun ikke være bekymrede for, om der er vand nok til tøjvask og toiletskyl i tørkeperioder. Når der ikke er tilstrækkeligt med regnvand til rådighed, suppleres vandforsyningen med drænvand, der også behandles på renseværket.

Med den nye metode dækkes 40 procent af områdets vandforbrug af renset regnvand, som har fået betegnelsen ’sekundavand’. Det udtryk dækker over, at det er vand, der ikke er af drikkevandskvalitet, men som kan bruges til sekundære formål. Hele infrastrukturen, der skal lede det rensede regnvand ud til beboerne i Nye, er allerede etableret, og krumtappen i projektet - selve renseværket - står klar ved udgangen af 2020. Værket, som også kommer til at fungere som et besøgshus, er tegnet af LOOP Architects, og Silhorko står for procesanlægget.

Onsdag den 27. maj blev det markeret, at byggeriet af renseværket nu gik i gang. Men på grund af corona blev dette første spadestik vekslet til en digital informationskampagne om projektet, som man kan følge her på vores hjemmeside og på vores Facebook- og LinkedIn-sider.

Aarhus viser vejen for reduktion af drivhusgasser i vandsektoren

Regeringen har et mål om, at vi i Danmark frem mod 2030 skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent. Ny opgørelse fra Aarhus Vand viser, at det inden for vandsektoren er muligt at nå dette mål.

Publiceret den 15. maj 2020

Udledning af drivhusgasser – også kaldet CO2-udledning – er en af de helt store klimasyndere, der er skyld i, at kloden er ved at koge over. Aarhus Vand har derfor i mange år arbejdet målrettet på at reducere det udslip af drivhusgasser, der finder sted ved produktion og distribution af drikkevand og ved transport og rensning af spildevand. Og nu viser en aktuel opgørelse, at Aarhus Vands udledning af drivhusgasser er 77 procent lavere i dag end i 2008. Målet er at blive både energi- og CO2-neutral i 2030 – så produktion og distribution af drikkevand og transport og rensning af spildevand slet ikke belaster klimaet.

Der udledes især store mængder drivhusgas på renseanlæggene, og det er også her, den største gevinst er hentet. Især på Marselisborg Renseanlæg, der er et af verdens absolut mest bæredygtige renseanlæg, er der opnået et markant resultat. Anlægget er gået fra at være en stor energisluger for blot 10 år siden til nu at være en reel energiproducent af grøn energi. Anlægget producerer i dag 50 procent mere energi, end det forbruger – energi i form af el og varme, som sendes ud på det offentlige net. Det har Aarhus Vand opnået ved hjælp af en lang række energioptimeringer af blandt andet anlæggets beluftningsudstyr og ved at udvinde biogas af slammet. Afdelingschef i Aarhus Vand Lise Hughes ser derfor store perspektiver i denne transformation og siger:

”Det betyder, at Marselisborg Renseanlæg er meget tæt på at dække energiforbruget i hele vandkredsløbet i anlæggets opland – fra grundvandet pumpes op, behandles og distribueres - til spildevandet transporteres, renses og ledes ud i havet.”

Udover energioptimeringerne på Aarhus Vands renseanlæg er der hentet en væsentlig miljøgevinst gennem skovrejsning, der hjælper med at binde CO2. Skovrejsningen alene bidrager med en reduktion på 1.307 tons CO2 til Aarhus Vands klimaregnskab.

Tilsammen viser dette, at det kan lade sig gøre at skabe en energi- og CO2-neutral vandsektor i Danmark. Og det er netop budskabet fra CEO i Aarhus Vand, Lars Schrøder, der som næstformand i regeringens klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi i marts præsenterede en række anbefalinger for klimaminister Dan Jørgensen og miljøminister Lea Wermelin. Her var en af anbefalingerne, at de danske vandselskaber skal nedsætte energiforbruget kraftigt på rensning af spildevand og samtidig producere energi af spildevandet. Det vil have en stor positiv effekt på udledningen af drivhusgasser og på opnåelse af klimaneutralitet. Lars Schrøder siger:

”Det, at vi i Aarhus Vand har nedsat vores udledning af drivhusgasser med næsten 80 procent fra 2008, viser med al tydelighed, at der er store gevinster at hente ved at arbejde systematisk med energioptimering og cirkulær økonomi i den danske vandsektor. Men hvis vi skal have den fulde effekt, kræver det, at vandsektoren bliver samlet i nogle større enheder – altså at der sker en konsolidering. Hvis politikerne baner vejen for dette og give selskaberne mulighed for at investere yderligere i forskning og udvikling, tror jeg på, at vi kan leve op til regeringens mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.”

Vi etablerer en ny sø i Gellerup Skov

Regnvand fra Åbyhøj og Gellerup skal ledes til en ny, stor skovsø i Gellerup Skov. Søen skal forsinke vandet ved store regnskyl samtidig med, at den bliver et plus for både dyrelivet i skoven og som rekreativt element i området.

 

Publiceret den 28. april 2020

I disse dage begynder vi sammen med Aarhus Kommune forberedelserne til en ny sø i Gellerup Skov. I første omgang skal der fældes et mindre skovareal, og til juni rykker gravemaskinerne ind i området.

Formålet med søen er at opsamle det regnvand, som falder i de nærliggende separatkloakerede områder, så det forsinkes, inden det løber videre mod Brabrand Sø og Aarhus Å.

”Tidligere på året så vi, hvordan netop søerne omkring Aarhus reddede os fra oversvømmelse af midtbyen. Derfor har jeg set ekstra meget frem til realiseringen af det her projekt. Jeg er samtidig også sikker på, at den nye dimension, der tilføres skoven vil bidrage positiv til naturoplevelserne i Gellerup,” siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

Hvis søen skulle vække interessen hos eventuelle kunstmalere, skal de finde det helt store lærred frem for at få plads til motivet. Søen bliver nemlig på størrelse med en fodboldbane. Den nye sø i Gellerup Skov skal rense og forsinke i alt ca. 12.000 m3 regnvand fra projektområdet, Åby Ringvej, Silkeborgvej, Christianshøj og den østlige del af Gellerupparken.

Naturlig vandrensning

Regnvandet fra Gellerupparken og området omkring Jeppe Åkjærs Vej bliver ledt under Silkeborgvej/Ringvejen gennem rør og ind i det åbne område, hvorfra det vil løbe videre i en nyetableret åben grøft gennem først en mindre sø og derefter ned til den store sø.

”Søen i Gellerup Skov tjener flere formål – dels renser den vandet for næringssalte, som ellers ville give algeopblomstring, og dels forsinker den regnvandet, så det ikke øger risikoen for oversvømmelser i Aarhus Å. Vi udformer i tæt samarbejde med Aarhus Kommune søen, så den bliver et flot, rekreativt element i skoven,” siger Lars Schrøder, direktør i Aarhus Vand.

Tilløbsstykke for skovens dyr

Gellerup Skov har ingen andre søer eller vandløb, derfor forudser driftsansvarlig for skove i Teknik og Miljø Gorm Halskov, at den nye sø vil blive et tilløbsstykke for skovens dyr. Når de kommer til søen for at drikke, vil de samtidig tage frø og insekter med sig, som helt naturligt vil slå sig ned omkring søen.

”Jeg er sikker på, vi allerede næste år kan se fisk, fiskehejre, ænder, og et rigt insektliv omkring søen,” siger han.

Selve skråningerne etableres med råjord. Det betyder, at den naturlige flora i området langsomt vil kunne etablere sig på skråningerne og søen integreres derved naturligt i området.

Fakta

Søen i Gellerup skov bliver ca. 8.000 m2 stor. Den får et udløbsflow på 95 l/s og et samlet forsinkelsesvolumen på 7.700 m3. Dermed er søen dimensioneret til at kunne håndtere regnmængder svarende til en 10-årshændelse.

For yderligere information kontakt:

Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, 21 94 72 57
Lars Schrøder, direktør i Aarhus Vand, 89 47 11 00
Gorm Halskov, driftsansvarlig for skove, Teknik og Miljø, 29 20 81 79

Vandselskaberne har ekspertisen til at håndtere de stigende vandmængder

Af Ole Fritz Adeler, forsyningsdirektør HOFOR, John Buur Christiansen, adm. direktør BIOFOS, Mads Leth, adm. direktør VandCenter Syd og Lars Schrøder adm. direktør Aarhus Vand

 

Publiceret 22. april 2020

Vi er i Danmark presset af vand fra alle sider – det er blevet tydeligt for alle nu. Vi har som vandselskaber ekspertisen og erfaringen i at håndtere store vandmængder og håndterer i dag langt størstedelen af årsnedbøren i byerne. Ved at overtage ansvaret for håndtering af hele vandets kredsløb i byerne hjælper vi borgerne og sikrer de samfundsøkonomisk bedste løsninger. Det kræver en lovændring og et økonomisk råderum.

De stigende vandmængder i form af hyppigere ekstremregn, øget årsnedbør og stigende grundvand, som vi oplever nu, skaber store problemer for husejerne, når haven er oversvømmet, og vandet truer med at trænge ind i huset. Men med de stigende vandmængder er det ikke kun husejerne - men i det hele taget flere og flere borgere - der får flere og flere problemer, de ikke selv kan løse. Og man kan som borger med rette mene, at man må løbe spidsrod mellem forskellige instanser, når man søger hjælp, og at man måske ovenikøbet er overladt til selv at håndtere problemet. For ansvaret for håndtering af vandet fra oven, fra havet, fra vandløbene og fra undergrunden er fordelt på et uoverskueligt landskab af forskellige aktører – kommuner, vandselskaber, beredskaber, politikere - og ikke mindst husejerne selv. Og noget af ansvaret er slet ikke placeret.

Det er baggrunden for, at 3VAND, som er et vandsamarbejde mellem HOFOR og BIOFOS i København, Aarhus Vand i Aarhus og VandCenter Syd i Odense, har lavet en model for, hvordan udfordringerne med de stigende vandmasser kan håndteres bedre. Vi har som vandselskaber, der arbejder med hele vandkredsløbet, en unik indsigt i problemerne, vi har interesse i at løse dem, og vi har specifikke kompetencer på området. Vi mener derfor, at vi også har et ansvar for at komme med en løsningsmodel. Modellen består af disse elementer:

- Der, hvor vi som vandselskaber i forvejen håndterer vandet i byerne, overtager vi også ansvaret for håndtering af overfladenært grundvand, afledning af drænvand og udvikling af de tekniske løsninger, der skal til for at undgå oversvømmelser

- Vi får som vandselskaber økonomisk råderum til at investere i håndtering af hele vandets kredsløb i byerne og samtidig til at udføre klimatilpasning

- Vi skal sammen med kommunerne gentænke måden at håndtere regnvand i byer på. Og vi skal optimere samspillet mellem eksisterende rør- og bassinløsninger og en helt ny infrastruktur på jordoverfladen.

Baggrund for modellen er, at de systemer, der er opbygget til håndtering af vandkredsløbet, stammer fra en tid, hvor der var en betydelig større afgrænsning af fagområder, mere silotænkning - og væsentligt mindre regnvand end i dag. Resultatet er, at ansvaret ligger hos forskellige instanser og aktører, hvilket ofte medfører, at problemer med de stigende vandmængder flyttes rundt. Løsningen ligger derfor i at se vandets kredsløb i et helhedsperspektiv. Et perspektiv, der udover at håndtere stigende vandmængder tager hånd om stigende krav og ønsker fra politikere og borgere om bedre naturkvalitet i form af et renere vandmiljø, mere bynatur, højere biodiversitet og renere badevand. Det handler ikke om, at vandselskaberne skal overtage kommunernes myndighedsansvar, men derimod, at vi overtager ansvaret for at skabe de tekniske løsninger, der skal til for at hjælpe borgerne, og som er samfundsmæssigt bedst.

Vi vil i 3VAND gerne facilitere samarbejder, der hjælper helheden - både hvad angår planlægning, projektering og drift af robuste og fremtidssikrede løsninger. Vi ønsker at stille os til rådighed som dem, der samler trådene, skaber overblikket og styrker samarbejdet mellem de mange forskellige aktører. Så kan alle gøre netop det, de er bedst til inden for deres område - samtidig med, at vi sammen finder løsninger, der hænger sammen på tværs af hele vandkredsløbet.

Det kræver, at loven ændres, og det kræver, at vi får økonomisk råderum til at investere i klimatilpasning. Derudover skal vi gentænke måden at håndtere regnvand i byer på. Vi skal, hvor det er muligt, forlade rør- og bassinløsninger. De er dyre, er ikke de mest bæredygtige, og kapaciteten vil hurtigt blive overskredet. I stedet skal vi optimere samspillet mellem eksisterende rør- og bassinløsninger med en helt ny infrastruktur på jordoverfladen, der kan håndtere de øgede vandmængder, opmagasinere vandet og placere det, hvor det spiller sammen med kommunernes overordnede planer, og hvor det gør mindst skade. Kort sagt skabe tid og plads til vandet.

 

Corona - status 26. marts 2020

Vi gør fortsat alt, hvad vi kan, for, at vores kunder mærker konsekvenserne af coronavirus så lidt som muligt. Vi opretholder så vidt muligt en normal produktion og en sikker drift. Så du kan som kunde fortsat være tryg ved at drikke vand fra hanen. Og vi håndterer ligeledes dit spildevand.

Vores reception på Gunnar Clausens Vej er fortsat lukket. Det er derfor ikke muligt for VVS’ere og andre at få udleveret vandmålere i receptionen. Ring til 89 47 10 00 ved akut behov for udlevering af vandmåler.

Derudover er alle aftaler om udskiftning af vandmålere aflyst frem til den 1. maj. De berørte kunder vil få en ny tid tilsendt med posten.

Har du brug for at komme i kontakt med os, kan du skrive på mail aarhusvand@aarhusvand.dk. Vi sidder også klar ved telefonerne på 89 47 10 00.

Drop sprøjtegift i haven 21. marts 2020

40 procent af alle undersøgte vandboringer i Aarhus indeholder rester af sprøjtegift. En del af forureningen skyldes haveejeres brug af sprøjtegift. Derfor skal kampagnen ”Sprøjtefri”, der skydes i gang den 22. marts i anledning af ”Vandets Dag”, engagere borgerne i kampen om rent drikkevand og få dem til at droppe giftsprøjten.

Coronakrisen og det fine forårsvejr får nu mange til at kaste sig ud i havearbejdet. Så snart de grønne fingre kribler, kan det dog friste haveejerne til at bruge sprøjtegift, når indkørslen eller haven skal blive pæn igen oven på en fugtig vintersæson. Det er både nemt og tidsbesparende. Der er bare det problem, at vi i Aarhus Kommune bor oven på vores eget drikkevand og selv én dråbe sprøjtegift kan trænge ned i grundvandet og forurene det. Derfor lancerer vandværkerne i Aarhus nu kampagnen ”Sprøjtefri”.

Kampagnen blev første gang lanceret sidste år og var en øjenåbner for mange aarhusianere, fortæller geolog i Aarhus Vand Bo Vægter, der er bestyrelsesmedlem i foreningen bag kampagnen - VPU, der består af vandværkerne i Aarhus:

”Da vi sidste år opfordrede aarhusianerne til at droppe sprøjtegiften i haverne, viste det sig, at mange ikke vidste, at de bor oven på deres eget drikkevand. Og at deres brug af sprøjtegift i haven kan sive ned i grundvandsressourcerne, som er kilden til vores drikkevand. Bare 1 gram sprøjtegift kan forurene en families forbrug af drikkevand i 80 år.”

Kampagnen blev sidste år vist på Facebook til mere end 70.000 unikke borgere i Aarhus, og VPU’s egne undersøgelser blandt 1.400 kunder viste, at mange har ændret holdning og nu er imod brugen af sprøjtegift i haver. Og mange er efter at have set kampagnen positive over for et decideret forbud mod brug af sprøjtegift. Bo Vægter siger:

”Der er sket en stor holdningsændring til brugen af sprøjtegift i haverne. Det så vi efter vores kampagne sidste år og ligeledes i forbindelse med de mange underskrifter på et borgerforslag, der går på at forbyde salget af sprøjtegift, som netop nu skal behandles i Folketinget. Det er rigtig positivt. Vi kan levere rent drikkevand til forbrugerne i dag, men for at sikre, at der fortsat er nok rent og sundt drikkevand i hanerne, er det vigtigt, at alle er med - både nu og i fremtiden. Det kræver ikke blot en holdningsændring, men også, at vi rent faktisk ændrer vores adfærd. Derfor er kampagnen stadig yderst relevant”.

Vandets Dag er startskud for kampen for rent drikkevand

Derfor er tiden nu kommet til at skyde kampagnen i gang igen med fokus på, at ikke blot holdningen, men også adfærden i forbindelse med brug af sprøjtegift bliver ændret for at sikre rent drikkevand. Med budskabet om, at bare 1 gram sprøjtegift kan forurene en families forbrug af drikkevand i 80 år, skydes kampagnen i gang på den internationale FN-mærkedag ”Vandets Dag” den 22. marts. Kampagnen vil være synlig på Facebook, hvor haveejerne får gode råd til at bekæmpe ukrudt og alger uden brug af sprøjtegift, og de kan finde mere viden om, hvor skadeligt sprøjtegiften er for vores drikkevand. Efter coronakrisen vil kampagnen også være synlig på genbrugsstationer og på vandværker rundt omkring i Aarhus.

Millioner til grundvandsbeskyttelse

Der bliver fra vandværkernes side hvert år investeret flere millioner på at beskytte drikkevandet i Aarhus, og vandværkerne leverer fortsat drikkevand i en god kvalitet. Men det kan blive svært at finde nok rene boringer til indvinding af drikkevand i fremtiden, fastslår Bo Vægter:

”Der bliver allerede gjort et stort stykke arbejde med at beskytte drikkevandet i Aarhus Kommune. Det sker ved at indgå aftaler med ejere af landbrugsjord og via skovrejsning på de sårbare områder. Men det er enormt vigtigt, at vi også får byområderne med. For borgerne bor oven på deres egen grundvandsressource, og derfor skal vi samarbejde om at sikre det rene drikkevand - både nu og i fremtiden. Det har den bedste effekt, når vi alle står sammen.”

Fakta om kampagnen

På Facebooksiden ”Sprøjtefri - Nej til sprøjtegifte i haven” bliver der gennem kampagneperioden lavet opslag om, hvordan man som haveejer kan gøre sin have sprøjtefri. Også på hjemmesiden ”Beskyt drikkevandet - gør haven sprøjtefri” kan haveejerne få tips og gode råd til havearbejde uden brug af sprøjtegift og information om, hvor farligt sprøjtegift er for vores drikkevand.

Corona - status 14. marts 2020

Vi gør alt, hvad vi kan, for, at vores kunder mærker konsekvenserne af coronavirus så lidt som muligt. Vi opretholder så vidt muligt en normal produktion og en sikker drift. Så du kan som kunde fortsat være tryg ved at drikke vand fra hanen. Og vi håndterer ligeledes dit spildevand.

Vores reception på Gunnar Clausens Vej er dog lukket indtil videre. Det er derfor ikke muligt for VVS’ere og andre at få udleveret vandmålere i receptionen. Ring til 89 47 10 00 ved akut behov for udlevering af vandmåler.

Derudover er alle aftaler om udskiftning af vandmålere aflyst for de kommende 14 dage. De berørte kunder har fået besked via SMS om aflysningen, og de vil få en ny tid tilsendt med posten.

Har du brug for at komme i kontakt med os, kan du skrive på mail aarhusvand@aarhusvand.dk. Vi sidder også klar ved telefonerne på 89 47 10 00.

Fund af sprøjtemidler i hver femte boring på landsplan - 24. februar 2020

Ulovlige og hormonforstyrrende stoffer findes i for store mængder i det danske grundvand. Det viser en ny stor undersøgelse af grundvandet, som Miljøstyrelsen netop har offentliggjort.

Der er blandt andet fundet tre stoffer fra ukrudtsmidler, der aldrig har været tilladt i Danmark.​ Miljøstyrelsens screening viser ingen fund af pesticider i Aarhus - vores egne resultater foreligger om 2 uger​.

Du kan læse mere om undersøgelsen her​.

Du kan se hvor, hvor der er givet bøder og påbud for ulovlige pesticider i 2017-2019​ her​.

Vi har i Aarhus Vand 86 indvindingsboringer og otte vandværker, og hvert år gennemfører vi to omfattende analyser for pesticider i grundvandet. Men på baggrund af det stigende antal fund af pesticider – og fund af nye typer pesticider - rundt omkring i landet udvidede vi i 2019 vores analyseprogram. Udover den obligatoriske og standardiserede analysepakke for pesticider foretog vi en udvidet analyse af 240 stoffer, der mistænkes for at være problematiske og potentielt sundhedsskadelige. Derudover foretog vi en analyse af det problematiske stof CTA (chlorothanolil amidsulfonsyre) ved samtlige indvindingsboringer og vandværker.

Resultatet af disse analyser viste, at der ikke er sket en stigning i mængden af pesticider i vandet i vores indvindingsområder. Vi fandt ingen spor af hverken CTA eller de øvrige stoffer i den udvidede analysepakke. Det giver os en vished for, at det drikkevand, vi sender ud til kunderne, fortsat er rent, og at der derfor ikke er grund til bekymring for at drikke vand fra hanen.

Men vi oplever i lighed med landets øvrige vandselskaber og vandværker, at der er et alvorligt problem med pesticider i grundvandet, vi skal tage hånd om. Det gør vi blandt andet gennem vores forebyggelsesindsats og gennem vores indvindingsstrategi, som indebærer, at vi tager de boringer ud af drift, hvor indholdet af pesticider overskrider grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter vand.

Aarhus bliver epicenter for vandteknologi - 7. januar 2020

Aarhus Vand samler alle medarbejdere i et kommende nyt domicil og baner sammen med Aarhus Kommune samtidigt vejen for etablering af et innovationsmiljø inden for vandteknologi.

Vi har før jul købt en 37.000 kvadratmeter stor grund i Viby til vores kommende nye domicil. Grunden ligger i området ved Hasselager Allé/Hasselager Centervej tæt på krydset ved Genvejen og Skanderborgvej.

Det nye domicil samler alle vores 235 medarbejdere under samme tag og bliver desuden katalysator for at etablere et innovationsdistrikt for virksomheder, startups og forsknings- og vidensinstitutioner inden for vandteknologi. Inspirationen kommer fra lignende innovationsmiljøer i blandt andet Agro Food Park med fokus på fødevare-innovation og IT-byen på Katrinebjerg.

Ambitio­nen er, at der i tilknytning til domicilet skabes rammer, der kan huse startups, forsknings- og vidensinstitutioner og filialer af store danske vandteknologiske virksomheder. Med placeringen i Aarhus Syd kommer virksomheden nemlig til at ligge tæt på mange af de partnere, som vi arbejder tæt sammen med i Den Danske Vandklynge.

Det er en national klynge, der arbejder på at udnytte det forspring, Danmark har inden for vandområdet, og som understøtter dansk vækst og eksport gennem innovation og teknologiudvikling. Initiativtagerne til klyngen er virksomhederne Grundfos, Kamstrup, Danfoss, AVK, Systematic og Aarsleff og forsyningsselskaberne Aarhus Vand, Hofor, Biofos og Vandcenter Syd.

Borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune, er glad for det nye initiativ om etablering af et innovationsmiljø inden for vandteknologi:

”I Aarhus Kommunes erhvervsplan understøtter vi etableringen af et innovationsdistrikt for vandklyngeaktører i Aarhus. Vi kan noget ganske særligt i Danmark og er blandt de førende i verden i forhold til at løse verdens vandudfordringer, der indgår som et af FN’s verdensmål. Og mange af de virksomheder og vidensinstitutioner, der er med helt fremme, ligger i Østjylland og tæt på Aarhus. Så jeg har store forventninger til, at vi her skaber et innovationsmiljø, der vil give genlyd også internationalt.”

CEO i Aarhus Vand, Lars Schrøder, supplerer:

”Med købet af grunden i Aarhus Syd og med partnerskabet med Aarhus Kommune baner vi sammen vejen for etablering af en braintrust inden for vandområdet. Vi ønsker at skabe et innovationsdistrikt, hvor aktørerne i Den Danske Vandklynge samles for at udvikle fremtidens løsninger gennem forskning, uddannelse, udvikling, test, demonstration og kommercialisering. Det vil få meget stor betydning for udvikling og eksport af dansk vandteknologi.”

Erhvervsområdet til vores nye domicil og til et innovationsdistrikt for vandteknologi er pt. under lokalplanlægning. Udarbejdelse af lokalplanen vil blive forestået af CF Møllers Tegnestue. Vi har kort før jul valgt et entrepriseteam til det nye domicil, som består af entreprenørfirmaet Raundahl og Moesby, arkitektfirmaet Cebra og rådgivningsfirmaet Niras.

Vandsektoren skaber værdi for samfundet gennem digitalisering - 17. december 2019

"Vandsektoren har gode muligheder for en digital transformation. Det kræver, at vi tager fælles ansvar for at sikre rammerne for agile udviklingssamarbejder, lader os selv træde ud i det ukendte og lærer gennem forsøg og fejl."

Det skriver digitaliseringsekspert Malte Ahm, Aarhus Vand, i et Synspunkt i dag i Ingeniørens nyhedsbrev WaterTech. Dermed blander han sig i debatten om digitalisering i den danske vandsektor, som lige nu kører i WaterTech.

Læs hans Synspunkt her (kræver abonnement).

Vi gør det enklere at genbruge vand - 3. december 2019

Vores ekspert i alternative vandtyper, Pia Jacobsen, står i spidsen for et projekt, der skal gøre det nemmere for borgerne på en bæredygtig måde at bruge regnvand til for eksempel toiletskyl og tøjvask. Projektet skal også gøre det enklere at genanvende spildevand.

Som en del af projektet bliver der udviklet en guide, der hjælper de danske vandselskabers kunder ved kort og præcist at beskrive den proces, man skal igennem for at opnå tilladelse til genanvendelse af regnvand og forskellige andre vandtyper.

Projektet hedder "Guide for implementering af bæredygtig genanvendelse af alternative vandtyper" og er et samabejde mellem Aarhus Vand, Aarhus Kommune (Teknik og Miljø), Aarhus Universitet (WATEC), Rambøll og Aarhus Havn. Projektet har fået 470.000 kr. i støtte fra VUDP (Vandsektorens Udviklings- og Demonstrationsprogram).

Hør Pia Jacobsen fortælle om projektet i dette indslag på DR P4 Østjylland.

For yderligere information kontakt: Pia Jacobsen, pia.jacobsen@aarhusvand.dk

Aarhus Vand har fået støtte fra Vandsektorens Udviklings- og Demonstrationsprogram - 14. november 2019

Vi har førertrøjen på i to af de ni innovationsprojekter, der er sluppet gennem nåleøjet og netop har fået støtte fra Vandsektorens Udviklings- og Demonstrationsprogram (VUDP).

De to projekter har overskrifterne "Guide for implementering af bæredygtig genanvendelse af alternative vandtyper" og "Den miljøeffektive ressourceanlægsmodel". Du kan læse mere om projekterne her:

Guide for implementering af bæredygtig genanvendelse af alternative vandtyper

Ved Aarhus Vand i samarbejde med Aarhus Kommune (Teknik og Miljø), Aarhus Universitet (WATEC), Rambøll og Aarhus Havn.

Projektet vil udvikle en guide, der hjælper vandselskabernes kunder ved kort og præcist at beskrive den proces, man skal igennem for at opnå tilladelse til genanvendelse af regnvand og forskellige former for sekundavand. Tildelt beløb: 470.000 kr.

For yderligere information kontakt: Pia Jacobsen, fagchef i Aarhus Vand, pia.jacobsen@aarhusvand.dk


Den miljøeffektive ressourceanlægsmodel

Ved Aarhus Vand A/S i samarbejde med VandCenter Syd A/S, BIOFOS A/S og DTU Miljø.

Udvikling af operativ beslutningsstøttemodel til vurdering af miljømæssig og økonomisk konvertering af renseanlæg til ressourceanlæg. Tildelt beløb: 670.000 kr.

For yderligere information kontakt: Morten Rebsdorf, senior projektleder i Aarhus Vand, morten.rebsdorf@aarhusvand.dk

DANVA havde modtaget 20 VUDP-ansøgninger fra vandselskaber med et samlet ansøgt beløb på 21 mio. kr. til spildevands-, drikkevands- og klimatilpasningsprojekter. Vurderingspanelet udvalgte 13 ansøgninger til at indsende uddybende ansøgninger, og af disse blev ni projektforslag udvalgt og har fået tilsagn om økonomisk – heraf altså to til Aarhus Vand.

I alt har VUDP uddelt 33,7 mio. kr. til 32 projekter siden 2016.

Kampagne for rent drikkevand går rent ind - 5. august 2019

Siden foråret 2019 har Aarhus Vand sammen med de private vandværker i Aarhus Kommune opfordret borgerne til at droppe brugen af sprøjtegift i haven og være med i kampen for at beskytte vores rene drikkevand. Selvom der stadig venter en stor opgave i at ændre folks adfærd, viser de første resultater fra kampagnen nu, at mange har taget den positive opfordring til sig.

Klima og miljø fyldte meget i valgkampen. En af de ting, der var værd at bemærke, var det store fokus på handling - at tiden ikke længere er til blot at tale om klima og miljø. Tiden er til at gøre noget ved det. At det handler om at gøre noget har også været centralt for kampagnen ’Til kamp for det rene drikkevand’, som VPU (foreningen for vandværkerne i Aarhus Kommune) skød i gang i marts. Kampagnen henvender sig til alle hus- og haveejere i kommunen. Bo Vægter, bestyrelsesmedlem i VPU og geolog i Aarhus Vand, gør status:

”Vi kan se, at vi er lykkedes med vores målsætning om at involvere og motivere borgerne. De har forstået det vigtige budskab: ’Stop med at bruge sprøjtegift i haven, for det siver ned i jorden og kan forurene vores drikkevand’. Borgerne har engageret sig positivt i kampagnens opslag på Facebook og Instagram. Opslagene har blandt andet bestået af en række tips- og tricks-videoer, der viser, hvordan man kommer ukrudtet til livs uden brug af sprøjtegift. En undersøgelse af kampagnen, som vi har lavet, viser, at borgerne i høj grad ser videoerne til ende og kommenterer på dem.”

Aarhusianerne kommer med ind i kampen for rent drikkevand I VPU er der stor tilfredshed med den holdningsudvikling, der er sket hos borgerne i løbet af kampag-nen. Undersøgelsen viser, at der siden marts er flere borgere i Aarhus Kommune, der nu siger, at de aldrig kunne finde på at bruge sprøjtegift i haven. Halvdelen af de adspurgte er enige i udsagnet: ’Jeg kunne aldrig finde på at bruge sprøjtegift’, hvilket er en stigning siden kampagnens start i marts. Derudover er der en stigning i antallet af borgere, der mener, at brugen af sprøjtegift i haven bør forbydes for tid og evighed i Danmark. Bo Vægter siger:

”Kampagnen ser ud til at være gået rent ind hos mange. Borgerne har engageret sig i kampagnens kernebudskab, og vi kan se, at der er sket en positiv holdningsændring. Men der er ingen tvivl om, at vi stadig har en stor opgave foran os. Sagens kerne er, at vi jo skal have alle med, og vi skal have de private haveejere til at ændre adfærd – og ikke kun holdning. Derfor kommer vi til at styrke vores indsats over for beskyttelse af drikkevandet, og vi vil blive ved med at inspirere og motivere borgerne til alternative måder at bekæmpe ukrudt på. Når det er sagt, så vil et egentligt forbud mod brug af sprøjtegift i haven naturligvis være bedst. Vores undersøgelse viser, at hele 82 procent af de adspurgte er enige i dette. Det er jo sådan, at der bare skal 1 gram sprøjtegift til at forurene en families forbrug af vand i 80 år.”

National vandklynge fremmer innovation og eksport af dansk vandteknologi - 11. juni 2019

Danmarks største virksomheder inden for vandområdet etablerer en vandklynge, der skal være et nationalt samlende initiativ til udvikling og fremme af dansk vandteknologi.

Klyngen skal arbejde på at udnytte det forspring, Danmark har inden for vandområdet, styrke eksporten og skabe nye arbejdspladser i den danske vandsektor.

Initiativtagerne til klyngen er virksomhederne Grundfos, Danfoss, Kamstrup, AVK, Aarsleff og Systematic og vandselskaberne HOFOR, BIOFOS, VandCenter Syd og Aarhus Vand. Klyngen ønsker at styrke udviklingen af den danske vandsektor og opbygge et nationalt og globalt øko-system af ildsjæle, innovatører, forskere og beslutningstagere, som sammen skaber markante samfundsmæssige og kommercielle resultater.

Samtidig vil gruppen tage større ansvar for og bidrage til at nå FN’s Verdensmål – i særdeleshed på vandområdet. Initiativet fokuserer i første omgang på centrale udviklingsområder og bidrager til at udvikle det danske øko-system for vandløsninger. 

”En femtedel af verdens befolkning bor i områder med vandmangel, halvdelen af drikkevandet bliver spildt, før det når frem, og globalt set bliver 80 procent af al spildevand ledt ud i havet uden at blive renset. Der er hårdt brug for løsninger på disse problemer, og her kan vi noget ganske særligt i Danmark. Vi er ganske enkelt blandt de førende i verden i forhold til at løse verdens vandudfordringer,” siger Flemming Besenbacher, formand for Aarhus Vands bestyrelse og en af initiativtagerne.

Klyngen, som officielt hedder ”Den danske vandklynge”, vil række ud til eksisterende partnerskaber, organisationer, virksomheder og andre interessenter for yderligere at styrke Danmarks førerposition.

”Vand og klima er nogle af verdens største udfordringer, og vi kan noget ganske særligt i Danmark. Ved at gå sammen i nye partnerskaber kan vi skabe nye løsninger, styrke den danske eksport og gøre en vigtig forskel i verden, ” siger Mads Nipper, CEO, Grundfos.

Også Kim Fausing, CEO i Danfoss, ser store perspektiver i samarbejdet:

”Sammen med de øvrige parter i Den danske vandklynge ønsker vi i Danfoss at bidrage til at fremme FN’s mål for bæredygtig udvikling, og vi har netop udvalgt FN’s mål nummer 6 om rent vand og sanitet, som et af de mål vi har særlig fokus på”.

For yderligere information kontakt:

Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i Aarhus Vand, tlf. 23 38 22 04, e-mail: f.besenbacher@carlsbergfoundation.dk

Frank B. Winther, kommunikationschef i Grundfos, tlf. 21 99 62 40, e-mail: fwinther@grundfos.com

Mikkel Thrane, Head of Media Relations i Danfoss, tlf. 24 76 47 96, e-mail: mikkel.thrane@danfoss.com

Nyt selskab udvikler automatiserede sen-sorsystemer til vandkredsløbet - 15. maj 2019

Aarhus Vand, MONTEM og InforMetics har sammen dannet firmaet Dryp, som udvikler automatiserede, smarte sensorer i en integreret løsning, der vil gøre det økonomisk muligt at overvåge vandkredsløbet med hundredvis af sensorer. Det kan spare vandselskaberne for et stort millionbeløb til drift og vedligeholdelse af drikke-, spilde- og regnvandssystemer og sikre et renere vandmiljø.

Samfundet investerer hvert år milliarder i vedligehold, udskiftning og udbygning af vores infrastruktur til vand. Så selv få procents effektivisering vil resultere i samfundsøkonomiske gevinster på flere hundrede mio. kr. årligt. Derudover er effektive drikke-, spilde- og regnvandssystemer essentielle for vores høje le-vestandard, da disse systemer sikrer høj folkesundhed, beskytter mod oversvømmelser og reducerer by-ernes belastning af det omgivende vandmiljø.

Aarhus Vand har sammen med MONTEM og InforMetics dannet firmaet Dryp, som har til formål at ud-brede de løsninger, som udvikles i DONUT-projektet støttet af Innovationsfonden og i samarbejde med Aalborg Universitet, VandCenter Syd og Aarhus Kommune. Det er det første produkt fra dette udvik-lingssamarbejde, som lanceres i firmaet Dryp. Selskabssamarbejdet sikrer, at teknologien kan spredes hurtigere til flere vandselskaber og give potentiale til besparelser i millionklassen på deres vandinfrastruk-tur og er et effektivt redskab til at undgå for eksempel overdimensionering og overløb fra kloaksystemet.

Dryp udvikler automatiserede, smarte sensorer i integrerede løsninger, som kan hjælpe vandselskaber med at danne overblik over vandets komplekse samspil med vandledning, kloakker og vandløb. Løsnin-gerne vil gøre det økonomisk muligt at overvåge hele vandkredsløbet proaktivt og i realtid med hundred-vis af sensorer.

Der findes allerede i dag sensor-, hardware- og softwarekomponenter på markedet, men det nye er, at Dryp har udviklet en samlet løsning til vandbranchen, hvor Dryps egne IoT-basede sensorer nemt kan in-tegreres og samstilles med andre datakilder, så vandkredsløbets komplekse interaktioner kan belyses. Samstillingen af disse data vil gøre det muligt for vandbranchen at bruge avanceret data-processering og kunstig intelligens til at omsætte de store datamængder til brugbar og holistisk beslutningsstøtte for in-vesteringer i vand-infrastrukturen.

Peter Skovgaard Rasch, direktør i InforMetics, siger om Dryp: ”Med Dryp fokuserer vi på at øge udbud-det af målinger med sensorer i afløbssystemet til glæde for hele branchen. Vi fokuserer på åbenhed af data og inviterer til bredt samarbejde på tværs af vandsektoren, og netop derfor er det en bonus, at Aar-hus Vand er en aktiv medspiller i selskabet og dets ledelse.”

Partner i MONTEM, Christian Østergaard Laursen, fortæller om den nye løsning: ”I udvikling af Dryps eg-ne sensorer har vi stor fokus på at simplificere og automatisere håndtering af sensorerne helt fra installa-tion, vedligeholdelse til anvendelsen af observationsdata for at bringe den samlede levetidsomkostning drastisk ned for den enkelte sensor. Dette giver vandbranchen mulighed for at sprede sensorer ud i en hidtil uset skala i vandkredsløbet og øge værdiskabelsen uden at øge omkostningen. Dette har vi blandt andet opnået gennem en fleksibel hardwarearkitektur, edge-processering og en effektiv dansk produkti-onskæde.”

CEO i Aarhus Vand, Lars Schrøder, supplerer: ”Vi er gået med i Dryp, fordi vi har en stor ekspertviden om drift og vedligehold i hele vandets kredsløb – fra regnen bliver til grundvand, til det rensede spilde-vand ledes ud i havet. De løsninger, vi udvikler i Dryp, vil komme både os selv og hele den danske vandsektor til gode.”

For yderligere information kontakt:
Christian Ø. Laursen, partner i MONTEM, tlf.: 2724 5909, mail: c.laursen@montem.io
Peter Skovgaard Rasch, direktør i InforMetics, tlf. 3020 6942, mail: pr@informetics.com
Malte Kristian Skovby Ahm, fagspecialist i Aarhus Vand, tlf. 8947 1143, mail: msa@aarhusvand.dk