Nyheder

Vi samler relevante nyheder om Aarhus Vand på denne side.

Aktuelle nyheder om Aarhus Vand vises i listen herunder. Du kan også få nyheder direkte i din indbakke ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Du kan også finde os på Facebook og LinkedIn.

Invitation: Miljø- og fødevareministeren offentliggør ny skovrejsningsaftale

Kom og vær med mandag den 3. december når miljø- og fødevareministeren offentliggør ny skovrejsningsaftale med Aarhus Kommune og Aarhus Vand.

Mandag den 3. december fejrer miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, rådmand Bünyamin Simsek og direktør for Aarhus Vand Lars Schrøder den nye aftale og løfter sløret for de nye visioner og mål. For at markere samarbejdsaftalen, planter ministeren, rådmanden og direktøren for Aarhus Vand hver et træ til evigt minde.

Alle er velkomne til arrangementet, hvor der blandt andet vil være lidt godt til ganen fra Smag på Aarhus, sjove aktiviteter for børn, plantning af træer og en udsigt med kikkerter, så man kan spotte vandbøflerne i Kasted Mose.

Tid: Mandag den 3. december 2018 kl. 13 - 14
Sted: Geding Skov. Tovhøjvej 14, Geding, 8381 Tilst.
Program (ca. tider):
Kl. 13.00 – Åbningstale ved miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen
Kl. 13.10 – Tale ved rådmand Bünyamin Simsek
Kl. 13.20 – Tale ved direktør for Aarhus Vand, Lars Schrøder
Kl. 13.30 – Underskrivning af aftale og plantning af træer
Kl. 13.40 – Aktiviteter og mulighed for snakke med fagpersoner om området

Praktisk information:
Der vil være skiltning til festpladsen i Geding. Se også kortet nedenfor. Der er P-plads ved området og mulighed for parkering på vejene langs området. Ved vådt vejr anbefales gummistøvler.

For mere information kontakt venligst én af de tre nedenstående:
Lars Vinther Schmidt, Aarhus Vand, tlf 29 79 93 61, mail: lvs@aarhusvand.dk
Malene Qvistgaard, Naturstyrelsen, tlf 25 27 63 60, mail: maqui@nst.dk
Peter Søgaard, Aarhus Kommune, tlf 51 17 87 01, mail: psog@aarhus.dk

Invitation til den 3 december 2018.pdf

Vores partnersamarbejde vinder procespris ved Building Awards - 12. november 2018

Fredag den 9. november vandt vores partneringsamarbejde "Vandpartner" procesprisen ved Building Awards 2018, som uddeles af Licitationen - Byggeriets Dagblad i samarbejde med Bygherreforeningen, Lean Construction DK og Boligfonden Kuben. Prisen går til bygherrer, rådgivere, arkitekter eller entreprenører, der har gjort en ekstraordinær indsats for at skabe et bedre og grønnere Danmark.

​Juryen begrundede tildelingen af prisen til Vandpartner med partnerskabets nytænkende og resultatorienterede partnerskabsmodel, som skaber større værdi og udvikler stærkere løsninger end ved traditionelt bygge- og anlægsarbejde. Prisen er samtidigt en anerkendelse af det skarpe fokus på processer og innovation, der kendetegner samarbejdet i Vandpartner.

Læs mere om Building Awards her: https://www.licitationen.dk/article/view/631415/her_er_vinderne_af_building_awards

Fakta om Vandpartner

Vandpartner er et offentligt-privat-partnersamarbejde om fornyelse af vandledningsanlæg og spildevandsledningsanlæg i Odder, Favrskov og Aarhus. Partnerskabet består udover Aarhus Vand af Favrskov Forsyning, Samn Forsyning, Arkil, Per Aarsleff, VAM, EnviDan, NIRAS, FKSSlamson, Norva24, LE34 og Sulzer.

Robotter i aarhusianske kloakker vil spare millionbeløb - 26. oktober 2018

I fremtiden skal kloakkerne i Aarhus - og i resten af landet - bebos af overvågningsrobotter. Det er visionen for forskningsprojektet ASIR, hvor robotter, ’big data’ og kunstig intelligens skal spare flere hundrede millioner kroner på vedligehold af kloakker.

Manglende viden om kloakrørene gør, at danske vandselskaber må udskifte rørene lang tid før forventet. Selv en lille forbedring i rørenes levetid kan give en besparelse på et trecifret millionbeløb, og det er ambitionen i et nyt forskningsprojekt – ASIR - med deltagelse af bl.a. Aarhus Vand, Aalborg Universitet og TinyMobileRobots. Projektet er finansieret af Innovationsfonden.

En af de dyreste infrastrukturer i Danmark ligger nemlig under jorden. De danske vandselskaber, som ejer og har ansvaret for kloaknetværket, bruger i dag manuel tv-inspektion for at undersøge kloakrørenes tilstand. Vandselskaberne har ikke mulighed for at overvåge alle kloakrør konstant, og det betyder, at slid og fejl på et rør ikke opdages, før det bliver meget kritisk og røret må udskiftes.

Visionen er, at overvågning af kloakken med robotterne sker automatisk, og at vandforsyningerne kun skal gribe ind, lige inden et rør trænger til renovation eller udskiftning. Et af de vandselskaber, der er med i projektet, er Aarhus Vand, og her ser afdelingsleder Peter Hjortdal en stor gevinst i at bruge robotteknologi:

”Vi har i Aarhus 2.800 km kloakledning, og med den nuværende manuelle tv-inspektion undersøger vi i dag mellem 75 og 100 km kloakledning om året. Ved hjælp af robotteknologi går vi fra stikprøveundersøgelser til mere online overvågning og fra manuelle til automatiserede processer. Det betyder, at vi løbende får undersøgt en langt større del af vores kloaksystem og hyppigere, hvilket giver os mulighed for at sætte langt mere målrettet ind ved fornyelse af systemet. Det betyder også, at vi kan forlænge levetiden af kloaksystemet, og det giver nogle store samfundsøkonomiske gevinster.”

Potentiale for eksporteventyr

Målet med projektet er at automatisere hele inspektionsprocessen. Robotter skal sættes ned i kloakkerne for at opsamle data om rørene, og computeralgoritmer skal så analysere data og finde uregelmæssigheder i rørene. Thomas Moeslund, professor ved Aalborg Universitet, siger:

”De nyeste computer vision og AI-algoritmer, som vi forsker i, muliggør automatisering af komplicerede opgaver. Ud fra vores erfaring fra andre forskningsprojekter forventer vi automatisk at kunne finde fejl i kloaknetværket ud fra de sensordata, den nye robot vil levere.”

Hovedmålet er at minimere vandselskabernes udgifter til deres kloaknetværk, men derudover kan projektet medføre et eksporteventyr for de involverede virksomheder, fordi kloaknetværk i hele verden oplever samme udfordringer som i Danmark.

”Med ASIR-projektet bliver kloakken mere gennemsigtig, fordi vi bruger den nyeste forskning og teknologi til at indsamle data og efterfølgende analysere disse data. Besparelsespotentialet for de danske vandselskaber er stort. Så med tanke på, at problemet er det samme i hele verden, er potentialet enormt,” siger Jens Peder Kristensen, der er CEO i TinyMobileRobots.

For at målet kan opnås, er det nødvendigt at gennemføre forskning og intensive test. Med Innovationsfondens investering i projektet får projektdeltagerne mulighed for at lave forskning og test, som i sidste ende skal vise, at Danmark er i den absolutte elite inden for højteknologisk produktudvikling.

Deltagere i projektet:

  • Aarhus Vand
  • Aalborg Universitet
  • TinyMobileRobots
  • Innovationsfonden
  • Syddansk Universitet
  • HOFOR, København
  • VandCenter Syd, Odense
  • EnviDan
  • FKSSlamson
  • Inloc Robotics
Aarhus Vand indstillet til pris for ny samarbejdskultur i vandbranchen - 12. oktober 2018

Aarhus Vand er sammen de øvrige deltagere i forsyningssamarbejdet Vandpartner nomineret til Boligfonden Kubens Procespris 2018, som hædrer de ekstraordinære byggeprocesser, hvor god planlægning og godt samarbejde fører til højere produktivitet.

Byggebranchen kritiseres ofte for ikke at være produktiv nok. Og nyeste forskning fra bl.a. Aarhus Universitet viser da også, at en typisk håndværker på en byggeplads blot er effektiv en tredjedel af tiden. Resten af tiden går med bl.a. koordinering, kørsel og ventetid.

Når Procesprisen 2018 uddeles for syvende gang af Boligfonden Kuben og Lean Construction DK, er det for at hylde de mest innovative og nyskabende projekter, som netop har formået at gøre op med produktivitetsudfordringerne. Prisen fremhæver de projekter eller samarbejder i byggebranchen, som på forskellig vis bidrager til at optimere byggeprocessen til gavn for både tidsplan, arbejdsglæde og sikkerhed på pladserne samt økonomi. De tre nominerede kandidater til årets pris er:

  • Forsyningssamarbejdet Vandpartner, som fornyer vandledningsanlæg og spildevandsledningsanlæg og laver klimatilpasning i byerne Odder, Favrskov og Aarhus
  • Renovering af plejecenter Hørgaarden på Amager for gode processer og bedre funktionelle løsninger gennem klare krav til samarbejde og gennemsigtighed fra bygherren
  • Brancheinitiativet Bedre Bundlinje, som udvikler lean-værktøjer og guidelines til byggebranchen.

Vandpartner skaber ny samarbejdskultur

Vandpartner er et offentligt-privat-partnersamarbejde for perioden 2016 – 2021 mellem Samn Forsyning, Favrskov Forsyning og Aarhus Vand om fornyelse af vandledningsanlæg og spildevandsledningsanlæg.

Vandpartner er nomineret for det mangeårige arbejde med at skabe en ny samarbejdskultur i vandbranchen, hvor man arbejder ud fra en nytænkende og resultatorienteret partnerskabsmodel, der skaber større værdi og udvikler stærkere løsninger end ved traditionelt bygge- og anlægsarbejde. Helt centralt er, at der som en del af partnerskabet arbejdes løbende og systematisk med innovation, der skal understøtte udvikling af nye metoder, produkter og systemløsninger.

Vandpartner består af: Aarhus Vand, Favrskov Forsyning, Samn Forsyning, EnviDan, NIRAS, Arkil, Aarsleff, VAM, FKSSlamson, NORVA24, LE34 og Sulzer.

Pris for processen

Enhver der har været på en byggeplads ved, at byggeprojekter indeholder nogle svære og ofte meget komplicerede og langstrakte processer med mange aktører. Selv små misforståelser og ændringer kan føre til ventetid og forsinkelser i processen.
Mens mange andre priser inden for byggesektoren honorerer de færdige byggerier, så sætter Procesprisen netop fokus på de ofte komplicerede projekter og svære processer.

Katalysator for produktivitet

Det er kendt, at gode processer er den væsentligste katalysator for øget produktivitet inden for byggeriet, fortæller Sidse Buch, der er politisk-økonomisk konsulent i BAT-Kartellet og bestyrelsesmedlem i Lean Construction DK. Desuden sidder hun også i Boligfonden Kubens bestyrelse og i bedømmelseskomiteen for Procesprisen.
Hun er begejstret for de tre nominerede kandidater:

”Spændvidden mellem de tre nominerede viser, hvordan branchen rykker sig i den positive retning i de her år. Vi har den langsigtede partneringaftale over seks år med masser af innovation i Aarhus samt renoveringsprojektet på plejecentret på Amager, hvor der fra start er investeret i at få etableret et solidt fundament for samarbejde og bedre processer. Sidst, men ikke mindst, samarbejdet imellem Dansk Byggeri og 3F, der arbejder for en bedre bundlinje og bedre arbejdsmiljø igennem fokus på processer. Her er arbejdsgiver og arbejdstager i fællesskab gået sammen om at fremme produktiviteten. Det er en unik konstellation. Ikke bare i Danmark, men i hele verden.”

Gode kandidater

De tre topkandidater til prisen er valgt ud fra 15 indstillede projekter, som alle er eksemplariske bud på, hvordan man som aktør i branchen via bedre processer og samarbejde kan skabe mere kvalitet og øget produktivitet – uanset om man er bygherre, rådgiver eller entreprenør.

Den store bredde blandt de indstillede kandidater er en indikator på en god udvikling i branchen, fortæller Dag Sander, chefrådgiver hos Sweco, bestyrelsesmedlem i Lean Construction DK og del af bedømmelseskomitéen:

”Vi er benovede over at få lov at høre alle de gode historier fra branchen. Hver af de 15 indstillinger afspejler en vilje til at gøre op med vanetænkning. Alle er eksempler på, at det er muligt at rykke ved normerne i branchen, og de viser med al tydelighed, at når man bevidst arbejder med processerne, så er det muligt at få bedre samarbejde og bedre arbejdsmiljø, kvalitet, tidsplanlægning og økonomi i sine projekter.”

Det er Boligfonden Kuben, der sammen med Lean Construction DK uddeler den prestigefyldte pris. Prisen blev senest uddelt i 2016 til samarbejdet ”Byg til Vækst” for resultater opnået på byggeriet af Odenses kongres- og kulturhus Odeon.

Boligfonden Kubens Procespris 2018 uddeles på Building Award 2018 den 9. november på Langelinie Pavillonen.

Danske renseanlæg viser vejen for bæredygtig udvikling - 4. oktober 2018

Marselisborg Renseanlæg i Aarhus er blandt verdens mest bæredygtige renseanlæg. Og hvis alle renseanlæg i verden var drevet som Marselisborg, ville vi spare miljøet for et meget stort negativt fodaftryk, og vi ville være et vigtigt skridt nærmere opfyldelsen af FN’s verdensmål for bæredygtighed. Det skriver bestyrelsesformand i Aarhus Vand, professor Flemming Besenbecher, i en kronik bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 4. oktober.

Læs kronikken her.

Adm. direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, modtager Erhverv Aarhus' særpris for arbejdet med FN's verdensmål - 3. oktober 2018

I motivationen for prisen sagde professor Flemming Besenbacher: "Lars Schrøder og Aarhus Vand har skabt en virksomhed og arbejdsplads, der sætter barren højt – ikke blot med gode vandløsninger her i Aarhus. Aarhus Vands visionære måde at arbejde med faget på vækker genklang over hele verden.

Som ringe i vandet skaber Aarhus Vand nye projekter, der både kan implementeres herhjemme, men også bidrager til udfordringer i 3. verdenslande. Herved hjælper Aarhus Vand med en af verdens helt store udfordringer, der blandt andet er konkretiseret i FN's Verdensmål nr. 6 – Rent Vand og Sanitet. Blandt andet har Aarhus Vand med deres innovative tilgang skabt helt særlige vandløsninger omkring spildevand.

Aarhus Vand har ikke kun implementeret Verdensmål nr. 6 ind i virksomheden, men arbejder med alle 17 som en integreret del af virksomheden. Ved at udfordre sig selv, som virksomhed, med at ville integrere alle 17 verdensmål går Aarhus Vand forrest som et eksempel for mange andre. Derfor er det også helt på sin plads, at Lars Schrøder og hele Aarhus Vand skal anerkendes."

Det var en tydeligt overrasket og stolt Lars Schrøder, som modtog særprisen.: 

”Jeg er bevæget og stolt på Aarhus Vands vegne. Jeg kan bare sige, at det er fedt at arbejde med vand, og vi får lov til at arbejde med det i alle mulige former. Vi har sindssygt dygtige medarbejdere, der brænder for det, og en chefkreds og bestyrelse, som bakker op, og det gør det meget nemmere at få tingene til at lykkes – så stor tak til alle i Aarhus Vand og til Erhverv Aarhus for anerkendelsen!”

Særprisen til Lars Schrøder, i midten, blev overrakt af byrådsmedlem Camilla Fabricius (t.v.). Til højre næstformand i bestyrelsen for Erhverv Aarhus, Mona Juul.

Særprisen blev givet ved arrangementet "Erhverv Aarhus Anerkender" den 3. oktober, hvor en række markante Aarhus-initiativer blev hyldet af lokale erhvervs- og kulturfolk.

Erhverv Aarhus bragte denne nyhed fra arrangementet.

Også Morgenavisen Jyllands-Posten bragte en reportage fra arrangementet.

Nyt vandværk i Beder bliver et aktiv for lokalområdet - 21. september 2018

Aarhus Vand bygger et nyt vandværk i Beder. Værket bliver en vigtig del af byen – både som leverandør af drikkevand og som et smukt bygningsværk, der bliver anlagt i en park med offentlig adgang. Tirsdag d. 25. september præsenteres planerne for værket for Beder-borgerne og andre interesserede.

Vandværket, som kommer til at hedde Bederværket, er tegnet af det aarhusianske arkitektfirma Cubo Arkitekterne A/S og er udformet som to sammenbyggede, teglbeklædte længehuse, der giver klare associationer til vikingetiden. Vandværket bliver placeret i et parkområde med stier som en integreret del af byparken i Beder og skaber dermed en naturlig samhørighed med lokalområdet.

Det nye vandværk, som ventes at stå klar i slutningen af 2019, afløser det nuværende vandværk, som har 50 år på bagen, og som ikke længere lever op til de krav, der stilles til et moderne vandværk. Det nye vandværk bliver udstyret med den nyeste teknologi inden for vandproduktion og vil leve op til de højeste krav, der findes, med hensyn til drikkevandssikkerhed. Det tekniske anlæg til behandling af grundvandet, inden det sendes ud til forbrugerne, leveres af Vand og Teknik A/S, og totalentreprenør på projektet er Per Aarsleff A/S.

Fagchef for drikkevand i Aarhus Vand, Flemming Fogh Pedersen, siger om vandværket:

”Bederværket bliver bygget efter de samme principper som vores nyeste vandværk i Truelsbjerg i det nordlige Aarhus. Her introducerede vi som de første i Danmark et helt lukket og sikkert produktionsapparat, eksempelvis med vandbeholdertanke i stål over jorden i stedet for underjordiske betontanke, der udgør en potentiel risiko for indtrængen af bakterier og forurening. Et koncept, som efterfølgende har spredt sig til hele landet. På Bederværket vil vi udvikle konceptet yderligere og har stor fokus på innovation - blandt andet i forhold til at skabe et fleksibelt vandværk med minimale driftsomkostninger kombineret med maksimal drikkevandssikkerhed.”

Flemming Fogh Pedersen har store forventninger til, at beboerne vil tage værket til sig:

”Det nuværende vandværk er hegnet ind, så der ikke er offentlig adgang til arealet. Vi ønsker, at det nye værk bliver et aktiv i lokalområdet. Det kommer til at ligge lige op ad byparken i Beder i et åbent område, så man kan kigge ind ad de store ruder, der er i bygningerne og se, hvordan man producerer drikkevand. Der bliver anlagt stier og beplantning rundt om anlægget, så det bliver et attraktivt sted at opholde sig.”

Bederværket bliver en vigtig brik i Aarhus Vands planer for at sikre rent drikkevand til alle aarhusianere både nu og i fremtiden. I denne plan nedlægges vandværkerne i Lyngby og Åbo. Bederværket og Østerbyværket i Tranbjerg skal dække vandforsyningen i syd, Stautrupværket dækker midtbyen, og Truelsbjergværket, Kastedværket og Elstedværket dækker nordbyen. Den samlede regning på Bederværket lyder på 67 mio. kr.

Tirsdag d. 25. september inviterer Aarhus Vand alle interesserede til et fyraftensarrangement ved SuperBrugsen i Beder, hvor projektchef Vibeke Bundesen vil fortælle om det nye vandværk og vise, hvordan det kommer til at se ud. Derudover kan man høre om det spildevandsprojekt, vi har lavet, for at klimatilpasse byen og beskytte vandmiljøet i byen mod forurening. Det er et arbejde, der har givet mange trafikale gener for beboerne, men som nu er vel overstået, og projektleder Pernille Vinther fortæller om projekterne og svarer på spørgsmål. Ved arrangementet byder vi på en hotdog og en vand.

Tid og sted:

  • Tirsdag d. 25. september kl. 17.00 – 18.30
  • SuperBrugsen, Butikstorvet, Kirkebakken 4, 8330 Beder
Kulrensning af drikkevand giver falsk tryghed - 5. september 2018

Ifølge adm. direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, skaber det en falsk tryghed, hvis man tror, at problemer med sprøjtegifte i drikkevandet løses ved at rense vandet med kulfiltre. Mindst 10 procent af sprøjtegiftene vil løbe lige igennem et kulfilter. Derfor skal vi i Danmark fortsat levere drikkevand til forbrugerne baseret på grundvand uden pesticider.

Dermed går Lars Schrøder imod et forslag fra adm. direktør i Hjørring Vandselskab, Tommy Mostrup, som i går i medierne slog til lyd for, at man bør indføre vandrensning med kulfiltre - ikke bare i Hjørring, men i hele landet.

Se indslag fra TV2 Østjylland, hvor både Lars Schrøder og Tommy Mostrup medvirker.

Adskillelse af regn- og spildevand og nyt renseanlæg skal forhindre overløb i Aarhus-bugten - 21. august 2018

I sidste uge var en række populære badestrande i Aarhus lukkede i en eller flere dage på grund af overløb af urenset spildevand i Aarhus-bugten. TV2 Østjylland bragte mandag den 20. august et indslag om, hvad der skal til for at undgå overløb i fremtiden.

​I indslaget fortæller hydrogeolog Nikolaj Kruse Kristensen fra Aarhus Kommune om vores klimatilpasningsprojekt i Risvangen (se billedet), som er et led i at undgå overløb af spildevand ved badestranden Den Permanente. Fagchef i Aarhus Vand Inge Halkjær forklarer, at vi trods overløbene i sidste uge overholder miljøkravene, men at vores renseanlæg er under pres.

Rådmand i Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, medvirker også i indslaget, hvor han bl.a. svarer på, om der bør gøres mere for at undgå overløb af urenset spildvand i Aarhus-bugten i fremtiden.

Se indslaget​.

Grundvandsbeskyttelse i Aarhus er nomineret til international miljøpris - 25. juli 2018

Politikkerne for, hvordan man har håndteret og vil håndtere grundvandsbeskyttelsen i Aarhus, er med i kapløbet om at vinde en international miljøpris.

Geolog i Aarhus Vand Bo Vægter (tv.) i samtale med landmand om muligheden for frivillig aftale om sprøjtegiftfri drift.

I Aarhus har byrådet, Aarhus Universitet og Aarhus Vand siden 1990’erne haft fokus på at lave indsatser, der skal sikre, at vores drikkevandsressourcer er fri for forurening. Det engagement og den vilje til at være på forkant med grundvandsbeskyttelse, samt den forskning, der er sket i Aarhus på grundvandsområdet, har givet genlyd rundt om i verden og har motiveret de internationale organisationer UN FAO (Food and Agriculture Organization), the World Future Council og IFOAM til i samarbejde med Aarhus Vand at indstille grundvandsbeskyttelsesarbejdet i Aarhus til 2018 Future Policy Award. 20.000 eksperter fra hele verden har været med til at udpege de mest eksemplariske politikker, og politikkerne for grundvandsbeskyttelse i Aarhus er med i opløbet.

I 1990’erne blev det klart, at nedsivende sprøjtegift var på vej til at blive et stort problem for drikkevandsressourcerne i Aarhus. Problemstillingen satte skub i udviklingen af metoder til at kortlægge geologien og ikke mindst grundvandets sårbarhed over for forurening i et unikt samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Vand. Metoderne har siden dannet skole for kortlægning af grundvand i ind- og udland. Ikke mindst på grund af denne kortlægning tog byrådet i Aarhus meget tidligt bolden op med at lave grundvandsbeskyttende politikker.

Allerede i 1999 lå der en grundvandsbeskyttelsesplan for Aarhus klar, der pegede på vidtgående indsatser for at forhindre fremtidig forurening af grundvandet med sprøjtegift. De vigtigste indsatser var informationskampagner målrettet landbrug og private og frivillige aftaler med landbrug i sårbare områder om ikke at bruge sprøjtegift. Derudover blev der formuleret politikker for et kommunalt stop for brugen af sprøjtegift på kommunale arealer i drikkevandsområder og politikker om at friholde sårbare områder og nærområder til drikkevandsboringer for industri og boligudvikling.

Gennem årene har skiftende byråd holdt fast i viljen til at beskytte drikkevandet i Aarhus. Og byrådet har med vedtagelse af de seneste indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse taget vigtige skridt til at friholde de sårbare områder for sprøjtegift for ved brug af miljøbeskyttelseslovgivningen at vise vilje til at påbyde sprøjtegiftfri drift af sårbare og boringsnære arealer i de tilfælde, hvor der ikke kan laves frivillige tiltag. Aarhus er med disse tiltag et forbillede for mange andre kommuner i Danmark på grundvandsbeskyttelsesområdet. Og også andre lande har ladet sig inspirere af Aarhus på området.

I alt er 51 politikker fra 25 lande – heraf ni i Europa - nomineret til 2018 Future Policy Award. Udvælgelsen af vinderne sker i slutningen af juli, og prisoverrækkelsen vil finde sted i Rom i oktober 2018.

For yderligere information om 2018 Future Policy Award:

https://www.worldfuturecouncil.org/scaling-up-agroecology-our-call-for-nominations-triggered-unprecedented-response/

https://www.worldfuturecouncil.org/wp-content/uploads/2018/07/FPA2018_LIST-OF-NOMINATIONS-RECEIVED-07-2018.pdf

Aarhus er inspireret af portugisisk vandmodel - 27. juni 2018

Aarhus Vand og Portugals nationale vandselskab, Águas de Portugal, afslutter i dag et tredages møde i Aarhus. Et møde, hvor den 14 mand store portugisiske delegation fik indsigt i klimatilpasning samt energiproduktion og ressourceudnyttelse på renseanlæg og til gengæld inspirerede til udvikling af den danske vandsektor.

Fra venstre Claus Homann, produktionschef i Aarhus Vand, Alexandra Serra, adm. direktør i Águas de Portugal Internacional, Lars Schrøder, adm. direktør i Aarhus Vand og Nuno Broco produktionschef i Águas de Portugal.

Mødet er et led i en gensidig samarbejdsaftale – et såkaldt Memorandum of Understanding – som blev indgået sidste år med deltagelse af ledelserne i de to organisationer samt den danske ambassadør i Portugal, Michael Suhr. Med aftalen forpligter de to parter sig til at dele viden og best practise inden for vandforsyning, spildevandshåndtering, klimatilpasning, innovation og eksport.

Formålet med mødet i Aarhus er at styrke partnerskabet mellem de to organisationer yderligere og få gensidig indsigt i teknologi, løsninger og muligheder i samarbejdet. Delegationen fra Portugal har blandt andet besøgt Aarhus Vands klimatilpasningsprojekt i Risvangen i det nordlige Aarhus, som er det første store boligområde i Danmark, hvor adskillelse af regnvand og spildevand er baseret på såkaldte LAR-løsninger, som betyder, at regnvandet håndteres på terræn. Derudover har delegationen besøgt Marselisborg Renseanlæg i Aarhus, der er et af verdens mest energieffektive renseanlæg, og som producerer væsentligt mere energi, end det forbruger.

De to selskaber har drøftet, hvordan henholdsvis den danske og den portugisiske vandsektor understøtter en bæredygtig udvikling på vandområdet både nationalt og internationalt – herunder FN’s 17 Ver-densmål. I Danmark er der omkring 300 vandselskaber, som alle arbejder individuelt, men under den samme lovning. Enkelte steder – bl.a. i hovedstadsområdet – er der sket en fusion af vandselskaber til større organisationer, men derudover er der sket meget lidt i forhold til en konsolidering af vandselskaber i Danmark.

Det var ellers én af intentionerne i Vandsektorloven, der i 2010 blev indført for at skabe større gennemsigtighed og effektivitet i den danske vandsektor. Til sammenligning er der kun 36 vandforsynings- og spildevandsselskaber i Holland, hvor man har haft succes med en konsolideringsproces, der bl.a. har skabt flere ressourcer til forskning og udvikling og til at indgå i den globale konkurrence.

I Portugal fungerer Águas de Portugal som en statsejet paraplyorganisation for den nationale vandsektor. Águas de Portugal står for den overordnede planlægning af vandsektoren og har ansvaret for, at der skabes plads til forskning, udvikling og eksport af portugisisk vandteknologi. Det er en model, som adm. direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, gerne ser indført i Danmark:

”300 vandselskaber i Danmark er alt for mange. Der skal ske en kraftig konsolidering, hvis vi for alvor skal forbedre vandselskabernes økonomi, fastholde lave priser, sikre udvikling og skabe eksportmuligheder. Én vej at gå er at indføre et statsligt selskab som Águas de Portugal, der skal sikre synergi i vandsektoren på tværs af kommunegrænser, og som giver mulighed for bæredygtig drift, effektiviseringer og ressourceudnyttelse i langt højere grad, end det er tilfældet nu. Det kunne for eksempel skabe mulighed for, at de danske renseanlæg i højere grad kan producere overskudsenergi og udvinde fosfor af spildevandet. For det er der brug for, men som det er nu, sker der kun få steder. Ved at se på vandproduktion og spildevandshåndtering i en større sammenhæng på tværs af kommuner kan vi gøre det bedre og billigere og samtidigt skabe større energiproduktion og bedre ressourceudnyttelse. Jeg er meget inspireret af den portugisiske model, som overført til Danmark handler om at få skabt en national overbygning, som dækker hele landet, og som udover effektiviseringer arbejder med eksport, innovation og udvikling.”

Pesticidet DMS er fundet i Aarhus, men under grænseværdien - 12. juni 2018

Aarhus Vand har fået foretaget analyser for DMS i drikkevandet på virksomhedens otte vandværker. På ét vandværk er der fundet rester af pesticidet – dog i en koncentration langt under den tilladte grænseværdi.

DMS er en forkortelse for N,N-dimethylsulfamid. Det nyopdagede stof kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der blev trukket tilbage fra det danske marked i 2007. Tolylfluanid var godkendt i Danmark i perioden fra 1973 til 2007 som svampemiddel i en række frugter fra jordbær over tomat til frugttræer samt i prydplanter som sprøjtemiddel. Hertil kommer en anvendelse som bejdsemiddel i roefrø til eksport. Miljøstyrelsen vurderer, at indtag af drikkevand, som indeholder DMS i de koncentrationer, der er fundet indtil nu, ikke udgør en sundhedsmæssig risiko.

Indtil videre har Aarhus Vand i lighed med landets øvrige vandselskaber og vandværker ikke været pålagt at kontrollere for DMS ifølge Miljøstyrelsens krav til kontrol af vandkvaliteten. Det bliver alle vandselskaber og vandværker fra 1. juli 2018. Men Aarhus Vand har på baggrund af fund af DMS lige omkring eller over grænseværdien i Dragør og Hvidovre valgt at få foretaget analyser af drikkevandet på virksomhedens otte vandværker. Der er analyseret for 39 pesticider og nedbrydningsprodukter, som ellers ikke indgår i Miljøstyrelsens liste over pesticider, der skal analyseres for – herunder DMS.

Resultatet af disse analyser viser, at der er fundet DMS i drikkevandet fra Lyngbyværket i en koncentration på 0,033 µg/l. Grænseværdien er 0,1 µg/l, så det ligger altså markant under den tilladte grænseværdi. Drikkevandet fra de øvrige vandværker er rene og indeholder ikke DMS eller andre af de pesticider, der er målt for.

For at få et mere præcist billede af, hvor DMS-fundet stammer fra, får Aarhus Vand nu analyseret vandet fra de fire boringer, der leverer vand til Lyngbyværket. Resultatet af disse prøver foreligger om to uger.

Stor anerkendelse til Aarhus for klimaindsats - 23. maj 2018

11 af Danmarks bedste klimaprojekter kommer fra Aarhus, og Aarhus Vand er med i fire. Projekterne er med i Klima100, der samler de 100 bedste klimaprojekter i landet. Det er SUSTANIA og Realdania, der står bag samlingen, som skal bruges til inspiration og vidensdeling i Danmark og i resten af verden.


Skybrudsbassiner og vejbede på Risvang Allé.

Et af de projekter, der er udtaget til Klima100, er Aarhus Vands og Aarhus Kommunes klimatilpasningsprojekt i Risvangen. Projektet er det første store boligområde i Danmark, hvor adskillelse af regnvand og spildevand er baseret på LAR-løsninger, der betyder, at regnvandet håndteres på terræn.

Aarhus Vand bestyrelsesformand, Flemming Besenbacher, siger om udvælgelsen af netop Risvangen:

”Vi er stolte af, at projektet fremhæves som et af de bedste klimaprojekter i landet. Og der er ingen tvivl om, at projektet kan inspirere andre til at bruge overfladeløsninger i kampen mod de voldsomme regnmængder, der er en konsekvens af klimaforandringerne. Ved at håndtere regnvandet i søer, vejbede, kanaler osv. løser vi en vigtig samfundsopgave samtidigt med, at vi bringer naturen ind i byerne og gør dem endnu mere attraktive i form af blå og grønne oaser.”

Bestræbelserne på, at projektet skal give værdi for borgerne i form af rekreative områder, har resulteret i en række løsninger, hvor regnvandet forsinkes, fordampes, genbruges og bortledes i det tempo, landskabet kan klare det. Det er samtidigt en billigere løsning end at grave store rør ned i jorden til håndtering af regnvandet. Adskillelsen af spildevandet og regnvandet sparer også energi, da regnvandet ikke længere ledes til det renseanlægget, hvor det kræver ressourcer at rense det. Det skaber en CO2-reduktion på 3,2 tons årligt.  

Målrettet klimaindsats

Klimaindsatsen i Aarhus er kendetegnet ved en række indsatser, der fokuserer på forskellige områder. Og det arbejde kræver mange forskellige projekter. Med sine 11 udtagelser til Klima100 er Aarhus Kommune den kommune i forhold til indbyggertal, der har flest projekter medtaget i samlingen.  

”Den fine placering i Klima100 markerer Aarhus som en by, der arbejder målrettet med klimaindsatsen i et bredt perspektiv. Projekterne er skabt i samarbejde med universitet, Aarhus Vand, erhvervsliv og borgere. Det giver værdi, fordi løsningerne bliver bedre og skaber en bedre by at bo i. Og løsningerne kan inspirere andre byer og skabe et salg af produkter og ydelser fra netop vores virksomheder. Det styrker Aarhus som en innovativ og attraktiv by, der er i gang med et af de største omstillingsprojekter i byens historie – nemlig omstillingen til en fremtid uden fossile brændsler,” siger Henrik D. H. Müller, der er klimachef i Aarhus Kommune.  

Fakta:

De 11 projekter, Aarhus har med i Klima100:

  • READY – nordeuropas største smart-city projekt
  • SPARK - design af fremtidens handicapvenlige, sundhedsfremmende, tilgængelige og meningsfulde klimatilpasningsløsninger
  • Rewilding Kasted – samtænkning af ny natur, klimatilpasning og drikkevandsbeskyttelse
  • TADAA! – el-delebiler i sociale fællesskaber
  • Climate Planet – verdens største jordklode, som formidler viden om klimaudfordringerne
  • REUSE – moderne genbrugsstation, hvor du afleverer, det du ikke bruger og kan tage noget med hjem, du mangler
  • Klimaplan 2016-2020 og strategisk energiplanlægning -  kommunens arbejde med klimaudfor-dringen og planlægningen af fremtidens energiinfrastruktur
  • Byudvikling i Lisbjerg – bæredygtig byudvikling på markedsvilkår •Det centrale sekundavandsanlæg i Nye – genanvendelse af regnvand, der reducerer behovet for brug af drikkevand med 40 %
  • Klimatilpasning i Risvangen – klimatilpasning, der samtidigt skaber rekreative områder for beboerne
  • Den Grønne Ambassade – grønt mødested med fokus på dialog og samskabelse.  

De fire projekter, Aarhus Vand er med i, er: Klimatilpasning i Risvangen, Det centrale sekundavandsanlæg i Nye, SPARK og Rewilding Kasted.  

Hent hele publikationen fra SUSTANIA og Realdania her: https://realdania.dk/projekter/klima100

Robotteknologi indtager renseanlæg - 8. maj 2018

Robotter skal forbedre arbejdsmiljøet på renseanlæg og gøre spildevandsrensning bedre og billigere. Aarhus Vand vil sammen med Blue Ocean Robotics revolutionere den internationale spildevandsbranche, som ikke for alvor har taget robotteknologi til sig.

Aarhus Vand og Blue Ocean Robotics har indgået et partnerskab om at udvikle robotteknologi på renseanlæg. Droneteknologi til inspektion af spildevandsbassiner og kloaksystemer samt robotteknologi til vedligeholdelse af udendørsarealer på renseanlæg er potentialer, der både vil forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte og gøre spildevandsrensningen billigere og mere effektiv.

Ved præsentationen af partnerskabet d. 8. maj fra venstre innovationschef i Aarhus Vand, Karsten Lumbye Jensen, CEO i Blue Ocean Robotics, Claus Risager, og projektleder i Aarhus Vand, Flemming Bomholt Møller.

Aarhus Vand har i et tæt samarbejde med Blue Ocean Robotics afdækket potentialerne ved at anvende robotteknologi på renseanlæg. Formålet er at undersøge, hvordan arbejdsmiljø, produktivitet og ressourceudnyttelse kan forbedres i spildevandsbranchen – ikke bare i Danmark, men også globalt.

Arbejdet med spildevand inkluderer mange forskellige arbejdsopgaver lige fra selve rensningen af spildevand til rengøring, inspektion og vedligeholdelse af renseanlæggene. Arbejdet indebærer en risiko for, at de ansatte udsættes for sygdomsfremkaldende bakterier ved kontakt med overflader, vand og slam. Ansatte i spildevandsbranchen har derfor en særlig interesse i arbejde med teknologi, der kan gøre deres hverdag mere effektiv og mere helbredsmæssigt sikker.

Samtidigt er Aarhus som en række andre byer i stærk vækst med op mod 5.000 nye indbyggere om året. Det betyder, at et vandselskab som Aarhus Vand hvert år skal øge kapaciteten for spildevandsrensning og samtidigt sikre, at det rensede spildevand, der ledes ud i søer og hav, er rent. Det kræver ny viden og ny teknologi. Derfor spiller innovation også en vigtig rolle i udviklingen af et nyt Marselisborg Renseanlæg, der skal være verdens mest ressourceeffektive renseanlæg. Anlægget kommer til at hedde Marselisborg ReWater, og selvom anlægget først skal være færdigt om otte år, er der allerede nu brug for at tænke innovativt for at kunne sikre et bedre arbejdsmiljø og Aarhus Vands førerposition globalt inden for energieffektivitet, energiproduktion og ressourceudnyttelse på renseanlæg. Innovationschef i Aarhus Vand, Karsten Lumbye Jensen, siger: 

"På grund af den kraftige befolkningstilvækst i storbyer og behovet for at tænke bæredygtigt er der hårdt brug at lave en disruption – også inden for spildevandsbranchen. Med de store udfordringer, vi står over for – ikke mindst klimaforandringerne og knaphed på livsvigtige ressourcer - bliver vi nødt til at stoppe op og nøje overveje, hvordan vi med innovation og ny teknologi kan gøre tingene anderledes. I partnerskabet med Blue Ocean Robotics lader vi robotteknologi møde bæredygtighed i spildevandsbran-chen, og det er der nogle meget spændende perspektiver i, som også har et eksportpotentiale. Den knowhow og de produkter, vi udvikler i Aarhus, vil helt sikkert kunne bruges andre steder i verden."

Partnerskabet mellem Aarhus Vand og Blue Ocean Robotics har til formål at identificere uudnyttede om-råder og processer i forbindelse med rensning af spildevand og vedligeholdelse af anlæg, hvor robotter kan bidrage til en øget værdiskabelse. Gennem et RoBi-Roadmap forløb, som er en del af RoBi-X part-nerskabsmodellen hos Blue Ocean Robotics er flere robotpotentialer og udviklingsmuligheder blevet identificeret på baggrund af research og undersøgelser af arbejdsgange og arealer på Aarhus Vands renseanlæg. Med denne viden kan Aarhus Vand strategisk imødekomme en mere teknologisk fremtid og levere stærke innovative og bæredygtige løsninger til spildevandsbranchen.

"Spildevandsbranchen er en branche, hvor robotteknologi indtil nu ikke har haft det store indtog. I sam-arbejde med Aarhus Vand vil vi udvikle fremtidens løsninger til effektiv drift og vedligeholdelse af rense-anlæg. Vores RoBi-X partnerskabsmodel skaber her et optimalt afsæt for udviklingen af nye skalérbare løsninger til spildevandsbranchen, hvor innovation og slutbrugeren er i fokus," siger CEO i Blue Ocean Robotics, Claus Risager.

Aarhus Vand vil over den kommende tid beslutte, hvilke af de identificerede robotpotentialer de ønsker aktivt at udvikle sammen med Blue Ocean Robotics. Karsten Lumbye Jensen fra Aarhus Vand peger på, at robotteknologi blandt andet kan udnyttes til inspektion af spildevandsbassiner og kloaksystemer, til vedligeholdelse af udendørsarealer på renseanlæg og til aflastning af tunge løft på anlæggene.

Årsrapport 2017: Omkostningerne falder fortsat - 3. maj 2018

Aarhus Vands årsregnskab og ledelsesberetning for 2017 blev godkendt på generalforsamlingen onsdag d. 2. maj med deltagelse af bestyrelsen og Aarhus Byråd med borgmester Jacob Bundsgaard i spidsen. Regnskabet viser en god og sund økonomi med et fortsat fald i driftsomkostningerne og et overskud efter skat på 95 mio. kr. mod 50 mio. kr. i 2016.

Hent vores årsregnskab og ledelsesberetning her:

Ny intelligent teknologi skal forbedre vandmiljøet - 16. april 2018

Overløb af kloakker er en hyppig kilde til forurening af vandmiljøet. Nu skal et nyt AAU-projekt udvikle smarte sensorer og avanceret databehandling, som kan overvåge kloakkerne til gavn for miljøet.

Et samarbejde mellem Aalborg Universitet (AAU), Aarhus Vand, Montem og InforMetics vil forbedre vandmiljøet i Danmark ved at løse problemet med kloakker, der løber over under kraftige regnskyl og forurener vandet. Det sker jævnligt i det meste af Danmark, og ingen ved præcist, hvor stort problemet er, fordi det er for svært at måle overalt.

- Vandselskaberne gør hvad de kan for at begrænse udslippet af spildevand ved eksempelvis skybrud. Men det er simpelthen for dyrt og for svært at overvåge hver eneste kloakoverløb i landet, siger Michael R. Rasmussen, der er professor på AAU.

Miljø- og Fødevareministeriet har investeret 4,2 mio. kr. i projektet, der skal udvikle smart og billig overvågning af spildevands-overløb til gavn for miljøet. AAU og Aarhus Vand er tidligere lykkedes med at bruge simple vandstandsmålere på en smartere måde til at måle på selv meget komplicerede overløb, og det skal nu udvides med nye effektive sensorer, dataindsamling og kunstig intelligens.

Potentiale for eksporteventyr og miljøgevinst

Det nye projekt på AAU skal udvikle trådløse og selv-konfigurerende overløbssensorer, som kan opsættes hurtigt og enkelt. Ved hjælp af Internet of Things (IoT) og smart energistyring vil sensorerne måle i mere end to år på batteri. Til den tid forventes det at være billigere at udskifte overløbssensoren med den nyeste version og genbruge den gamle i produktionen af nye enheder.

Ved at anvende de smarte og billige overløbssensorer vil vandselskaber og myndigheder få et bedre overblik over de reelle overløbsmængder og derved sikre den største miljøeffekt for de fremtidige investeringer. Teknologien vil også kunne anvendes til at måle effektiviteten af de mange nye investeringer i klimatilpasningen af Danmark.

- Vandsektoren står globalt overfor meget store udfordringer med klimaforandringer og urbanisering. Jeg er sikker på, at dette projekt vil give branchen et ordentligt skub imod en ny digitaliseret tidsalder med bedre forståelse og dermed styring af spildevand i vores byer, siger Claus Møller Pedersen, Afdelingschef Plan og Projekt, Aarhus Vand.

Teknologien er fleksibel og kan både anvendes i højtudviklede vandsektorer som den danske og i mindre udviklede vandsektorer. Dermed er der stort potentiale for eksport og nye danske arbejdspladser.

For at sikre, at projektet bliver realiseret, udføres det i tæt samarbejde mellem hydrauliske specialister fra Aalborg Universitet, Aarhus Vand og virksomhederne MONTEM og InforMetics, som har specialviden inden for henholdsvis IoT-hardware og avanceret online dataprocessering vandsektoren.

Aarhus Vand får millionstøtte til digitalisering og brug af kunstig intelligens i vandhåndtering - 4. april 2018

Innovationsfonden satser stort på ny teknologi inden for den danske vandbranche. Fonden har derfor givet 24 millioner til to projekter, der ved hjælp af kunstig intelligens og machine learning skal optimere vandforsyningen og sikre en mere bæredygtig håndtering af regn og spildevand. Aarhus Vand er med i begge projekter.

I CHAIN-projektet gælder det udviklingen af en software-robot, der ved hjælp af kunstig intelligens skal sikre en optimeret drift af drikkevandssystemet fra boring til hane med Aarhus og Skanderborg som cases for henholdsvis store og små forsyninger.

Machine learning og kunstig intelligens udnyttes i vandforsyningen

Når det er vigtigt at optimere driften af drikkevandssystemet, skyldes det, at produktion, behandling og distribution af drikkevand kræver meget energi. Det er både dyrt og en miljømæssig belastning. Samtidigt er vores grundvand under pres på grund af forurening med sprøjtegifte fra blandt andet landbruget. Det betyder, at der i fremtiden kan være udfordringer med at levere tilstrækkeligt drikkevand til alle. Ved hjælp af machine learning (teknologi, som sætter computere i stand til at lære) og kunstig intelligens er det derfor målet i projektet at optimere den meget komplekse infrastruktur, som en vandforsyning udgør, så vandselskaberne altid kan levere det rette vandtryk og vandkvalitet til kunderne.

Teamleder i Aarhus Vand Michael Rosenberg forklarer:
- Aarhus Vand har en strukturplan for vandforsyningen, der blandet andet indeholder en overgang fra beholderstyring til forbrugsdrevet trykstyring. Det vil sige, at vi kun producerer det vand, der er behov for. Gennem CHAIN-projektet bliver der udviklet en software-robot, der skal være med til at sikre en optimeret forsyning med fokus på stabilitet, energi og miljø. Det sparer både vand og energi – og reducerer samtidigt vores driftsomkostninger.

Data om vandets bevægelse giver besparelser

I DONUT-projektet skal flere hundrede intelligente og omkostningseffektive målere danne et overblik over vandets komplekse samspil med kloakker, vandløb og vandledning. Ved brug af avanceret data-processering og kunstig intelligens omsættes de store datamængder fra målerne til brugbar beslutningsstøtte for investeringer og håndtering af vand i byer.

Baggrunden for projektet er, at man ved meget lidt om, hvor vandet befinder sig, og hvor det løber hen, da infrastrukturen i form af blandt andet kloakker er gravet ned, og der er masser af utætheder i infrastrukturen, hvor vandet kan løbe ud. Som samfund investerer vi hvert år milliarder i vedligehold, udskiftning og udbygning af drikkevands-, regnvands- og spildevandssystemerne for bedre at kunne håndtere de udfordringer, som vi står over for. Det gør vi fordi effektive vandsystemer er essentielle for vores høje levestandard, da disse systemer sikrer høj folkesundhed, beskytter mod oversvømmelser og reducerer byernes belastning af det omgivende vandmiljø. Men fordi, vi har så lidt viden om vandets bevægelse i systemerne og i naturen, er det svært at beregne, hvor investeringerne i vandsystemerne er givet bedst ud. Så selv få procents effektivisering vil resultere i samfundsøkonomiske gevinster på flere hundrede millioner kroner årligt.

Målet med DONUT-projektet er derfor at udvikle intelligente og omkostningseffektive målere, der kan foretage nøjagtige realtidsmålinger i vandkredsløbet og levere data, som kombineret med kunstig intelligens giver vandselskaber og myndigheder et meget bedre grundlag for investeringer og beslutninger.

Aarhus Vand er sammen med VandCenter Syd sat i spidsen af udviklingen for at repræsentere vandsektorens behov. Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, sikrer, at myndighedsperspektiverne bliver repræsenteret. Projektleder Malte Skovby Ahm fra Aarhus Vand siger om perspektiverne:
- En digital vandinfrastruktur med hundrede eller tusindvis af intelligente målere i byen er den vigtigste milepæl for at flytte vandsektoren ind i ”big-data”-tidsalderen. De mange nye data vil sikre, at vandsektoren får gavn af udviklingen inden for for eksempel kunstig intelligens. Det vil på sigt hjælpe med at udvikle byerne på en mere bæredygtig måde, hvor vandet ikke er et problem, men en ressource.

Om projekterne

DONUT
Innovationsfondens investering: 14,6 mio. kr.
Samlet projektbudget: 23,6 mio. kr.
Projektets varighed: 3 år
Officiel projekttitel: DONUT – Distributed ONline monitering of the Urban waTer cycle
Projektdeltagere: Aarhus Vand, VandCenter Syd, Aalborg Universitet - Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet - Institut for Datalogi, MONTEM IVS, InforMetics ApS, Aarhus Kommune

Projektleder for DONUT og kontaktperson i Aarhus Vand: Fagspecialist Malte Skovby Ahm, e-mail: msa@aahusvand.dk, tlf. 2021 3756

CHAIN
Innovationsfondens investering: 9 mio. kr.
Samlet projektbudget: 21 mio. kr.
Projektets varighed: 3 år
Officiel projekttitel: CHAIN – Smart Water Networks
Projektdeltagere: Aarhus Vand, Skanderborg Forsyning, DHI, Alexandra, EnviDan, Kamstrup

Kontaktperson i Aarhus Vand: Fagchef Anders Lynggaard, e-mail: aly@aarhusvand.dk, tlf. 2027 7052

Fejlagtigt opkrævet moms på lukkegebyr - 03. april 2018

Fejlagtigt opkrævet moms på lukkegebyr

Hvis du har betalt et lukkegebyr i forbindelse med manglende betaling af din regning, inden for de sidste 3 år, har du mulighed for at få momsen tilbage da der fejlagtigt er blevet pålagt moms på lukkegebyret.

Send en mail til kunde@aarhusvand.dk og oplys dit navn, cpr. nr. til brug for en eventuel udbetaling til Nemkonto og  installationsnummer eller adresse, hvor aflukning af vandforsyningen er blevet foretaget.

Til information er størrelsen af det fejlagtige momsbeløb:

2015: 256,25 kr.

2016: 260,75 kr.

2017: 266,25 kr.

 Du vil herefter få et svar fra os.

 Gebyret skal være betalt i perioden fra den 1. marts 2015 – 1. april 2018.

 

Friere rammer er opskriften på vækst i forsyningssektoren - 7. marts 2018

Debatindlæg af Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand, Aarhus Vand

2017 var der landspolitisk stort ståhej om den danske forsyningssektors fremtid. Håbet var, at Folketinget ville give forsyningsselskaberne – især vandselskaberne – friere tøjler og bedre økonomiske betingelser.

Sådan skulle det desværre ikke gå. Signalerne fra Finansministeriet var ellers, at man gerne så en øget liberalisering af forsyningssektoren, herunder vandselskaberne, så nye ejere kunne komme på banen, og vandselskaberne i højere grad kunne agere på kommercielle markedsvilkår.

I dag er vandselskaberne bundet af strikse love og reguleringer, som gør det svært at skabe vækst. Det er paradoksalt, når politikerne samtidig har store sparekrav til selskaberne. Det fører til afvikling frem for udvikling, stik imod vandbranchens ønsker, og det er der ikke meget perspektiv i. Lad mig derfor komme med et par anbefalinger.

Ét af de steder, hvor der er plads til forbedring, er den økonomiske ramme, som staten har givet vandselskaberne. Rammen har den konsekvens, at store vandselskaber i geografiske områder med vækst rammes hårdere på pengepungen end små selskaber i områder med stagnation. Det er ikke gennemtænkt. For samtidig trækker de store vandselskaber langt det tungeste læs i forhold til at understøtte regeringens Vandvision, der fokuserer på at fordoble eksporten af dansk vandteknologi og skabe 4000 nye arbejdspladser frem mod 2025. Men uden plads til innovation hos de store vandselskaber går udviklingen i stå, så det bør ændres hurtigst muligt.

Politikere bør skele til Holland
Gør for eksempel som i Holland og tillad vandselskaberne at indregne udgifter til teknologiudvikling og at investere dele af deres afkast i udviklingsaktiviteter.

Konsolidering er en anden væsentlig faktor, som kan forbedre vandselskabernes økonomi og sikre udvikling. Det giver ikke mening, at Danmark har mere end 300 vandselskaber underlagt Konkurrencestyrelsens regulering og overvågning.

Ser man igen mod Holland, er der her kun 36 vandforsynings- og spildevandsselskaber, fordi man er lykkedes med en sund konsolideringsproces. De større selskaber har bl.a. flere ressourcer til effektivt at samarbejde med private aktører og indgå i den globale konkurrence.

Netop vedrørende global konkurrence kunne man også kopiere Holland og indføre mulighed for at anvende for eksempel 1 procent af omsætningen på internationale aktiviteter såsom eksport af teknologi og systemløsninger.

Så kære folketings- og kommunalpolitikere: Skab nu klare incitamenter til konsolidering af vandselskaber, så de økonomiske gevinster af Vandvisionen kan høstes.

Ikke grund til bekymring i Aarhus om desphenyl-chloridazon - 16. februar 2018

Netmediet kommunen.dk skriver, at der på mindst 113 danske vandværker er fundet sprøjtemidlet desphenyl-chloridazon over grænseværdien.

Stoffet er også fundet på et af vores vandværker og i nogle boringer, men heldigvis langt under grænseværdierne. Så man skal som kunde hos Aarhus Vand derfor ikke være bekymret for at drikke vand fra hanen.

På vores hjemmeside under 'Vandkvalitet' offentliggør vi løbende resultaterne af de analyser af drikkevandet, vi får foretaget.

Den indiske ambassadør besøgte Egå Renseanlæg og Truelsbjergværket - 2. februar 2018

Torsdag d. 1. februar besøgte den indiske ambassadør i Danmark, Ajit Gupte, Egå Renseanlæg og vores vandværk i Truelsbjerg. Besøget var et led i Aarhus Vands samarbejde med Indien om håndtering af vand, hvor formålet blandt andet er at bane vej for eksport af danske vandteknologiløsninger.

Fagchef for spildevand i Aarhus Vand, Per Overgaard Pedersen (th), fortæller om energiproduktionen på Egå Renseanlæg til ambassadør Ajit Gupte (2. th.). Til venstre Flemming Fogh Pedersen, fagchef for drikkevand i Aarhus Vand, og ved siden af ham counsellor John H. Ruolngul.

Ajit Gupte viste stor interesse for Egå Renseanlæg, som udover at producere energi til eget forbrug også leverer grøn energi til aarhusianerne i form af både el og varme. Indien står over for at skulle investere massivt i renseanlæg i fremtiden, og i Aarhus er vi blandt de førende med hensyn til at udnytte spildevandet til at producere el og varme og samtidigt udvinde værdifulde ressourcer som for eksempel fosfor.

Ambassadøren blev også introduceret til Aarhus Vands vandværk i Truelsbjerg ved Lisbjerg, som er bygget og indrettet på en helt ny måde, der primært sikrer, at forbrugerne aldrig kommer til at mangle vand. Og samtidigt er hygiejnen langt højere i iltnings- og renseprocessen, fordi alt foregår i lukkede systemer. I Aarhus er tabet af drikkevand fra vandboring og til forbrugeren nede på 5,3 procent – i Indien er der de fleste steder en meget ustabil vandforsyning og et meget stort vandtab. Så også her var der inspiration at hente.

Samarbejde skal bane vej for eksport

Baggrunden for, at Ajit Gupte aflagde et flerdages besøg i Aarhus, er, at Aarhus Kommune og Aarhus Vand har indgået et 4-årigt samarbejde med Indien om håndtering af vand i byen Udaipur. Samarbejdet mellem Udaipur og Aarhus blev officielt sat i gang i november 2016, da Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard besøgte Udaipur og underskrev en samarbejdsaftale. Samarbejdet drejer sig om vandforvaltning i Udaipur, og det er hensigten også at understøtte aktiviteter i delstaten Gujarat gennem et såkaldt water hub mellem Gujarat og Danmark. Samarbejdsaftalen skal overordnet understøtte øgede relationer mellem Indien og Danmark, bidrage til fattigdomsbekæmpelse, forbedret regulering på vandområdet og desuden understøtte den danske vandsektors eksportmuligheder i Indien.

Det er Udenrigsministeriet, der med udviklingsmidler finansierer samarbejdet, som også understøttes af en vækstrådgiver, der siden august 2017 har været ansat på ambassaden i Udaipur. I juni 2017 besøgte repræsentanter fra Aarhus Kommune og Aarhus Vand Udaipur for at afdække de områder, som samarbejdet skal omfatte. Det er områder som reducering af vandtab, gas- og energiproduktion på renseanlæg og genopretning af godt vandmiljø i søer.