Publiceret: 13. okt. 2023

Inspirationsdag for beboere i Åby Park

Skabelon Hero Website

Beboere og brugere af Åby Park kunne en dag i oktober komme forbi Åby Park og give deres idéer og ønsker til fremtidens klimatilpassede park. Sammen med Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, tog vi de indledende dialoger om, hvordan vi i fællesskab kan skabe en værdifuld park fuld af rekreative elementer, mere biodiversitet og naturligvis plads til mere regn.

Første skridt i anden etape af den blå-grønne kile gennem Åbyhøj

En ny blågrøn kile skal forhindre oversvømmelse af Åbyhøj, når de store regnmængder lægger pres på kloaksystemet. Kilen skal blive et grønt åndehul for områdets beboere.

Første projekt i den blågrønne kile ved Klokkervej er denne sommer blevet færdiggjort og indviet. Her blev de to ældre regnvandsbassiner og det grønne areal med boldbane nord og syd for Klokkervej omdannet til et forbedret rekreativt areal.

Nu er det så blevet Åby Park, der skal forvandles. Beboerne og brugere af parken havde derfor denne dag mulighed for at høre nærmere om projektet og samtidig komme med deres egne ønsker og input. Der kom bl.a. input fra både spejdere, børnehaver og skoler i området mens der også var en række aktiviteter for både store og små.

Input via QR-koder i parken

Alle er fortsat velkomne til at komme med input ved at scanne de opsatte QR-koder rundt omkring i parken. Det vil være muligt at komme med input den næste måneds tid.

Website Article Content Image
Website Article Content Image (1)

Den 2,5 km lange kile etableres i etaper og forventes at være klar i 2029. Projektet er en udmøntning af klimavisionen for Åbyhøj, som er blevet til i tæt samarbejde med fællesråd og borgere.

Vil du vide mere om projektet?

Lasse Hansen HR

Lasse Hansen

Har du spørgsmål, der vedrører processen, tidsplan eller løsningen på din grund, kan du her kontakte vores projektchef for Åbyhøj.

Vil du læse om lignende nyheder?

Klimatilpasning og bæredygtige byrum