FNs verdensmål & certificeringer

Fns Verdensmål Aarhus

Verdensmålene er en del af vores DNA

FN's verdensmål danner rammerne for, hvordan vi sammen kan skabe en mere bæredygtig verden. Hos Aarhus Vand har vi taget verdensmålene helt ind under huden, som en central drivkraft i vores arbejde. Understøttelse af verdensmålene er blevet et krav til vores udvikling af nye produkter og services samt vores virke på den globale scene.

Verdensmålene kan være med til at mobilisere projektpartnerne og ressourcer. De tillader forskellige tilgange og forståelser, og bidrager til nye forretningsmuligheder, herunder innovation. De nye muligheder opstår blandt andet, når partnerne er tvunget til at finde andre løsninger end de traditionelle.

Podcast af Maskinrummet: Der er verdensmål i vandet i Aarhus

Lyt til denne podcast fra Maskinmesterbladets podcastserie "Maskinrummet", hvor tidligere CEO Lars Schrøder og maskinmester og senior projektleder Flemming B. Møller samler op på indsatsen inden for FNs Verdensmål, både over de seneste to år og fremadrettet, hvor stribevis af større og mindre projekter i ind- og udland byder sig til.

"Verdensmålene er jo ikke som sådan noget, jeg går og tænker over i det daglige, men når jeg læser op på dem, så er det jo det, vi gør. I alle projekter arbejder jeg jo på at reducere energiforbrug, reducere vandtab, maksimere vores energiproduktion, øge vores partnerskaber," siger Flemming B. Møller.

Et af de helt store projekter, udsendelsen kommer rundt om, er opførslen af det nye rense- og ressourceanlæg Aarhus ReWater, der efter planen skal åbne (delvist) i 2030 som klodens mest moderne, mest ressourceeffektive og mest bæredygtige spildevandsbehandlingsanlæg.
Rewater Banner

På vej mod verdens mest effektive ressourceanlæg

Verdens mest effektive ressourceanlæg og vidensplatform til behandling af spildevand får hjemme i Aarhus. Tæt på byen. Tæt på havet. Tæt på hverdagen vil Aarhus ReWater tage imod vores spildevand og omdanne det til nye materialer, nye produkter og ny energi til de næste 50 år. Mindst.

Læs mere
Fns Verdensmål

Aarhus Vands arbejde med verdensmålene

Sådan arbejder Aarhus Vand med FN's verdensmål - og har gjort det længe før der var noget, som hed verdensmål. Fordi det er i vores DNA.

Figuren til venstre viser, at vi arbejder med 13 af de i alt 17 verdensmål, og at vi fokuserer på 4 af dem. Disse 4 er vi det første vandselskab i verden, der har opnået en certificering i.

De inderste søjler viser delmålene, vi arbejder med mens højden på søjlerne er effekten arbejdet med det specifikke delmål.
Vandglas Verdensmål 6

Verdensmål 6 - Rent vand og sanitet

Vi skal inden 2030 opnå, at alle har adgang til vand og sanitet, og at det sker på bæredygtig vis.

Verdensmål 6 rammer lige ned midt i Aarhus Vands kerneydelser. Vi er rigtigt gode til at levere rent drikkevand og rense spildevand. De evner skal vi fortsat udbygge. Vi bliver stadig mere produktive og vi vækster ved at dele vores viden og engagerer vores arbejde både lokalt, nationalt og internationalt.
Verdensmål Bæredygtige Byer

Verdensmål 11 - Bæredygtige byer og lokal samfund

Vi arbejder for klimatilpasse mod bl.a. hyppigere og voldsommere skybrud, stigende havvand. Vi gør byen bedre at bo i.

Vi er optaget af at skabe bæredygtig byudvikling f.eks. ved alternative løsninger for infrastruktur, klimatilpasning og innovation af nye måder at arbejde med ledningsnettet på. Samtidig arbejder vi med at reducere vores affaldsmængder og arbejder frem mod genanvendelse og cirkulær økonomitænkning.
Verdensmål Klima Indsats

Verdensmål 13 - Klimaindsats

Modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande skal styrkes.

Alle lande i verden kan se de drastiske konsekvenser af klimaforandringer, som truer med uoprettelige konsekvenser, hvis vi ikke handler nu. Aarhus Vand arbejder derfor med klimatilpasning, reduktion af vores egen klimapåvirkning og udvikling af viden og teknologier for endnu mere effektive klimaindsatser.
Verdensmål Partnerskaber

Verdensmål 17 - Partnerskaber for handling

Udvikling, overførsel, udbredelse og spredning af miljøtilpassede teknologier til udviklingslande på gunstige vilkår.
Verdensmålene for bæredygtig udvikling kan kun realiseres gennem stærkt globalt engagement og samarbejde. Derfor arbejder Aarhus Vand i en række internationale netværk og partnerskaber for at fremme bæredygtighed gennem bl.a. videndeling.

Hvordan fungerer certificeringen?

Certificeringen i verdensmål 6, 11, 13 og 17 er en del af det samlede ledelsessystem hos Aarhus Vand. Vi har først og fremmest et certificeret ledelsessystem for vore kunders skyld. På den måde kan vi dokumentere, at vi har styr på alle de væsentligste forhold, der indgår i at være et samfundsansvarligt vandselskab.

Kort sagt skal vi kunne bevise, at vi gør, som vi siger.

Verdensmål certificeringen er en del af en audit og indgår også i ekstern audit ved den uafhængige enhed Det Norske Veritas. Alle medarbejdere hos Aarhus Vand skal kende til verdensmålene og støtte op om dem i det omfang, det er relevant for dem.

Sådan sikrer Aarhus Vand rent drikkevand

Oversvømmelse: sluseanlæg og dæmning

Klimatilpasning: regnvandssystemer og oversvømmelser

Klimatilpasning i Risvangen og Vorrevangen

Lær mere om hvordan Aarhus Vand arbejder med verdensmålene

Hvad er Aarhus Vands politikker?

Hvad er Aarhus Vands politikker?

Formål med Aarhus Vands politikker

Aarhus Vands overordnede politik beskriver hvordan vi arbejder med de samfundsansvarlige mekanismer, vi har indflydelse på.

Politikken er afstemt med Aarhus Vands strategi, formål og vision samt vores tværgående strategiske principper. Den overordnede politik suppleres med specifikke politikker for hvert område, hvor det er formålstjenligt, fx på personale- og arbejdsmiljøområdet.

Politikken medvirker til, at vi skaber en løbende udvikling af Aarhus Vand og understøtter FN’s 17 Verdensmål, som er omdrejningspunktet for den indsats, vi yder hver eneste dag.

Aarhus Vand er certificeret efter relevante standarder for Miljø og Klima, Arbejdsmiljø, Drikkevandssikkerhed og bæredygtighed i form af FN Verdensmål.

Aarhus Vand understøtter bredt og i forskellig grad 13 ud af de 17 Verdensmål, men har valgt at fokuserer ekstra på Verdensmål 6 (Rent vand og sanitet), 11 (Bæredygtige byer og lokalområder), 13 (klimaindsats) og 17 (Partnerskaber for handling), som er de Verdensmål, vi er certificeret inden for.

Politikkens indhold

Vi vil skabe sundhed gennem rent vand – til mennesker og planeten – ved at:

  • Integrere hensynet til bæredygtighed og samfundsansvar, herunder arbejdsmiljø, miljø, energi og drikkevandssikkerhed i alle relevante processer i virksomheden.
  • Overholde de love og gældende aftaler vi er omfattet af.
  • Kræve samme overholdelse af love og gældende aftaler af vores leverandører og samarbejdspartnere.
  • Understøtte FN’s Verdensmål gennem egne indsatser og gennem samarbejde med kunder, leverandører, samarbejdspartnere og øvrige relevante interessenter.
  • Arbejde for bedst mulig drikkevandskvalitet og sundt og sikkert drikkevand til enhver tid.
  • Sikre grundvandsressourcen nu og i fremtiden.
  • Sørge for sikre og sunde arbejdspladser fysisk, psykisk og socialt.
  • Udvikle vores medarbejderes ressourcer og kompetencer.
  • Reducere klimapåvirkningen fra vores aktiviteter gennem reduktion af ressourceforbrug, energiselvforsyning og nye teknologier.
  • Forebygge forurening gennem robust styring af vores anlæg og aktiviteter.
  • Bidrage til at sikre og udbygge de rekreative muligheder i Aarhus f.eks. gennem sikring mod overløb og anvendelse af overfladeløsninger til regnvand.
  • Sammen med vores partnere udmønter vi vores samfundsansvar i solide præstationer lokalt, nationalt og globalt.
  • Efterleve internationale regler og udvise respekt for Menneskerettighedsprincipperne. Herunder have fokus på at undgå diskrimination af udsatte grupper; herunder køn (inklusive ligeløn for lige arbejde), religion, seksualitet, handicap mv.
  • Sikre os mod tilfælde af korruption og bestikkelse.
  • Tilstræbe den bedst mulige kønslige balance i bestyrelse og ledelse. Kommunikere og formidle vores planer og resultater til vores interessenter.