Tilslutning af et enfamiliehus til Aarhus Vands kloaksystem

Et enfamiliehus er en bolig med eget køkken.

Hvis din ejendom er placeret tæt på Aarhus Vands kloakanlæg og ligger i spildevandplanens kloakopland, kan den måske blive tilsluttet.

Du kan tjekke om vi kan forsyne din adresse med kloakstik her (Kommunens spildevandsplan). Her kan du også se om du eventuelt selv skal håndtere dit regnvand inde på grunden.

Til et enfamiliehus leverer vi som standart ø160 kloakstik til ejendommens matrikelskel.

Dine opgaver som bygherre

Hvis ejendommen kan tilsluttes, skal du eller din kloakmester ansøge om tilslutningen via vores hjemmeside.

Du skal betale tilslutningsbidraget til Aarhus Vand, når vi har lagt stik frem til ejendommens skel.

Inde på din grund skal alt arbejde med tilslutning til kloak udføres af en autoriseret kloakmester for din regning.

Aarhus Vands opgave

Vi behandler din ansøgning og giver dig besked, når kloakmesteren kan gå i gang med arbejdet.

Hvis ejendommen ikke kan tilsluttes

Hvis ejendommen ligger i det åbne land og ikke kan tilsluttes kloak, kan du læse mere her Spildevand på landet