Nyheder

Århus Stiftstidende har lavet en liste over de personer, man bør kende, hvis man vil forstå, hvordan Aarhus bliver formet. Med på listen er vores administrerende direktør, Karina Topp, og en del af begrundelsen er, at hvis vandet ikke fungerer, gør byen heller ikke.

Risiko for skybrud stiger i takt med klimaændringerne. Og med skybrud følger risiko for oversvømmelse af bygninger og infrastruktur. En nyudviklet AI-beredskabsmodel skal hjælpe os med at forudse risikoen for oversvømmelser og gøre det muligt at reagere i tide.

Fra 1. juni 2026 træder et nyt drikkevandsregulativ i kraft. Regulativet giver Aarhus Vands kunder overblik over regler, ansvar og vilkår for drikkevand og sekundavand.

Lattergas er næsten 300 gange mere klimaskadelig end CO2 og dermed den største klimasynder på et moderne renseanlæg. Et udviklingsprojekt mellem Aarhus Vand og Nissen Energy har bevist, at vi kan omdanne lattergas til energi i en gasmotor og eliminere den.

En ekspertgruppe anbefaler at sænke grænseværdien for nitrat i drikkevandet for at forebygge tilfælde af tarmkræft. I Aarhus ligger niveauet langt under både den nuværende og den foreslåede grænseværdi, og der er derfor ingen grund til bekymring.

Aarhus Kommune har i en ny kommuneplan udpeget en række vand- og naturparker, der kommer til at beskytte hovedparten af de områder i kommunen - både nu og i fremtiden, hvor drikkevandet dannes. Det er ambitiøst og en god nyhed for beskyttelsen af drikkevandet. Vand- og naturparkerne skal samtidig sikre, at Aarhus får mere biodiversitet, masser af rekreativ natur, beskyttelse af vandmiljøet og fangst af CO2.

Hvordan beskytter vi grundvandet i fremtiden? Vi har fået flere hundrede folkeskole-elevers gode idéer til netop dette ved DM i Fagene.

Et retvisende billede af metantab på renseanlæg er nødvendigt for en effektiv reduktion. Aarhus Vand beskriver metoder og resultater for metanmålinger sammen forsyninger i England og Australien i en artikel i Water Research X

Forbrugerne i Aarhus slipper for en prisstigning på den samlede regning for vand og spildevand i 2026, da vi fastholder den samlede pris på drikkevand og afledning af spildevand.

Med det nye stadion vil regnvandssøen Ødam modtage mere regnvand. Vi gør søen klar til dette ved at rense for slam, skidt og gamle cykler.

I disse måneder ligner Åby Park i Åbyhøj en stor byggeplads. Men blandt jordbunker og maskiner er et forvandlingsprojekt i gang. I foråret 2026 står en ny park klar med rislende bække, blomster og nye aktivitetsmuligheder.

Vi har i Aarhus Vand i samarbejde med Østjyllands Brandvæsen og Aarhus Kommune sløjfet næsten 2.000 brandhaner og fornyet omkring 400 brandhaner i kommunen. Gamle brandhaner udgør nemlig en risiko for forurening af drikkevandet. Med nedlæggelsen af de mange brandhaner er drikkevandssikkerheden i Aarhus derfor blevet forbedret. Samtidig har brandvæsnet fået en mere effektiv infrastruktur på brandhanerne. Det er en milepæl for Aarhus, som blev fejret torsdag d. 30. oktober hos Østjyllands Brandvæsen.

Forbrugernes stemmer er talt op, og resultatet af forbrugervalget er nu klart. De to siddende forbrugerrepræsentanter genvælges til Aarhus Vands bestyrelse for en ny fireårig periode.

På mere end 40 procent af vores drikkevandsdannende områder sprøjter landbruget stadig med pesticider. Det fastslår Dagbladet Information i en artikel. I Aarhus er tallet 45 procent, og det tydeliggør behovet for at beskytte fremtidens drikkevand.

Vand- og spildevandselskaber bliver tvunget til at udskyde – og i værste fald – undlade investeringer i klimasikring og vandmiljø, fordi lovgrundlaget, der regulerer vandselskabernes økonomi, ikke er fulgt med tiden.

I forbindelse med stadion-byggeriet i Aarhus etablerer Aarhus Vand en ny og større regnvandsledning for bedre at kunne håndtere store regnmængder fra et område med en større bygningsoverflade.

Vi har reduceret CO2 betydeligt ved at have et minimalt energiforbrug og producere egen grøn energi til vores drift. Lattergas og metan er de mest klimabelastende gasser og vi minimerer disse ved konstant at optimere vores processer og afprøve ny teknologi, som kan hjælpe os på vej.

Store regnvandssøer ved Viby Renseanlæg skal opsamle regnvandet fra hele Viby-området og fremtidssikre, at ejendomme, erhverv og veje ikke oversvømmes ved kraftige regnskyl. Nu er vi i gang med at grave ud til den første sø i området mellem Aarhus Syd Motorvejen og Viby Renseanlæg.

Større regnmængder i fremtiden udfordrer vores kloaksystem. I Viby var eksisterende kloak for lille og en ny vandvej er skabt. Lige nu borer vi derfor et stort betonrør ind under jern- og letbanen i Sønderhøj for at skabe plads til vandet.