Skolebesøg
Besøg på vores anlæg understøtter undervisningen i fagene natur/teknik, fysik/kemi, biologi og geografi og de fællesfaglige fokusområder i naturfagene.
Vi har fokus på at tilrettelægge besøget, så I både får en overordnet ramme for vandværkets eller renseanlæggets betydning for det menneskelige vandkredsløb, og så I får et indblik i driften og de spændende historier som knytter sig til arbejdet med vand.
For at få mest muligt ud af besøget opfordres klassen derfor til at forberede sig til besøget. Vi anbefaler, at I arbejder med vandetsvej.dk, Det Blå Guld eller andet materiale, som giver en introduktion til emnerne.