Besøg på anlæg
Velkommen til et kig ind i vores verden af vand. Gennem engagerende rundvisninger på vandværk og renseanlæg, får I indblik og viden om arbejdet med vandkredsløbet, lige fra grundvand hentes op af jorden, til I modtager drikkevandet hos jer, og til det er renset og ledt tilbage til vandmiljøet. Vi tilbyder gratis rundvisninger på vores vandværker og renseanlæg til alle uddannelsesinstitutioner i Aarhus Kommune.
Det er vigtigt for os, at I som gæster får en forståelse for, hvordan de enkelte anlæg fungerer, men også at I hver især kan se jer selv som en del af det samlede vandkredsløb. Vores fortællinger vil derfor både have et teknisk fokus og et fokus på den brede fortælling om menneskers påvirkning af vandkredsløbet, og hvad vi kan gøre for at minimere det aftryk, vi sætter på vores omgivelser.