Når du har fået påbud om forbedret spildevandsrensning

Få overblik over dine muligheder og næste skridt

Hvis din helårsbolig ligger i et område uden kloak, og kommunen har givet dig et påbud om at forbedre rensningen af dit spildevand (fx nedsivning), skal du tage kontakt til en autoriseret kloakmester.

Kloakmesteren kan gennemgå din ejendom og komme med et forslag og et tilbud på en spildevandsløsning, der lever op til påbuddet.

Hvis du ikke ønsker at benytte dig af kloakmesterens tilbud om en løsning, kan du i stedet vælge at blive kontraktligt medlem af Aarhus Vands kloakforsyning.

Hvad indebærer et medlemskab?

  • Aarhus Vand står for at etablere, drive og vedligeholde en spildevandsløsning, som opfylder kravene i påbuddet
  • Aarhus Vand står for prøvetagning og analyser på afløbet fra spildevandsløsningen

  • Aarhus Vand sørger for tømning af bundfældningstanken én gang årligt.

  • Medlemskabet indgås ved en skriftlig aftale, som skal underskrives af Aarhus Vand og dig som boligejer

Hvem kan få tilbuddet?

Tilbuddet gælder kun ejere af helårsboliger, der leder almindeligt spildevand fra husholdningen ud.
Det gælder ikke erhvervsejendomme eller fritidshuse.

Hvad koster det?

Når du bliver kontraktligt medlem, skal du betale:

  • Et tilslutningsbidrag for spildevandskloakering

  • En årlig vandafledningsafgift, som beregnes ud fra dit vandforbrug og fastsættes efter gældende takster (ligesom hvis dit hus var tilsluttet den offentlige kloak)

  • Spildevandsafgift til staten. Taksten afhænger her af, hvilken renseløsning der etableres
  • Løbende udgifter til strøm og evt. vand, der bruges til at drifte spildevandsløsningen

  • Udgiften til at få ændret i ejendommens elforsyning, herunder ændringer i eltavlen

Hvad skal du selv sørge for?

Som ejer vil du være ansvarlig for at:

  • Betale og udføre eventuelle ændringer af kloakledninger på din egen grund

  • Forsikre spildevandsløsningen gennem din egen forsikring
  • Etablere og vedligeholde en ny bundfældningstank samt vedligeholde kloakken på ejendommen

 

Kontakt os og hør mere

 

Læs vores betingelser