Spørgsmål og svar om det nye renseanlæg, Aarhus ReWater

Kapaciteten vil inden for få år være opbrugt på de nuværende anlæg på grund af stor befolkningstilvækst i byen, og anlæggene er nedslidte. Det er en erkendelse, der er arbejdet med siden 2005, hvor der gennem adskillige analyser er regnet på, hvilken fremtidig struktur for spildevandsrensning i Aarhus, der vil være den mest optimale: enten at udvide på de eksisterende anlæg – eller at centrere og udvide få centrale anlæg.  

Derfor er det via spildevandsplanlægningen i Aarhus Kommune besluttet, at den fremtidige struktur i Aarhus er et udvidet Egå Renseanlæg, hvilket allerede er sket, og et nyt Aarhus ReWater.

På baggrund af en lang række undersøgelser og analyser kan vi konstatere, at denne placering er den bedste. Vand løber nedad og en oplagt placering af et renseanlæg er for enden af et vandløb. ReWater placeres nederst i det område, hvor Aarhus Å rammer bugten. Det er der, de nuværende ledningsanlæg, fra en meget stor del af Aarhus Bugt, ender. Og det vil være meget dyrt og omfangsrigt for hele Aarhus by at ”vende” ledningerne til et andet sted. Dette er blevet undersøgt i såkaldte strukturanalyser. En alternativ placering vil kræve, at vi graver en stor del af byen op for at etablere nye ledninger.

Der er simpelthen dårlig plads, og anlæggene er meget nedslidte. Den bedste måde at fremtidssikre teknologi, så vi kan være leveringsdygtige i nødvendig spildevandsrensning - også i fremtiden – er at bygge et nyt. Det er desuden også billigere end at udbygge de eksisterende og nedslidte anlæg, hvilket vi allerede har gjort i en årrække. Det understreger nødvendigheden med ny infrastruktur.

Der er tre måder, hvorpå man kan håndtere havbund, der skal flyttes i forbindelse med byggeri på havbunden og i forbindelse med naturlig sandvandring.

Den første mulighed er at flytte havbundsmaterialet rundt i det eksisterende område på havbunden.

Den næste er at bruge det som landopfyldning, eller man kan bringe det på land, hvor det drænes og håndteres.

En tredje mulighed er at ”klappe” det, hvilket betyder, at man flytter havbundsmateriale til et helt andet område.

Forskellen mellem første og tredje mulighed angår kvaliteten af det havbundsmateriale, der skal flyttes. I den første mulighed er materialet så rent, at det umiddelbart kan flyttes rundt i området. I den tredje mulighed er materialet ikke helt rent – måske er det lettere forurenet – så det skal lægges eller ”klappes” på udvalgte pladser.

Miljøstyrelsen vurderer, at i forbindelse med Aarhus ReWater er klapning – altså den tredje mulighed - den bedste løsning ud fra en række kriterier. Dette udelukker dog ikke, at vi undersøger andre alternativer.

Ifm. med vores dialog med Miljøstyrelsen har styrelsen anbefalet dette sted. Dette udelukker dog ikke, at vi undersøger andre alternativer.

Man kan bruge det som landopfyldning. Eller man kan bringe det på land, hvor det drænes og håndteres.

Det har selvfølgelig nogle konsekvenser ift. miljø, CO2, økonomi og tidsforlængelse. Se også svar omkring håndtering af havbund, der skal flyttes.

Et nyt renseanlæg er en nødvendighed, som har været planlagt siden 2005. Vi kan godt forstå, hvis mange har glemt eller overset, at anlægget har være planlagt i så lang tid. 

Byrådet har allerede taget stilling til to mulige placeringer, som opfylder kravene til både eksisterende rørføring og en havnær placering, som sikrer et godt havmiljø.

I 2023 er placeringsforslagene blevet fastholdt som en del af det politiske forlag om havneudvidelsen. 

Det vil betyde en alvorlig forsinkelse af byggeriet, fordi der så skal gennemføres nye VVM-undersøgelser.

Vi tror på, at vi kan drage læring af forslag fra foreninger, organisationer og mange andre til vores arbejde med det nye renseanlæg. Og vi tror også, at byrådet og borgerne kan have glæde af forslagene, inden den offentlige høring går i gang. En bred vidensindsamling vil styrke både høringsprocessen og det politiske beslutningsgrundlag.

Både hovedforslaget og alternativet ligger inden for de sigtelinjer, som Aarhus Kommune har vedtaget i et politisk forlig om havneudvidelsen.

Helt konkret vil vi sørge for at lave visualiseringer, som viser, hvordan udsigten bliver – både til det ene og det andet forslag. Visualiseringerne vil både komme her på hjemmesiden, blive udstillet hos Aarhus Vand i Viby og blive vist ved åbne møder med borgerne.

Hovedforslaget er det mest optimale i forhold til vandmiljø, CO2-udledning, økonomi og tidshorisont. Desuden er der i hovedforslaget indtænkt et rekreativt område til byens borgere.

Med de gode arkitektoniske rammer, der bliver skabt af Henning Larsen, vil Aarhus ReWater blive et nyt vartegn, der udover sin primære funktion - at rense aarhusianernes spildevand - vil tilføre byen et nyt oplevelsessted og en flot ny udsigt over Aarhus-bugten. Det vil derudover binde områderne bedre sammen med en ny promenade.

Vi kan godt forstå, at mange - med denne placering - har en holdning til projektet. Det tager vi alvorligt. Ved at være i dialog med foreninger og organisationer med interesse for byens udvikling får vi svar på: Hvad er deres viden, erfaringer samt bekymringer og gode råd i forbindelse med etableringen af Aarhus ReWater?

Vi har derfor holdt en række møder med disse foreninger og organisationer. Vi vil også invitere til møder med borgerne, så de kan få viden om det nye renseanlæg og stille spørgsmål allerede inden den offentlige høring. Det er jo byen, som får et nyt renseanlæg, så det er vigtigt at høre fra borgerne.

Det er hele byens renseanlæg, og derfor har alle i princippet glæde af at kende til både viden, bekymringer og forslag.

Så længe bl.a. placeringen ikke er fastlagt, kan vi ikke komme med et konkret tal for, hvor meget vandprisen vil stige for den enkelte aarhusianer. Men vi arbejder på en finansiering, der betyder, prisstigningen bliver så lille som mulig.

Store dele af det nye renseanlæg vil blive tilgængelig for offentligheden, og det vil i hovedforslaget blive udformet som et rekreativt bakkelandskab, hvor anlægget integreres med indkig til renseprocesserne. Anlægget vil være helt overdækket og derfor ikke give lugtgener.

Tangkrogen forbliver i store træk som den er, men Aarhus ReWater vil - igen i hovedforslaget - være med til at forlænge kysten ved at danne en kystpromenade med udsigt over Aarhus Bugt. Det gør, at man kan gå fra Tangkrogen, hen til Aarhus Havn og Sydhavnen. Så frem for, at turen stopper ved Marselisborg Lystbådehavn, vil man nu få et helt nyt rekreativt område som attraktion.

Som et resultat af den samlede planlægning for området vil det nuværende Marselisborg Renseanlæg blive nedlagt, og der vil komme en ny samlet løsning for området, som også indbefatter en udvidelse af lystbådehavnen og et forbedret p-pladsareal.

Ja, det er vigtigt for os, at al naturværdi bevares, og at vi endvidere tilføjer ny natur med rekreative elementer – til gavn for biodiversiteten og for at skabe et nyt åndehul for aarhusianerne.

Det vil blive taget alle forholdsregler, så lugt- og støjgener reduceres. Det er vigtigt for os, at der ikke er gener. Det er også en central del af miljøkonsekvensberegningerne for projektet. Bl.a. vil anlægget i store træk blive overdækket for at mindske støj og lugtgener.

Ja, det vil den. I lighed med andre byggerier. Men Aarhus Kommune vil sørge for at koordinere de forskellige projekter, så påvirkningen bliver så minimal som muligt.