Placering af det kommende renseanlæg

Renseanlægget Aarhus ReWater indgår i en helhedsplan for Tangkrogen, og byrådet i Aarhus har tidligere besluttet sig for to mulige placeringer af det nye anlæg i dette område. Byrådet har i juni 2025 besluttet, at Aarhus Vand alene skal arbejde videre med det såkaldte hovedforslag.

Helhedsplanen for Tangkrogen rummer, udover et nyt renseanlæg, en udbygning af Marselisborg Lystbådehavn og bedre adgangs- og parkeringsforhold for området.

Det er tanken, at renseanlægget skal være med til at skabe sammenhæng mellem byen, havnen og vandet. Arkitektfirmaet Henning Larsen har ud fra de to mulige placeringer tegnet to forskellige forslag til renseanlæggets bygninger og omgivelser.

Byrådet har på et byrådsmøde d. 10. juni 2025 besluttet, at Aarhus Vand alene arbejder videre med det såkaldte hovedforslag, mens det andet forslag - Alternativ 2 - droppes.

Der er den forskel på de to forslag, at renseanlægget i hovedforslaget bliver en del af et rekreativt område i forbindelse med en udbygget lystbådehavn. I det alternative forslag ville renseanlægget blive placeret i et erhvervsområde ved Aarhus Havn.

Placeringsmuligheder Rewater
Placeringen af det kommende renseanlæg bliver ved 'hovedforslaget'. Tidligere har også placeringen ved 'alternativ 2' været i spil..

Hovedforslag

Højderyggen Birdeye
Visualisering: Henning Larsen

Fakta om hovedforslag:

  • Arealbehov renseanlæg: 12 hektar
  • Nuværende renseanlæg: 2,5 hektar
  • Yderligere indvindingsbehov: 9,5 hektar