Aarhus Kommune har i en ny kommuneplan udpeget en række vand- og naturparker, der kommer til at beskytte hovedparten af de områder i kommunen - både nu og i fremtiden, hvor drikkevandet dannes. Det er ambitiøst og en god nyhed for beskyttelsen af drikkevandet. Vand- og naturparkerne skal samtidig sikre, at Aarhus får mere biodiversitet, masser af rekreativ natur, beskyttelse af vandmiljøet og fangst af CO2.
Drikkevandet i Aarhus er ligesom i resten af landet truet af forurening med miljøfremmede stoffer, blandt andet rester af sprøjtegift fra landbruget. I Aarhus er en tredjedel af vores vandboringer ramt.
Problemet er, at man med de tiltag, der er lavet indtil nu, ikke har fået beskyttet grundvandet godt nok mod miljøfremmede stoffer. En rapport fra Miljøministeriet i januar i år viser, at kun cirka 1,5 procent af de områder i landet, der er behov for, er blevet beskyttet. Rapporten konkluderer, at fremtidens drikkevandsforsyning derfor er alvorligt truet af forurening, og at den nuværende beskyttelse er utilstrækkelig.
Rapporten fra ministeriet beskriver, at der er ca. 200.000 hektar sårbare grundvandsdannende områder på landbrugsjord i Danmark, og den peger på, at den bedste og billigste løsning for samfundet er et sprøjteforbud på disse sårbare grundvandsdannende områder. Hvis man ikke får beskyttet områderne, vurderer ministeriet nemlig, at udgifterne til rensning af drikkevandet vil løbe op på mellem seks og 18 milliarder kroner om året.
Dette ligger helt i tråd med den strategi, som vi her i Aarhus har lagt for drikkevandsbeskyttelsen. Her er tilgangen nemlig at ’forebygge fremfor at helbrede’. Det betyder, at vi ønsker at friholde de drikkevandsdannende områder helt for sprøjtegift og andre miljøfremmede stoffer for at undgå at skulle rense drikkevandet.
Konkret har Aarhus Kommune udpeget en række vand- og naturparker rundt om Aarhus. Parkerne vil beskytte hovedparten af de drikkevandsdannende områder uden for byerne. Det skal ske ved at omdanne landbrugsarealer til skov og natur og genskabe en naturlig hydrologi, som - udover at give en varig beskyttelse af drikkevandet - vil bidrage til at skabe rekreative områder og styrke biodiversiteten. De drikkevandsdannende områder inde i byerne skal bl.a. beskyttes gennem kampagner, der skal få boligejerne til at droppe sprøjtegift.
Vi har indtil nu beskyttet ca. 1.500 hektar af de drikkevandsdannende områder gennem frivillige aftaler med lodsejere om at stoppe brugen af sprøjtegift og gennem naturprojekter med staten, Aarhus Kommune og private aktører. For at komme helt i mål er det af meget stor betydning, at Aarhus Kommune har vedtaget en ny kommuneplan gældende for de næste syv år med den ambition, at en tredjedel af kommunen skal omlægges til natur, en tredjedel er by, og den sidste tredjedel udgøres af landbrug.
Vand- og naturparkerne, som kommunen har udpeget, skal friholdes for landbrug og byudvikling til fordel for natur og skov. Hovedparten af de drikkevandsdannende oplande til vandværkernes indvinding i Aarhus ligger inden for disse vand- og naturparker.
Det er et stort skridt i den rigtige retning for drikkevandsbeskyttelsen i Aarhus. For kommuneplanen er en overordnet ramme, der forpligter byrådet til at prioritere rent vand, mere natur og øget biodiversitet over erhvervshensyn. Det baner vejen for, at vi i partnerskab med kommunen, staten og private kan beskytte drikkevandet varigt gennem oprettelse af natur.
På kortet er kommunens udpegning af vand- og naturparker vist med grønt. De drikkevandsdannende områder, som skal beskyttes gennem etablering af natur og skov, er vist med en blå ramme.