Leder: Klimasikring og investeringer i vandmiljøet udskydes og droppes på grund af utidssvarende lov

Af Karina Topp, CEO Aarhus Vand, og Ulrik Ørts, CFO Aarhus Vand

I Thomas Vinterbergs dramaserie ’Familier som vores’ bliver konsekvenserne af klimaforandringerne for os danskere sat på spidsen: Oversvømmelser på grund af ekstrem nedbør gør det i en ikke så fjern fremtid umuligt at bo i Danmark. Derfor bliver befolkningen af staten tvunget til at forlade landet som klimaflygtninge, inden byerne opsluges af vandmasserne.

Serien beskriver en situation, som er ekstrem, og som derfor tvinger de danske politikere til at tage det ultimative og mest ekstreme virkemiddel i anvendelse – nemlig at nedlægge landet og sende befolkningen væk. Det er vildt - og heldigvis langt fra virkeligheden.

Reglerne er ikke fulgt med tiden

Men så alligevel ikke længere fra virkeligheden, end at vi allerede nu oplever, at der er områder i Danmark, som er uegnede til bebyggelse og beboelse på grund af risiko for oversvømmelser af ekstrem regn fra oven, grundvand der pibler op på terræn og stormflod fra havet. Arkitekter er derfor begyndt at tegne huse på pæle som i Venedig, og ingeniører og rådgivere har sammen med kommuner og vandselskaber travlt med at gentænke vores byer, så der bliver skabt plads til de voldsomme vandmængder. Samtidig står vandselskaberne over for massive investeringer som følge af skærpede krav til udledning af renset spildevand i vandmiljøet, bl.a. med krav om rensning for miljøfremmede stoffer i spildevandet.

Løsningerne er bl.a. kæmpestore underjordiske bassiner, kilometerlange skybrudstunneller og udskiftning af hele kloaknettet i vores byer til et tostrenget rørsystem til regnvand og spildevand. Derudover kommer vi til at udvikle nye løsninger til håndtering af terrænnært grundvand i de kommende år.

Det er nødvendige løsninger, der skal til, for at vi kan undgå oversvømmelsesskader og overløb af spildevand til vandmiljøet. Og det er løsninger, som kræver store investeringer, hvilket er sagens kerne. For den lov, der definerer vandselskabernes indtægtsgrundlag, har slet ikke fulgt med tiden.

Vandselskaber tvinges til at udskyde og droppe klimaprojekter

Loven blev skabt i 2010 som sikring af, at landets vandselskaber som monopoler blev pålagt en stram indtægtsramme og et effektiviseringspres. Det er en rimelig og hensigtsmæssig model, at vandselskaberne er underlagt en økonomisk regulering, som sikrer, at de bliver drevet effektivt. Men det er et stort problem, at den økonomiske regulering ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at vandselskaberne står – ikke bare overfor, men midt i – milliardinvesteringer i klimasikring af vores byer.

Den nuværende økonomiske regulering er baseret på status quo, hvor vandselskabernes opgave blot er at opretholde den nuværende forsyning, herunder at lave løbende reinvesteringer. Men når klimaet ændrer sig voldsomt, eller der kommer skærpede miljøkrav, og vandselskaberne derfor skal investere betydelige summer i nye løsninger, virker modellen ikke længere.   

Resultatet er, at vandselskaberne bliver tvunget til at udskyde – og i værste fald – undlade investeringer, selvom borgerne har et stort ønske om disse tiltag, og samfundet har et stærkt behov for det.

Radikale problemer kræver radikale løsninger

Vi har i Aarhus Vand sammen med vores brancheorganisation DANVA og andre vandselskaber gjort både politikere og ministerielle embedsmænd opmærksom på, at den økonomiske regulering af vandsektoren bør ændres radikalt. For det er radikale problemer, vi skal løse med loven som vores ramme.

Vi har i vandselskaberne brug for en mere enkel og generisk ramme, der gør, at vi kan fremtidssikre vores vand- og spildevandshåndtering. Vi laver mange infrastrukturinvesteringer, som har en levetid på op til 75 år, så vi er nødt til at kunne lave en fremskrivning af, hvordan vores økonomi ser ud på langt sigt. Vi skal have en sikkerhed for, at de investeringer, vi foretager, rent faktisk er mulige at finansiere over taksterne over tid.

Vandselskaberne skal involveres

Vi oplever i høj grad at blive lyttet til og inddraget af det vandreguleringsudvalg, der af staten har fået til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan reglerne og vandselskabernes økonomiske ramme kan forbedres. Vandreguleringsudvalget blev nedsat af regeringen i maj 2024 for at sikre en fremtidssikret og bæredygtig vandsektor.

Udvalget afleverede før sommerferien sin første rapport med delanbefalinger til den fremtidige økonomiske regulering af vandselskaberne. Rapportens analyse af selskabernes udfordringer rammer spot on. Der bliver i anbefalingerne beskrevet en forbedret model for vandselskabernes indtægtsramme, der lægges op til mindre bureaukrati, færre dokumentationskrav og mere tillid. Der er således mange gode takter i rapporten.

I Aarhus Vand vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at anbefalingerne bliver udmøntet i økonomiske rammer, der i tilstrækkelig grad giver os og landets øvrige vandselskaber økonomisk råderum til at tackle de udfordringer, Danmark står overfor. Det gælder især klimaforandringerne, beskyttelse af drikkevandet mod pesticider og rensning for miljøfremmede stoffer i spildevandet.

Men hvis det skal lykkes, kræver det, at vandbranchen og embedsværket, der skal udmønte anbefalingerne, arbejder tæt og åbent sammen. Selvom Vandreguleringsudvalget har udarbejdet en forbedret model til økonomisk regulering af vandsektoren, vil der være mange stilleskruer og parametre, som individuelt og samlet har afgørende betydning for, om de økonomiske rammer bliver tilstrækkelige. Mindre justeringer i loven rækker ikke. Loven skal tænkes helt anderledes, og det er nu, vi har chancen.

Vandselskabernes involvering i den sidste del af Vandreguleringsudvalgets arbejde og frem mod implementering i lov og bekendtgørelse er derfor helt afgørende for at nå i mål med de gode intentioner i lovreguleringen. Sammen kan vi sikre, at ’Familier som vores’ forbliver fjernsynsunderholdning og ikke dansk virkelighed.

Fakta om Vandreguleringsudvalgets opgave

Vandreguleringsudvalget blev nedsat af regeringen i maj 2024. Formålet med Vandreguleringsudvalget er:

• At analysere og vurdere den nuværende økonomiske regulering af vandsektoren, herunder drikke- og spildevandsselskaber, og komme med anbefalinger til en ny og mere tidssvarende regulering.
• At sikre stabile og rimelige forbrugerpriser, samtidig med at selskaberne kan investere i nødvendige tiltag som klimatilpasning, miljøbeskyttelse og ny teknologi.
• At fremme effektivitet og sektorkobling, fx med energisektoren (overskudsvarme, biogas), og understøtte genbrug af ressourcer og rensning for miljøfremmede stoffer.
• At tage hensyn til miljø, klima, sundhed og forsyningssikkerhed i den fremtidige regulering.

Udvalget består af eksperter fra universiteter, rådgivningsvirksomheder og erhvervslivet, og dets arbejde er opdelt i to faser. Første fase blev afsluttet med en delrapport lige før sommerferien, og den endelige rapport med anbefalinger forventes efter to år.