Forstå din regning

Login

Hvad er din situation?

Vi har lavet en regningsguide til dig, der har modtaget en opgørelse inkl. en aconto regning, og en til dig, der kun har modtaget en aconto regning.

Opgørelsen er en årlig regning, hvor dit faktiske forbrug af vand og/eller afledning af spildevand bliver gjort op. En aconto regning er en foreløbig regning, hvor du betaler et skønnet beløb på forhånd.
Mobiltelefon

Tilmeld din regning til Betalingsservice

Du kan tilmelde din regning til Betalingsservice for nemmere betaling og lavere gebyr.

Du tilmelder din regning via din netbank eller ved at logge ind på Min Side.

Bemærk, at din regning først bliver betalt via Betalingsservice, når den fremgår af din betalingsoversigt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal jeg betale?

De fleste af vores kunder modtager tre regninger om året. De to af regningerne er acontoregninger, og den sidste er en opgørelse for året inklusiv en acontoregning.

Hvad gør jeg, hvis mit forventede forbrug ændrer sig?

Du kan kontakte os og oplyse det forventede forbrug. 

Husk at oplyse: 

  • Dit navn.
  • Adresse for forbrugsstedet.
  • Årsagen til ændringen. 

Send en mail til kunde@aarhusvand.dk.

Hvad betyder acontobetaling?

Acontobetaling betyder, at du betaler delvist forud. 

Hvordan får jeg refusion efter et skjult brud?

Hvis du har et brud på en skjult vandinstallation, kan du søge om refusion af vand og vandafledning.

For at få refusion skal følgende betingelser være opfyldt

  • Skaden skal være sket på en vandinstallation, der er skjult
  • Vi yder kun refusion for brud i boliger jf. BBR-oplysninger
  • Skaden skal være udbedret af en autoriseret VVS-installatør
  • Vandet må ikke være ledt til kloakken
  • Ansøgningen skal være Aarhus Vand i hænde senest 1 år efter, at vandspildet er konstateret
  • Du skal have aflæst og indberettet boligens årlige vandforbrug 3 år tilbage. Det normale forbrug udregnes som et gennemsnit af de seneste 3 års forbrug med samme ejer/bruger
  • Der kan ydes refusion tilbage til datoen for seneste opgørelse
  • Du skal have gjort, hvad du kunne for at stoppe vandspildet hurtigst muligt
  • Rørbruddet må ikke kunne vurderes at være forsætligt eller groft uagtsomt
  • Ejere skal, ved en eventuel godkendelse af refusion, tilbagebetale den retmæssige del til lejere
  • Der er en selvrisiko på 300 m3 pr. boligenhed/lejemål ud over ejendommens normale vandforbrug. Det vil sige, at du selv skal betale for dit normale forbrug plus selvrisikoen.
  • For at få refusion skal du udfylde vores ansøgningsskema. Her skal du beskrive, hvad der skete, og den vvs-installatør, der har repareret skaden, skal skrive, hvad der er blevet udbedret
  • Der ydes kun refusion én gang for samme årsag

Læs mere og hent ansøgningsskemaet her

Hvordan kan jeg spare på vandet? Se vores spareråd

Bad og toilet

  • Hold øje med om toilettet løber. Et toilet der løber, med uro på overfladen, kan bruge mere end 400 m³ om året, hvilket svarer til cirka 20.000 kr.
  • Skift dit gamle toilet ud med et to-skyls toilet. Det kan mere end halvere dit vandforbrug til toiletskyl. Hvis du ikke ønsker at udskifte dit gamle toilet, findes der i stedet indsatser til gamle toiletter, som kan nedbringe vandforbruget til toiletskyl.
  • Hold øje med om din vandhane drypper. En vandhane der drypper hurtigt, kan bruge mere end 30 m³ om året, hvilket svarer til cirka 1.500 kr.
  • Tag korte brusebade. Tag brusebad i stedet for karbad og begræns længden af dine brusebade. Du kan også lukke for bruseren, når du sæber dig ind.
  • Skift din almindelige bruser ud med en sparebruser.
  • Luk for vandet, når du børster tænder.
  • Anvend et-grebs armaturer. Du opnår hurtigt den ønskede vandtemperatur, og du kan lettere huske indstillingspunktet.
  • Anvend et armatur med såkaldt turboeffekt - især til håndvaske og køkkenvaske. Når du åbner for hanen, kommer der ikke så meget vand ud. Har du derimod brug for at tappe meget vand, løftes grebet, og vandstrømmen bliver ca. fordoblet. Det vil sige, at du sparer i det daglige, men du kan få store mængder vand, hvis det er nødvendigt.
  • Installér perlatorer (luftiblandere) på dine vandhaner.

Køkken

  • Læg en flaske med vand i køleskabet i stedet for at lade vandet løbe til det bliver koldt.
  • Brug en balje når du vasker op i hånden eller skal rense dine grøntsager.
  • Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op inden start.

Have

  • Hvis du vander have, er det mest bæredygtigt at gøre det tidligt om morgenen eller sent om aftenen.
  • Brug opsamlet regnvand til havevanding.
  • Vand kun haven, hvis det er helt nødvendigt.
  • Brug vandkande i stedet for slange.