Den perfekte blanding mellem det håndværksmæssige og det at være udendørs er tilstede for Anders Kunzendorf i jobbet som vandforsyningsoperatør.
Anders Kunzendorf er uddannet VVS og energispecialist. Arbejdet som operatør i en vandforsyning er kun job nr. to i hans liv, men en retning som han bevidst valgte at gå.
Jeg søgte efter et job, hvor jeg kunne udvikle mig og hvor det ikke bliver det samme resten af livet.
VVS og et job i vandforsyningen er forskellige fra hinanden. Fordelen for den 26-årige operatør er, at han er god til at anvende værktøj. Og så fik han en grundig oplæring hos Aarhus Vand.
”Der blev lagt en månedsplan for mig, hvor jeg prøvede lidt forskelligt. Nogle viste mig vandbrønde og ventiler og andre, hvordan man laver et brud. Der er ro til at komme ind i tingene og det er guld værd,” siger Anders Kunzendorf.
Anders startede en torsdag, hvor han fik et rundstykke med sin personaleleder og en blomst. På den måde følte han sig vel-modtaget den første dag. Han er en del af et team på 16 personer, som vedligeholder drikkevandssystemet.
Vi er en god blanding af både yngre og ældre medarbejdere i teamet. Vi er forskellige steder i livet, men det har jeg det meget godt med.
Jobbet lige nu består i fornyelse af vandledninger og at koble disse til stik ind til husene. Han stukker i den forbindelse vandledninger sammen i rette længder. Ved byggemodning etablerer han infrastrukturen fra bunden.
Der er entreprenører til stede, som hjælper med gravearbejdet og kollegaer hjælper også især, når Anders skal håndtere store rør, er de altid flere om opgaven. Arbejdet foregår altid udendørs. Men om fredagen møder han ind på kontoret, hvor der er rundstykker og afdelingsmøde.
Jeg er et ude-menneske og sejler i min fritid og er i hjemmeværnet. Jeg brænder for blandingen i dette job mellem det håndværksmæssige og muligheden for at være udendørs.
På sigt vil det være muligt for Anders også at beskæftige sig med brud og lækagesøgning. Dette kan også bringe ham til Aarhus Vands projekter i Ghana eller Sydafrika. Han udtrykker selv, at det betyder meget, at han kan se forskellige veje i sit job ved Aarhus Vand.