Sådan kan du gøre en forskel

Vandforbrug

En bæredygtig hverdag

Klimaforandringer, befolkningsvækst, sprøjtemidler. Der mange problemer der truer vores drikkevandsressource, miljøet og herved også vores og fremtidige generationers sundhed. De mange udfordringer kræver først og fremmest at politikere og virksomheder skaber nye løsninger. Som en af Danmarks førende vandselskaber er vi allerede godt i gang og arbejder med flere projekter der skal sikre fremtidens Aarhus. Men som forbruger er der også meget, du kan gøre i dagligdagen for passe på vores lokale vandmiljø, værne om det rene drikkevand og reducere dit klimaaftryk.

Vandhane

Sådan kan du spare på vandet i dit hjem

Bad, toiletskyl, madlavning og tøjvask. Vi bruger vand i vores hjem hver eneste dag. Men vores vand er en dyrebar ressource, og det tager mange år for regnvandet at sive ned til grundvandet, så vi kan producere nyt drikkevand. I Danmark bruger hver person i gennemsnit 98 liter vand pr. dag. Du kan derfor med fordel kigge på dine vandvaner, hvis du gerne vil mindske dit forbrug og spare på vores drikkevandsressource.
VPU Have

Spar på vandet i sommervarmen

Tørken er over os og mange af os tyr til mere vanding for at holde have og krukker flotte. I vores FAQ kan du læse gode tips til, hvordan du kan spare på vandet i sommervarmen.

Vi har i Aarhus Vand gode mængder vand til vores kunder under tørken og udsteder ikke vandingsforbud, men opfordrer til at bruge vandet fornuftigt.
_C0P0297.JPG

Beskyt din bolig mod sne og smeltevand

Selvom, at sneen kan være smuk og bringe glæde i den mørke vintertid, skal man alligevel passe lidt på. Vand og kulde bliver nemt fanget på dit tag, vandledninger og murer og kan lave alvorlige skader på din bolig, hvis du ikke reagerer.

Få at undgå skader, har vi i vores FAQ samlet nogle gode råd til at tackle sne og smeltevand, så du kan beskytte din bolig mod skader.
Banner Martin Have AI Sprojtefri2024

Sprøjtefri have

Da flere drikkevandsboringer ligger i eller tæt ved byområder, kan sprøjtegifte fra haver sive ned i grundvandet. Ved at droppe brugen af sprøjtegift kan du være med til at beskytte vores sunde og rene drikkevand.

Læs mere om sprøjtefri have her
Kunder Børnikøkken Textvisual Aarhusvand

Skån afløbet og kloaken

Som forbruger kan du gøre en stor forskel ved at tænke over, hvad du skyller ud i vores fælles kloaksystem. Hvert år fjerner vi i Aarhus alene mere end 100 tons affald, som slet ikke hører til i spildevandet. Det skaber store udfordringer, fordi affaldet skaber propper i afløbet både hjemme hos forbrugerne og ude på vores renseanlæg. Det belaster os alle økonomisk, da der skal bruges ekstra ressourcer på at rense spildevand og reparere anlæg. På samme tid belaster det også miljøet og udfordrer badevandskvaliteten, da affaldet gør skade på de systemer, som sørger for at kemikalier ikke ryger videre ud i havet.
Rør Bygge Textvisual

Undgå drikkevandsforurening under byggeprojekter

Under byggeprojekter skal der etableres en tilbagestrømningssikring. Sikringen er en ventil, som hindrer, at vand inde fra installationen løber tilbage ud på vores fælles ledningsnettet og på den måde er skyld i en forurening i drikkevandsledningen.
Hero banner - 1920x650 px.png

Spar på plasten

CO2-udledningen fra produktionen af en plastflaske er ca. 750 gange højere end en liter postevand fra vandhanen. Samtidigt betaler man 1.000 gange mere, når man køber en flaske kildevand til 10 kr., end når man fylder drikkedunken med postevand. Vand fra hanen koster nemlig kun 1 øre pr. ½ liter, og i Aarhus har vi noget af det sundeste og mest velsmagende vand i verden. Og hvis du ikke har fået fyldt flasken hjemmefra, kan du slukke tørsten ved en af byen vandposter, som Aarhus Vand har opsat rundt omkring i byen i samarbejde med Aarhus Kommune.

Find en vandpost