Publiceret: 12. feb. 2024

Klar til WaterBeat

Her finder du en vejledning til at blive klar til din digitale WaterBeat-vandmåler.

Der skal være en myndig til stede, når vi kommer på besøg.


Forberedelse til udskiftning af vandmåler


• Du skal på forhånd undersøge, om lukkeventilerne ved måleren virker, da vi skal lukke for vandet for at skifte måleren.
• Du skal sikre, at der er frit omkring måleren, og at installationen er vedligeholdt og i god stand, bl.a. uden rust og tæringer.
• Se hvordan du gør klar i pjecen ”Sådan gør du klar til montørbesøg”, som følger med dette brev eller se en kort video på vores hjemmeside aarhusvand.dk ved at søge på ”montørbesøg” eller klik HER.


Efter udskiftning af måleren, skal du lade vandet løbe nogle minutter.


Placering af kommunikationsmodul

Ved valg af løsning 1 - Digital måler med kommunikation - timeværdier hvert døgn, er det indbygget i måleren.

Ved valg af løsning 2 - Digital måler med ekstern kommunikationsmodul med SIM kort - timeværdi hver time: Før besøg af Aarhus Vand skal du have overvejet placering af kommunikationsmodulet.
• Kommunikationsmodulet har en størrelse på ca. 10 x10 x 3 cm.
• Modulet skal placeres indendørs og tåler ikke vand. Temperaturen, hvor modulet placeres, skal ligge i intervallet 15-30 grader.
• Modulet skal tilsluttes strøm. Modulet, og dermed stikkontakten, skal være placeret så tæt på vandmåleren som muligt, og ikke længere end 20 meter fra måleren.
• Stikkontakten skal være placeret, så den ikke let eller ved et uheld kan slukkes.

Ved valg af kommunikationsmodul med datatransport via telenetværk, medbringer Aarhus Vand SIM-kort til kommunikationsmodulet.

Login på Min Side

Ved køb af WaterBeat udstiller Aarhus Vand din ejendoms vandforbrugsdata på Aarhus Vands kundelogin Min Side hhv. på time-, måned- og årsniveau, hvis data er tilgængelig.

På Min Side kan du tilmelde dig servicemeddelelser i forbindelse brudalarmer samt statusrapporter over ejendommens vandforbrug. Ved besøg udleveres en brugervejledning WaterBeat - Kom godt i gang til opsætning på Min Side.