Tømning af bundfældningstank (septiktank)

Information om den obligatoriske tømningsordning

Tømningen udføres af: Marius Pedersen A/S
Division FKSSlamson
Teknikvej 36
5260 Odense S
Telefon 63421017
E-mail to@mariuspedersen.dk

Se spørgsmål og svar omkring tømningsordning.

Se hvornår din bundfældningstank tømmes her
Hvorfor er der tømningsordning for bundfældningstanke?

Der er en tømningsordning for bundfældningstanke for at beskytte naturen og miljøet.

Bundfældningstankens funktion er at tilbageholde de faste dele fra spildevandet som slam, inden spildevandet ledes videre. Rensningen i bundfældningstanken er begrænset, og derfor er det vigtigt, at tanken fungerer korrekt og bliver tømt regelmæssigt, inden spildevandet ledes videre til naturen og miljøet.

Hvis tanken ikke tømmes og kontrolleres regelmæssigt, mister den sin funktion. Det betyder, at forurenende stoffer føres videre til natur og miljø.

Ofte er der efter tanken et biologisk renseanlæg, som renser spildevandet yderligere, inden det udledes eller nedsives i jorden. Det er vigtigt, at slam fra bundfældningstanken ikke føres videre til renseanlægget, da det kan forringe eller helt ødelægge renseeffekten.

Med en fælles tømningsordning sikrer kommunen, at tankene som udgangspunkt bliver tømt og kontrolleret én gang om året. Derfor har Aarhus Byråd besluttet, at alle ejendomme i det åbne land i Aarhus kommune skal være med i ordningen.

Der er udarbejdet et regulativ for tømning af bundfældningstanke i Aarhus Kommune. Her kan du læse de regler, der gælder for ordningen. Regulativet er senest ændret og godkendt den 23. januar 2008.

Læs regulativet her

Tidspunkt for tømning af bundfældningstank

Din bundfældningstank tømmes minimum én gang årligt. Ønsker du flere faste årlige tømninger gennem tømningsordningen, kan du kontakte Teknisk Kundeservice på ledningsnet@aarhusvand.dk Så hjælper vi med at finde den løsning, der passer til dit behov.

Tømningen finder sted på et af Aarhus Vand eller dennes entreprenør fastsat tidspunkt. 

Find de vejledende tømningsperioder for din adresse her:

Se hvornår din bundfældningstank tømmes her

Tømningen foretages fra mandag til fredag i tidsrummet kl. 07.00 – 18.00. Som udgangspunkt foretages tømningerne på nogenlunde samme tidspunkt hvert år. Der sendes forvarsel ud enten via SMS, mail eller E-post (hvis vi ikke har andre kontaktoplysninger) ca. 14 dage før tømmeugen starter, hvis det er muligt.

Ved væsentlige ændringer i tømningsfrekvens eller tømningstidspunkt, informeres ejendommens ejer inden ændringen træder i kraft.

Der er ikke etableret en vagtordning for tømningsordningen. 

Skal du have bundfældningstanken tømt udover den/de fastsatte tømninger via tømningsordningen, skal du være opmærksomt på, at der ikke er krav om, at Aarhus Vands entreprenør skal benyttes ved ekstra tømninger eller ved akutte opgaver.

Har du fået din tank tømt kort tid før den obligatoriske tømning?

Har du fået tanken tømt af en anden aktør kort tid før den obligatoriske tømning bliver varslet og derfor ikke ønsker tømningen, skal du sende dokumentation herfor til Aarhus Vand på ledningsnet@aarhusvand.dk.

Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvornår tanken er tømt og evt. fejl er udbedret. Dokumentation skal enten være i form af en tømningsrapport eller en faktura/kvittering fra det firma, der har tømt tanken.

Du skal være opmærksom på:

  • At den obligatoriske tømning først kan annulleres, når Aarhus Vand har modtaget den nødvendige dokumentation

  • At der opkræves betaling for tømningen, hvis entreprenøren allerede har udført den, inden dokumentationen er modtaget

  • At der ikke opkræves betaling for den obligatoriske tømning, hvis den annulleres

  • At den obligatoriske tømning ikke kan annulleres flere år i træk, da bundfældningstanken løbende skal kontrolleres for fejl og mangler. Hvis dette er aktuelt, skal du kontakte Aarhus Kommune: aabentland@mtm.aarhus.dk

Hvilken tømningsmetode benyttes der?

Der benyttes fire forskellige tømningsmetoder i tømningsordningen:

  • Mobil afvander (KSA): Tanken suges for flydeslam og bundslam. Tanken efterfyldes automatisk med rejektvand (genbrugsvand) fra den mobile afvander,

  • Slamsugermetoden: Tanken tømmes helt. Det anbefales, at ejer/bruger fylder vand til udløbsniveau i tanken bagefter, så renseprocessen kan fungere straks efter tømningen,

  • Lille bil: Tanken tømmes helt. Det anbefales, at ejer/bruger fylder vand til udløbsniveau i tanken bagefter, så renseprocessen kan fungere straks efter tømningen,

  • Traktor: Tanken tømmes helt. Det anbefales, at ejer/bruger fylder vand til udløbsniveau i tanken bagefter, så renseprocessen kan fungere straks efter tømningen,

Bundfældningstanke der tømmes med slamsuger, lille bil eller traktor.

Grundejeren har pligt til at efterfylde vand i bundfældningstanken, inden den tages i brug igen.

Efterfyldningen må ikke overstige underkanten af T-stykket i udløbet, ¾ af tankens volumen eller det af producenten angivne niveau.

Hvad koster det at få tømt en bundfældningstank?

Den lovpligtige tømningsordning hviler økonomisk i sig selv. Det betyder, at tømningsafgiften dækker udgifter til tømning, transport, slambehandling samt administration af ordningen. Taksterne afspejler derfor de faktiske omkostninger ved ordningen.

Der opkræves betaling for hver bundfældningstank, der tømmes. Har du f.eks. to bundfældningstanke, skal der betales for to tømninger mv.

For deltagelse i tømningsordningen betales de takster, som Aarhus Vand fastsætter. Taksterne godkendes årligt af kommunalbestyrelsen og fremgår af Aarhus Vands gældende takstblad.

Du skal også være opmærksom på, at der kan opkræves gebyr for følgende hændelser:

Forgæves kørsel kan skyldes:

  • Manglende eller utilstrækkelig adgang til tanken, f.eks. hvis vejen er spærret eller fremkommeligheden hindres af træer og buske ( obs der køres ikke udenfor vejen, ej heller på græs mv.)

  • Dæksler, der er skjulte, tilgroede eller ikke kan lokaliseres

  • Forhold, der gør arbejdet sikkerhedsmæssigt uforsvarligt, f.eks. uhygiejniske forhold ved eller omkring tanken eller løsgående dyr

  • Fejl eller mangler ved tanken, f.eks. hvis tanken er utæt eller dækslet er beskadiget

  • Uvedkommende genstande i tanken, f.eks. klude, bleer eller lignende

  • Manglende klargøring af tanken, f.eks. hvis dækslet er fastskruet eller der ikke er ryddet omkring tanken

  • Hvis der nægtes adgang til tanken.

Der opkræves et gebyr for løft af tunge dæksler. Dette gælder dæksler, der vejer mere end 50 kg, og som ikke er løftet af tanken, inden entreprenøren ankommer.

Er din bundfældningstank større end 3 m³?

Hvis din bundfældningstank er større end 3 m³, opkræves der et tillæg til den ordinære tømning, som er op til 3 m³.

Tillægget beregnes i såkaldte andele:

  • Hver 0,3 m³ svarer til 1 andel.

  • Antallet af andele beregnes ved at dividere tankens volumen med 0,3.

Eksempel

En bundfældningstank på 10 m³ svarer til ca. 33 andele (10 ÷ 0,3 = 33,3). Tillægget beregnes ved at gange antallet af andele med den gældende pris pr. andel.

Du kan se de gældende priser og tillæg i vores takstblad.

OBS. Vi er i gang med at revidere tømningsregulativet, samt takstbladet og betalingsvedtægten til ordningen, som forventes at træde i kraft senest den 1. januar 2028.

Se priser for tømning i takstbladet

Der har været forgæves tømning af bundfældningstanken, hvad gør jeg?

Hvis der sker en forgæves tømning, kan du i den tilsendte tømningsrapport se hvad det skyldes og hvad du skal gøre. Har du stadig spørgsmål skal du altid først kontakte Entreprenør Marius Pedersen A/S på telefon 63421017 eller E-mail to@mariuspedersen.dk, da det er dem der har været ude og tømme bundfældningstanken, det samme gælder hvis du ikke er tilfreds med tømningen.

Ved forgæves tømning af bundfældningstanken på grund af uvedkommende genstande i tanken

Hvis bundfældningstanken ikke kan tømmes, fordi der er uvedkommende genstande i tanken, skal disse fjernes, inden entreprenøren kommer igen (anden tømning). Der planlægges en ny tømning inden for 2-5 uger. Hvis der fortsat er uvedkommende genstande i tanken ved den anden tømning, registreres dette som en dobbelt forgæves tømning.

Har du fået tanken tømt af en anden aktør (fx med slamsuger), inden den anden tømning finder sted, skal du sende dokumentation til Aarhus Vand på ledningsnet@aarhusvand.dk.

Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvornår tanken er tømt og evt. fejl er udbedret. Dokumentation skal enten være i form af en tømningsrapport eller en faktura/kvittering fra det firma, der har tømt tanken.

Forgæves tømning af andre årsager

Hvis tømningen ikke kan gennemføres af en anden årsag, skal du hurtigst muligt sørge for, at forholdet bliver udbedret og sende dokumentation til Aarhus Vand, inden entreprenøren kommer igen (anden tømning). Der planlægges en ny tømning inden for 2-5 uger. Hvis problemet ikke er løst, når entreprenøren kommer igen, registreres dette som en dobbelt forgæves tømning.

Du skal være opmærksom på:

  • Den nye tømning først kan annulleres, når Aarhus Vand har modtaget den nødvendige dokumentation

  • Der opkræves betaling for tømningen, hvis entreprenøren allerede har udført den, inden dokumentationen er modtaget

  • Den obligatoriske tømning ikke opkræves, hvis den anden tømning annulleres, men gebyret for den første forgæves tømning opkræves fortsat.

Dobbelt forgæves tømning af bundfældningstanken - Hvad gør du nu?

Ved en dobbelt forgæves tømning er Aarhus Vand ikke forpligtet til at planlægge endnu en tømning samme år (med mindre at tanken er tilmeldt flere faste årlige tømninger).

Du skal derfor selv og for egen regning kontakte en entreprenør, som kan kontrollere og tømme bundfældningstanken.

Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, vil i forbindelse med den dobbelt forgæves tømning blive underrettet, og du kan forvente en henvendelse fra Aarhus Kommune herom.

Når du har dokumentationen for at bundfældningstanken er blevet tømt af anden aktør, og eventuelle fejl eller mangler ved bundfældningstanken er blevet udbedret, skal du hurtigst muligt sende dette til Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, på mail: aabentland@mtm.aarhus.dk.

Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvornår tanken er tømt, og vedlægge dokumentation i form af en tømningsrapport eller en faktura/kvittering fra det firma, der har tømt tanken. Ved spørgsmål herom skal du kontakte Aarhus Kommune.

Hvad gør jeg, når tanken ikke er tømt?

Kontakt Marius Pedersen på telefon 63 42 10 17

Dit ansvar som ejer

Der er krav til adgangsforhold, dæksel og til, hvad du må skylle ud i toilettet. Det er med til at sikre en sikker og effektiv tømning af din bundfældningstank.
Se mere i FAQ'en om dit ansvar som ejer her.

Hvad er mit ansvar som tankejer?

Som grundejer har du ansvaret for, at bundfældningstanken til enhver tid fungerer miljømæssigt forsvarligt og er i god og driftssikker stand, så myndighedernes krav overholdes.

Tømningsordningen ændrer ikke på dette ansvar. Det er derfor grundejerens ansvar at sørge for vedligeholdelse af tanken og afholde udgifter til drift, reparation og eventuel udskiftning af tanken mv.

Tankejer har også ansvar og pligt til at:

  • Få bundfældningstanken kontrolleret og tømt regelmæssigt gennem Aarhus Vands tømningsordning i overensstemmelse med regulativet

  • Sikre, at boliger, udlejningsejendomme, virksomheder mv. er korrekt tilmeldt tømningsordningen

  • Oplyse, hvor bundfældningstanken er placeret

  • Anvise en holdeplads til entreprenøren, som opfylder kravene til adgangsforhold og indretning

  • Anmelde nye bundfældningstanke samt udskiftning af eksisterende tanke til Aarhus Vand. Anmeldelsen skal indeholde en kloakplan med tydelig angivelse af tankens placering, nordpil, entreprenørens holdeplads, tankens størrelse samt dækslets vægt. Obs at etablering eller udskiftning af en bundfældningstank kræver forudgående tilladelse fra Aarhus Kommune

  • Afmelde bundfældningstanken fra tømningsordningen, hvis ejendommen nedlægges, tilsluttes det offentlige kloaksystem, eller Aarhus Kommune giver tilladelse til en anden spildevandsløsning. Afmelding kræver forudgående aftale med Aarhus Kommune

  • Bestille ekstra tømninger, hvis det vurderes nødvendigt. Udgiften til ekstra tømninger afholdes af grundejeren

  • Sikre, at kontaktoplysningerne i tømningsordningen altid er opdaterede.

Tankejerens ansvar for adgangsforhold og indretning

Som tankejer har du ansvar for, at adgangsforholdene og indretningen omkring bundfældningstanken opfylder kravene i tømningsordningen.

Du skal derfor sikre at:

  • Bundfældningstanken er placeret således, at den er tilgængelige for inspektion, pasning og tømning. Det vil sige, at der skal være fri adgang til tanken, og området omkring tanken skal holdes ryddet således, at der sikres hensigtsmæssige arbejdsforhold for personel og materiel i forbindelse med tømningen

  • Der er fri og uhindret adgang til bundfældningstanken for det af Aarhus Vand valgte tømningskøretøj

  • Adgangsvejen er kørefast og farbar for det af Aarhus Vand valgte tømningskøretøj

  • Slamsugerslange kan lægges uden hindringer (fx hegn, buske, trapper mv.)

  • Der er hensigtsmæssig adgang til tanken, så tømning kan foregå uden særlig risiko for skade på beplantning, hegn og lignende

  • At hegn og porte skal være åbne, og arealet skal være friholdt for hunde, heste og andre dyr

  • Sikre fri passage for det af Aarhus Vand valgte tømningskøretøj med en fri bredde på minimum 3,5 meter og en fri højde på minimum 4 meter langs adgangsvejen.

Dæksler

Grundejer er forpligtet til at:

  • Tanken er forsynet med et tæt og synligt dæksel, som er ført 5 cm over terræn,

  • Dækslet skal være oplåst og let aftagelig af hensyn til inspektion, tilsyn og tømning,

  • Dækslet uden besvær kan lægges på plads igen af entreprenøren efter tømning,

Bemærk, at de beskrevne forhold ikke er udtømmende. Der kan forekomme andre forhold, som kan have betydning for tømningen eller medføre, at tømningen ikke kan gennemføres. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Aarhus Vand eller Aarhus Kommune.

Mit dæksel er for tungt, hvad gør jeg?

Hvis dækslet til din bundfældningstank er tungt, kan det udskiftes med et letvægtsdæksel. Letvægtsdæksler kan købes i de fleste byggemarkeder og VVS-butikker.

Kan jeg blive fritaget eller få dispensation fra tømningsordningen?

Ønsker du at udtræde af den obligatoriske tømningsordning eller få udsat tømningen i en længere periode, skal du kontakte Aarhus Kommune, som er myndighed på området. Der gives som udgangspunkt ikke dispensation fra tømningsordningen.

Aarhus Kommune er ansvarlig for myndighedsbehandlingen af den lovpligtige tømningsordning og træffer afgørelser efter gældende lovgivning. Det er også kommunen, der fører tilsyn og håndterer påbud og øvrige myndighedsopgaver.

Du skal derfor kontakte Aarhus Kommune, hvis din henvendelse vedrører:

  • Fritagelse eller dispensation fra tømningsordningen

  • Lovgivning om bundfældningstanke

  • Spildevandstilladelser

  • Påbud eller andre myndighedsafgørelser.

Etablering af en ny bundfældningstank kræver en spildevandstilladelse fra Aarhus Kommune. Ændringer i ejendommens spildevandsforhold, for eksempel øget vandforbrug eller tilslutning af yderligere spildevand til tanken, kan også medføre krav om ændring eller etablering af et nyt spildevandsanlæg. Har du spørgsmål om dette, skal du også kontakte Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune kan kontaktes på: aabentland@mtm.aarhus.dk

Se og ret oplysninger om din bundfældningstank

Du har mulighed for at logge ind og se oplysninger om din bundfældningstank, samt rette kontakt oplysninger mv.  

Hvis du ikke har et login, kan du få tilsendt adgangsoplysninger ved at kontakte enten Marius Pedersen på e-mail to@mariuspedersen.dk eller Aarhus Vand, Teknisk Kundeservice på e-mail ledningsnet@aarhusvand.dk.

Kontraktligt medlem af kloakforsyningen

Læs mere om, hvordan du håndterer problemer med din bundfældningstank, som kontraktligt medlem af kloakforsyningen.

Jeg er kontraktligt medlem af kloakforsyningen og har problemer med  bundfældningstanken

Som kontraktligt medlem af kloakforsyningen er du omfattet af Aarhus Vands tømningsordning for bundfældningstanke.

Det betyder, at Aarhus Vand har ansvaret for at tømme og foretage en visuel kontrol af bundfældningstanken i overensstemmelse med betalingsvedtægten.

Du skal være opmærksomt på at:

  • Hvis bundfældningstanken ikke indgår som en del af renseanlægget, er det grundejeren, der har ansvaret for, at tanken er i god og driftssikker stand og overholder myndighedernes krav. Hvis tanken er defekt, utæt, for lille eller på anden måde ikke fungerer korrekt, er det derfor grundejeren, der skal sørge for og betale for reparation eller udskiftning.

  • Hvis bundfældningstanken indgår som en integreret del af renseanlægget, er det Aarhus Vand, der har ansvaret for, at tanken er i god og driftssikker stand og overholder myndighedernes krav.

Oplever du problemer med tanken eller har fået en tømningsrapport der oplyser, at der er problemer med tanken, skal du altid kontakte Aarhus Vand, inden der igangsættes reparationer eller bestilles ekstra tømning.

Arbejde, der bestilles uden forudgående aftale med Aarhus Vand, afholdes for grundejerens egen regning.

Ledninger og installationer mellem huset og bundfældningstanken er grundejerens ansvar. Eventuelle fejl eller problemer på denne del af anlægget er derfor ikke Aarhus Vands ansvar.

OBS: Som en del af den obligatoriske tømningsordning er du også omfattet af kommunens tømningsregulativ og skal overholde de krav, der fremgår heraf. Det gælder blandt andet krav til adgangsforhold samt regler om uvedkommende genstande i bundfældningstanken (gælder dog ikke rensekugler/renselegemer).

Hvis tanken ikke kan tømmes på grund af manglende adgang eller andre forhold, der betyder, at tømningen er forgæves, afholdes udgiften af grundejeren selv.

Har du spørgsmål kan du kontakte Teknisk Kundeservice på mail: ledningsnet@aarhusvand.dk.

Toilet

Vi håndterer den obligatoriske tømning af bundfældningstankene

En bundfældningstank kaldes også en septiktank, trixtank eller trekammertank.

Aarhus Vand administrerer Aarhus Kommunes tømningsordning, og har ansvar for at sikre, at tankene som udgangspunkt tømmes og visuelt kontrolleres én gang årligt. Aarhus Kommune er myndighed for ordningen.

Har du en bundfældningstank, er du automatisk tilmeldt ordningen, og skal følge reglerne i tømningsregulativet samt betale for ordningen. Du har stadig selv ansvar for, at tanken fungerer korrekt og er i god stand uden fejl og mangler.

Du kan på Aarhus Kommunes hjemmeside finde oplysninger om spildevand i det åbne land.
Slamsuger Kloak Textvisual Aarhusvand

Tømningsmetoder

Langt de fleste bundfældningstanke bliver tømt ved brug af et KSA-system. Systemet anvendes til  og dokumentation af tømning og kontrol af bundfældningstanke, herunder registrering af det udførte arbejde og eventuelle fejl eller mangler. Tømningen foregår således:

- Entreprenøren tømmer tanken helt for slam og spildevand og laver et visuelt kontrol af tanken.

- Slammet separeres fra vandet, og tanken efterlades fyldt med rejektvand (vand fra slamsepareringen)

Hvis din tank tømmes med almindelig slamsuger, en mindre bil eller traktor, skal du være opmærksom på, at du selv skal sørge for at genfylde tanken med vand efter tømning.

Efter tømningen modtager du en tømningsattest, hvor du kan se, om der er konstateret fejl eller mangler ved tanken.
Brug Skraldespanden Frem For Toilettet

Hvad må du skylle ud i toilettet?

Der må ikke komme uvedkommende genstande i tanken. Kun spildevand og toiletpapir må ledes til anlægget, da andet kan medføre driftsproblemer og tilstopninger.

Vær opmærksom på, at tanken ikke tømmes, hvis den indeholder andet end spildevand og toiletpapir. I sådanne tilfælde opkræves der betaling for en forgæves tømning.