Persondata

Aarhus Vand lever op til kravene i databeskyttelsesforordningen (”Persondataloven”), der finder anvendelse fra den 25. maj 2018. Persondataloven sætter rammerne for, hvordan både offentlige myndigheder og private virksomheder m.v. skal håndtere personoplysninger, og er hovedloven for, hvornår og hvordan personoplysninger kan behandles.

I dokumentet Behandling af personoplysninger (se boksen) kan du se, hvilke oplysninger, vi behandler og med hvilket formål, samt kontaktinformation for henvendelser vedr. vor behandling af persondata. Evt. ændringer hertil vil blive tilrettet i dokumentet.

I dokumentet persondatapolitik (se boksen) kan du læse mere om vores politikker for, hvordan Aarhus Vand håndterer persondata. 

Ønsker du at anmode om indsigt i egne data, kan du udfylde blanketten "Anmodning om indsigt i egne data" og sende den til persondata@aarhusvand.dk.

Hvis du ønsker at vide mere om Databeskyttelsesforordningen generelt, kan du se mere på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk/. Her finder du også links videre til lovtekster mv.