Sådan melder du flytning

Flytter du?

Skal du flytte i ny bolig, flytter din virksomhed, eller er du tilflytter til Aarhus Kommune, så kan du her finde information omkring, hvordan du melder din flytning korrekt.

Du skal have dine aflæsningstal klar, når du skal melde flytning. Din faktura bliver opgjort som en flytteopgørelse, så snart du er fraflyttet og er baseret på din aflæsning.

Hvordan melder jeg flytning?

Vi skal have besked,når der sker flytning eller et ejerskifte på en adresse. Du skal først give besked efter skæringsdatoen, når vandmåleren er aflæst. Skæringsdatoen er den dag, hvor du flytter fra eller til en adresse

Flytteformularen skal sendes senest 14 dage efter skæringsdatoen. Hvis en flytteformular sendes senere end 14 dage efter skærings/overdragelsesdatoen, kan Aarhus Vand anmode om en ny aflæsning, der er maksimal 14 dage gammel.

Et eventuelt mellemværende mellem fraflyttede kunde (lejer/sælger) og den nye kunde er et privat anliggende mellem de to kunder, som skal håndteres udenom Aarhus Vand.

Hvis du er lejer:

Vær opmærksom på, om din udlejer sender flytteoplysninger til os ved lejerskifte. Hvis du er i tvivl, om du selv skal melde flytning, skal du kontakte din udlejer. Bemærk, at du hæfter for forbruget på din adresse, indtil vi har modtaget flytteformularen.

Hvis du er ejer:

Hvis du sælger din ejendom via en ejendomsmægler, vil mægleren typisk stå for aflæsning af vand og indsende flytteoplysningerne til os. Vær opmærksom på, at det er dit ansvar, at vi modtager aflæsning og flytteoplysninger. Du hæfter for forbruget, indtil vi har modtaget oplysningerne.

Meld flytning på Min Side

Hvordan tilmelder jeg mig som kunde?

Du skal tilmelde dig som kunde, når du har aflæst vandmåleren på overtagelsesdagen. Du kan først tilmelde dig pr. den dato, hvor du får nøglen. Det er ikke muligt at melde flytning frem i tiden.

Hvis du er lejer:

  • Vær opmærksom på at mange udlejere, herunder boligforeninger, sender alle relevante flytteoplysninger til os ved lejerskifte. Hvis du er i tvivl, om du selv skal melde flytning, kan du kontakte din udlejer.

Hvis du er ejer:

  • Har du købt din ejendom via en ejendomsmægler, vil mægleren typisk stå for aflæsning af vand og indsende flytteoplysningerne til os. Vær opmærksom på, at det er dit ansvar, at vi modtager aflæsning og flytteoplysninger
  • Har du købt ejendommen uden, at der har været en ejendomsmægler involveret, skal du selv tilmelde dig som kunde.


    Tilmeld dig som kunde