Hvis du har et brud på en skjult vandinstallation, kan du søge om refusion af vand og vandafledning.
For at få refusion skal følgende betingelser være opfyldt
- Skaden skal være sket på en vandinstallation, der er skjult
- Vi yder kun refusion for brud i boliger jf. BBR-oplysninger
- Skaden skal være udbedret af en autoriseret VVS-installatør
- Vandet må ikke være ledt til kloakken
- Ansøgningen skal være Aarhus Vand i hænde senest 1 år efter, at vandspildet er konstateret
- Du skal have aflæst og indberettet boligens årlige vandforbrug 3 år tilbage. Det normale forbrug udregnes som et gennemsnit af de seneste 3 års forbrug med samme ejer/bruger
- Der kan ydes refusion tilbage til datoen for seneste opgørelse
- Du skal have gjort, hvad du kunne for at stoppe vandspildet hurtigst muligt
- Rørbruddet må ikke kunne vurderes at være forsætligt eller groft uagtsomt
- Ejere skal, ved en eventuel godkendelse af refusion, tilbagebetale den retmæssige del til lejere
- Der er en selvrisiko på 300 m3 pr. boligenhed/lejemål ud over ejendommens normale vandforbrug. Det vil sige, at du selv skal betale for dit normale forbrug plus selvrisikoen.
- For at få refusion skal du udfylde vores ansøgningsskema. Her skal du beskrive, hvad der skete, og den vvs-installatør, der har repareret skaden, skal skrive, hvad der er blevet udbedret
- Der ydes kun refusion én gang for samme årsag
Skjult eller synlig installation
Eksempler på skjulte installationer:
- Rør under gulve uden adgang
- Rør indmuret i gulve eller vægge
- Rør nedlagt i jord mellem bygninger
Eksempler på synlige installationer, hvor der ikke kan give refusion:
- Dit toilet løber eller din vandhane drypper
- Du har haft en skjult rørskade, men vandet er løbet i kloakken, fx via gulvafløbet
- Du har glemt at lukke for din udendørs vandhane
- Du har ikke sikret dit hus for vinteren, så der er sket frostsprængning af dine vandrør
- Du har en synlig rørskade
- Slanger til opvaske- og vaskemaskiner, der er sprængt
- Du har en utæt sikkerhedsventil på dit varmeanlæg
Du skal have følgende klar, inden du søger refusion
- En beskrivelse af skadesforløbet
- Dokumentation for at vandet ikke er løbet i kloakken. Det kan være en beskrivelse af skaden fra en autoriseret VVS-installatør eller billeder, hvor det fremgår, hvad der er udbedret
- En kopi af VVS-regningen for reparation af skaden eller skadesrapport fra forsikringsselskab
Hent ansøgningsskema