Forstå overløb - hvorfor er der spildevand i havet ved skybrud?

Den 5. august 2026 kunne man på hjemmesiden badevand.dk se, at der var rødt flag på 10 af strandene langs den aarhusianske kyst, hvilket betyder, at der er dårlig badevandskvalitet, og at der kan være sundhedsrisiko ved badning. Det er sjældent, at så mange strande er ramt, men forklaringen er, at der natten til den 5. august var et meget kraftigt skybrud over det meste af Aarhus. Så kraftigt, at kloaksystemet ikke kunne følge med, og derfor kom der det, man kalder overløb.

Overløb er en nødventil i kloaksystemet, hvor man via et såkaldt overløbsbygværk leder en blanding af regnvand og spildevand ud i vandløb, søer og hav. Og selvom spildevandet er kraftigt fortyndet af regnvand, kan det indeholde colibakterier, som betyder, at badning frarådes.

Overløb er uundgåelige
Men hvorfor kan kloaksystemet ikke følge med, og hvorfor leder man spildevand ud i vandmiljøet? Overløb er en nødvendig del af håndteringen af spildevandet. Det hænger sammen med, at kloaksystemerne i Danmark er bygget til et helt andet klima end det, vi ser i dag. Med klimaforandringerne får vi hyppigere skybrud og dermed flere dage med kraftige regnskyl. Og kloaksystemerne i byerne kan ikke rumme disse voldsomme og pludselige mængder vand. Det til trods for, at vi i Aarhus sammen med landets øvrige spildevandsselskaber investerer milliardbeløb i at øge kapaciteten i afløbssystemet.

Kapacitetsproblemerne betyder, at der ved kraftige regnskyl og skybrud bliver ledt fortyndet spildevand udenom renseanlæggene og direkte ud i vandløb, søer og havet. Da vandet derfor ikke er renset, indeholder det næringsstoffer, som påvirker muslinger, fisk, tangplanter og havets øvrige natur. Og er der for højt indhold af bakterier, kan det som nævnt betyde, at det røde flag bliver hejst på de berørte badestrande.

Alternativ er oversvømmelse
Alternativet til overløb ville, at vandet i stedet kunne presse sig tilbage i kældre, op gennem toiletter eller skabe oversvømmelser i gader og boliger. Overløb er derfor nødvendigt for at aflaste kloaksystemet i de mest ekstreme situationer og dermed beskytte mennesker og bygninger mod skader.

Kloaksystemet kan sagtens følge med til almindelig hverdagsregn, men det vil være alt for dyrt og omfattende at dimensionere systemet til ekstreme hændelser nogle få dage om året.

I stedet skal vi løbende udvide og tilpasse systemerne. Men det er også nødvendigt med nødventiler i kloaksystemerne i form af overløbsbygværker, der leder vandmasserne væk fra områder, man ønsker at beskytte, når der kommer kraftige regnskyl. Men dermed altså også uden om renseanlæggene. Det betyder ikke, at systemerne er ved at bryde sammen, men at vi skal tænke anderledes og investere løbende, så byerne kan følge med fremtidens vejr.

Vi forhindrer mange overløb
Det bedste vil selvfølgelig være helt at undgå overløb. Det arbejder vi også på i Aarhus. Vi har gennem mange år fokuseret på at reducere overløbsmængderne til vandløb, søer og bugten ved at udbygge kloaksystemet med løsninger, der tager presset af kloakken. Det gør vi med etablering af store, underjordiske overløbsbassiner og større kloakrør, ved at lede vandet hen til regnvandssøer og regnbede, gennem overvågning og sensorstyring af kloaksystemet og med opsætning af realtidsmodeller, der holder øje med regnen. Og sidst, men ikke mindst ved at adskille regnvand og spildevand i to forskellige rør i de områder, hvor det ikke allerede er sket. Regnvandet leder vi uden om renseanlæggene, så de kun skal rense spildevandet.

Derudover har vi forbundet afløbssystemet i et netværk, hvor vi fordeler og tilbageholder regnvandet, inden det rammer afløbssystemet, gennem avanceret styring. Det sikrer, at vi udnytter kapaciteten i kloaksystemet optimalt, og på den måde forhindrer vi mange overløb.

Alle disse tiltag har resulteret i, at vi over de seneste 15 år har reduceret overløbene i Aarhus med mere end 80 procent - fra 1,5 mio. kubikmeter til 250.000 kubikmeter om året. Det betyder, at mere end 99 procent af spildevandet i dag ledes til rensning på vores renseanlæg. Og vi ser hele tiden på, hvordan vi kan reducere overløb yderligere.

Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside: