I Danmark er vi så heldige at bo oven på grundvand af høj kvalitet. Det kræver kun meget begrænset behandling, inden det bliver til rent, sikkert og velsmagende drikkevand i hanerne. Den høje drikkevandskvalitet er dog truet mange steder i landet af forurening og kemikalier – det gælder også i Aarhus. Som led i at sikre rent drikkevand til fremtidige generationer er etableringen af grundvandsparker derfor helt essentiel. Grundvandsparker giver nemlig en varig beskyttelse af vores kilde til det rene drikkevand.
En stigende del af grundvandsmagasinerne i Aarhus er forurenede, og der findes oftere miljøfremmede stoffer som pesticider, biocider og perfluorerede stoffer (PFAS) i vores grundvandsboringer. Hvis vi i fremtiden skal rense vandet for denne stigende mængde af forurenende stoffer, vil det være både dyrt og meget ressourcekrævende. Derfor er det både økonomisk og miljømæssigt meget bedre at holde drikkevand og kemikalier adskilt frem for at rense vandet.
Det er derfor vigtigt at beskytte de områder, hvor vandværkerne i Aarhus har grundvandsboringer. Dette kan ske gennem grundvandsparker, som er oprettelse af skov og natur, der effektivt forhindrer, at forureninger fra menneskelige aktiviteter siver ned til grundvandet.
Grundvandsparker er med til at sikre vores rene drikkevand i fremtiden, men der er også andre samfundsøkonomiske fordele ved oprettelsen af sammenhængende skov- og naturområder, som grundvandsparker bliver en del af Her kan nævnes, at biodiversiteten i områderne vil vokse, og det vil mindske udvaskningen af næringsstoffer til nærtliggende vandmiljøer som åer, søer og hav. Derudover vil grundvandsparkerne komme til at ligge bynært, hvilket skaber nogle attraktive, rekreative naturområder for aarhusianerne og andre besøgende. Dette vil både komme nuværende borgere til gode samt tilflyttere, som ønsker at bo tæt på by og natur med plads til friluftaktiviteter.
Plantningen af flere træer er desuden med til at give plus på klimakontoen, da det binder CO2 fra atmosfæren.
Aarhus Kommune har en målsætning om, at det åbne land skal indeholde 4.000 hektar natur samt 8.000 hektar skov i 2030. Det stemmer godt overens med Vandværkerne i Aarhus' (VPU) plan om at oprette tre grundvandsparker, som indeholder 4.000 hektar ubeskyttede landbrugsområder. Parkerne vil være med til at beskytte 50 procent af de områder, hvor der indvindes grundvand. Den resterende halvdel vil blive beskyttet gennem aftaler bl.a. om pesticidfri drift.
Oprettelsen af grundvandsparker i Aarhus er allerede godt i gang, som det ses på kortet nedenfor. Udvælgelsen af områderne til de tre grundvandsparker tager udgangspunkt i, hvor grundvandet dannes og indvindes. Dette er baseret på en omfattende kortlægning lavet af staten og vandværkerne.
Etablering af grundvandsparker sker i et samarbejde mellem flere aktører. VPU, og herunder Aarhus Vand, står som en af hovedaktørerne bag målsætningerne. For at disse målsætninger kan realiseres, skal der ske opkøb af arealer, hvilket sker i partnerskab med Naturstyrelsen, Aarhus Kommune samt private aktører og fonde.
På nationalt plan har staten en målsætning om at øge omfanget af skovområder til 25 procent, og EU har lavet en naturgenopretningslov, som skal sikre at 20 procentaf EU's natur er genoprettet i 2030. Planen om grundvandsparker taler derfor også direkte ind i disse ambitioner.
For at kunne oprette nye skov- og naturområder skal der indgås aftaler om ændringen af driften af jorden med ejerne af de udvalgte områder til grundvandsparker. Disse aftaler skal indgås gennem frivillighed, hvor de enkelte grundejere stadig sikres økonomisk. Aftalerne kan eksempelvis ske gennem jordbytte, salg, nye dyrkningsmuligheder eller ejendomsudvikling med mere natur.
Læs mere om hvordan etableringen af et nyt skov- og naturlandskab bliver skabt i et partnerskab mellem VPU, Aarhus Kommune og Hedeselskabet herunder.
Læs mere