Landbrugskampagner

Vandtrappe

Beskyttelse af sårbare og boringsnære områder

En af de vigtigste indsatser, som Indsatsplanerne beskriver, er beskyttelsen af grundvandet mod forurening i sårbare områder og i boringsnære områder. Særligt forurening med sprøjtegift er problematisk i Aarhus, fordi istidsgeologien betinger, at der er områder, hvor der sker en hurtig nedsivning af regnvand, og sammen med regnvandet, kan der følge sprøjtegift med ned i grundvandet.

Op mod 40% af alle boringer der er prøvetaget, er der fundet sprøjtegift i, og det gælder både gamle sprøjtegifte, som ikke længere er tilladte at benytte, men desværre også nye sprøjtegifte, som benyttes i landbruget og af private i dag.

I indsatsplanerne er det beskrevet, at vandværkerne i Aarhus skal forsøge at lave frivillige aftaler med alle de lodsejere, der har jord i sårbare og boringsnære områder.
Markogvand

Frivillige aftaler og rådgivning

Arbejdet med at lave frivillige aftaler med lodsejere i sårbare områder og i de boringsnære beskyttelsesområder sker gennem landbrugskampagner i de enkelte indsatsområder.

I en landbrugskampagne bliver alle lodsejere kontaktet med henblik på at få et personligt møde i stand, hvor VPU informerer omkring mulighederne for en frivillig aftale. På møderne får lodsejerne viden om, hvordan de bliver erstattet for at indgå en frivillig aftale, om hvordan VPU kan hjælpe med rådgivning til at omstille fra konventionel drift af landbrugsarealer til landbrugsdrift uden brug af sprøjtegift. VPU kan også tilbyde rådgivning om økologisk drift eller om muligheden for at lave privat skovrejsning. Desuden gives der assistance til at lave en jordfordeling i indsatsområdet, hvilket giver mulighed for at bytte, købe eller sælge jord.

VPU har gennemført landbrugskampagne i Beder Indsatsområde i 2014-2015 og er i gang med StautrupÅbo Indsatsområde og StorAarhus Indsatsområde.

Hvor og hvordan arbejdes der med grundvandsbeskyttelse?

Sårbare områder med grundvand

Ifølge Indsatsplanerne skal sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder beskyttes mod forurening med sprøjtegift. Vandværkerne skal forsøge at indgå frivillige aftaler med lodsejere de steder i disse områder, hvor arealerne ikke i forvejen er beskyttet.

Vandværkerne har indtil nu beskyttet 1.000 ha gennem frivillige varige aftaler om sprøjtegiftfri drift, men der er stadig ca. 7.000 ha der mangler at blive beskyttet gennem aftaler. I de tilfælde hvor vandværkerne ikke lykkes med at indgå en frivillig aftale, så kan kommunen ifølge indsatsplanerne påbyde lodseren sprøjtegiftfri drift af arealet.

Se WebGIS kort over indsatsområder, sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder på Aarhus Kommunes hjemmeside.

Indsatsområder og indsatsplaner

Aarhus Kommune har inddelt det område, som er fastlagt som område med særligt vigtige drikkevandsinteresser i 3 indsatsområder.

Der er vedtaget 2 indsatsplaner - nemlig Beder Indsatsplan der blev vedtaget i 2013 og Stautrup Åbo Indsatsområde der blev vedtaget i 2016. Den sidste indsatsplan StorAarhus Indsatsplan, der dækker den restende del af de særligt vigtige drikkevandsområder, er under udarbejdelse.

I Aarhus samarbejder vandværkerne om at løfte de indsatser som er beskrevet i kommunens Indsatsplaner i VPU samarbejdet. Vandværkerne i Aarhus indvinder ofte vand fra de samme grundvandsmagasiner og derfor er det væsentligt at beskyttelsesindsatsen foregår i et samarbejde. Samarbejdet betyder desuden, at indsatsarbejdet kan foregå effektivt og ensartet.

Aktiviteterne i VPU samarbejdet finansieres gennem et kontingent fra vandværkerne som i 2019 udgør 0,50 kr. pr. kubikmeter vand der sælges.

Læs mere om indsatsplanerne på Aarhus Kommunes hjemmeside:

Sådan fungerer erstatningen for sprøjtefri drift

Ifølge Indsatsplanerne skal vandværkerne give fuld erstatning til de lodsejere, der indgås frivillige aftaler med, ligesom vandværkerne også skal betale for de erstatninger, som kommunen giver, når de påbyder sprøjtefri drift til en lodsejer. Erstatningen opgøres til forskellen i ejendommes handelspris før og efter rådighedsindskrænkningen som følge af sprøjtegiftforbuddet.

Derudover kan der ydes erstatning for ulemper i form af driftsomlægning og driftsforstyrrelse for en kortere periode. Fordi kommunen kan påbyde sprøjtegiftfri drift, så bruges de erstatningsprincipper, som benyttes ved andre typer af ekspropriative indgreb.

Beregningen består af tre elementer:

Værditabsvurdering:

En ejendomsmægler vurderer værditabet på ejendommen ved indgåelse af aftale om sprøjtegiftfri drift. Værditabet for arealerne vurderes, ligesom erstatningen for en lavere salgsværdi af bygningsparcellen vurderes. Andre faktorer kan være sprøjteudstyr på ejendommen, der ikke længere kan benyttes, bygningsmasse og opbevaringskapacitet der bliver overflødig osv.

Dækningsbidrag:

For konventionelt drevne arealer vil der ved mange nuværende afgrødevalg være en udbyttereduktion ved indgåelse af en sprøjtegiftfri aftale. Indtægten fra omdriftsarealet vil således reduceres, og tab i dækningsbidrag for ét dyrkningsår erstattes. For etablerede flerårige afgrøder erstattes tab i dækningsbidrag herefter. Det vedvarende indtægtstab erstattes som varigt værditab for ejendommen (se ovenfor).

Omstillingsomkostninger / engangsudgifter:

Lodsejer har brugt tid på møder samt eventuel rådgivning i forbindelse med aftaleindgåelse. Konsulentbistand og egen tid kan betragtes som en engangsudgift. Denne udgift værdisættes jævnførende gældende praksis i ekspropriationssager.
Fordi Aarhus Kommune har udtrykt vilje til at påbyde pesticidfri drift, er erstatningen skattefri.

Miljøbeskyttelsesloven

§ 24. Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. § 26a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller sprøjtegifter.

Hvad tilbyder VPU?

Rådgiverhjælp: VPU tilbyder gratis rådgivning omkring pesticidfri konventionel drift, økologi og om dyrkning af tækkemiscanthus til alle lodsejere, der er interesseret i at indgå en frivillig aftale.

Jordfordeling: Hvis flere lodsejere efterspørger muligheden for at bytte arealer, der ikke længere på sprøjtes, med arealer uden for de sårbare områder, vil VPU hjælpe med at oprette jordfordelingsgrupper i området.

Naturprojekter: VPU kan formidle kontakter til Aarhus Kommune, hvis der er interesse i at undersøge muligheden for at søge støtte til naturprojekter, som afgræsning, vandhuller eller åbning af rørlagte vandløb.

Sådan er arbejdsgangen for landbrugskampagner
  • Udarbejdning af GIS kort materiale over lodsejere og arealer.
  • Lodsejer får brev og kontaktes telefonisk.
  • Køkkenbordsmøde, præsentation af indsatsplan, erstatningsberegningsmetoder, forhold på ejendommen diskuteres, rådgivningsmuligheder.
  • Beregning af kompensation, ejendomsmægler og rådgiver.
  • Validering af beregning hos kommunen.
  • Lodsejer accepterer eller afviser beregning.
  • Lodsejer vender evt. tilbage med oplysninger der kræver genberegning.
  • Tinglysning og relaksation af aftale.
  • Udbetaling af erstatning.

Kontakt til VPU om landbrugs-kampagner

Bo Vægter
Tlf. 89 47 13 10