Grundvandsbeskyttelse

Aarhus Vand og Aarhus Kommune arbejder målrettet på at beskytte grundvandet.

Aarhus Kommune har vedtaget en række indsatsplaner, der blandt andet forbyder grundejere, gartnerier og landmænd at bruge sprøjtegift i bestemte områder, hvor grundvandet er særligt sårbart i forhold til forurening. Indsatsplanerne skal beskytte 7.500 hektar sårbare arealer mod sprøjtegiftforurening.

Det overordnede formål med indsatsplanerne er, at sikre nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser, så grundvandets kvalitet i alle grundvandsforekomster, efter en simpel vandbehandling, overholder drikkevandskvalitetskravene. Der skal således kunne indvindes vand til drikkevand fra alle grundvandsforekomster i indsatsområderne.

På baggrund af indsatsplanerne skal vandværkerne indgå frivillige aftaler med ejerne af de sårbare arealer om ændringer i driften af jorden. Lykkes det ikke at indgå frivillige aftaler, kan Aarhus Kommune med indsatsplanerne i hånden pålægge lodsejerne sprøjtegiftfri drift af jorden. Lodsejerne vil få udbetalt erstatninger, der skal dække deres tab.

Indtil nu er der vedtaget to indsatsplaner, der dækker henholdsvis Beder, Malling og Mårslet-området og Stavtrup og Åbo-området. En tredje indsatsplan for den resterende del af drikkevandsområderne i Aarhus forventes vedtaget i 2020.

Indsatserne for grundvandsbeskyttelsen sker i et tæt samarbejde med de øvrige vandværker i Aarhus Kommune i regi af VPU Aarhus (sammenslutning af vandværkerne i Aarhus Kommune).

Indsatsplan Beder

Indsatsplanen for Beder, Malling og Mårslet-området er den første i rækken af i alt tre indsatsplaner, der skal dække Aarhus Kommune. Indsatsplanen blev vedtaget i 2013.

Planen gælder for et ca. 30 km2 stort område, hvor omkring 15 procent af drikkevandet i kommunen bliver hentet. Planen beskriver en række indsatser, der skal forhindre, at grundvandet bliver forurenet med nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer.

Indsatsplan Stautrup Åbo

Indsatsplanen for Stavtrup, Åbo-området er den anden af de i alt tre indsatsplaner, der skal sikre fortsat rent drikkevand til aarhusianerne. Indsatsplanen blev vedtaget i 2016.

Indsatsområdet dækker et ca. 80 km2 stort område. Der indvindes i alt ca. 6,5 mio. m³ grundvand om året, og vandet fra indsatsområdet forsyner både områdets beboere og dele af Aarhus by. Indsatsområdets grundvandsforekomster udgør en væsentlig ressource for den nuværende og fremtidige vandforsyning i Aarhus Kommune.

Indsatsplan StorAarhus

Den tredje indsatsplan skal beskytte resten af drikkevandsområderne i Aarhus Kommune. Den forventes at blive vedtaget i starten af 2020.

Vil du vide mere

Se kort over områderne og læs mere om indsatsplanerne på Aarhus Kommunes hjemmeside

Kortlægning af grundvand

Staten kortlægger områder med særlige grundvandsinteresser, som kommunerne kan bruge i deres arbejde med indsatsplaner

Når det regner på jordoverfladen, siver vandet ned gennem jorden og samles i porøse jordlag. Alt efter om regnvandet siver ned gennem sand, fast ler eller andre jordarter, vil det være kortere eller længere tid om at blive til grundvand. Typisk går der 5-50 år.

Statens kortlægning viser, hvordan jordlagene ligger, hvad de består af, hvordan vandet strømmer i dem, og hvordan grundvandskvaliteten er i magasinerne.

Den viden, vi får fra kortlægningen, kan bruges til at mindske trusler som forurening af grundvandet og eventuel mangel på vand. Bl.a. er beskaffenheden af jordlagene afgørende for, hvor velbeskyttede de underliggende grundvandsmagasiner er. Som tommelfingerregel kan man sige, at tykke, kompakte lerlag giver en god beskyttelse mod eventuelle nedsivende forureninger, mens tynde lerlag samt porøst sand og grus yder en ringe beskyttelse.

Viden skal sikre bedste beskyttelse

Staten overtog i 2007 kortlægningen af grundvandet fra amterne og har siden arbejdet med at uddybe amternes kortlægning af såkaldte Områder med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD). Arbejdet er afsluttet i  2015.

Formålet er at få viden, der er så robust, at man kan udpege de drikkevandsressourcer, der har den bedste kvalitet og som er bedst beskyttet mod nedsivende forureninger og overudnyttelse, samt at kunne pege på hvor der er behov for at kommunerne laver grundvandsbeskyttende indsatser, for eksempel i form af forbud mod brugen af sprøjtegift.

Ud over OSD-områderne, kortlægger staten også i indvindingsoplandet til almene vandforsyninger udenfor OSD områderne.

300 meter ned

I grundvandskortlægningen er det vigtigt at bestemme grundvandets udbredelse, kvalitet og sårbarhed. Det sker ved at undersøge geologien, hydrologien, grundvandskemien, arealanvendelsen samt forureningskilderne i det område, der kortlægges.

Til kortlægningen bliver der anvendt en række geofysiske metoder i kortlægningsområdet, hvor typen, forløbet og dybden af jordlagene bestemmes ned til en passende dybde, nogle steder helt ned til 300 meter.

 

Læs mere om Statens grundvandskortlægning i Midtjylland

 

Beskyt drikkevandet - gør haven sprøjtefri

Vi har masser af billigt og dejligt, rent drikkevand i vores vandhaner. Sådan skal det blive ved med at være.

Flere drikkevandsboringer ligger i eller tæt ved byområder. Brug af sprøjtegifte i haver risikerer derfor at sive ned i grundvandet. Derfor er det vigtigt at vi sammen gør en indsats for at beskytte grundvandet mod forurening. Du kan i stedet følge nogle af de gode råd vi har samlet herunder.

Sprøjtegifte

Sprøjtegifte bruges til at bekæmpe ukrudt, insekter og svampe med i landbrug, gartnerier, langs veje og jernbaner og i private haver. Sprøjtegiftene er designet til at bekæmpe uønskede, levende organismer, men nogle af midlerne har problematiske effekter på menneskers sundhed og miljøet.

Sprøjtemidler, der kun skulle tage livet af ukrudt eller skadedyr, kan skylles ned gennem jorden via sprækker og revner. Med tiden risikerer de at ende i grundvand, som vi anvender til drikkevand.

Det øverste jordlag har en naturlig evne til at nedbryde de sprøjtegifte. Nedbrydning foregår bedst i muldlaget, hvor der er masser af mikroorganismer og ilt til stede. Nogle sprøjtemidler bliver helt nedbrudt, andre kun delvist. Herved dannes nedbrydningsprodukter, som er nye kemiske forbindelser. Disse stoffer kan være mere mobile end de oprindelige giftstoffer i sprøjtemidlerne. Anvender du sprøjtemidler på arealer, hvor det øverste muldlag er fjernet, f.eks. på fliser og vejarealer, er der større risiko for, at sprøjtemidlet ikke når at blive tilstrækkelig nedbrudt.

Gode råd om en giftfri have

Der bliver brugt en hel del sprøjtegifte i Danmarks ca. én million private haver. Sprøjtgifter virker ikke specifikt mod skadedyr og ukrudt, og du kan risikere at skade andre dyr og planter der gør nytte i haven, og derudover kan en del af sprøjtegiften ende i grundvandet. Men man kan godt bekæmpe ukrudt og skadedyr med naturens egne midler ved at udnytte samarbejdet med naturen.

Herunder kan du se en række videoer med gode råd, og i boksen finder du en række gode links og foldere om en sprøjtefri have.

Sådan gør du

Aarhus Vand og Økologiens Have har i et samarbejde produceret en række korte film med gode tips og tricks til en giftfri have. Se dem herunder.

Pixibog om en sprøjtefri have.pdf

Se en række videoer med gode råd til en sprøjtefri have på Youtube

 

Skovrejsning

Skovrejsning giver en varig og sikker beskyttelse af grundvandet. Aarhus Vand har i et samarbejde med Aarhus Kommune og Naturstyrelsen medvirket til rejsning af nye skove i Solbjerg, Åbo, True og Geding som beskytter vigtige drikkevandsressourcer. I 2018 indgik Aarhus Vand en ny stor skovrejsningsaftale med Naturstyrelsen og Aarhus Kommune om skovrejsning på 550 ha.

På kortet nedenfor kan du se de områder som er med i den nye samarbejdsaftale

Områder med skovrejsning i Aarhus Kommune

 

Vi skal beskytte grundvandet

Grundvandet er det vand, som vi og vores børn skal drikke i dag, næste år og om mange år. Desværre er der sprøjtegifte i hver tredje boring i Aarhus.

En tredjedel af grundvandet i Aarhus kan være forurenet med sprøjtegifte. Det viser en række målinger, som der er foretaget. I alt er vandet fra 318 boringer blevet undersøgt. Resultater er, at der er sprøjtegifte i 35 procent af disse boringer.

For at undgå, at flere boringer bliver forurenet, har Aarhus Vand siden 2000 i samarbejde med de private vandværker lavet frivillige aftaler om sprøjtegiftfri drift med fx landmænd og gartnerier i sårbare drikkevandsområder og kampagner for at begrænse brugen af sprøjtegift hos villaejere.

Lykkes det ikke med frivillige aftaler at stoppe brugen af sprøjtegift, kan kommunen gennem indsatsplaner påbyde lodsejere i sårbare områder, at de skal stoppe med at bruge sprøjtegift.

Det koster at beskytte grundvandet

At beskytte grundvandet handler om at sikre rent drikkevand i årene fremover. Men det er ikke gratis at beskytte grundvandet. Hverken når vi skal betale kompensation til de landmænd, der får et forbud mod at sprøjte eller frivilligt vælger at lave en aftale med os.

Samtidig er vi nødt til at lukke de boringer, der er værst ramt af forurening. Det betyder udgifter til nye boringer eller nye ledninger hen til andre boringer.

Prisen for at beskyttet grundvandet er ca. 50 øre pr. 1.000 liter drikkevand. Det svarer til, at en gennemsnitlig familie i Aarhus skal betale ca. 60 kroner om året til grundvandsbeskyttelse.

Læs mere om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune

Pesticidfund i Aarhus Kommune

Frivillige aftaler begrænser forureningen

Aarhus Vand har sammen med vandværkssamarbejdet i Aarhus, VPU, frivillige aftaler med landmænd om sprøjtegiftfri drift på 1.400 hektar jord. 7.000 hektar er endnu ikke beskyttet.

Grundvandet under Aarhus er sårbart over for forurening, særligt sprøjtegifte. Derfor gør vi i samarbejde med de private vandværker i Aarhus en stor indsats for at beskytte fremtidens drikkevand mod forurening.

Et vigtigt redskab er at indgå frivillige aftaler med for eksempel landmænd, gartnerier og villaejere om sprøjtegiftfri drift.

Ud over aftalerne om sprøjtegiftfri drift laves der hvert år kampagner der skal informere både private og landmænd og gartnerier om risikoen ved at bruge sprøjtegift i drikkevandsområder.

Aftale udløser kompensation

En femtedel af drikkevandsområderne er særligt sårbare over for forurening. Her tilbyder vi lodsejerne en økonomisk kompensation for at indgå i frivillige aftaler om sprøjtegiftfri drift.

Vi tilbyder også kompensation til landmænd, der efter aftale holder op med at bruge sprøjtegift i nærzoner rundt omkring drikkevandsboringer.

Beskyttelsesplan giver nye muligheder

Oveni aftalerne om sprøjtningsfrie zoner på 1.400 hektar landbrugsjord har Aarhus Vand desuden lavet skovrejsningsaftaler med Aarhus Kommune og staten på andre yderligere 250 hektar.

Men der er stadig 7.000 hektar, fortrinsvis landbrugsjord, som endnu ikke er beskyttet.

Disse arealer er omfattet af indsatsplaner, hvor kommunen kan påbyde lodsejerne at lave sprøjtningsfrie zoner på deres jord.

VPU Aarhus

Læs mere om vandværkssamarbejet i Aarhus Kommune på VPU Aarhus.