Område: Langballevænget

Ny regnvandssø ved Langballevænget, Mårslet

Det eksisterende regnvandsbassin ved Langballevænget skal saneres og omdannes til en sø. Dette er også en mulighed for at flora og fauna vil etablere sig i og ved søen og hæve oplevelsesværdien i området.

Søen renser regnvandet for næringssalte og reducere dermed udledningen af disse stoffer til Giber Å og i sidste ende havet. Desuden forsinkes regnvandet i søen således erosion af vandløbet undgås. Alt selvsået skov og de eksisterende bygværker fjernes og bassinet uddybes. Langs toppen af bassinskråningerne bevares de eksisterende træer.

Bassinets sider anlægges med flade skråninger så der ikke er behov for et hegn.
Der lægges ikke muld på bassinskråningerne. Dette sker for at give vilde blomster en chance for at gro der for ellers vil græsset hurtigt ”kvæle” alle blomster

Vi forventer arbejdet er afsluttet i februar 2018.