Plan for klimatilpasning i Aarhus

Klimatilpasningsplanen beskriver, hvad der de kommende år skal ske i de byområder i Aarhus, der er truet af oversvømmelse

Alle kommuner skal lave en klimatilpasningsplan, der foreslår en prioritering af en række klimatilpasningsprojekter. Projekterne er med til at mindske effekten af skybrud og stormflod.

I perioden 2015-2017 prioriterer Klimatilpasningsplanen i Aarhus følgende områder:

  • Skejby Vest på grund af det eksisterende Skejby Sygehus og de store anlægsarbejder med Det Nye Universitetshospital og Letbanen.
  • Vejlby/Risskov fordi området er truet af oversvømmelse fra flere sider og der er behov for koordineret indsamling af mere viden.

  • Havnen hvor flere hotspots kan udgøre et problem i tilfælde af oversvømmelse. Risikoen skal kortlægges.

  • Hotspots, som er anlæg, hvis funktion er vital for kommunes drift eller uerstattelig kulturarv. Der skal gennemføres en sårbarhedskortlægning.

  • Supplerende kortlægning i resten af kommunen blandt andet med kortlægning af afløbssystemerne med henblik på nye udpegninger i Kommuneplan 2017.

Klimatilpasningsplanen i Aarhus, der bliver en del af Kommuneplan 2013, gør følgende:

  • Giver rammer og retningslinjer for byudvikling i oversvømmelsestruede områder

  • Udpeger områder, der er truet af oversvømmelse

  • Udregner skadesomkostningerne ved oversvømmelse i givne områder og

  • Udpeger såkaldte hotspots, som kan være anlæg, der er afgørende for samfundet f.eks. hospitaler, vandværker eller elforsyningsanlæg.

Læs hele klimatilpasningsplanen for Aarhus Kommune her.