Arrangementer

Beboerne har været inviteret med i et tæt samarbejde om at finde de bedste, lokale løsninger, når regnvandet skal kobles fra kloaksystemet i Risvangen og Vorrevangen. Det er blandt andet sket gennem en række beboerarrangementer i området.

I Aarhus Vand mener vi, at den bedste måde at komme i gang med at koble regnvand fra kloaksystemet på, er at arbejde sammen med områdets beboere om selve byrummet – altså gader, pladser og parker – og om beboernes egne haver.

Vi har ønsket at give beboerne i Risvangen og Vorrevangen indflydelse på, hvad der kommer til at ske i deres bydel, så regnvandet bliver en ressource, der tilfører deres område en øget værdi i hverdagen. Derfor har vi fra starten i projektet lagt stor vægt på beboerinvolvering blandet andet gennem en række workshops, som du kan læse mere om herunder.

Besøg 7 demonstrationshaver den 1. og 2. juni 2015 og hør om løsninger i de offentlige arealer

Den 1. og 2. juni 2015 inviterer vi alle beboere i Risvangen og Vorrevangen på besøg i de demohaver, som vi er i gang med at etablere sammen med vores samarbejdspartnere og en række haveejere i området. Udgangspunktet for besøgene bliver et telt som bliver sat op på det grønne område ved Bethesdavej og Gustav Holms Vej. Her kan du også se, hvor langt vi er kommet med løsningerne i de offentlige arealer i området.

Se invitationen til havebesøg her (pdf)

Se folder om de 7 demonstrationshaver her (pdf)

Beboermøde den 24. marts 2015

Mere end 100 beboere mødte den 24. marts op på Vorrevangskolen og gav deres besyv med i forhold til, hvordan vi kan udforme de offentlige arealer i området, så de fremover kan håndtere regnvandet fra huse og veje.

På mødet præsenterede vi i mindre grupper en række forslag, der fokuserede på områderne Risvang Allé, Gustav Holms Vej og Vorrevangsparken. Vi præsenterede blandt andet tankerne bag forslagene, hvorefter der var tid til spørgsmål, debat og gode forslag.

Aftenen viste tydeligt, at mange beboere på forhånd havde gjort sig tanker om, hvordan Risvangen og Vorrevangen kan se ud i fremtiden. Der kom rigtig mange gode forslag på bordet. 

Følgende materiale blev præsenteret til mødet:

Risvangs Alle

Risvang Alle Detalje A

Risvang Alle Detalje B

Risvang Alle Detalje C

Gustav Holms Kilen

Vorrevangsparken

Den 24. og 25. september 2014: Havevandringer

Der var arrangeret ”åben have” i udvalgte haver kl. 16.00 - 20.00 i et telt på det grønne område ved Bethesdavej og Gustav Holms Vej.

En række beboere i området havde stillet deres haver til rådighed i forbindelse med arrangementet. Her kunne alle interesserede få både viden om og inspiration til, hvordan man som haveejer kan håndtere regnvandet i egen have eller aflede det til Aarhus Vands system i de offentlige arealer. Haverne var valgt ud fra kriterier som for eksempel terrænfald, svære nedsvingsforhold og hustype.

I teltet havde man mulighed for at møde Aarhus Vand, Aarhus Kommune og de virksomheder, der står bag de servicepakker, som man kan læse mere om her hjemmesiden. De fremmødte virksomheder stod også til rådighed for spørgsmål. Se billeder fra arrangementet herunder.

Billeder fra havevandringer den 24. og 25. september 2014

Billede fra Havevandringer

Billede fra Havevandringer

Billede fra Havevandringer

Billede fra Havevandringer

Billede fra Havevandringer

Billede fra Havevandringer

Billede fra Havevandringer

Billede fra Havevandringer

Billede fra Havevandringer

Billeder fra workshoppen den 11. juni 2014

Billede fra workshoppen

Billede fra workshoppen

Billede fra workshoppen

Billede fra workshoppen

Billede fra workshoppen

Billede fra workshoppen

Billede fra workshoppen

Den 28. august og den 1. september 2014: Workshop om håndtering af regnvand på egen grund

Torsdag den 28. august og mandag den 1. september holdt vi en workshop på Vorrevangskolen, hvor beboerne fik viden om og inspiration til, hvordan man kan håndtere sit regnvand i egen have. Der var derudover mulighed for at stille spørgsmål og eventuelt præsentere sine egne idéer og tanker.

Program for workshoppen:

  • Give en kort orientering om det samlede projekt
  • Vise eksempler på, hvordan haveejere rundt omkring i Danmark har valgt at håndtere deres regnvand
  • Give mulighed for at høre, hvad andre beboere i området planlægger at gøre
  • Give mulighed for at give andre beboere gode idéer og råd
  • Kort præsentere vores arbejde med at udvikle servicepakker

Der er sendt et referat fra workshoppen til alle beboere i området. Du kan hente referatet her.

Den 11. juni 2014: Workshop om nedsivning af regnvand

Aarhus Vand og Aarhus Kommune informerede onsdag den 11. juni 2014 beboerne om det kommende projekt om adskillelse af regnvand og spildevand i området Risvangen/Vorrevangen. Arrangementet havde form af en workshop, og et af emnerne var nedsivning af regnvand. Der var en gennemgang af en praktisk og enkel måde, hvorpå man som haveejer selv kan undersøge nedsivningsevnen forskellige steder i haven. Deltagerne fik også vist en anden metode til at få mere at vide om jordbundsforholdene i ens have. 

Test af nedsivningsevne (pdf)

Vil du vide mere om mødet og om nedsivning, så kontakt projektleder Anne Laustsen eller projektleder Inge Halkjær, se nedenfor.

Se program for workshoppen (pdf)

Den 30. april 2014: Første informationsmøde om projektet

Aarhus Vand og Aarhus Kommune holdt det første informationsmøde for beboerne om projektet den 30. april 2014. Læs referat fra mødet.

 Oplæg ved Arkitema.pdf

Oplæg ved Dan Jensen Haveselskabet .pdf

Oplæg ved Anne Laustsen Aarhus Vand og Karen Elsborg Aarhus Kommune.pdf