GIS4breakfast

Gis4breakfast netværksmøder

Bliv en del af GIS4breakfast, og vær med til at skabe et dynamisk, inspirerende fagligt miljø, og stærke fællesskaber.

For at følge udviklingen, blive udfordret og inspireret på højeste faglige niveau, og danne stærke faglige fællesskaber har Aarhus Vand lanceret GIS4breakfast netværksmorgenmøder.

Formålet er at skabe et uformelt forum, hvor GIS praktikere og teoretikere mødes for at udveksle ny viden og inspiration, samt drøfte og debattere seneste udviklinger, udfordringer og problemstillinger inden for GIS og geodata området.

Morgenmøderne byder på oplæg af virksomheder, institutioner og GIS professionelle, der er eksperter inden for deres niche. Fokus vil være på grundlæggende og anvendelsesorienterede spørgsmål og emner indenfor GIS management, geodata produktion, spatial anlyse og visualisering, forskning og innovation, samt udfordringer og best-practice i GIS.

Vi arrangerer løbende morgenmøderne i lyset af hvilke emner, der efterspørges. Det er muligt at foreslå og stemme på emner for oplæg.

Foreslå og stem om emner for oplæg (link)

Målgruppe

GIS4breakfast netværksmøderne henvender sig til GIS professionelle og studerende, der helt eller delvist beskæftiger sig med geodata-produktion, GIS analyse og udstilling. 

Netværket er målrettet GIS afdelinger i virksomheder og institutioner, samt individuelle GIS professionelle på tværs af brancher og discipliner.

Tid og sted

GIS4breakfast afholdes i Aarhus Vands lokaler på Gunnar Clausens Vej 34, i Viby. Morgenmøderne finder typisk sted på en tirsdag eller en onsdag i tidsrummet 08.00-10.00.

Forud for alle arrangementer byder vi på morgenmad fra kl. 07.30

Arrangementerne vil være en blanding af gratis- og betalingsarrangementer.

Tilmelding og kontakt

Alle GIS4breakfast arrangementer annonceres via LinkedIn.

Tilmelding er nødvendig på grund af begrænsede pladser. Du tilmelder dig under hvert enkelt morgenmøde.

Kontakt GIS4breakfast netværket for at:

  • Tilmelde dig et kommende netværksmorgenmøde
  • Give feedback på et GIS4breakfast morgenmøde du deltog i
  • Se listen over foreslåede emner for oplæg, foreslå yderligere emner, og stem på dem du finder mest interessante.
  • Kontakt os hvis du ønsker at holde et oplæg, et seminar og/eller en workshop
  • Alt andet kontakt til GIS4breakfast.