Vandsektoren skal konsolideres - også af klimahensyn

"De alvorlige klimatrusler, verden står over for, må veje betydeligt tungere end et ønske om en decentral, forbrugerejet og -drevet vandforsyning. En fælles interesse hos de almene forbrugerejede vandværker og den øvrige danske vandsektor må derfor være at skabe en samlet og robust vandsektor." Sådan indleder Lars Schrøder, CEO i Aarhus Vand, sit svar på en kronik fra Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, der har overskriften 'Vi skal have meget mere forbrugerejet drikkevand'.

 

Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, causerer i sit Synspunkt ”Vi skal have meget mere forbrugerejet drikkevand” i Ingeniørens nyhedsmedie Watertech den 25. august over, om ”det måske er blevet tid til, at vi må skilles”.

Underforstået, om de almene forbrugerejede vandværker skal udskilles fra den øvrige danske vandsektor og have særlige – gunstige, må man forstå – vilkår at agere under. Angiveligt fordi de almene vandværker og de kommunalt ejede vandselskaber har forskellige interesser. Samtidig mener Susanne Münster, at drikkevand og spildevand skal reguleres adskilt.

Nej, de almene forbrugerejede vandværker skal naturligvis ikke udskilles fra den øvrige danske vandsektor, vores interesser bør ikke være forskellige, og vi skal ikke grave grøfter. I udgangspunktet er vi jo alle forbrugerejede. Vores fælles interesse må være at skabe en samlet og robust vandsektor, der kan løfte de store udfordringer, vi står over for – blandt andet regeringens mål om en reducering af drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030.

De alvorlige klimatrusler, verden står over for, må veje betydeligt tungere end et - i øvrigt på mange måder sympatisk – ønske om en decentral, forbrugerejet og -drevet vandforsyning.

Presset fra alle sider

Vi er i Danmark presset af vand fra alle sider – det er blevet tydeligt for alle de seneste uger. De stigende vandmængder i form af hyppigere ekstremregn, øget årsnedbør og stigende grundvand, som vi oplever nu, skaber store problemer for husejerne, når haven er oversvømmet, og vandet truer med at trænge ind i huset. Og husejerne kan med rette mene, at de må løbe spidsrod mellem forskellige instanser, når de søger hjælp, og at de måske ovenikøbet er overladt til selv at håndtere problemet.

Ansvaret for håndtering af vandet fra oven, fra havet, fra vandløbene og fra undergrunden er fordelt på et uoverskueligt landskab af forskellige aktører – kommuner, vandselskaber, beredskaber, politikere - og ikke mindst husejerne selv. De systemer, der er opbygget til håndtering af vandkredsløbet, stammer fra en tid, hvor der var en betydelig større afgrænsning af fagområder, mere silotænkning - og væsentligt mindre regnvand end i dag.

Løsning findes i helhedsperspektivet

Løsningen ligger derfor i at se vandets kredsløb i et helhedsperspektiv. Et perspektiv, der udover at håndtere stigende vandmængder, tager hånd om stigende krav og ønsker fra politikere og borgere om bedre naturkvalitet i form af et renere vandmiljø, mere bynatur, højere biodiversitet og renere badevand. COWI har vurderet, at vandselskaberne som operatør af det samlede vandkredsløb kan skabe en samfundsøkonomisk besparelse på op med 1 mia. kr. årligt.

Som jeg skrev i mit Synspunkt ”En stærk dansk vandsektor betinger ny selskabsstruktur” i Watertech den 18. august består den danske drikkevandssektor i dag af hele 2.600 almene vandværker, hvoraf 87 er kommunalt ejede drikkevandsselskaber med omkring 340 vandværker. Resten af vandværkerne er oftest ejet af forbrugerne i andelsselskaber. Det er en struktur, der har overlevet sig selv.

Konsolidering er nødvendig

Vandsektoren skal konsolideres, så vi står stærkt i forhold til at understøtte regeringens vision om at fordoble eksporten af dansk vandteknologi fra 20 til 40 mia. kr. om året og dermed skabe mange flere danske arbejdspladser.

Vi har set lignende konsolideringer inden for andre brancher og forsyningsområder. Med stor succes, så jeg ser intet til hinder for, at vandsektoren ikke også kan konsolideres med stor succes og fortsat bestå af mange decentrale anlæg. Naturligvis med behørigt hensyn til de forbrugerejede vandværker, som Susan Münster repræsenterer.

Se bare, hvordan det er lykkedes Arla at samle omkring 2.500 landmænd om flere tusinde små mejerier i ét stort, succesfuldt andelsselskab, der står utroligt stærkt både herhjemme og i udlandet. Den position ville aldrig være blevet opnået uden en overbygning i stil med den, jeg advokerer for i mit Synspunkt.