Friere rammer er opskriften på vækst i forsyningssektoren - 7. marts 2018

Debatindlæg af Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand, Aarhus Vand

2017 var der landspolitisk stort ståhej om den danske forsyningssektors fremtid. Håbet var, at Folketinget ville give forsyningsselskaberne – især vandselskaberne – friere tøjler og bedre økonomiske betingelser.

Sådan skulle det desværre ikke gå. Signalerne fra Finansministeriet var ellers, at man gerne så en øget liberalisering af forsyningssektoren, herunder vandselskaberne, så nye ejere kunne komme på banen, og vandselskaberne i højere grad kunne agere på kommercielle markedsvilkår.

I dag er vandselskaberne bundet af strikse love og reguleringer, som gør det svært at skabe vækst. Det er paradoksalt, når politikerne samtidig har store sparekrav til selskaberne. Det fører til afvikling frem for udvikling, stik imod vandbranchens ønsker, og det er der ikke meget perspektiv i. Lad mig derfor komme med et par anbefalinger.

Ét af de steder, hvor der er plads til forbedring, er den økonomiske ramme, som staten har givet vandselskaberne. Rammen har den konsekvens, at store vandselskaber i geografiske områder med vækst rammes hårdere på pengepungen end små selskaber i områder med stagnation. Det er ikke gennemtænkt. For samtidig trækker de store vandselskaber langt det tungeste læs i forhold til at understøtte regeringens Vandvision, der fokuserer på at fordoble eksporten af dansk vandteknologi og skabe 4000 nye arbejdspladser frem mod 2025. Men uden plads til innovation hos de store vandselskaber går udviklingen i stå, så det bør ændres hurtigst muligt.

Politikere bør skele til Holland
Gør for eksempel som i Holland og tillad vandselskaberne at indregne udgifter til teknologiudvikling og at investere dele af deres afkast i udviklingsaktiviteter.

Konsolidering er en anden væsentlig faktor, som kan forbedre vandselskabernes økonomi og sikre udvikling. Det giver ikke mening, at Danmark har mere end 300 vandselskaber underlagt Konkurrencestyrelsens regulering og overvågning.

Ser man igen mod Holland, er der her kun 36 vandforsynings- og spildevandsselskaber, fordi man er lykkedes med en sund konsolideringsproces. De større selskaber har bl.a. flere ressourcer til effektivt at samarbejde med private aktører og indgå i den globale konkurrence.

Netop vedrørende global konkurrence kunne man også kopiere Holland og indføre mulighed for at anvende for eksempel 1 procent af omsætningen på internationale aktiviteter såsom eksport af teknologi og systemløsninger.

Så kære folketings- og kommunalpolitikere: Skab nu klare incitamenter til konsolidering af vandselskaber, så de økonomiske gevinster af Vandvisionen kan høstes.