Aarhus er inspireret af portugisisk vandmodel - 27. juni 2018

Aarhus Vand og Portugals nationale vandselskab, Águas de Portugal, afslutter i dag et tredages møde i Aarhus. Et møde, hvor den 14 mand store portugisiske delegation fik indsigt i klimatilpasning samt energiproduktion og ressourceudnyttelse på renseanlæg og til gengæld inspirerede til udvikling af den danske vandsektor.

Fra venstre Claus Homann, produktionschef i Aarhus Vand, Alexandra Serra, adm. direktør i Águas de Portugal Internacional, Lars Schrøder, adm. direktør i Aarhus Vand og Nuno Broco produktionschef i Águas de Portugal.

Mødet er et led i en gensidig samarbejdsaftale – et såkaldt Memorandum of Understanding – som blev indgået sidste år med deltagelse af ledelserne i de to organisationer samt den danske ambassadør i Portugal, Michael Suhr. Med aftalen forpligter de to parter sig til at dele viden og best practise inden for vandforsyning, spildevandshåndtering, klimatilpasning, innovation og eksport.

Formålet med mødet i Aarhus er at styrke partnerskabet mellem de to organisationer yderligere og få gensidig indsigt i teknologi, løsninger og muligheder i samarbejdet. Delegationen fra Portugal har blandt andet besøgt Aarhus Vands klimatilpasningsprojekt i Risvangen i det nordlige Aarhus, som er det første store boligområde i Danmark, hvor adskillelse af regnvand og spildevand er baseret på såkaldte LAR-løsninger, som betyder, at regnvandet håndteres på terræn. Derudover har delegationen besøgt Marselisborg Renseanlæg i Aarhus, der er et af verdens mest energieffektive renseanlæg, og som producerer væsentligt mere energi, end det forbruger.

De to selskaber har drøftet, hvordan henholdsvis den danske og den portugisiske vandsektor understøtter en bæredygtig udvikling på vandområdet både nationalt og internationalt – herunder FN’s 17 Ver-densmål. I Danmark er der omkring 300 vandselskaber, som alle arbejder individuelt, men under den samme lovning. Enkelte steder – bl.a. i hovedstadsområdet – er der sket en fusion af vandselskaber til større organisationer, men derudover er der sket meget lidt i forhold til en konsolidering af vandselskaber i Danmark.

Det var ellers én af intentionerne i Vandsektorloven, der i 2010 blev indført for at skabe større gennemsigtighed og effektivitet i den danske vandsektor. Til sammenligning er der kun 36 vandforsynings- og spildevandsselskaber i Holland, hvor man har haft succes med en konsolideringsproces, der bl.a. har skabt flere ressourcer til forskning og udvikling og til at indgå i den globale konkurrence.

I Portugal fungerer Águas de Portugal som en statsejet paraplyorganisation for den nationale vandsektor. Águas de Portugal står for den overordnede planlægning af vandsektoren og har ansvaret for, at der skabes plads til forskning, udvikling og eksport af portugisisk vandteknologi. Det er en model, som adm. direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, gerne ser indført i Danmark:

”300 vandselskaber i Danmark er alt for mange. Der skal ske en kraftig konsolidering, hvis vi for alvor skal forbedre vandselskabernes økonomi, fastholde lave priser, sikre udvikling og skabe eksportmuligheder. Én vej at gå er at indføre et statsligt selskab som Águas de Portugal, der skal sikre synergi i vandsektoren på tværs af kommunegrænser, og som giver mulighed for bæredygtig drift, effektiviseringer og ressourceudnyttelse i langt højere grad, end det er tilfældet nu. Det kunne for eksempel skabe mulighed for, at de danske renseanlæg i højere grad kan producere overskudsenergi og udvinde fosfor af spildevandet. For det er der brug for, men som det er nu, sker der kun få steder. Ved at se på vandproduktion og spildevandshåndtering i en større sammenhæng på tværs af kommuner kan vi gøre det bedre og billigere og samtidigt skabe større energiproduktion og bedre ressourceudnyttelse. Jeg er meget inspireret af den portugisiske model, som overført til Danmark handler om at få skabt en national overbygning, som dækker hele landet, og som udover effektiviseringer arbejder med eksport, innovation og udvikling.”