Marselisborg Renseanlæg viser vejen for en energipositiv og klimaneutral vandsektor

Marselisborg Renseanlæg viser vejen for en energipositiv og klimaneutral vandsektor

På renseanlægget producerer vi 50 procent mere energi, end vi bruger på at rense spildevandet. Dermed dækker anlægget også energiforbruget til produktion af drikkevand, og det bidrager væsentligt til reduktion af drivhusgasser.

I regeringens klimaplan er målet at reducere udledningen af drivhusgasser fra Danmark med 70 procent inden 2030.  I dag udleder vandsektoren omkring 100.000 ton CO2 ved at producere drikkevand og rense spildevand. Det er et højt tal, og samlet set er Danmarks udledning af drivhusgasser stigende.

For at knække denne kurve og for at yde et væsentligt bidrag til regeringens ambitiøse klimamål skal landets renseanlæg omdannes fra at være energislugere til energiproducenter. Fra spildevandsbehandlingsanlæg til ressourceanlæg.

Og det et netop, hvad vi er lykkedes med på Marselisborg Renseanlæg. Her producerede vi i 2019 50 procent mere energi, end vi brugte på at rense spildevandet. Samtidigt producerer vi fosforgødning af spildevandet på anlægget og nåede i 2019 op på 600 kg fosfor i døgnet. Det gør Marselisborg Renseanlæg til et af verdens absolut mest bæredygtige renseanlæg.

I fremtiden vil vi udover at producere varme, el, biogas og gødning også udnytte en lang række andre resurser, der potentielt ligger gemt i spildevandet. For eksempel næringsstoffer, proteiner, fødevarer, kemikalier og grundsubstanser til sundhedsindustrien.

Vil du vide mere?

Læs mere om vores øvrige projekter

Hent årsrapporten