Kampagne for sprøjtefri haver går rent ind

I foråret 2019 kørte vi sammen med de private vandværker i Aarhus Kommune en kampagne, hvor vi opfordrede husejerne til at droppe brugen af sprøjtegift i haven.

Kampagne for sprøjtefri have går rent ind i foråret 2019

Kampagnen ’Til kamp for det rene drikkevand’ henvendte sig til alle hus- og haveejere i kommunen, og målet var at involvere og motivere borgerne til at droppe sprøjtegift i haven, fordi det siver ned i jorden og forurener vores drikkevand.

Nye undersøgelser viser, at der er fundet rester af sprøjtegift i 40 procent af alle de vandboringer, der er undersøgt i Aarhus Kommune. Og en stor del af forureningen kommer fra brug af sprøjtegift i private haver.

Borgerne engagerede sig positivt i kampagnens opslag på de sociale medier, og vi kan se, at der er sket en positiv holdningsændring. Men der er ingen tvivl om, at vi stadig har en stor opgave foran os. Vi skal have haveejerne til at ændre adfærd – og ikke kun holdning, og vi skal have alle med.

Derfor kommer vi til at styrke vores indsats over for beskyttelse af drikkevandet, og vi vil blive ved med at inspirere og motivere borgerne til alternative måder at bekæmpe ukrudt på. Kampagnen kører derfor også i 2020.06.04

 

Vil du vide mere?

Læs mere om vores øvrige projekter

Hent årsrapporten