Ændring af en institution til ældre- eller plejeboliger

Betaling for tilslutning til vandforsyning

 Ændring til ældre- eller plejeboliger

Vi leverer

  • Vandmåler til hver boligenhed, som ejerens vvs-installatør kan montere i huset. Aarhus Vand ejer måleren. Læs mere herunder.

Som ejer af bygningen skal du

  • Meddele os, at du ændrer institutionen til ældre- eller plejeboliger.
  • Betale anlægsbidraget til os.
  • Bestille og betale for ledningsarbejdet inde på matriklen. Arbejdet skal udføres af en autoriseret vvs-installatør.

Definitioner

En ældrebolig er en lejlighed i boligbyggeri, der kun kan udlejes som ældrebolig.

En boligenhed er en lejlighed eller fast ejendom, hvor der kan bo en eller flere personer.  En boligenhed skal udover beboelsesrum have køkken og bade- / wc-rum.

Vandmåler

I følge loven skal der som minimum være en vandmåler til hele ejendommen, så forbruget bliver målt og afregnet med os. Det er ikke et krav, at der skal monteres en vandmåler i hver bolig. Men vvs-installatøren skal udforme installationen, så der senere kan monteres målere i boligerne.

Hvis du som ejer ønsker, at vi afregner vandforbruget individuelt med lejeren af hver bolig, skal du først indgå en aftale med os. Det kræver, at du kan opfylde en række betingelser. Kan du ikke det, leverer vi en vandmåler, der måler forbruget i hele ejendommen.

Se nærmere i regulativet for vandforsyning §14.2 ved at klikke her.

Beregningsmetode

Boligenhed

Det samlede anlægsbidrag består af hovedanlægsbidrag, forsyningsbidrag og stilkledningsbidrag.

Ved beregningen  af det nye anlægsbidrag fratrækker vi det hovedanlægsbidrag og det forsyningsledningsbidrag fra, som du oprindeligt har betalt for ejendommen. Det nye anlægsbidrag kan dog ikke blive negativt - det vil sige, at vi ikke betaler dig penge tilbage.

Til ældre- / plejeboliger giver vi en rabat på 35 % på hovedanlægsbidrag og forsyningsledningsbidrag.

Aarhus Vand beregner det nye hovedanlægs- og forsyningsledningsbidrag ud fra antallet af nye boligenheder. For hver ny boligenhed beregner vi bidraget sådan:

  • 1 stk. 40 mm hovedanlægsbidrag x 0,65
  • 1 stk. 40 mm forsyningsledningsbidrag x 0,65

Eksempel på beregning

Vi beregner et eksempel, hvor et plejehjem med 40 plejeværelser bliver ombygget til 20 ældreboliger med eget køkken og bad. Ejendommen forsynes med en stikledning på 90 mm i diameter, som kan genbruges.

Anlægsbidraget beregner vi sådan:

  • 20 stk. 40 mm hovedanlægsbidrag x 0,65 
  • 20 stk. 40 mm forsyningsledningsbidrag x 0,65
  • ÷ 1 stk. 90 mm hovedanlægsbidrag
  • ÷ 1 stk. 90 mm forsyningsledningsbidrag
Ansøg om tilslutning Gældende takster (pdf)