Nyheder

Vi samler relevante nyheder om Aarhus Vand på denne side.

Du kan få håndplukkede nyheder direkte i din indbakke ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, som vi udsender én gang om måneden.

Du kan også følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

Grenåvej ved Risvangen i Aarhus indsnævres til én vejbane i hver ret-ning i uge 26, 27 og 28

Der vil kun være én vejbane åben i hver retning på Grenåvej ved T-krydset til Risvang Allé i det nordlige Aarhus fra mandag d. 27. juni til søndag d. 17. juli. Samtidig afspærres Risvang Allé ved Grenåvej.

Publiceret d. 24. juni 2022

Aarhus Vand har i flere år været i gang med at klimatilpasse Risvangen i det nordlige Aarhus til de stigende regnmængder. Sidste etape består i at adskille regnvand og spildevand i et eksisterende bygværk, der er gravet ned under Grenåvej ved T-krydset til Risvang Allé. Med adskillelsen ledes spildevandet separat til Marselisborg Renseanlæg, mens regnvandet via et bassin i Riis Skov ledes ud i Aarhus-bugten.

Dette markerer afslutningen på klimatilpasningen af Risvangen, som nu er godt rustet til at modstå de øgede regnmængder som følge af klimaforandringerne. Samtidig er der sket en markant forbedring af vandmiljøet ved Den Permanente, der er et yndet badeområde ved foden af Riis Skov.

Bilister, der fra mandag d. 27. juni til søndag d. 17. juli skal køre på Grenåvej ved T-krydset til Risvang Allé, skal på grund af vejarbejdet væbne sig med tålmodighed. Der vil nemlig kun være én vejbane åben i hver retning på strækningen. Samtidig afspærres Risvang Allé ved Grenåvej for bilister. Bilister med ærinde i området bedes følge omkørselsskiltene, mens øvrige bilister henvises til Ringvejen og Ringgaden.

Aarhus Vand styrker grøn omstilling

Aarhus Vand har et mål om at styrke den grønne omstilling og blive energineutral i 2030. Men hvordan skal det ske? Det kan man finde svar på i selskabets årsrapport for 2021, som netop er udkommet.

Publiceret 29. april 2022

I Aarhus Vands årsrapport kan man læse, at den helt store ”driver” for selskabets grønne omstilling er at udnytte energien i spildevandet fra aarhusianerne og de aarhusianske virksomheder. Renseanlæg er nemlig normalt store energislugere, men Aarhus Vand har udviklet anlæggene, så de nu er energileverandører, der producerer mere energi, end de bruger på at rense spildevandet.

Det er sket ved at nedsætte energiforbruget og samtidig øge energiproduktionen. Spildevand kan nemlig omdannes til el og varme, og i 2021 producerede selskabet 9.294 MWh overskuds-el svarende til forbruget i alle husstande på Samsø og 4.106 MWh overskudsvarme svarende til alle husstande på Læsø. Men den grønne el og varme bliver i Aarhus og kommer dermed aarhusianerne til gode via el- og fjernvarmenettet.

Aarhus Vands mål for 2030 er at producere mere energi, end selskabet bruger til både produktion af drikkevand og håndtering af spildevand, altså at den såkaldte egenforsyningsgrad samlet kommer over 100 procent. Egenforsyningsgraden for selskabets samlede aktiviteter steg med 3 procentpoint i 2021 og nåede op på 56 procent, og selskabet følger dermed planen for at blive energineutral i hele vandets kredsløb.

Også på drikkevandssiden har der været stor aktivitet i 2021 i forhold til den grønne omstilling. I 2021 indviede selskabet sit nye regnvandsanlæg i byen Nye, nord for Aarhus, som dermed er den første by i Danmark, hvor al regnvand bliver brugt til toiletskyl og tøjvask. Derved sparer man 40 procent af grundvandet. En anden måde at spare på grundvandsressourcerne er ved at reducere vandtabet fra grundvandsboring til forbruger. I 2021 lå vandtabet i Aarhus på 5,1 procent, hvor det gennemsnitlige vandtab på landsplan er på over 7 procent. Et lavt vandtab er – udover at spare på ressourcerne - med til at sikre lavere omkostninger og et mindre energiforbrug. I alt producerede Aarhus Vand i 2021 15,4 mio. kubikmeter drikkevand.

Det, at Aarhus Vand er i stand til producere så meget energi på renseanlæggene og holde tabet af drikkevand nede på 5 procent, giver genlyd i mange andre lande, hvor klimaforandringerne for alvor udgør en trussel. Aarhus Vand er som det første vandselskab i verden certificeret inden for FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og påtager sig dermed et globalt ansvar. Certificeringen skal nemlig ses i tæt sammenhæng med Aarhus Vands formål, som er at skabe sundhed gennem rent vand til mennesker og planeten. Om det siger bestyrelsesformand Flemming Besenbacher:

”Klimaforandringerne gør det tvingende nødvendigt, at vi i Aarhus Vand sammen med vores partnere udvikler nye løsninger, der understøtter selskabets klimamålsætning om at blive energineutralt senest i 2030. Det er vigtigt for Aarhus, men det er også vigtigt for verden. Vi skal bidrage til at udvikle teknologi, der er med til at løse nogle af verdens vandproblemer, og den teknologi skal vi bringe ud i verden. Det gør vi blandt andet gennem vores aktive deltagelse i Water Technology Alliance, hvor vi lige nu har medarbejdere udstationeret i USA og det sydlige Europa som en slags ”vandambassadører”. Og vi gør det gennem et myndighedssamarbejde med Aarhus Kommune, hvor vi hjælper med udviklingen af vandforsyning og spildevandshåndtering i Ghana, Indien og Sydafrika.”

Årsrapporten viser i ord, billeder, videoer og tal udviklingen af Aarhus Vand i 2021 og kan ses her.

Investo Capital investerer i forståelse af vandkredsløbet i platforms-virksomheden Dryp

Dryp, der integrerer og analyserer data fra vandkredsløbet, får nu tilført 9 mio. kr. dels fra Investo Capital, der bliver ny partner, og dels fra de eksisterende ejere. Dryp, der i forvejen ejes af medarbejdere, Trifork og Aarhus Vand får dermed kapitaltilførsel, der skal bruges til at ekspandere på udenlandske markeder.

 

Publiceret d. 20. april 2022

Hyppigere skybrud, kraftigere regnmængder, forhøjet vandstand i havene og stigende grundvand skaber store problemer med oversvømmelser og overløb af spildevand i vores vandløb, søer, fjorde og have. Derfor investerer kommuner og vandselskaber hvert år milliarder i vedligehold, udskiftning og udbygning af vores infrastruktur til regn og spildevand, så der bliver plads til de øgede vandmængder. Det er tunge poster på budgetterne, så selv få procents effektivisering vil resultere i samfundsøkonomiske gevinster på flere hundrede mio. kr. årligt.

Vandselskaberne kan spare millionbeløb

Dryp udvikler en integreret software- og sensorløsning, som monitorerer og visualiserer vandets komplekse samspil med vandledninger, kloakker og vandløb og gør det økonomisk muligt at overvåge hele vandkredsløbet proaktivt og i realtid. Det kan spare vandselskaberne for et stort millionbeløb til drift og vedligeholdelse af spildevands- og regnvandssystemer og samtidig sikre et renere vandmiljø.

Løsningen gør det for eksempel muligt, at et spildevandsselskab kan holde øje med flere dele af afløbssystemet over flere regnhændelser og hjælpes til at identificere brud og forstoppelser, før de bliver kritiske, samt identificere ekstra kapacitet til klimatilpasningen.

En anden anvendelse er identifikation af kilder til uvedkommende vand ved at sammenligne nedbørshændelser og dermed mindske risikoen for overløb af spildevand til vandløb og fjorde.

"Dryp har udviklet en avanceret og stærk teknologi i tæt dialog med sine kunder, og løsningen har potentiale til at skabe stor værdi i vandsektoren og være med til at løse nogle af de infrastrukturelle udfordringer, som klimaforandringerne har medført. Vi ser meget frem til at arbejde sammen med de øvrige parter om at udvikle selskabet og teknologien videre," siger Thor Birkmand, partner i Investo Capital.

Peter Skovgaard Rasch, direktør i Dryp, supplerer:
”Med Investo Capital ombord i Dryp styrker vi vores forretningsgørelse og internationalisering yderligere. Vi er i det sidste år gået fra projekt til produkt, og med den ekstra kapital er vi nu klar til skalering og fokusering, der er næste del af vores vækstrejse.”

Vandsektoren i ikke alene Danmark, men også Norge og Sverige har for alvor fået øjnene op for Dryps sensorløsninger, og selskabet har derfor haft en god vækst i de to første regnskabsår. Interessen for flere data og bedre overblik bliver ved med at stige, og derfor byder partnerne Investo Capital velkommen i ejerkredsen for yderligere at kunne accelerere væksten.

Aarhus Vand indgår tæt samarbejde med portugisisk vandselskab

Aarhus Vand har netop underskrevet en samarbejdsaftale med det portugisiske vandselskab Águas do Tejo Atlântico. Samarbejdet skal understøtte udvikling og udbredelse af bæredygtige løsninger inden for vandområdet gennem videndeling, uddannelse og udveksling af medarbejdere.

Til venstre den danske ambassadør i Portugal, Maria Nilaus Tarp, i midten Alexandra Serra, direktør i Águas do Tejo Atlântico, til højre Claus Homann, COO i Aarhus Vand.

Publiceret d. 28. marts 2022

Tilbage i 2017 underskrev Aarhus Vand en samarbejdsaftale i form af et memorandum of understanding med Águas de Portugal, der er den offentlige paraplyorganisation for vandsektoren i Portugal. Nu har Aarhus Vand udvidet det portugiske samarbejde med underskrivelsen af en aftale med det største portugisiske spildevandselskab Águas do Tejo Atlântico, der servicerer 23 kommuner på vestkysten herunder Lissabon.

Águas do Tejo Atlântico er eksperter i digitalisering og genanvendelse af vand og er ambitiøse i forhold til energioptimering og energiproduktion. Selskabet producerer 18.000 MWh energi om året fra spildevandet fra de 2,4 mio. indbyggere i regionen. Aarhus Vand er eksperter i energioptimering og energiproduktion på renseanlæg og har derudover specialiseret sig i udnyttelse af andre ressourcer i spildevandet som for eksempel struvit, der er et næringsholdigt gødningsprodukt.

Claus Homann, COO i Aarhus Vand, underskrev på Aarhus Vands vegne d. 24. marts aftalen sammen med Alexandra Serra, direktør i Águas do Tejo Atlântico, ved en ceremoni på den danske ambassade i Lissabon med deltagelse af ambassadør Maria Nilaus Tarp. Claus Homann siger om formålet med aftalen:

”Vi har begge mange aktiviteter internationalt, og formålet er at bringe vores fælles viden om bæredygtig vandforvaltning ud i verden og dermed bidrage aktivt til FN's verdensmål. Sammen vil vi stå stærkere internationalt. Aarhus Vands vision er, at vi sammen med Águas do Tejo Atlântico kan udvikle løsninger, hvor vi udnytter ressourcer i spildevandet i en grad, der ikke er set før. Det skal ske gennem videndeling mellem partnerne og gennem uddannelse og udveksling af medarbejdere med særlige kompetencer. Vi skal udfordre hinanden og skabe fælles innovationsprojekter - gerne med EU-støtte - som har stor og langsigtet betydning for begge virksomheder.”

Underskrivelsen af samarbejdsaftalen var en del af et flerdages arrangement i Lissabon med en række faglige oplæg og workshops fra bl.a. Per Overgaard Pedersen, Aarhus Vand, og Catia Martinho, Juan Vera og Laura Baillón fra den globale vandalliance WTA EU, som Danmarks Eksportråd står bag.

Aarhusianske haveejere opfordres til at gribe hakkejernet i stedet for giftsprøjten

I anledning af FN’s mærkedag ”Vandets Dag” lancerer vandværkerne i Aarhus Kommune en kampagne, der med en blanding af humor og alvor opfordrer haveejere til at droppe sprøjtegift.

Publiceret d. 24. marts 2022

”Min far er faktisk mega god til havearbejde. Men han gider ikke rigtigt, han synes, det er kedeligt og træls. Nogle gange bruger min far gift, men han siger, at det ikke er farlig gift. Det forsvinder bare ned i jorden og helt ned i grundvandet, og det skal jeg ikke bekymre mig om.” Sådan lyder det fra 5-årige Ingeborg, der lægger stemme til den kampagnevideo, der skal få især familiefædre til at droppe sprøjtegift og i stedet bruge knofedt for at få bugt med ukrudtet i haven, på fliserne og i indkørslen.

Langt sejt træk at beskytte grundvandet
Bag kampagnen ”Sprøjtefri – nej til sprøjtegifte i haven” står foreningen af vandværker i Aarhus, og budskabet er, at vi bor vi oven på vores drikkevand, og derfor skal vi værne om det, så der også er rent drikkevand i hanen til vores børn og børnebørn. Drikkevand bliver nemlig ikke udelukkende indvundet i landområder. En stor del bliver også indvundet i byerne, og ifølge Bo Vægter, geolog i Aarhus Vand og bestyrelsesmedlem i foreningen for vandværkerne i Aarhus, kan blot ét gram sprøjtegift forurene en hel families forbrug af drikkevand i 80 år. Han siger:

”Vi gør meget for at beskytte grundvandet i kommunen. Vi indgår aftaler med ejere af landbrugsjord, og vi rejser nye skove på de sårbare områder, hvor der er grundvandsboringer. Men det er enormt vigtigt, at vi også får byområderne med, og derfor er det nødvendigt at stoppe med brug af sprøjtemidler i private haver. Det er nu, at det lange seje træk gælder, hvis vores børn og børnebørn også skal nyde det rene drikkevand fra hanen.”

Vandet fejres verden over
Kampagnen lanceres på FN’s mærkedag ”Vandets Dag”, som hvert år den 22. marts sætter fokus på vandet verden over. Dagen blev vedtaget på en konference for miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 og markeres verden over på forskellige måder. I Aarhus markeres dagen med en kampagne, der i en blanding af humor og alvor opfordrer haveejere til at droppe sprøjtegiften. Kampagnen er især rettet mod familiefædre, der lader sig friste af den nemme løsning, når ukrudtet skal bekæmpes. Derfor har vandværkerne blandt andre allieret sig med influenceren ”Handyman”, der vil give gode råd om, hvordan man kan komme ukrudtet til livs uden brug af gift.

Kampagne med gode råd og quizzer
Kampagnen ”Sprøjtefri – nej til sprøjtegifte i haven” giver masser af gode råd til, hvordan man kan holde sin have sprøjtefri. Derudover er der konkurrencer, quizzer og inspiration. Kampagnen kan følges på Facebook-siden Sprøjtefri – Nej til sprøjtegifte i haven og på Instagram @Sprojtefrihave. Kampagnevideoen kan ses på YouTube her. Kampagnen vil også være synlig i bybilledet og på genbrugsstationerne i Aarhus Kommune.

I forbindelse med kampagnen bliver en række aarhusianere spurgt om deres holdning og adfærd i forhold til brug af sprøjtegift i private haver. Efter kampagnen bliver der lavet en ny undersøgelse, som skal belyse, om der er sket ændringer i forhold til holdning og adfærd om brugen af sprøjtegift i haven.

Link til kampagnen på sociale medier:

https://www.instagram.com/sprojtefrihave/

https://www.facebook.com/Sprojtefri

 Influencers, der medvirker i kampagnen:

https://www.youtube.com/c/handymandk

https://www.instagram.com/anderskiel_/

https://www.instagram.com/babasverden/

EnviDan og Aarhus Vand udvikler bæredygtig løsning til afhjælpning af svovlbrinteproblemer i kloaksystemet

Landets vandselskaber kæmper med stigende svovlbrinteproblemer i kloaksystemet. EnviDan og Aarhus Vand er derfor gået sammen i firmaet Sulfinizer, hvor de har udviklet et bæredygtigt filter med muslingeskaller, der løser problemet uden brug af kemikalier.

Publiceret d. 15. marts 2022

Svovlbrinte er en giftig, ildelugtende og korrosiv gas. Når der dannes svovlbrinte i kloaksystemet, giver det en lugt af rådne æg, som generer beboere og besøgende i nærheden af renseanlæg og andre steder, hvor svovlbrinten siver ud. Svovlbrinte har desuden den uheldige egenskab, at den tærer betonen i kloakinfrastrukturen, som derfor får en langt kortere levetid.

Paradoksalt nok er problemet stigende, fordi vandselskaberne er blevet dygtigere til at holde kloaksystemet tæt. I takt med, at det regner mere og kraftigere på grund af klimaforandringerne, adskiller vandselskaberne nemlig i stor stil regnvand og spildevand i nye, separate rør. Det betyder, at regnvandet ikke længere fortynder spildevandet, hvilket øger koncentrationen af spildevandssammensætningen, og det giver samtidig et lavere flow i kloaksystemet.

Derudover har selskaberne kloakeret store dele af landområderne og centraliseret kloakeringen ved at nedlægge mindre og urentable renseanlæg. Det betyder længere rørføringer og dermed længere opholdstider for spildevandet i rørene. Det er ideelle betingelser for udvikling af svovlbrinte.

Løsning baseret på 100 procent naturprodukt

Problemet bliver de fleste steder løst ved tilsætning af kemikalier til spildevandet, men det er hverken miljømæssigt eller arbejdsmiljømæssigt nogen god idé.

Det er baggrunden for, at miljøvirksomheden EnviDan sammen med vandselskabet Aarhus Vand har dannet firmaet Sulfinizer, hvor de sammen med PBJ Miljø har udviklet en løsning, der er klimavenlig, fjerner lugtproblemet, og som modvirker korrosion i kloakinfrastrukuren.

Løsningen baserer sig på anvendelsen af calciums positive indvirkning på svovlbrinte. Spildevandet ventileres igennem et nyudviklet filter af muslingeskaller, som hovedsagelig består af calcium, og som omdanner svovlbrinte til tungtopløselig og uproblematisk gips. Muslingeskallerne er et biologisk restprodukt fra føde-vareproduktion. Som en bonus minimeres samtidig generne fra mange andre ildelugtende stoffer i spildevandet gennem en række sideløbende biologiske processer.

Fuldskalatests giver tro på fremtiden

Filteranlægget er testet på Viby Renseanlæg i Aarhus, hvor det har vist sig at have så god en effekt, at Aarhus Vand også har installeret tilsvarende anlæg i Mårslet og Tranbjerg. Dermed har selskabet opnået en højere driftssikkerhed, færre lugtgener og en bedre levetidsøkonomi. Anlægget er også en investering i et bedre vandmiljø, da man undgår brug af kemikalier. Både EnviDan og Aarhus Vand ser et stort forretningspotentiale i at udbrede muslingefiltret til den øvrige vandbranche, og det er baggrunden for, at løsningen nu forhandles gennem den fælles virksomhed Sulfinizer.

Om baggrunden for at gå ind i denne forretningsmodel siger Karsten Lumbye Jensen, CIO i Aarhus Vand:

”Løsningen er udviklet i et tæt samarbejde mellem Aarhus Vand og EnviDan, og derfor er det oplagt, at vi nu også udbreder den i branchen sammen. Gevinsten for os er, at vi får løst en udfordring gennem samarbejdet, og vi får skabt en virksomhed, som hjælper branchen. På den måde får vi gevinster, som ikke bare er kroner og øre, men også er ny innovation.”

Morten Fjerbæk, CEO i EnviDan, er begejstret for Sulfinizer:

”Det er et fantastisk produkt, vi har udviklet i samarbejde med Aarhus Vand og PBJ Miljø – effektivt, enkelt og baseret på naturens egne materialer. Vi har allerede oplevet meget stor interesse for konceptet, ikke bare i Danmark, men også i Sverige og Norge, og jeg er sikker på, at det har potentiale også udover det skandinaviske marked.”

Link til website: www.sulfinizer.dk

Landinspektørfirmaet LE34 vinder innovationspris for udvikling af app

Det østjyske partnerskab Vandpartner har kåret appen SmartSurvey™ som det bedste innovationsbidrag over de seneste seks år. Appen er udviklet af landinspektørfirmaet LE34, der blev tildelt prisen på grund af deres vedholdende og modige tilgang til innovationssamarbejde.

SmartSurvey omsætter video direkte fra mobiltelefonen til komplekse 3D-modeller og gør det nemt for medarbejdere hos forsyninger og entreprenører at indsamle dokumentation og data i forbindelse med gravearbejder. Foto: LE34.

Modet til at kaste sig ud i det ukendte, evnen til at omsætte kundens behov til virkelighed og viljen til at disrupte egen forretning til fordel for noget større er blandt begrundelserne for, at landinspektørfirmaet LE34 løb med det østjyske partnerskab Vandpartners innovationspris for udviklingen af appen SmartSurvey™. Landinspektørfirmaet løb med sejren som en af ni virksomheder, der har givet hver sit bud på det bedste innovationsbidrag i regi af Vandpartner 1.0 i perioden 2016-2021.


– LE34 har kastet sig ind i innovationssamarbejdet på fornemste vis. De har været vedholdende og holdt et godt og positivt energiniveau, og når der så har været et gennembrud, har de formået at kommercialisere det, så alle kan bruge det, siger Karsten Lundbye, der er innovationschef i Aarhus vand og medlem af juryen i forbindelse med prisuddelingen, og understreger:


– Det smukke er, at LE34 disrupter deres egen forretning. De gør det nemt for andre at lave nogle af de klassiske landinspektørydelser, som de selv plejer at tjene penge på, og de løfter branchen og laver samtidig forretning ud af det. Det er godt set og dejligt fremsynet af dem.


Fra papkasse til app


Vandpartner 1.0 er et ambitiøst partnerskab mellem de tre østjyske forsyningsselskaber Aarhus Vand, Favrskov Forsyning og Samn Forsyning og deres leverandører. Sammen med forsyningsselskaberne indgår 14 forskellige virksomheder i en seksårig partneringaftale, hvor parterne er forpligtede til at arbejde tæt sammen.

Udviklingen af SmartSurvey, som i dag er en app, der kan optimere arbejdsgange betydeligt, begyndte med en prototype lavet af en papkasse. Foto: PR.
– Alle parter arbejder sammen om løsninger, hvor vi kan gøre det smartere, og hvis alle går til innovationsarbejdet med åbenhed, tillid og ærlighed, kan man løfte niveauet markant. Det er præcis, hvad vi har oplevet på bedste vis i forbindelse med udviklingen af SmartSurvey™, siger Peter Hjortdal, der er afdelingschef for anlægsprojekter hos Aarhus Vand, og uddyber:


– SmartSurvey™ opstod på en workshop, hvor jeg snakkede med LE34 om, hvilke udfordringer vi står overfor. En af dem var, at der gik lang tid, fra der blev lavet noget i marken, til data kom hjem og indlæst i vores ledningsregistrering. Sammen lavede vi en prototype af en papkasse, og den tog LE34 med hjem i tænkeboksen. I dag er det en app, der kan optimere arbejdsgange betydeligt.

Innovation til fordel for forsyninger og entreprenører

Med SmartSurvey™ er det i dag lige så nemt at indsamle data med stor nøjagtighed om en ledning i en åben ledningsgrav, som det er at optage en video med en smartphone. Fordelene for forsyninger og entreprenører er store, fordi de efter ledningsarbejdet selv kan indsamle dokumentationen i marken, dække ledningshullet ogreetablere belægningen i en arbejdsgang. Samtidig får de flere oplysninger om ledningen end de få punkter, der opmåles med en traditionel opmåling. 


– Det er fantastisk at være med til at udvikle noget, der tilfører vores kunder værdi, og det er fedt at opleve, hvor proaktive og lege-villige både Vandpartner, der har lavet et fremragende setup for innovation, og alle de øvrige parter har været. Hvor vi tidligere forsøgte at optimere vores egen del af et projekt for at få noget til at virke på tværs, tænker vi nu i fællesskab på, hvordan vi arbejder bedst sammen mod et fælles mål, siger Torbjørn Mandahl Pedersen, der er forretningschef for LE34 Forsyning.

Landinspektørfirmaet LE34 har modtaget det østjyske partnerskab Vandpartners innovationspris for udviklingen af appen SmartSurvey. På billedet ses fra venstre mod højre Rasmus Gregersen fra LE34, Kim Baltzer Kallestrup fra Aarhus Vand og Torbjørn Mandahl Pedersen fra LE34. Foto: PR.

Aarhus Vand og Aarsleff i parløb om ”verdens bedste ressource- og renseanlæg”

Aahus Vand har i dag indgået en samarbejdsaftale med entreprenørfirmaet Aarsleff, som skal sikre et tæt partnerskab de næste otte år om opførelse af Aarhus Rewater. Det bliver et ressource- og renseanlæg, der sætter nye standarder for cirkulær økonomi inden for vandområdet.

Publiceret d. 17. december 2021

Samarbejdsaftalen blev underskrevet af Lars Schrøder, CEO i Aarhus Vand, og Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør i Aarsleff, og markerer, at de to virksomheder indgår et tæt partnerskab om at opføre det, der skal blive et af verdens mest bæredygtige renseanlæg.

Anlægget – Aarhus Rewater – kommer udover at rense spildevand til at producere overskudsenergi og udnytte ressourcerne i spildevand i et omfang, der ikke er set før. Det er ressourcer som eksempelvis næringsstoffer, proteiner, kemikalier og grundsubstanser til sundhedsindustrien.

Om aftalen siger Lars Schrøder:

”Vi har indgået samarbejdsaftalen med Aarsleff med henblik på, at de skal være totalentreprenør på det største projekt i Aarhus Vand nogensinde. Projektet er kronen på værket i vores bestræbelser de sidste 20 år på at effektivisere spildevandsrensningen og genanvende spildevandet i en grad, så vi ikke længere taler om et affaldsprodukt, men som en samfundsnyttig ressource. Med Aarhus Rewater tager vi et kvantespring i den cirkulære økonomi, der skal bane vejen for, at Aarhus Vand som virksomhed bliver energi- og klima-neutral 2030. Jeg er glad for at have Aarsleff med som partner, og jeg er sikker på, at vi sammen kan skabe noget helt unikt.”

Jesper Kristian Jacobsen supplerer:

”Med underskriften i dag markerer vi, at første delaftale er skrevet under, og vi glæder os til for alvor at komme i gang. Vi har et mangeårigt og godt samarbejde med Aarhus Vand, og vi har set frem til, at vi sammen nu skal designe og projektere Aarhus Rewater. Det er et på alle måder utroligt spændende projekt, hvor også både innovation og bæredygtighed er i fokus.”

Baggrunden for opførelsen af Aarhus Rewater er, at Marselisborg Renseanlæg om få år har for lidt kapacitet til at rense spildevandet fra et stigende antal borgere i Aarhus Kommune. Desuden er der ikke plads til at udvide anlægget, der er nabo til Marselisborg Lystbådehavn. Åby og Viby Renseanlæg har også for lidt kapacitet. Derfor skal der bygges ét nyt, stort anlæg med en ny placering i området, hvor det nuværende Marselisborg Renseanlæg ligger.

Samarbejdsaftalen baner vejen for, at Aarsleff kommer til at stå i spidsen for et totalentrepriseteam, som udover Aarsleff består af procesrådgiver Envidan med underrådgiverne KWR Water Research Institute og Royal HaskoningDHV Nederland B.V samt af arkitekt Henning Larsen Architects med underrådgiverne Klinges Tegnestue, Topotek 1 og Eva Koch.

Opførelsen af Aarhus Rewater løber efter planen frem til midten af 2028, hvor anlægget forventes at blive taget i drift. Anlægget udvides herefter løbende indtil 2060, hvor kapaciteten når op på det, der svarer til 600.000 personers udledning af spildevand.

Klimatilpasning skal danne kilometerlang grøn rute gennem Åbyhøj

En ny blågrøn kile skal forhindre oversvømmelse af Åbyhøj, når de store regnmængder lægger pres på kloaksystemet. Kilen skal blive et grønt åndehul for områdets beboere.

Anlægsarbejdet til en ny grøn oase i Åbyhøj er netop gået i gang. Som en del af Aarhus Vands arbejde med at adskille regnvand og spildevand bliver der flere steder også lavet klimatilpasning over jorden, som skal give mere herlighedsværdi til beboerne i området.

Nu bliver der etableret en blågrøn kile, der løber fra Klokkerparken i nord til Aarhus Å i syd. Det er en 2,5 km lang strækning, som bliver mere grøn og våd, så udearealerne i Åbyhøj kan rumme meget mere vand, når ekstreme regnskyl truer med at oversvømme udsatte kældre og fælles værdier. 

Det giver så god mening at kigge på, hvordan vi kan gøre klimatilpasningen til et aktiv, der giver noget ekstra tilbage til borgerne. Vi har allerede set, hvordan det sammenhængende stræk med klimaløsninger i Riisvangen i Aarhus Nord ikke alene håndterer problemet med vand, men også har løftet hele udtrykket i området og gjort udearealerne mere attraktive at opholde sig i. Den model skal komme flere borgere til gode, og nu går vi i gang i Åbyhøj. Målet er, at kilen bliver områdets nye grønne vartegn, ” siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø.

Ruten kommer til at løbe forbi Åby Bibliotek, Silkeborgvej og videre til Åby Park, så de forskellige hotspots bliver bundet bedre sammen. Kilen er et samarbejde mellem Teknik og Miljø og Aarhus Vand.

Flere planter, træer og plads til ophold

Første projekt i den blågrønne kile er ved Klokkervej, hvor de to ældre regnvandsbassiner og det grønne areal med boldbane nord og syd for Klokkervej omdannes til et forbedret rekreativt areal. Her kommer der i stedet to nye regnvandssøer, nye stiforbindelser, bordbænkesæt til ophold, fitnessredskaber, ny beplantning og et vådt område med bynatur. Projektet forventes at stå færdigt ved årets udgang.

Vi bliver stadig flere og flere borgere i Aarhus, og udviklingen af byen går stærkt. Derfor er det også afgørende, at vi hele tiden tænker natur og grønne områder ind, hvor vi kan. At vi så samtidig løser én af de store udfordringer med stigende vandmængder, er ren win-win, ” siger Bünyamin Simsek.

Den 2,5 km lange kile etableres i etaper og forventes at være klar i 2029. Projektet er en udmøntning af klimavisionen for Åbyhøj, som er blevet til i tæt samarbejde med fællesråd og borgere.

Planerne for klimatilpasning på den sidste del af strækningen er forberedt sådan, at der kan indgå en eventuel tunnel under Silkeborgvej til bløde trafikanter. Byrådet kan således senere træffe beslutning om finansiering af tunnelen, som ligger mange Åbyhøj-borgere på sinde.

 

Kontakt

Bünyamin Simsek, rådmand, Teknik og Miljø, 21 94 72 57

Katrine Kracht, civilingeniør, Teknik og Miljø, 41 85 65 68

Hans Pedersen valgt som forbrugerrepræsentant i Aarhus Vands bestyrelse

Med 54 procent af stemmerne er biolog og miljøjournalist Hans Pedersen valgt som forbrugernes repræsentant i Aarhus Vands bestyrelse.

Hans Pedersen - nyvalgt forbrugerrepræsentant i Aarhus Vands bestyrelse.

Publiceret d. 4. november 2021

Sammen med resten af bestyrelsen er det forbrugervalgte medlem med til at realisere Aarhus Vands visioner og understøtte vandselskabets formål om at skabe sundhed gennem rent vand til mennesker og planeten.

Aarhus Vands bestyrelse består af repræsentanter fra erhvervslivet, byrådspolitikere, medarbejderrepræsentanter - og altså en repræsentant for forbrugerne. Og det er en klar afgørelse, der nu har sikret Hans Pedersen pladsen i bestyrelsen i de næste fire år. Med 396 stemmer fik han 54 procent af de afgivne stemmer.

Hans Pedersen er uddannet biolog og har bl.a. arbejdet som miljøjournalist i Danmarks Radio og i miljøorganisationen Vedvarende Energi. Han har i forvejen siddet som forbrugerrepræsentant i Aarhus Vands bestyrelse siden 2020 og er gået til valg med dette budskab: ”Jeg brænder for at fortsætte med at sikre rent drikkevand og en bæredygtig håndtering af spildevandet. Jeg vil sætte en ære i at opfange idéer fra borgerne som et aktiv for at skabe verdens bedste vandselskab.”

Om Aarhus Vands bestyrelse

D. 1. november 2021 blev Aarhus Vands bestyrelse kåret som ’best-in-class’ inden for forsyningssektoren. Prisen gives til en bestyrelse, der leverer et ekstraordinært godt og værdiskabende arbejde til inspration for andre bestyrelser, og som har formået at drive professionelt bestyrelsesarbejde til UG. Bag kåringen stod Dagens Dagsorden, der er et netværk for bestyrelsesforeninger og brancheorganisationer for offentlige bestyrelser.

Bestyrelsen er Aarhus Vands øverste ledelse, og dens medlemmer skal udelukkende virke for Aarhus Vands interesser og formål og er dermed ikke en politisk bestyrelse. Hovedopgaven er at lede Aarhus Vand i den retning, som selskabets ejer, Aarhus Kommune, ønsker – med respekt for selskabets samlede interesser. Det sker ved at formulere strategiske mål og sikre, at selskabet har de ressourcer og den organisation, der skal til for at nå målene.

Aarhus Vands bestyrelse kåret som ’best-in-class’

På ’Årets Offentlige Bestyrelseskonference 2021’, der blev afviklet i dag i København, er Aarhus Vands bestyrelse kåret som ’best-in-class’ inden for forsyningssektoren. Prisen gives til en bestyrelse, der leverer et ekstraordinært godt og værdiskabende arbejde til inspiration for andre bestyrelser, og som har formået at drive professionelt bestyrelsesarbejde til UG.

Ved overrækkelsen deltog fra venstre Bjørn Rohde (medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem), Flemming Besenbacher (bestyrelsesformand), Johanne Sønderlund Birn (eksternt bestyrelsesmedlem) og Lars Schrøder (CEO).

 Bag kåringen står Dagens Dagsorden, der er et netværk for bestyrelsesforeninger og brancheorganisationer for offentlige bestyrelser. Med prisen ønsker Dagens Dagsorden at kaste lys på - og fremme - det gode, værdiskabende arbejde, der leveres af mange offentlige bestyrelser. Bedømmelseskomiteens begrundelse for, at Aarhus Vand får prisen, er:

”Aarhus Vand er som det første vandselskab i verden certificeret i FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Bestyrelsen har spillet en afgørende rolle i forhold til at skabe fundamentet for dette, bl.a. gennem udvikling af Strategi 2025, der har et meget stærkt fokus på bæredygtighed, cirkulær økonomi og verdensmålene 6, 11, 13 og 17.

Effektiviseringskrav udfordrer økonomien, så der arbejdes aktivt på at skabe nye forretningsområder nationalt og internationalt. Samtidig skal selskabet leve op til kommunens ambitiøse klimastrategi. Derfor er Aarhus Vands bestyrelse for et år siden blevet styrket yderligere med nye, fagligt tunge, eksterne medlemmer.

Bestyrelsen er i høj grad med til at udbrede resultater og løsninger på den globale scene og står sammen med DI som initiativtager til dannelsen af Water Valley Denmark. Initiativet skal accelerere samarbejdet på tværs af private og offentlige aktører.

Aarhus Vand har en excellent governancestruktur, som er forbilledlig for sektoren. Derfor vinder Aarhus Vands bestyrelse best-in-class for forsyningssektoren.”

Bestyrelsesformand Flemming Besenbacher er naturligvis stolt over på bestyrelsens vegne at modtage prisen. Han siger:

”Vi har med vores nye virksomhedsstrategi sat os nogle meget ambitiøse mål, som handler om at bidrage væsentligt til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og til den danske vandvision om at fordoble eksporten af dansk vandteknologi fra 20 til 40 mia. kr. i 2030. Det kræver en særdeles stærk og professionel bestyrelse at skabe rammerne for, at det kan lykkes. Og det har vi i Aarhus Vand, så denne pris er et kæmpestort skulderklap og en stor motivation til at fortsætte og udvikle det gode arbejde.”

Bestyrelsen i Aarhus Vand består af:

  • Flemming Besenbacher (formand)
  • Lone Norlander Smith (næstformand og byrådsmedlem for Enhedslisten)
  • Ango Winther (byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti)
  • Almaz Mengesha (byrådsmedlem for Venstre)
  • Hans Pedersen (forbrugerrepræsentant)
  • Johanne Sønderlund Birn (virksomhedsejer)
  • Hanne Christensen (President, CEO hos FORCE Technology)
  • Bjørn Kaare Jensen (President, European Water Association)
  • Henrik Frier (medarbejderrepræsentant)
  • Dia Kjellerup (medarbejderrepræsentant)
  • Bjørn Rohde (medarbejderrepræsentant)
  • Lisbet Davidsen (medarbejderrepræsentant)
Aarsleff er valgt som totalentreprenør for Aarhus Vands nye ressource- og renseanlæg

Aahus Vand har valgt Aarsleff som totalentreprenør for opførelse af det nye, kommende ressource- og renseanlæg Aarhus Rewater. Det skal i 2028 afløse Marselisborg, Åby og Viby Renseanlæg.

Publiceret d. 28. september 2021

Marselisborg Renseanlæg har om få år for lidt kapacitet til at rense spildevandet fra et stigende antal borgere i Aarhus Kommune. Desuden er der ikke plads til at udvide anlægget, der er nabo til Marselisborg Lystbådehavn. Åby og Viby Renseanlæg har også for lidt kapacitet. Derfor skal der bygges et nyt, stort anlæg med en ny placering i området, hvor det nuværende Marselisborg Renseanlæg ligger.

Flagskib for cirkulær økonomi

Anlægget - Aarhus Rewater - bliver et af verdens mest bæredygtige og innovative renseanlæg, der udover at rense spildevand kommer til at producere overskudsenergi og udnytte ressourcerne i spildevandet i et omfang, der ikke er set andre steder, og som vil være til stor gavn for miljøet, borgerne og samfundet. Det er ressourcer som eksempelvis næringsstoffer, proteiner, fødevarer, kemikalier og grundsubstanser til sundhedsindustrien. Projektet bliver et flagskib for den cirkulære økonomi i Aarhus Vand og skal bane vejen for, at vandselskabet er energi- og CO2-neutralt i 2030.

Står for design og projektering

Denne store ambition skal entreprenørfirmaet Aarsleff nu være med til at realisere som totalentreprenør. Aarsleff vil stå i spidsen for et totalentrepriseteam, som udover Aarsleff består af procesrådgiver Envidan med underrådgiverne KWR Water Research Institute og Royal HaskoningDHV Nederland B.V samt af arkitekt Henning Larsen Architects med underrådgiverne Klinges Tegnestue, Topotek 1 og Eva Koch.

I første omgang skal Aarsleff sammen med det samlede entrepriseteam bistå Aarhus Vand med design og projektering af Aarhus Rewater – en proces, som skal forme det endelige projekt inden udførelsen. Divisionsdirektør for forretningsudvikling i Aarhus Vand, Claus Møller Pedersen, siger om valget:

"Opgaven har været udbudt i et innovationspartnerskab, og valget er sket på baggrund af et forudgående tre-måneders innovationsforløb med Aarhus Vand. Her har Aarsleff overbevist os om, at de er de helt rette til at påtage sig opgaven som totalentreprenør for realiseringen af vores vision for Aarhus Rewater. Det gælder fra det indledende design, over det endelige design til selve udførelsen og ibrugtagning.

Tredje og sidste trin i udbud

Totalentrepriseteamet er sammensat på baggrund af en samlet udbudsproces for realiseringen af Aarhus Rewater bestående af tre trin. Første og andet trin bestod i udbud og valg af henholdsvis arkitekt og procesrådgiver. Valget af totalentreprenør er det tredje og sidste trin i den samlede udbudsproces, hvormed den endelige sammensætning af totalentrepriseteamet er fastsat.

”Vi er glade for at være blevet udpeget til denne opgave og dermed udbygge vores mangeårige og gode samarbejde med Aarhus Vand. Projektformen med tidlig involvering ligger helt i tråd med den måde, vi gerne vil samarbejde med vores kunder på, og vi ser frem til processen omkring dette meget spændende projekt, hvor både innovation og bæredygtighed er i fokus,” fortæller Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør i Aarsleff.

Opførelsen af Aarhus Rewater løber efter planen frem til midten af 2028, hvor anlægget forventes at blive taget i drift. Anlægget forventes herefter løbende at blive udvidet indtil 2060, hvor kapaciteten når op på det, der svarer til 600.000 personers udledning af spildevand.

Ingen grund til bekymring om PFOS-stoffer i Aarhus’ drikkevand

Der er kommet øget opmærksomhed på PFOS og andre flourstoffer i drikkevandet.

Drikkevandet i Aarhus er sikkert

Aarhus Vand har undersøgt for PFOS på alle værker fornyligt, og der er ikke fundet spor af PFOS. Vi har desuden undersøgt boringer ved Truelsbjergværket, fordi det er det værk, der ligger tættest på brandøvelsespladsen ved Skejby. Heller ikke her var der fund af PFOS.

Hvad er PFOS?

PFOS er et polyflourerede stof med bred industriel anvendelse. Flourstoffet kommer primært fra brandøvelsespladser, lufthavne og slukningsarbejde for især oliebrande, og stoffet er svært nedbrydeligt og kan ophobes i miljøet.

Vi analyserer fortsat for potentielle forureningsstoffer, så vi opfanger det, hvis der skulle opstå problemer med drikkevandet.

Læs mere om sagen i artiklen her

Se mere om, hvordan vi sikrer rent drikkevand her

Aarhus skal være bedre rustet mod ekstremregn

Aarhusianerne og deres hjem skal være bedre beskyttet mod de voldsomme regnmængder, når vejret viser tænder. Teknik og Miljø og Aarhus Vand vil samarbejde om at lave endnu mere klimatilpasning.

 

Læs hele nyheden her

 

 

Slam fra aarhusianske renseanlæg omdannes til næringsrig biokoks og aktivt kul

Slam, der er et restprodukt i spildevandsrensning, indeholder fosfor og andre næringsstoffer, som kan genanvendes til for eksempel gødning. Aarhus Vand indgår nu et samarbejde med AquaGreen, der sammen med DTU har udviklet en metode, hvor slam omdannes til biokoks med stor næringsværdi og uden miljø-fremmede stoffer og til aktivt kul, som også kan genbruges.

Publiceret d. 20. sept. 2021

Aarhus Vand er en af pionererne på verdensplan i forhold til at udnytte ressourcerne i spildevand, og på Marselisborg Renseanlæg producerer selskabet i dag 50 procent mere energi, end der bruges på at rense spildevandet. Overskudsenergien bliver sendt ud til de aarhusianske forbrugere i form af grøn el og varme. Derudover genanvender Aarhus Vand den fosfor, der er i spildevandet, til fosforgødning, der sælges til gødningsproducenter.

Men det stopper ikke her. Sidste nye skud på den cirkulære ressourceudnyttelse i spildevand hedder biokoks. Aarhus Vand indgår i et projekt, hvor virksomheden AquaGreen sammen med DTU har udviklet en metode, så slam fra spildevand gennem en damptørrings- og pyrolyseproces omdannes til biokoks. Biokoks indeholder vigtige næringsstoffer, der gør produktet særdeles velegnet som gødning og jordforbedringsmateriale.

Metoden er testet på AquaGreens pilotanlæg med spildevandsslam fra Aarhus Vands renseanlæg i Egå. Her er det lykkedes at forædle biokoks yderligere til aktivt kul, der kan bruges til vandrensning og fjernelse af lugt fra svovlbrinte. Resultatet er så lovende, at Aarhus Vand nu er klar til at gå videre med metoden i tæt dialog med AquaGreen. CEO i AquaGreen, Henning Schmidt-Petersen, siger:

"I 2020 kommercialiserede og solgte vi de første damptørrings- og pyrolyseanlæg, der destruerer de skadelige organiske miljøfremmede stoffer i slammet, men bevarer næringsstofferne. Vi er derfor rigtig glade for det gode samarbejde med Aarhus Vand, der har resulteret i, at vi nu, ud over at kunne destruere de miljøskadelige stoffer, også kan upcycle biokoks til aktivt kul, som renseanlæggene kan bruge i deres renseproces.”

Aarhus Vand afsætter i lighed med landets øvrige vandselskaber en del af slammet fra renseanlæggene som landbrugsgødning. Slammet indeholder værdifulde næringsstoffer, men desværre også nogle miljøfremmede stoffer, som ikke kan fjernes på renseanlægget med traditionel behandling. Derfor ser CEO i Aarhus Vand, Lars Schrøder, store perspektiver i projektet. Han siger:

”Ved at omdanne slam til biokoks fjerner vi de miljøfremmede stoffer samtidig med, at vi bevarer næringsværdien. Det er en god vej at gå i forhold til at reducere mængden af slam, der bruges på landbrugsjord. Det er godt for miljøet og også for den cirkulære økonomi, der blandt andet handler om at genanvende så mange ressourcer som muligt.

 

Fakta

  • Projektet er et samarbejde mellem AquaGreen, DTU, Aarhus Vand og VandCenter Syd med støtte fra MUDP.
  • MUDP har til formål at understøtte, at danske virksomheder udvikler, kommercialiserer og anvender fremtidens miljøteknologiske løsninger.
Forbrugerkandidater kan nu stille op til Aarhus Vands bestyrelse

I 2022 er der valg til Aarhus Vands bestyrelse, men allerede fra torsdag den 26. august kan man stille op som kandidat til at blive forbrugernes repræsentant i bestyrelsen.

Publiceret d. 26. august 2021

Forbrugernes indflydelse i Aarhus Vands bestyrelse sikres gennem det kommende byrådsvalg, og derudover bliver forbrugerne repræsenteret i bestyrelsen med et forbrugervalgt medlem. Sammen med resten af bestyrelsen skal det forbrugervalgte medlem være med til at realisere Aarhus Vands visioner og understøtte vandselskabets formål om at skabe sundhed gennem rent vand til mennesker og planeten.

Aarhus Vands bestyrelse består af repræsentanter fra erhvervslivet, byrådspolitikere, medarbejderrepræsentanter - og altså en repræsentant for forbrugerne. Om bestyrelsens ansvar siger CEO i Aarhus Vand, Lars Schrøder:

”Bestyrelsen har ansvaret for de overordnede beslutninger og politikker i Aarhus Vand. Det er et stort ansvar, for vi står i disse år over for nogle meget store og ambitiøse projekter. Det gælder bl.a. et nyt ressourceanlæg, Aarhus Rewater, der skal erstatte Marselisborg Renseanlæg. Det gælder også Water Valley Denmark, som er et nyt initiativ, der skal accelerere eksport, grøn vækst og skabe arbejdspladser i Danmark inden for vandområdet. Bestyrelsen er også en vigtig aktør i forhold til udrulning af Aarhus Vands nye strategi frem mod 2025.”

Opstilling som kandidat

Ønsker man at stille op som kandidat, kan man gøre det fra den 26. august til den 16. september via Aarhus Vands hjemmeside. For at stille op skal man være myndig efter dansk ret og kunne dokumentere, at der er 25 forbrugere fra forsyningsområdet, der støtter ens opstilling.

Valget foregår i oktober

Valget af forbrugerrepræsentant foregår fra den 30. september til den 28. oktober 2021, og valgresultatet offentliggøres den 4. november. Den valgte repræsentant indtræder i bestyrelsen i januar 2022.

Læs mere om valget

Læs mere om valget på www.aarhusvand.dk. Her finder man blandt andet valgregulativet og vejledning for opstilling og valg.

Om Aarhus Vands bestyrelse

Aarhus Vand blev den 1. januar 2010 etableret som et selvstændigt aktieselskab, der er 100 procent ejet af Aarhus Kommune. Det skete som følge af en ny lovgivning for vandsektoren i Danmark.

Bestyrelsen er Aarhus Vands øverste ledelse, og dens medlemmer skal udelukkende virke for Aarhus Vands interesser og formål og er dermed ikke en politisk bestyrelse. Hovedopgaven er at lede Aarhus Vand i den retning, som selskabets ejer, Aarhus Kommune, ønsker – med respekt for selskabets samlede interesser. Det sker ved at formulere strategiske mål og sikre, at selskabet har de ressourcer og den organisation, der skal til for at nå målene.

Fra 2022 vil bestyrelsen for Aarhus Vand være sammensat således:

  • En forbrugerrepræsentant
  • Fire medarbejderrepræsentanter
  • Tre medlemmer af Aarhus Byråd
  • Fire eksterne medlemmer
I Nye genanvendes regnvand til tøjvask og toiletskyl

Nye, nord for Aarhus, går nu forrest og er den første by i Danmark, hvor al regnvand bliver brugt til toiletskyl og tøjvask. Ved at bruge regnvand - og ikke drikkevand - sparer man 40 procent af grundvandet. Onsdag d. 25. august indvies det anlæg, der genanvender vandet.

Renseværket i Nye.

Publiceret d. 24. august 2021

Grundvandsressourcerne er mange steder i landet knappe, og det bliver sværere og sværere for vandværkerne at finde grundvand, der er fri for sprøjtegift. Derfor er mange optaget af at opfinde nye metoder til at spare på grundvandet og sikre, at der også i fremtiden er rent drikkevand i hanen.

I Nye, som er en ny bæredygtig by ved Aarhus, har man taget denne udfordring op. Tækker Group, Cowi, Silhorko og Aarhus Vand har udviklet en løsning, der sparer 40 procent af grundvandet. Det sker ved at opsamle regnvand fra tage, veje og pladser i søer, rense det på et centralt renseværk og herefter sende det til boligerne, hvor vandet bruges til toiletskyl og tøjvask. Renseværket, der er tegnet af Loop Arkitekter, er udstyret med avanceret renseteknik, der sikrer, at vandet ikke misfarver tøjet og ikke udgør nogen sundhedsrisiko.

Understøtter en bæredygtig livsstil

Jørn Tækker, direktør i Tækker Group, er idémanden bag Nye, og for ham er det stort, at beboerne i Nye nu kan glæde sig over at være med til at passe på grundvandsressourcerne. Det har fra starten været en vigtig vision for ham, at byen skulle understøtte en bæredygtig livsstil for beboerne. Han siger:

”Med Nye har jeg ønsket at skabe en by, hvor folk har det godt og føler sig godt tilpas og er socialt engagerede. Vi har lagt utrolig stor vægt på bæredygtighed – både socialt og miljømæssigt. Allerede inden de første huse blev planlagt, har vi analyseret vandets vej på terrænet med henblik på at kunne opsamle regnvandet og bruge det i husholdningerne. Med den bæredygtige vandhåndtering viser vi vejen for noget nyt, som forhåbentlig kan blive startskuddet til, at mange andre gør det samme - både herhjemme og andre steder i verden.”

Den første løsning af sin art i Danmark

Renseværket indvies d. 25. august, og dermed er Aarhus Vand klar til at levere renset regnvand til beboerne i Nye. Det markerer ifølge CEO i Aarhus Vand, Lars Schrøder, et vigtigt skifte i måden at håndtere vand på. Han siger:

”Det helt særlige ved projektet i Nye er, at man allerede ved etableringen af byen har tænkt vandhåndtering, regnvandsressourcer og klimatilpasning ind i én samlet løsning. Vi håndterer som vandselskab hele vandets kredsløb og sikrer en bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne. Samtidig er byen designet til at kunne håndtere og rumme de voldsomme skybrud, vi oplever som følge af klimforandringerne. I dansk sammenhæng er det den første løsning af sin art.”

Der er andre steder i verden, hvor man også arbejder med at udnytte regnvandet i husholdningen, for eksempel i Melbourne, men her sker vandbehandlingen i de enkelte boliger. I Nye har Aarhus Vand etableret en central styret løsning, og beboerne mærker ikke nogen forskel i forhold til en traditionel vandforsyning. Blot leveres det rensede regnvand til tøjvask og toiletskyl i et separat rørsystem, så vandet ikke er i kontakt med drikkevandet.

Hvis du vil vide mere

Læs mere om vandkonceptet på vores hjemmeside

Læs mere på Nyes hjemmeside

Medicinrester skal ud af spildevandet

Aarhus Kommune ønsker at reducere udledningen af medicinrester i spildevandet fra både Aarhus Universitetshospital og fra private husholdninger. Ny undersøgelse peger på, at man fjerner medicinresterne mest effektivt med en central løsning på Egå Renseanlæg.

 

Publiceret d. 9. august 2021

De seneste år har der været fokus på medicinrester i spildevandet i Danmark, og hvordan man mest effektivt får det renset. Hidtil har fokus især været på sygehusene, men en aarhusiansk undersøgelse viser behovet for en bredere indsats for at få den største samfundsmæssige og miljømæssige gevinst.  

”Undersøgelsen viser, at private husholdninger udleder langt flere miljøkritiske medicinrester end Aarhus Universitetshospital. Undersøgelsen konkluderer derfor, at man bør rense spildevandet for medicinrester fra både hospitalet og fra private. Og man vil her i Aarhus opnå den største miljøeffekt ved at foretage rensningen på Egå Renseanlæg, som er det renseanlæg, hvor spildevandet fra hospitalet havner. Det vil kræve, at renseprocessen på anlægget udvikles, og det er en opgave Aarhus Vand, der ejer anlægget, gerne påtager sig,” siger Mette Hansen, sagsbehandler i Teknik og Miljø.

Fokus er flyttet

Det er ikke bare fordøjede panodiler, men også skrappere medicin fra et stigende antal ambulante behandlinger, der ender i spildevandet fra de private hjem. Når renseanlæg-gene på nuværende tidspunkt ikke kan fjerne alle kritiske medicinrester fra spildevan-det, risikerer stofferne derfor at påvirke miljøet negativt.

For at undgå medicinrester i naturen har Aarhus Kommune, Aarhus Vand og Aarhus Universitetshospital foretaget et stort analysearbejde af medicinrester i aarhusianernes spildevand.

”Takket være konklusionerne af det grundige analysearbejde er det helt tydeligt, at man ikke skal nøjes med at rense ved hospitalet. Vi skal rense, hvor det giver mest værdi for aarhusianerne. Og aarhusianernes spildevand skal renses med den bedst til-gængelige teknologi. Det gælder både i udviklingen af renseprocesserne på Egå Renseanlæg og på det kommende rense- og ressourceanlæg Aarhus ReWater, der skal erstatte Marselisborg, Viby og Åby Renseanlæg,” siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

På baggrund af undersøgelsen vil Aarhus Kommune og Aarhus Vand nu se på en plan for, hvordan alt spildevandet kan renses, så medicinresterne ikke ender i naturen.

Ud over medicinrester er der i undersøgelsen analyseret på andre uhensigtsmæssige udledninger med spildevandet. Her konkluderes det, at hospitalet er særlig udfordret, når det kommer til udledning af antibiotikaresistente bakterier. Derfor skal der opgraderes på den del af vandrensningen lokalt på hospitalet.

Fakta

I 2019 foretog Aarhus Universitetshospital (AUH) 921.091 ambulante behandlinger og 85.471 indlæggelser. I behandlingerne anvendes over 1.000 forskellige lægemiddelstoffer, som via den menneskelige fordøjelse ender i spildevandet.

Undersøgelsen konkluderer, at AUH bidrager med 13 procent af den samlede mængde medicinrester i det spildevand, som ledes til Egå Renseanlæg. Private husholdninger bidrager med 87 procent.

Rapporten er udarbejdet af Aarhus Kommune, Aarhus Vand og Aarhus Universitetshospital. Se hele rapporten her.

Dronescanninger effektiviserer kapacitetsudnyttelsen af regnvands-bassiner og renseanlæg

Virksomheden Zediment, som er et joint-venturesamarbejde mellem Aarhus Vand og ingeniørvirksomheden EIVA, leverer nu dronebaserede undervands-scanninger af kapaciteten på renseanlæg og i regnvandsbassiner. Løsningen er den første af sin slags i branchen og kan spare vandselskaberne for store driftsudgifter til oprensning af bassinerne, sikre at kapaciteten kan følge med stigende befolkningstal i byerne og nedsætte risikoen for miljøbelastning.

Foto: Zediment-tekniker scanner et regnvandsbassin.

Publiceret d. 9. juni 2021

Det stigende befolkningstal primært i de større byer kræver ekstra kapacitet hos vandselskaberne. Det er derfor ekstra vigtigt at kunne udnytte de eksisterende anlægs fulde kapacitet optimalt. På baggrund af Zediments sedimentations-opmålinger, som præcist måler den reelle kapacitet i anlæg og bassiner, kan vandselskaber sikre driftsbesparelser i form af mindre energiforbrug til spildevandsrensning og mere målrettet oprensningsindsats i tanke og regnvandsbassiner. Resultatet er større kapacitet samt lavere energiforbrug og dermed bedre miljøaftryk samt mindre miljøbelastning fra eksempelvis overløb eller bundvending.

”I Aarhus Vand anser vi det for afgørende at kombinere vores ekspertviden med den nyeste teknologi for hele tiden at kunne optimere processerne på vores anlæg. Zediments sedimentations-undersøgelser giver os en hurtig og dyb viden om tilstanden af vores tanke og bassiner, som gør, at vi kan optimere renseprocesserne og dermed spare både tid og penge,” siger Mads Bayer, CFO i Aarhus Vand og bestyrel-sesformand i Zediment.

Synergi mellem to innovative virksomheder skabte Zediment

Samarbejdet mellem Aarhus Vand og EIVA er kommet i stand gennem et pilotprojekt om implementering af robotteknologi på renseanlæg, og virksomheden er dannet som et joint venture, hvor Aarhus Vand ejer 39 procent, og EIVA ejer 61 procent.

”Samarbejdet med EIVA som teknologipartner og Aarhus Vand som eksperter inden for vandets kredsløb har muliggjort nogle løsninger, som introducerer en nyskabende teknologi til vandsektoren. Zediment starter med fokus lokalt i Danmark, hvor de første kundeaftaler allerede er indgået. Fokus er dog i høj grad internationalt med forventning om hurtig ekspansion til andre nære markeder inden for det næste års tid,” siger Jeppe Nielsen, CEO i EIVA og CEO i Zediment.

Kort om Zediment

  • Stiftet juni 2021 og har allerede udført en række sedimentations-undersøgelser
  • Et joint venture mellem Aarhus Vand (39%) og EIVA (61%)
  • Tilbyder en ny, højteknologisk form for sedimentopmåling, der præcist måler den reelle driftskapacitet på renseanlæg og det aktive vådvolumen i regnvandsbassiner
  • Vil hjælpe vandselskaber med at optimere deres drift, fungere som løftestang for bæredygtighedstiltag og være et skridt foran den teknologisk udvikling.

Læs mere på https://www.zediment.com/

Aarhus Byråd begejstrede for Water Valley Denmark

Byrådet i Aarhus behandlede onsdag d. 14. april en indstilling fra Borgmesterens Afdeling om at støtte etableringen af Water Valley Denmark med otte mio. kr. Der var stor opbakning til projektet, og sagen blev sendt til yderligere behandling i Økonomiudvalget.

Visualisering af Aarhus Vands kommende domicil i Viby, der bliver en del af Water Valley Denmark. Illustration: Cebra Arkitekter

Publiceret 15. april 2021

Byrådsmedlem Almaz Mengesha, der også er med i Aarhus Vands bestyrelse, sagde bl.a.: 

​​​​"Vi har meget store forventninger og er svært begejstrede. I 2030 skal vi have en klimaneutral vandsektor. Vi skal mindske vandtabet og minimere forbrug. Det ambitiøse mål skal Aarhus Vand hjælpe med. Globalt har 2,5 mia. mennesker ikke adgang til rene drikkevandskilder. Det har kæmpe konsekvenser for sundheden. Det er med andre ord en vigtig mission, og derfor er Water Valley Denmark er vigtigt skridt."

Også borgmester Jacob Bundsgaard bakkede op:

"Vi har virksomheder og offentlige selskaber, som har gode løsninger og er dygtige til at arbejde sammen, så det er oplagt at samle kræfterne. Vi skylder en stor anerkendelse til Aarhus Vand, som virkelig har været primus motor i det her. Hvis man skal forstå perspektivet, kan man sammenligne med, da man skød IT-byen Katrinebjerg i gang med universitetet eller Agro Food Park. Det er nogle af de samme greb, vi bruger. Projektet rækker langt ud over kommunegrænsen, men får et epicenter her."

Du kan høre byrådsdebatten her (22 minutter).

Du kan også læse om sagen i JP-artiklen "Politikere jubler: Store forventninger til vandets Silicon Valley".

Vi hjælper med spildevandshåndtering i Ghana

Som led i vores internationale samarbejde med Aarhus Kommune engagerer vi os i den ghanesiske havneby Tema, der ligesom andre byer i landet har store problemer med håndtering af spildevandet.

 

Publiceret 15. april 2021

Projektet i Ghana handler om at udvikle et bedre spildevandssystem til gavn for befolkningen i Tema, hvor den mangelfulde spildevandshåndtering betyder, at en stor del af spildevandet bliver ledt direkte ud i havet. Det resulterer også i, at blandingen af spildevand og regnvand, som flyder over i gaderne ved skybrud, er årsag til koleraudbrud og diarré. 

Som en del af at løse dette problem anvender vi mobil-appen GeoNote, som gennem GPS-teknologi gør det muligt at registrere, hvor der er brønde og vandledninger, så vi kan kortlægge spildevandsnettet i Tema. Det gør det nemmere for eksempel at finde en tilstoppet ledning. Appen er udviklet af landinspektørvirksomheden LE34.

Dette projekt kan udover at bidrage med en samfundsmæssig gevinst for befolkningen i Ghana, samt andre afrikanske lande, også vise sig at blive en god eksportmulighed for Danmark. 

Det miljøfremmede stof TFA fundet på tre vandværker i Aarhus

Miljøstyrelsen har i en stor undersøgelse af grundvandet i Danmark fundet et nyt stof, trifluoreddikesyre – også kaldet TFA, i 219 ud af 247 grundvandsboringer samt i enkelte drikkevandsforsyninger. I Aarhus Vand har vi på den baggrund udvidet kontrollen med drikkevandet og med vandboringerne i Aarhus og fundet TFA i små mængder på tre af vores vandværker.

Publiceret 17. marts 2021

Vi har i Aarhus Vand på baggrund af Miljøstyrelsens fund af TFA analyseret drikkevandet på alle vores vandvandværker for 76 ikke tidligere undersøgte sprøjtegifte og andre miljøfremmede stoffer. TFA, som er et af de 76 undersøgte stoffer, blev fundet på tre ud af vores otte vandværker i koncentrationer mellem 0,07 og 0,13 µg/l. 1 µg/l svarer til 1 milliontedel gram pr. liter. Vi fandt ikke de øvrige 75 stoffer i vores analyser.

TFA er også fundet i drikkevandet i Tyskland, hvor myndighederne har indført en grænseværdi for stoffet på 10 µg/l. Fundene i Aarhus er dermed 143-77 gange lavere end grænseværdien i Tyskland. I Danmark er der endnu ikke sat en grænseværdi for stoffet i drikkevand, men Miljøstyrelsen er på baggrund af de mange fund, der har været af stoffet i Danmark, lige nu i gang med at risikovurdere stoffet, så der kan fastsættes en dansk grænseværdi.

 TFA vil fremover blive analyseret jævnligt i drikkevandet og i indvindingsboringerne i Aarhus.

 

Fakta om TFA

TFA (trifluoreddikesyre) er for nyligt fundet i 219 ud af i alt 247 boringer I en massesceening foretaget af Miljøstyrelsen. TFA er desuden fundet på vandværker både i Jylland, på Fyn og Sjælland.

Videnskabelige undersøgelser fra Tyskland, Kina og USA peger på, at TFA kan dannes som et nedbrydningsprodukt fra fluorerede kølemidler, der anvendes i klimaanlæg, køleanlæg og varmepumper. Disse stoffer kan nedbrydes til TFA i atmosfæren og derefter via regnvandet blive fordelt til overfladevand og jord, hvorefter det kan sive ned til grundvandet. Dette understøttes af, at TFA er fundet i regnvand.

Ifølge en rapport fra FN's Miljøprogram og Miljøorganisation forekommer TFA naturligt i havet. Samme rapport vurderer dog, at TFA i ferskvand sandsynligvis skyldes menneskeskabte aktiviteter. Det samme må umiddelbart formodes at gøre sig gældende for grundvand.

TFA kan også dannes som et nedbrydningsprodukt fra pesticider. Den jævne udbredelse over hele landet og de førnævnte internationale erfaringer tyder dog på, at kilden til TFA-fundene ikke er landbruget, men dette undersøges nu af Miljøstyrelsen.

Nyt problematisk stof fundet i grundvandet

Miljøstyrelsen har i en ny, stor undersøgelse af grundvandet fundet et nyt stof, trifluoreddikesyre, i 219 ud af 247 grundvandsboringer samt i enkelte drikkevandsforsyninger. Aarhus Vand udvider på den baggrund kontrollen med drikkevandet og med vandboringerne i Aarhus.

Publiceret 28. januar 2021

Miljøstyrelsen vurderer, at kølemidler fra klimaanlæg og drivmidler fra spraydåser kan være nogle af kilderne til stoffet trifluoreddikesyre (TFA), som i en ny såkaldt massescreening af grundvandet er fundet vidt udbredt i vandprøverne.

Der er fundet TFA i 219 ud af 247 undersøgte grundvandsboringer svarende til i 89 procent af boringerne. Der er også gjort fund i enkelte drikkevandsforsyninger.

Man har indtil videre fundet TFA i relativt lave koncentrationer. Den højeste koncentration var 2,4 mikrogram pr. liter, og i 97 procent af prøverne var koncentrationen på 1 mikrogram pr. liter eller derunder.

Styrelsen for Patientsikkerhed har på baggrund af vurderinger fra de tyske myndigheder vurderet, at de aktuelle fund i drikkevandet ikke udgør en sundhedsrisiko.

Vi har i Aarhus Vand på baggrund af undersøgelsen selv taget prøver af vandet på alle vores vandværker og forventer at få resultaterne sidst i februar. Fremadrettet tager vi også TFA med i vores standardkontrol af drikkevandet og i de enkelte vandboringer. Vi vil her på hjemmesiden informere om resultaterne af disse undersøgelser.

FAKTA OM TFA

Fundet af TFA er sket i forbindelse med Miljøstyrelsens såkaldte massescreeninger af dansk grundvand. Her er der påvist TFA i grundvandet fra 219 ud af i alt 247 boringer. Den højeste koncentration var 2,4 mikrogram pr. liter, og i 97 procent af prøverne var koncentrationen på 1 mikrogram/liter eller derunder.

Videnskabelige undersøgelser fra Tyskland, Kina og USA peger på, at TFA kan dannes som et nedbrydningsprodukt fra fluorerede kølemidler, der anvendes i klimaanlæg, køleanlæg og varmepumper. Disse stoffer kan nedbrydes til TFA i atmosfæren og derefter via regnvandet blive fordelt til overfladevand og jord, hvorefter det kan sive ned til grundvandet. Dette understøttes af, at TFA er fundet i regnvand.

Ifølge en rapport fra FN's Miljøprogram og Miljøorganisation forekommer TFA naturligt i havet. Samme rapport vurderer dog, at TFA i ferskvand sandsynligvis skyldes menneskeskabte aktiviteter. Det samme må umiddelbart formodes at gøre sig gældende for grundvand.

TFA kan også dannes som et nedbrydningsprodukt fra pesticider. Den jævne udbredelse over hele landet og de førnævnte internationale erfaringer tyder dog på, at kilden til TFA-fundene ikke er landbruget, men dette undersøges nu af Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen planlægger test af, om TFA dannes og udvasker fra aktuelt godkendte pesticider på de særlige forsøgsmarker kaldet VAP-marker. Her kan man detaljeret overvåge udvaskning af pesticider og rester af pesticider.

Miljøstyrelsen vil også undersøge, om TFA i drikkevand eventuelt kan renses med almindelig kendt rensningsteknologi.

Der er endnu ikke fastsat en specifik sundhedsmæssig grænseværdi for TFA i drikkevand i Danmark. Miljøstyrelsen har bestilt en vurdering af mulige sundhedseffekter af TFA hos DTU Fødevareinstituttet samt et forslag til en sundhedsmæssig grænseværdi i drikkevand. De tyske myndigheder har foretaget en sundhedsvurdering, hvor de opfordrer til, at koncentrationen i drikkevand begrænses til 10 mikrogram pr. liter.

Aarhus Vands bestyrelse udvides med stærke vandprofiler

Aarhus Vands bestyrelse udvides med to eksterne medlemmer, Hanne Christensen, CEO hos FORCE Technology og Bjørn Kaare Jensen, som er President hos European Water Association.

Publiceret 29. oktober 2020

Aarhus Vands bestyrelse består i dag af ni medlemmer. Fem af bestyrelsesmedlemmerne er udpeget af Aarhus Byråd, og af dem skal to være eksterne bestyrelsesmedlemmer. De tre øvrige skal være medlemmer af Aarhus byråd. Derudover er der tre medarbejderrepræsentanter og ét forbrugervalgt medlem af bestyrelsen. Byrådet har nu givet grønt lys til, at bestyrelsen udvides med yderligere to eksterne bestyrelsesmedlemmer, hvorefter der vil være fire eksterne bestyrelsesmedlemmer.

De to nye eksterne medlemmer, Hanne Christensen, President og CEO hos FORCE Technology og Bjørn Kaare Jensen, President hos European Water Association (EWA) har begge i mange år beskæftiget sig med vandområdet. Hanne Christensen bl.a. som mangeårig rådgiver og direktør i både Danmark og internationalt i det rådgivende ingeniørfirma Rambøll og Bjørn Kaare Jensen med en fortid som vicedirektør i GEUS og som formand for Danish Water Forum (DWF). Med disse to eksterne medlemmer suppleres bestyrelsen med vandfaglige kompetencer inden for bæredygtighed, klimatilpasning, innovation og digitale løsninger.

Baggrunden for at udvide antallet af eksterne medlemmer er et ønske fra Aarhus Vands direktion og bestyrelse om at tilføre yderligere faglig ekspertise til bestyrelsen på grund af de meget store og krævende projekter, virksomheden står overfor, og som kræver et aktivt og professionelt samspil mellem direktion, bestyrelse og ejer. Bestyrelsesformand i Aarhus Vand, Flemming Besenbacher, siger:

”Jeg er både glad og stolt over, at det er lykkedes at tiltrække to så stærke erhvervsprofiler til Aarhus Vands bestyrelse. De kommer til at bidrage med deres store vandfaglige indsigt i forhold til drøftelser og beslutninger om de store opgaver og projekter, vi står overfor. Blandt andet projekteringen af Aarhus Rewater, der skal erstatte Marselisborg Renseanlæg, og hvor visionen er at skabe et anlæg, der udover at rense spildevand udnytter ressourcerne i et omfang, der ikke er set andre steder i verden.”

Som følge af udvidelsen af Aarhus Vands bestyrelse er der også udpeget to suppleanter, og det er Marianne Ladegaard, som er Commercial Innovation Director hos Arla Foods og Ole Fritz Adeler, som er forsyningsdirektør hos HOFOR.

Udvidelsen med de to eksterne bestyrelsesmedlemmer betyder, at bestyrelsen også udvides med en ekstra medarbejderrepræsentant, og det er porteføljeleder Lisbet Ringgaard Davidsen.

Se præsentation af bestyrelsen her.

Kampagne for rent drikkevand gør en forskel

Siden foråret 2020 har Aarhus Vand sammen med de private vandværker i Aarhus opfordret borgerne til at stoppe brugen af sprøjtegift i haven og være med i kampen for at beskytte vores rene drikkevand. Kampagnen er nu afsluttet med en undersøgelse, der viser, at aarhusianerne i stor stil vil droppe sprøjtegift.

Publiceret d. 9. oktober 2020

Kampagnen ’Til kamp for det rene drikkevand’, som Aarhus Vand sammen med de private vandværker i Aarhus Kommune skød i gang i foråret, har henvendt sig til alle hus- og haveejere i kommunen. Kampagnen har kørt på de sociale medier og på genbrugsstationer og er blevet set af 132.000 personer. Altså af mere end hver tredje aarhusianer. Det glæder Bo Vægter, geolog i Aarhus Vand og én af drivkræfterne bag kampagnen, at budskabet er nået så langt ud, og især er han tilfreds med, at den også ser ud til at have effekt:

”Vi kan se i den undersøgelse, som har afsluttet kampagnen, at næsten hver tredje ud af fire adspurgte aarhusianere ønsker at lægge sprøjtegiften på hylden. 70 procent svarer, at de helt vil stoppe med at bruge sprøjtegift eller fortsat undlade at sprøjte. Og 17 procent svarer, at de vil nedsætte forbruget af sprøjtegift. Det er et meget positivt resultat, for vi har brug for, at haveejerne bidrager til at holde drikkevandet fri for giftstoffer. Det er nemlig sådan, at der bare skal 1 gram sprøjtegift til at forurene en families forbrug af vand i 80 år.”

Et andet markant resultat af undersøgelsen, der er foretaget i Aarhus Vands kundepanel, er, at mere end 80 procent erklærer sig enig eller overvejende enig i, at brugen af sprøjtegift i haven helt bør forbydes i Danmark.

Kampagnen har udover opslag med quizzer, konkurrencer og debat bestået af en række tips- og tricks-videoer, der viser, hvordan man kommer ukrudtet til livs uden brug af sprøjtegift. Og ifølge Bo Vægter er der god grund til fortsat at inspirere og motivere havejerne til alternative måder at bekæmpe ukrudt på:

”Vi skal have de private haveejere til at ændre adfærd – og ikke kun holdning, og vi skal have alle med. Derfor kommer vi til at styrke vores indsats over for beskyttelse af drikkevandet yderligere. Men når det er sagt, så vil et egentligt forbud mod brug af sprøjtegift i haven naturligvis være bedst, og det er aarhusianerne heldigvis enige i.”

Kampagnen kan ses her.

Aarhus Vand går all in på FN’s verdensmål

Aarhus Vand tager nu skridtet videre i forhold til bæredygtighed og bliver det første vandselskab i verden, der er certificeret inden for FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Publiceret 7. september 2020

Marselisborg Renseanlæg, der ejes og drives af Aarhus Vand, er blandt verdens mest bæredygtige renseanlæg. Anlægget er udviklet fra at være en enorm energisluger til i dag at producere dobbelt så meget energi, som det bruger på at rense spildevandet fra aarhusianerne. Energien sendes ud som grøn el og varme til forbrugerne.

Aarhus Vand udvinder også fosfor af spildevandet på anlægget, som sælges og bruges som recirkuleret gødning. Vandselskabet står, udover at producere drikkevand og håndtere spildevand, også for grundvandsbeskyttelse, forbedring af vandmiljøet og en lang række klimatilpasningsprojekter i kommunen. Fælles for opgaverne er, at bæredygtighed og cirkulær økonomi spiller en stor rolle, og selskabet har en ambition om at være helt energi- og CO2-neutral i 2030.

Fokus på bæredygtighed

Denne ambition kræver et markant fokus på bæredygtighed i alle dele af selskabet og i hele produktionskæden, og derfor tager Aarhus Vand nu skridtet fuldt ud og er som det første vandselskab i verden blevet certificeret inden for FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Det betyder, at selskabet bliver målt og vejet på, om man nu også er så bæredygtige, som man siger. Og selskabet skal føre bevis for, at man lever op til FN’s verdensmål på en række områder, der er centrale for Aarhus Vands virke. Det gælder verdensmålene 6 – rent vand og sanitet, 11 – bæredygtige byer og lokalsamfund, 13 – klimaindsats og 17 – partnerskaber for handling.

For hvert af disse fire verdensmål har Aarhus Vand opstillet en række delmål, som alle kræver aktiv handling og løbende opfølgning. I denne uge har Det Norske Veritas så trawlet organisationen igennem på kryds og tværs og fået dokumentation for, at der er handling bag ordene. Det er nu mundet ud i en certificering, som CEO i Aarhus Vand, Lars Schrøder, er meget stolt af

Certificering er kvalitetsstempel

”Certificeringen som et selskab, der gør en stor og vigtig indsats for miljøet og for, at Aarhus skal være en attraktiv kommune at bo i, betyder virkelig meget for os. Det er et bevis på, at vi gør det godt i forhold til FN’s verdensmål, og at vi har ambitioner om at gøre det endnu bedre. Det er samtidig et kvalitetsstempel, der har værdi i forhold til at tiltrække nye medarbejdere og samarbejdspartnere. Det betyder også noget for vores internationale engagement, for verdensmålene er i den grad kommet på den globale dagsorden," siger Lars Schrøder.

Han påpeger, at certificeringen betyder, at Aarhus Vand vil stille krav til samarbejdspartnere og leverandører om, at de også arbejder aktivt for FN’s verdensmål og bidrager til en bæredygtig udvikling. Det betyder, at bæredygtighed og cirkulær økonomi er vigtige parametre i de projekter, Aarhus Vand står over for, for eksempel med etablering af et nyt domicil og Aahus Rewater, der i 2028 skal erstatte Marselisborg Renseanlæg.

Vandsektoren skal konsolideres - også af klimahensyn

"De alvorlige klimatrusler, verden står over for, må veje betydeligt tungere end et ønske om en decentral, forbrugerejet og -drevet vandforsyning. En fælles interesse hos de almene forbrugerejede vandværker og den øvrige danske vandsektor må derfor være at skabe en samlet og robust vandsektor." Sådan indleder Lars Schrøder, CEO i Aarhus Vand, sit svar på en kronik fra Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, der har overskriften 'Vi skal have meget mere forbrugerejet drikkevand'.

 

Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, causerer i sit Synspunkt ”Vi skal have meget mere forbrugerejet drikkevand” i Ingeniørens nyhedsmedie Watertech den 25. august over, om ”det måske er blevet tid til, at vi må skilles”.

Underforstået, om de almene forbrugerejede vandværker skal udskilles fra den øvrige danske vandsektor og have særlige – gunstige, må man forstå – vilkår at agere under. Angiveligt fordi de almene vandværker og de kommunalt ejede vandselskaber har forskellige interesser. Samtidig mener Susanne Münster, at drikkevand og spildevand skal reguleres adskilt.

Nej, de almene forbrugerejede vandværker skal naturligvis ikke udskilles fra den øvrige danske vandsektor, vores interesser bør ikke være forskellige, og vi skal ikke grave grøfter. I udgangspunktet er vi jo alle forbrugerejede. Vores fælles interesse må være at skabe en samlet og robust vandsektor, der kan løfte de store udfordringer, vi står over for – blandt andet regeringens mål om en reducering af drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030.

De alvorlige klimatrusler, verden står over for, må veje betydeligt tungere end et - i øvrigt på mange måder sympatisk – ønske om en decentral, forbrugerejet og -drevet vandforsyning.

Presset fra alle sider

Vi er i Danmark presset af vand fra alle sider – det er blevet tydeligt for alle de seneste uger. De stigende vandmængder i form af hyppigere ekstremregn, øget årsnedbør og stigende grundvand, som vi oplever nu, skaber store problemer for husejerne, når haven er oversvømmet, og vandet truer med at trænge ind i huset. Og husejerne kan med rette mene, at de må løbe spidsrod mellem forskellige instanser, når de søger hjælp, og at de måske ovenikøbet er overladt til selv at håndtere problemet.

Ansvaret for håndtering af vandet fra oven, fra havet, fra vandløbene og fra undergrunden er fordelt på et uoverskueligt landskab af forskellige aktører – kommuner, vandselskaber, beredskaber, politikere - og ikke mindst husejerne selv. De systemer, der er opbygget til håndtering af vandkredsløbet, stammer fra en tid, hvor der var en betydelig større afgrænsning af fagområder, mere silotænkning - og væsentligt mindre regnvand end i dag.

Løsning findes i helhedsperspektivet

Løsningen ligger derfor i at se vandets kredsløb i et helhedsperspektiv. Et perspektiv, der udover at håndtere stigende vandmængder, tager hånd om stigende krav og ønsker fra politikere og borgere om bedre naturkvalitet i form af et renere vandmiljø, mere bynatur, højere biodiversitet og renere badevand. COWI har vurderet, at vandselskaberne som operatør af det samlede vandkredsløb kan skabe en samfundsøkonomisk besparelse på op med 1 mia. kr. årligt.

Som jeg skrev i mit Synspunkt ”En stærk dansk vandsektor betinger ny selskabsstruktur” i Watertech den 18. august består den danske drikkevandssektor i dag af hele 2.600 almene vandværker, hvoraf 87 er kommunalt ejede drikkevandsselskaber med omkring 340 vandværker. Resten af vandværkerne er oftest ejet af forbrugerne i andelsselskaber. Det er en struktur, der har overlevet sig selv.

Konsolidering er nødvendig

Vandsektoren skal konsolideres, så vi står stærkt i forhold til at understøtte regeringens vision om at fordoble eksporten af dansk vandteknologi fra 20 til 40 mia. kr. om året og dermed skabe mange flere danske arbejdspladser.

Vi har set lignende konsolideringer inden for andre brancher og forsyningsområder. Med stor succes, så jeg ser intet til hinder for, at vandsektoren ikke også kan konsolideres med stor succes og fortsat bestå af mange decentrale anlæg. Naturligvis med behørigt hensyn til de forbrugerejede vandværker, som Susan Münster repræsenterer.

Se bare, hvordan det er lykkedes Arla at samle omkring 2.500 landmænd om flere tusinde små mejerier i ét stort, succesfuldt andelsselskab, der står utroligt stærkt både herhjemme og i udlandet. Den position ville aldrig være blevet opnået uden en overbygning i stil med den, jeg advokerer for i mit Synspunkt.

En stærk dansk vandsektor betinger ny selskabsstruktur

Der er i dag 87 kommunalt ejede drikkevandsselskaber og 110 kommunalt ejede spildevandsselskaber i Danmark. Hvis sektoren skal leve op til de politiske ønsker, skal den danske vandsektor konsolideres kraftigt. Det skriver CEO i Aarhus Vand Lars Schrøder i denne kronik.

Af Lars Schrøder, CEO Aarhus Vand, publiseret 20. august 2020

Med vedtagelse af vandsektorloven i 2009 var det et politisk ønske at udvikle vandforsynings- og spildevandsselskaberne gennem en række nye tiltag. Udviklingen skulle bl.a. sikres gennem en økonomisk regulering, der understøttede en effektivisering af sektoren til gavn for forbrugerne og miljøet, og som samtidig fastholdt kravene til miljø, sundhed og forsyningssikkerhed. Der skulle også sikres økonomiske midler til at imødegå investerings- og fornyelsesbehov, bl.a. teknologiudvikling, som kunne understøtte vækstmuligheder og eksport af dansk vandteknologi. Og så skulle der ske en konsolidering som forudsætning for en effektivisering og professionalisering af vandsektoren.

Den økonomiske regulering har vi fået, og der er trods uhensigtsmæssigheder i reguleringen opnået en betydelig effektivisering i sektoren. Det har derimod haltet – og det halter stadigt – med at sikre økonomiske midler til at imødegå investerings- og fornyelsesbehov. Og konsolideringen må betegnes som en decideret fiasko. Det til trods for, at en lang række omfattende analyser gennemført af bl.a. Deloitte, McKinsey, Copenhagen Economics og FRI alle viser det samme – nemlig, at en kraftig konsolidering er nødvendig for at kunne imødekomme de politiske ønsker.

Her godt 10 år efter vandsektorlovens tilblivelse er status nemlig den, at den danske drikkevandssektor stadig er særdeles decentralt opbygget og består af hele 2.600 almene vandværker, hvoraf 87 er kommunalt ejede drikkevandsselskaber med omkring 340 vandværker. Resten af vandværkerne er oftest ejet af forbrugerne i andelsselskaber. Den danske spildevandssektor består af 110 kommunalt ejede spildevandsselskaber med i alt 773 renseanlæg.

Der er altså - med nogle få undtagelser på Sjælland – ikke sket den ønskede konsolidering, og det er en alvorlig hæmsko i forhold til at udvikle sektoren, leve op til regeringens klimamål og fastholde den globale førerposition på vandområdet, vi ønsker. Vandsektoren kan efter min vurdering kun løfte regeringens mål om en reducering af drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030, hvis sektoren samles i enheder, der har tilstrækkelig størrelse til at implementere nye teknologier. Det samme gælder, hvis sektoren skal leve op til den vision, som Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi fremlagde for regeringen i foråret.

Klimapartnerskabets vision er, at Danmark i 2030 er verdens førende cirkulære økonomi, der bl.a. genanvender næsten al affald og har en klima- og energineutral vandsektor. Det kræver, at vi etablerer en markant vækstmotor for dansk vandteknologi. En vækstmotor, der samler og organiserer de mange aktører i vandbranchen, og som gør det muligt at skabe en meget bedre struktur for hele vand- og spildevandssektoren. For vi har brug for større nationale muskler, større overblik og bedre muligheder for at implementere grønne løsninger og understøtte eksporten. Og perspektivet er enormt; for eksempel har Det Internationale Energiagentur beregnet en mulig energibesparelse på 680 TWh, hvis alle nye renseanlæg, der skal bygges globalt for at nå FN’s verdensmål, styres og reguleres som de bedste anlæg i Danmark set i forhold til den traditionelle måde at drive rensningsanlæg på. Det svarer til den samlede energiproduktion fra samtlige kulfyrede kraftværker i EU.

Desværre er der ikke udsigt til, at der vil ske en markant konsolidering, hvis det fortsat skal se ad frivillighedens vej. Derfor må der andre greb til. Heldigvis blev det i klimaaftalen fra d. 16. juni besluttet, at det skal undersøges, hvad en konsolidering af sektoren vil have af effekter for sektorens omkostningsniveau, miljø- og klimaaftryk, eksport af dansk miljøteknologi og forbrugerinddragelse. Jeg hilser denne undersøgelse velkommen, og jeg føler mig overbevist om, at den i lighed med tidligere undersøgelser vil vise, at der skal ske en markant konsolidering for at udvikle den stærke danske vandsektor, som vi alle ønsker. Det skal ske til gavn for kunder, borgere, grøn vækst og eksport.

Som jeg ser det, skal vi gå fra at have 333 reguleringsregnskaber til blot seks landsdækkende, offentligt ejede og regulerede, not-for-profit vandselskaber – og dermed kun seks reguleringsregnskaber. De skal dække Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland, Hovedstadsregionen og Bornholm. Denne struktur har disse fordele:

  • Bygger på nationalt, regionalt og kommunalt anerkendte geografiske afgrænsninger
  • Sikrer erhvervsinteresser lokalt og regionalt
  • Giver mulighed for en professionel konkurrence, benchmarking og efterfølgende regulering
  • Sikrer en balanceret geografisk, ressource- og befolkningsmæssig fordeling – stærke vandselskaber, der kan sammenlignes med internationale selskaber
  • Understøtter Danmarks opdeling i henholdsvis fire vanddistrikter, vandområdeplaner, regionsgrænser og kommunegrænser
  • Sikrer en god balance mellem by og land
  • Giver mulighed for at høste fordelene ved en konsolidering bedre end flere mindre selskaber
  • Sikrer forsyningssikkerhed og miljø- og sundhedshensyn i landområderne også i forhold til fremtidige udfordringer
  • Sikrer geografisk balance, så priser ikke skævvrides
  • Sikrer adgang til billig kapital – også til investeringer uden for de større byer
  • Sikrer opbygning af knowhow, erfaringer og kapacitet til at håndtere opgaver og udfordringer i både landområder og by
  • Sikrer en afvejning mellem individuelle og fællesskabets hensyn (også i landområder) i forhold til implementering af individuelle og decentrale løsninger.

Seks vandselskaber vil bedre kunne skabe mulighed for at bidrage til uddannelse for eksempel i form af tilbud om uddannelses- og praktik-/lærlingepladser. Denne struktur vil kunne skabe rammerne for fortsat effektivisering i vandsektoren til gavn for forbrugerne ved at efterspørge ny teknologi og viden, som kan udvikles i samspil med private virksomheder og universiteter og dermed også bidrage at udvikle løsninger, der efterfølgende kan eksporteres. De seks vandselskaber vil desuden blive videnscentre og vil kunne skabe rammerne for attraktive referenceanlæg i verdensklasse og understøtte eksport i den private vandbranche.

Forretningsgrundlaget for de seks landsdækkende, kommunalt ejede vandselskaber skal ændres fra ”no profit” til ”not for profit”. En not for profit-organisation laver gerne profit, men der sker kun udlodning til ejerne med regulators godkendelse. Profitten anvendes til at forfølge og opfylde organisationens mål og sikre den nødvendige konsolidering, drift og vækst. I forsyningsselskabssammenhæng udelukker dette derfor ikke, at der kan ske udlodning.

Selskaberne kan i denne struktur varetage operatør-rollen i det samlede vandkredsløb og vil efter international standard være kendetegnet ved en ekstremt høj effektivitet og forsyningssikkerhed som følge af den betydelige konsolidering. Globalt kan selskaberne blive kendt som innovative og teknologisk ledende ressourceselskaber med et forretningsgrundlag, som baserer sig på en effektiv grundvandsbeskyttelse, minimale vandtab, lavt vandforbrug hos borgere og erhvervsliv, en betydelig energiproduktion, en høj grad af genindvinding af ressourcer bundet i proces- og spildevandsstrømme og en robust og fleksibel klimatilpasning. 

Selskaberne vil efterspørge og understøtte en innovativ teknologisk udvikling og vil dermed bidrage til vækst og nye arbejdspladser i den private sektor baseret på stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer, som gør Danmark til en globalt ledende eksportør af vandteknologiske komponenter og løsninger og viden.

Et alternativ til seks store selskaber kan være en national overbygning - Dansk Vand - på den eksisterende struktur. Der er forskellige muligheder, men jeg kunne godt forestille mig en konstruktion, hvor staten - eventuelt sammen med pensionskasserne - kunne købe 50 procent af den danske infrastruktur for vand og spildevand. For pensionsselskaberne vil det være en god anlægsinvestering på 50 - 75 milliarder med en afskrivningsperiode på 50 - 75 år, og kommunerne vil få finanser til at sætte gang i hjulene efter coronakrisen. Loven vil selvfølgelig skulle justeres, så der kan blive et lille udbytte - det skal pensionskasser jo have. Dansk Vand skal stå for drift, service og udvikling af den nationale struktur. Og skal sikre forskning, innovation, internationalt samarbejde og eksport i en effektiv selskabsstruktur. Inspirationen til denne struktur er hentet i Portugal, der har etableret Águas de Portugal.

Uanset hvilken af de to modeller, der vælges, vil det sikre en størrelse og en økonomi, som vil gøre det muligt at skabe en meget bedre struktur for hele vand- og spildevandssektoren. Til at finansiere de store udfordringer med klimatilpasning kunne man lave en ny takststruktur med udjævning af priserne og betaling efter areal i stedet for vandforbrug. Dette kunne sætte mere gang i klimatilpasningen.

Man kunne samle kompetente og visionære kræfter, akademiske såvel som kommercielle, om øget samskabelse og innovation af vandløsninger i en mere struktureret og konkret form end hidtil. Dermed kan vi vedblive at være i den absolutte verdenselite inden for vandløsninger til gavn for velfærd og miljø, og vi kan gøre den danske vandsektor til en vækstmotor for eksport, handelsbalance og velstand.

Virksomhederne vil få et meget bedre hjemmemarked for deres produkter, som de jo ønsker. De får travlt på hjemmemarkedet. Man kunne sikkert også lave fyrtårnsprojekter af endnu højere klasse, end vi kan i dag i de enkelte kommuner.

Vi har noget helt unikt at byde på i Danmark; vi er et af de mest ressourceeffektive lande i verden, når det gælder vand og spildevand. Det må give et kæmpe potentiale, når man nu begynder at tale om klimatilpasning og ressourceeffektivitet ude i den store verden.

Aarhus Vand indvier nyt vandværk i Beder

Aarhus Vand indvier nu et nyt vandværk i Beder. Værket bliver en vigtig del af byen – både som leverandør af drikkevand og som et smukt bygningsværk, der er anlagt i byens park.

Publiceret 19. juni 2020

Vandværket, som hedder Bederværket, er tegnet af det aarhusianske arkitektfirma Cubo og er udformet som to sammenbyggede, teglbeklædte længehuse, der giver klare associationer til vikingetiden. Vandværket er placeret som en integreret del af byparken i Beder og kommer dermed til at skabe en naturlig samhørighed med lokalområdet.

Det nye vandværk afløser det gamle vandværk, der har 50 år på bagen, og som ikke længere lever op til de krav, der stilles til et moderne vandværk. Bederværket er udstyret med den nyeste teknologi inden for vandproduktion og lever op til de højeste krav, der findes, med hensyn til drikkevandssikkerhed. Det tekniske anlæg til behandling af grundvandet, inden det sendes ud til forbrugerne, er leveret af Vand og Teknik A/S, og totalentreprenør på projektet er Per Aarsleff A/S.

Fagchef for drikkevand i Aarhus Vand, Flemming Fogh Pedersen, siger om vandværket:
”Bederværket er bygget efter de samme principper som vores seneste vandværk i Truelsbjerg i det nordlige Aarhus. Her introducerede vi som de første i Danmark et helt lukket og sikkert produktionsapparat, eksempelvis med vandbeholdertanke i stål over jorden i stedet for underjordiske betontanke, der udgør en potentiel risiko for indtrængen af bakterier og forurening. Et koncept, som efterfølgende har spredt sig til hele landet. På Bederværket har vi udviklet konceptet yderligere og har stor fokus på innovation - blandt andet i forhold til at skabe et fleksibelt vandværk med minimale driftsomkostninger kombineret med maksimal drikkevandssikkerhed.”

Adm. direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, har store forventninger til, at beboerne i Beder vil tage værket til sig:
”Det gamle vandværk var hegnet ind, så der ikke var offentlig adgang til arealet. Vi ønsker, at det nye værk bliver et aktiv i lokalområdet. Det ligger lige op ad byparken i Beder i et åbent område, så man kan kigge ind ad de store ruder, der er i bygningerne, og se, hvordan man producerer drikkevand. Vi anlægger til efteråret stier og beplantning rundt om anlægget, så det bliver et attraktivt sted at opholde sig.”

Bederværket er en vigtig brik i Aarhus Vands planer for at sikre rent drikkevand til alle aarhusianere både nu og i fremtiden. I denne plan nedlægges vandværkerne i Lyngby og Åbo. Bederværket og Østerbyværket i Tranbjerg skal dække vandforsyningen i syd, Stautrupværket dækker midtbyen, og Truelsbjergværket, Kastedværket og Elstedværket dækker nordbyen. Regningen på Bederværket lyder på 67 mio. kr.

Videopræsentation

Se en videopræsentation af Bederværket og hør Flemming Fogh Pedersen og Lars Schrøder fortælle mere om værket: https://youtu.be/hMRmZZUkur8

Henning Larsen designer verdens mest ressourceeffektive renseanlæg

Aarhus Vand har indgået kontrakt med arkitektfirmaet Henning Larsen, der skal designe Aarhus Rewater, som erstatter Marselisborg Renseanlæg i 2028. Visionen er at skabe et anlæg, der udover at rense spildevand udnytter ressourcerne i et omfang, der ikke er set andre steder i verden. Derudover skal anlægget med sin beliggenhed tæt på byen og havet være et smukt vartegn for alt det, man kan i Aarhus på vandområdet.

Publiceret 18. juni 2020

Om få år har Marselisborg Renseanlæg for lidt kapacitet til at rense spildevandet fra et hastigt stigende antal borgere i Aarhus Kommune. Og da der ikke er plads til at udvide anlægget, der er nabo til Marselisborg Lystbådehavn, skal der bygges et nyt og større renseanlæg med en ny placering i området. Det bliver verdens mest bæredygtige og innovative renseanlæg, der udover at rense spildevand kommer til at producere overskudsenergi og udnytte ressourcerne i spildevandet i et omfang, der ikke er set andre steder, og som vil være til stor gavn for miljøet, borgerne og samfundet. I fremtiden bliver det for eksempel muligt at fremstille næringsstoffer, proteiner, fødevarer, kemikalier og grundsubstanser til sundhedsindustrien af spildevandet.

Aarhus ReWater skal udover at fungere som et ressourceanlæg bidrage positivt til byen og skabe en sammenhæng mellem by og havn. Det er arkitektfirmaet Henning Larsen, som sammen med et team bestående af Klinges Tegnestue, Topotek 1 og kunstneren Eva Koch har vundet udbuddet om arkitektrådgivning på projektet. Det er bl.a. sket på baggrund af en stærk strategi og vision for udviklingen af området, hvor anlægget skal ligge.

Aftalen med Aarhus Vand betyder, at Henning Larsen skal udarbejde en masterplan for området, designe anlægget, lave designmanualer og inkorporere samspillet mellem anlægget, byen, vandet og omgivel-serne. Arkitektfirmaet skal sikre, at anlægget i videst muligt omfang åbner op mod omgivelserne og fortæller historien om vand. Og anlægget skal med en modulær opbygning kunne udvikle sig i takt med nye behov – både i forhold til den teknologiske udvikling og i forhold til kapacitet. Signe Kongebro, der er partner i Henning Larsen og ansvarlig for projektet, siger om opgaven:

”Vi er meget begejstrede for projektet, som vi mener kan udtrykke og forme mulige løsninger på nogle af vores tids mest presserende spørgsmål om samfund og byplanlægning i en bæredygtig verden.”

Signe Kongebro forudser, at anlægget vil blive en lige så populær destination i byen som det nye Moesgaard Museum, som Henning Larsen også har designet. Hun siger:

”Aarhus ReWater bliver en rekreativ destination i byen, hvor lokale og besøgende kan samles om vandet og lære om dets samfundsmæssige værdi og store betydning for vores fælles fremtid.”

Lars Schrøder, adm. direktør i Aarhus Vand, er enig:

”Jeg er sikker på, at Aarhus Rewater med en unik arkitektur og med sin beliggenhed tæt på byen og havet bliver et smukt vartegn for alt det, vi kan i Aarhus på vandområdet. Det bliver meget mere end et teknisk anlæg. Vores ambition er, at der bliver et udflugtssted, der udgør et hængsel mellem byen og havnen, og hvor man kan se byen fra en anden vinkel og få indsigt i vandets verden og i en industri, som mange synes er spændende.”

Byrådet har godkendt årsrapport 2019

På generalforsamlingen i går, onsdag den 27. maj, godkendte Aarhus Byråd vores årsrapport. Årsrapporten viser i ord, billeder og tal udviklingen af virksomheden og fortæller, hvor langt vi er kommet i forhold til vores visioner og målsætninger. Bl.a. kan man læse, at vi kom ud af 2019 med et overskud efter skat på 126 mio. kr.

Hent årsrapporten her.

True Skov udvides med 100.000 træer

I efteråret 2019 samlede danskerne og TV2 ind til at plante én mio. nye træer rundt om i Danmark. I disse dage bliver knap 100.000 af disse træer sat i jorden som en udvidelse af True Skov med True Folkeskov ved Aarhus.

Publiceret den 27. maj 2020

Aarhusianerne kan nu se de første træer blive plantet i en markant udvidelse af True Skov i udkanten af Aarhus. Samtidig anlægger Naturstyrelsen nye stier og faciliteter for friluftslivet, og undergrunden bliver undersøgt for at finde fremtidens rene drikkevand.  

- Ny skov giver os flere og større områder til friluftsaktiviteter, sikrer fremtidige generationers drikkevand, og giver os et plus på klimakontoen, fordi træerne er med til at binde CO2 fra atmosfæren. Under coronakrisen har vi samtidig set en markant øget interesse for at komme ud og nyde naturen. Derfor er det også herligt, at danskerne med et indsamlingsshow på tv har givet hinanden en masse nye træer, der nu bliver plantet rundt om i landet, siger miljøminister Lea Wermelin.

True Folkeskov, som er en del af True Skov, vokser ikke kun i højden, men nu også i bredden. Det nye areal på ca. 69 hektar svarer til knap 140 fodboldbaner, og i alt bliver aarhusianernes bynære skov på 515 hektar. Den gode plads betyder blandt andet, at man ville kunne løbe en halv maraton i skoven uden at løbe på den samme sti to gange.

Ny skov giver flere gevinster

Når Naturstyrelsen planter ny skov, giver det flere gevinster på én gang. Ny skov giver mulighed for et varieret og attraktivt friluftsliv med cykel- og vandreruter og masser af naturoplevelser helt tæt på byen. Skoven sikrer også, at der bliver passet godt på vores drikkevand, så fremtidige generationer også kan få rent drikkevand i hanerne. Plus ny skov optager og lagrer CO2 fra atmosfæren og er med til at dæmme op for klimaforandringerne.

Samtidig med, at Naturstyrelsen planter træerne på ca. 23 af de 69 hektar, bliver et andet stort område på ca. 17 hektar udlagt til naturlig tilgroning, hvor dyre- og vindspredte frø fra træer og buske med tiden vil vokse op og danne skov af sig selv. De resterende hektar bliver udlagt til veje, stier og åbne områder.

Ny vandboring skal sikre rent drikkevand til aarhusianerne

Samtidig med, at de nye træer bliver plantet, gennemføres geofysiske undersøgelser af undergrunden i området, og til juni borer Aarhus Vand efter vand. Håbet er at finde endnu mere rent drikkevand til byens borgere under den nye skov.

- I Aarhus Vand er vi meget optagede af at sikre en ren vandforsyning til borgerne i landets næststørste by. Her er skovrejsning en god metode til at beskytte drikkevandsmagasinerne på lang sigt. Vi går nu i gang med arbejdet, og vi håber at finde rent vand i området ved True, som kan bidrage til vandforsyningen i Aarhus i mange generationer fremover, siger administrerende direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder.

Udvidelsen af True Skov er et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Aarhus Vand og Naturstyrelsen, som i fællesskab har finansieret erhvervelsen af jorden.

Naturstyrelsen samarbejder med skovrejsningsorganisationen Growing Trees Network Foundation – som rundt i Danmark i samarbejde med danskerne, fonde, danske virksomheder m.fl. rejser nye Folkeskove på stats- kommunale og kirkejorde.

Stifterne af Growing Trees Network Foundation Kim Nielsen og Lars Heiselberg Vang Jensen udtaler om ”Danmark planter træer”-indsamlingen:

- TV2 og Danmarks Naturfredningsforening sikrede med en kæmpe holdindsats fundamentet til, at danskerne i dette forår får plantet 25 Folkeskove ud af i alt 46 Folkeskove. Den indsats gav international genlyd – historien ”Probably the first-ever telethon in the world helping the climate” løb verden rundt i skrevne medier og på BBC World radio og Tv, siger stifterne af Growing Trees Network Foundation.

Tal og fakta

Om True Skov
True Skov vokser i de kommende år fra 446 hektar til 515 hektar svarende til 140 fodboldbaner. De første træer i True Skov blev plantet i 1994.

Der etableres stisystemer i området, så man kan gå, løbe og cykle.

Aarhus Vand og Aarhus kommune finansierer 75 procent af arealkøbet, mens Naturstyrelsen via bevilling på finansloven finansierer resten og står for etablering af skoven.

Træerne, der plantes i udvidelse af True Skov med True Folkeskov, plantes med tilskud fra Growing Trees Network Foundation og Danmark planter træer indsamlingen, som blev transmitteret live på TV2 den 14. september 2019. Tilskuddet går til plantning af knap 100.000 træer. Med tilskuddet kan Naturstyrelsen anvende finansieringen på finansloven til at plante endnu flere træer i andre projekter landet over.

Statslig skovrejsning på landsplan
I de seneste knap 30 år er der i gennemsnit plantet mere end 600.000 træer årligt i statslige skovrejsninger, og der kommer hvert år mere ny skov til.

Alene de seneste 10 år er der etableret 3.000 hektar nye statslige skovlandskaber, hvilket svarer til omkring fem kvadratmeter ny skov per dansker.

De nye statslige skove bliver etableret i samarbejde med lokale kommuner og forsyningsselskaber, som bidrager med mellem 50 og 100 procent af udgiften til køb af arealer.

Skove lagrer kulstof i stammer, grene og rødder og opsuger mere CO2, end de afgiver, når de er under opbygning og i vækst. Desuden reducerer skovrejsning udledningen af ca. 12 tons kvælstof pr. hektar til vandmiljøet. Skovrejsning er godt for biodiversiteten, fordi der skabes bedre sammenhæng mellem eksisterende naturområder og ved at skabe nye naturområder.

Regnvandet i Nye bruges til tøjvask og toiletskyl

Grundvandsressourcerne i Danmark er under pres. I byen Nye, der er en forstad til Aarhus, skal der derfor som noget helt nyt udelukkende bruges renset regnvand – og ikke drikkevand – til toiletskyl og tøjvask. Onsdag den 27. maj blev det første spadestik taget til det anlæg, der skal rense regnvandet fra tage, pladser og veje. Projektet er det første af sin art i Danmark, og der er tale om en innovativ regnvandsløsning, der sparer på drikkevandet og samtidigt skaber en spændende og moderne by.

Publiceret den 27. maj 2020

I Nye er bæredygtighed i den grad i højsædet. Det gælder ikke mindst i forhold til at spare på de dyrebare grundvandsressourcer. Regnvandet fra tage, veje og grønne områder skal derfor bruges til toiletskyl og tøjvask, og på den måde sparer man næsten halvdelen af vandet. Byen er helt fra starten designet til at udnytte vandet som en ressource, og de stigende vandmængder som følge af klimaforandringerne vil derfor indgå som rekreative elementer i form af bl.a. søer og kanaler.

Det er den aarhusianske ejendomsudvikler Jørn Tækker, der står bag Nye, der i første etape vil bestå af 650 boliger og på længere sigt vil blive til en by med 15.000 – 20.000 indbyggere og op til 10.000 boliger. Et vigtigt element i at gøre Nye til et bæredygtigt samfund er at begrænse forbruget af grundvand. Derfor har Aarhus Vand i samarbejde med Tækker, Cowi og Silhorko udviklet en helt ny metode til at udnytte regnvand og drænvand i området, så det kan bruges til toiletskyl og tøjvask. En af idemagerne bag metoden er projektleder Mariann Brun fra Aarhus Vand. Hun forklarer:

”Vi tager regnvandet, som er samlet op i en sø, vi har anlagt, og renser det på renseværket, hvor behandlingen bl.a. sker i et særligt ultrafilter og UV-desinfektionsanlæg. Herefter sender vi vandet ud i boligerne via et separat rørsystem, vi har udviklet til formålet. Rørene er dimensionerede ud fra en beregning af, hvor stort behovet er for vand til tøjvask og toiletskyl, og de er farvede lilla, så de tydeligt adskiller sig fra drikkevandsrørene. Dermed minimerer vi risikoen for fejlkoblinger.”

Beboerne i Nye skal ifølge Mariann Brun ikke være bekymrede for, om der er vand nok til tøjvask og toiletskyl i tørkeperioder. Når der ikke er tilstrækkeligt med regnvand til rådighed, suppleres vandforsyningen med drænvand, der også behandles på renseværket.

Med den nye metode dækkes 40 procent af områdets vandforbrug af renset regnvand, som har fået betegnelsen ’sekundavand’. Det udtryk dækker over, at det er vand, der ikke er af drikkevandskvalitet, men som kan bruges til sekundære formål. Hele infrastrukturen, der skal lede det rensede regnvand ud til beboerne i Nye, er allerede etableret, og krumtappen i projektet - selve renseværket - står klar ved udgangen af 2020. Værket, som også kommer til at fungere som et besøgshus, er tegnet af LOOP Architects, og Silhorko står for procesanlægget.

Onsdag den 27. maj blev det markeret, at byggeriet af renseværket nu gik i gang. Men på grund af corona blev dette første spadestik vekslet til en digital informationskampagne om projektet, som man kan følge her på vores hjemmeside og på vores Facebook- og LinkedIn-sider.

Aarhus viser vejen for reduktion af drivhusgasser i vandsektoren

Regeringen har et mål om, at vi i Danmark frem mod 2030 skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent. Ny opgørelse fra Aarhus Vand viser, at det inden for vandsektoren er muligt at nå dette mål.

Publiceret den 15. maj 2020

Udledning af drivhusgasser – også kaldet CO2-udledning – er en af de helt store klimasyndere, der er skyld i, at kloden er ved at koge over. Aarhus Vand har derfor i mange år arbejdet målrettet på at reducere det udslip af drivhusgasser, der finder sted ved produktion og distribution af drikkevand og ved transport og rensning af spildevand. Og nu viser en aktuel opgørelse, at Aarhus Vands udledning af drivhusgasser er 77 procent lavere i dag end i 2008. Målet er at blive både energi- og CO2-neutral i 2030 – så produktion og distribution af drikkevand og transport og rensning af spildevand slet ikke belaster klimaet.

Der udledes især store mængder drivhusgas på renseanlæggene, og det er også her, den største gevinst er hentet. Især på Marselisborg Renseanlæg, der er et af verdens absolut mest bæredygtige renseanlæg, er der opnået et markant resultat. Anlægget er gået fra at være en stor energisluger for blot 10 år siden til nu at være en reel energiproducent af grøn energi. Anlægget producerer i dag 50 procent mere energi, end det forbruger – energi i form af el og varme, som sendes ud på det offentlige net. Det har Aarhus Vand opnået ved hjælp af en lang række energioptimeringer af blandt andet anlæggets beluftningsudstyr og ved at udvinde biogas af slammet. Afdelingschef i Aarhus Vand Lise Hughes ser derfor store perspektiver i denne transformation og siger:

”Det betyder, at Marselisborg Renseanlæg er meget tæt på at dække energiforbruget i hele vandkredsløbet i anlæggets opland – fra grundvandet pumpes op, behandles og distribueres - til spildevandet transporteres, renses og ledes ud i havet.”

Udover energioptimeringerne på Aarhus Vands renseanlæg er der hentet en væsentlig miljøgevinst gennem skovrejsning, der hjælper med at binde CO2. Skovrejsningen alene bidrager med en reduktion på 1.307 tons CO2 til Aarhus Vands klimaregnskab.

Tilsammen viser dette, at det kan lade sig gøre at skabe en energi- og CO2-neutral vandsektor i Danmark. Og det er netop budskabet fra CEO i Aarhus Vand, Lars Schrøder, der som næstformand i regeringens klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi i marts præsenterede en række anbefalinger for klimaminister Dan Jørgensen og miljøminister Lea Wermelin. Her var en af anbefalingerne, at de danske vandselskaber skal nedsætte energiforbruget kraftigt på rensning af spildevand og samtidig producere energi af spildevandet. Det vil have en stor positiv effekt på udledningen af drivhusgasser og på opnåelse af klimaneutralitet. Lars Schrøder siger:

”Det, at vi i Aarhus Vand har nedsat vores udledning af drivhusgasser med næsten 80 procent fra 2008, viser med al tydelighed, at der er store gevinster at hente ved at arbejde systematisk med energioptimering og cirkulær økonomi i den danske vandsektor. Men hvis vi skal have den fulde effekt, kræver det, at vandsektoren bliver samlet i nogle større enheder – altså at der sker en konsolidering. Hvis politikerne baner vejen for dette og give selskaberne mulighed for at investere yderligere i forskning og udvikling, tror jeg på, at vi kan leve op til regeringens mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.”

Vi etablerer en ny sø i Gellerup Skov

Regnvand fra Åbyhøj og Gellerup skal ledes til en ny, stor skovsø i Gellerup Skov. Søen skal forsinke vandet ved store regnskyl samtidig med, at den bliver et plus for både dyrelivet i skoven og som rekreativt element i området.

 

Publiceret den 28. april 2020

I disse dage begynder vi sammen med Aarhus Kommune forberedelserne til en ny sø i Gellerup Skov. I første omgang skal der fældes et mindre skovareal, og til juni rykker gravemaskinerne ind i området.

Formålet med søen er at opsamle det regnvand, som falder i de nærliggende separatkloakerede områder, så det forsinkes, inden det løber videre mod Brabrand Sø og Aarhus Å.

”Tidligere på året så vi, hvordan netop søerne omkring Aarhus reddede os fra oversvømmelse af midtbyen. Derfor har jeg set ekstra meget frem til realiseringen af det her projekt. Jeg er samtidig også sikker på, at den nye dimension, der tilføres skoven vil bidrage positiv til naturoplevelserne i Gellerup,” siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

Hvis søen skulle vække interessen hos eventuelle kunstmalere, skal de finde det helt store lærred frem for at få plads til motivet. Søen bliver nemlig på størrelse med en fodboldbane. Den nye sø i Gellerup Skov skal rense og forsinke i alt ca. 12.000 m3 regnvand fra projektområdet, Åby Ringvej, Silkeborgvej, Christianshøj og den østlige del af Gellerupparken.

Naturlig vandrensning

Regnvandet fra Gellerupparken og området omkring Jeppe Åkjærs Vej bliver ledt under Silkeborgvej/Ringvejen gennem rør og ind i det åbne område, hvorfra det vil løbe videre i en nyetableret åben grøft gennem først en mindre sø og derefter ned til den store sø.

”Søen i Gellerup Skov tjener flere formål – dels renser den vandet for næringssalte, som ellers ville give algeopblomstring, og dels forsinker den regnvandet, så det ikke øger risikoen for oversvømmelser i Aarhus Å. Vi udformer i tæt samarbejde med Aarhus Kommune søen, så den bliver et flot, rekreativt element i skoven,” siger Lars Schrøder, direktør i Aarhus Vand.

Tilløbsstykke for skovens dyr

Gellerup Skov har ingen andre søer eller vandløb, derfor forudser driftsansvarlig for skove i Teknik og Miljø Gorm Halskov, at den nye sø vil blive et tilløbsstykke for skovens dyr. Når de kommer til søen for at drikke, vil de samtidig tage frø og insekter med sig, som helt naturligt vil slå sig ned omkring søen.

”Jeg er sikker på, vi allerede næste år kan se fisk, fiskehejre, ænder, og et rigt insektliv omkring søen,” siger han.

Selve skråningerne etableres med råjord. Det betyder, at den naturlige flora i området langsomt vil kunne etablere sig på skråningerne og søen integreres derved naturligt i området.

Fakta

Søen i Gellerup skov bliver ca. 8.000 m2 stor. Den får et udløbsflow på 95 l/s og et samlet forsinkelsesvolumen på 7.700 m3. Dermed er søen dimensioneret til at kunne håndtere regnmængder svarende til en 10-årshændelse.

For yderligere information kontakt:

Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, 21 94 72 57
Lars Schrøder, direktør i Aarhus Vand, 89 47 11 00
Gorm Halskov, driftsansvarlig for skove, Teknik og Miljø, 29 20 81 79

Vandselskaberne har ekspertisen til at håndtere de stigende vandmængder

Af Ole Fritz Adeler, forsyningsdirektør HOFOR, John Buur Christiansen, adm. direktør BIOFOS, Mads Leth, adm. direktør VandCenter Syd og Lars Schrøder adm. direktør Aarhus Vand

 

Publiceret 22. april 2020

Vi er i Danmark presset af vand fra alle sider – det er blevet tydeligt for alle nu. Vi har som vandselskaber ekspertisen og erfaringen i at håndtere store vandmængder og håndterer i dag langt størstedelen af årsnedbøren i byerne. Ved at overtage ansvaret for håndtering af hele vandets kredsløb i byerne hjælper vi borgerne og sikrer de samfundsøkonomisk bedste løsninger. Det kræver en lovændring og et økonomisk råderum.

De stigende vandmængder i form af hyppigere ekstremregn, øget årsnedbør og stigende grundvand, som vi oplever nu, skaber store problemer for husejerne, når haven er oversvømmet, og vandet truer med at trænge ind i huset. Men med de stigende vandmængder er det ikke kun husejerne - men i det hele taget flere og flere borgere - der får flere og flere problemer, de ikke selv kan løse. Og man kan som borger med rette mene, at man må løbe spidsrod mellem forskellige instanser, når man søger hjælp, og at man måske ovenikøbet er overladt til selv at håndtere problemet. For ansvaret for håndtering af vandet fra oven, fra havet, fra vandløbene og fra undergrunden er fordelt på et uoverskueligt landskab af forskellige aktører – kommuner, vandselskaber, beredskaber, politikere - og ikke mindst husejerne selv. Og noget af ansvaret er slet ikke placeret.

Det er baggrunden for, at 3VAND, som er et vandsamarbejde mellem HOFOR og BIOFOS i København, Aarhus Vand i Aarhus og VandCenter Syd i Odense, har lavet en model for, hvordan udfordringerne med de stigende vandmasser kan håndteres bedre. Vi har som vandselskaber, der arbejder med hele vandkredsløbet, en unik indsigt i problemerne, vi har interesse i at løse dem, og vi har specifikke kompetencer på området. Vi mener derfor, at vi også har et ansvar for at komme med en løsningsmodel. Modellen består af disse elementer:

- Der, hvor vi som vandselskaber i forvejen håndterer vandet i byerne, overtager vi også ansvaret for håndtering af overfladenært grundvand, afledning af drænvand og udvikling af de tekniske løsninger, der skal til for at undgå oversvømmelser

- Vi får som vandselskaber økonomisk råderum til at investere i håndtering af hele vandets kredsløb i byerne og samtidig til at udføre klimatilpasning

- Vi skal sammen med kommunerne gentænke måden at håndtere regnvand i byer på. Og vi skal optimere samspillet mellem eksisterende rør- og bassinløsninger og en helt ny infrastruktur på jordoverfladen.

Baggrund for modellen er, at de systemer, der er opbygget til håndtering af vandkredsløbet, stammer fra en tid, hvor der var en betydelig større afgrænsning af fagområder, mere silotænkning - og væsentligt mindre regnvand end i dag. Resultatet er, at ansvaret ligger hos forskellige instanser og aktører, hvilket ofte medfører, at problemer med de stigende vandmængder flyttes rundt. Løsningen ligger derfor i at se vandets kredsløb i et helhedsperspektiv. Et perspektiv, der udover at håndtere stigende vandmængder tager hånd om stigende krav og ønsker fra politikere og borgere om bedre naturkvalitet i form af et renere vandmiljø, mere bynatur, højere biodiversitet og renere badevand. Det handler ikke om, at vandselskaberne skal overtage kommunernes myndighedsansvar, men derimod, at vi overtager ansvaret for at skabe de tekniske løsninger, der skal til for at hjælpe borgerne, og som er samfundsmæssigt bedst.

Vi vil i 3VAND gerne facilitere samarbejder, der hjælper helheden - både hvad angår planlægning, projektering og drift af robuste og fremtidssikrede løsninger. Vi ønsker at stille os til rådighed som dem, der samler trådene, skaber overblikket og styrker samarbejdet mellem de mange forskellige aktører. Så kan alle gøre netop det, de er bedst til inden for deres område - samtidig med, at vi sammen finder løsninger, der hænger sammen på tværs af hele vandkredsløbet.

Det kræver, at loven ændres, og det kræver, at vi får økonomisk råderum til at investere i klimatilpasning. Derudover skal vi gentænke måden at håndtere regnvand i byer på. Vi skal, hvor det er muligt, forlade rør- og bassinløsninger. De er dyre, er ikke de mest bæredygtige, og kapaciteten vil hurtigt blive overskredet. I stedet skal vi optimere samspillet mellem eksisterende rør- og bassinløsninger med en helt ny infrastruktur på jordoverfladen, der kan håndtere de øgede vandmængder, opmagasinere vandet og placere det, hvor det spiller sammen med kommunernes overordnede planer, og hvor det gør mindst skade. Kort sagt skabe tid og plads til vandet.

 

Corona - status 26. marts 2020

Vi gør fortsat alt, hvad vi kan, for, at vores kunder mærker konsekvenserne af coronavirus så lidt som muligt. Vi opretholder så vidt muligt en normal produktion og en sikker drift. Så du kan som kunde fortsat være tryg ved at drikke vand fra hanen. Og vi håndterer ligeledes dit spildevand.

Vores reception på Gunnar Clausens Vej er fortsat lukket. Det er derfor ikke muligt for VVS’ere og andre at få udleveret vandmålere i receptionen. Ring til 89 47 10 00 ved akut behov for udlevering af vandmåler.

Derudover er alle aftaler om udskiftning af vandmålere aflyst frem til den 1. maj. De berørte kunder vil få en ny tid tilsendt med posten.

Har du brug for at komme i kontakt med os, kan du skrive på mail aarhusvand@aarhusvand.dk. Vi sidder også klar ved telefonerne på 89 47 10 00.

Drop sprøjtegift i haven 21. marts 2020

40 procent af alle undersøgte vandboringer i Aarhus indeholder rester af sprøjtegift. En del af forureningen skyldes haveejeres brug af sprøjtegift. Derfor skal kampagnen ”Sprøjtefri”, der skydes i gang den 22. marts i anledning af ”Vandets Dag”, engagere borgerne i kampen om rent drikkevand og få dem til at droppe giftsprøjten.

Coronakrisen og det fine forårsvejr får nu mange til at kaste sig ud i havearbejdet. Så snart de grønne fingre kribler, kan det dog friste haveejerne til at bruge sprøjtegift, når indkørslen eller haven skal blive pæn igen oven på en fugtig vintersæson. Det er både nemt og tidsbesparende. Der er bare det problem, at vi i Aarhus Kommune bor oven på vores eget drikkevand og selv én dråbe sprøjtegift kan trænge ned i grundvandet og forurene det. Derfor lancerer vandværkerne i Aarhus nu kampagnen ”Sprøjtefri”.

Kampagnen blev første gang lanceret sidste år og var en øjenåbner for mange aarhusianere, fortæller geolog i Aarhus Vand Bo Vægter, der er bestyrelsesmedlem i foreningen bag kampagnen - VPU, der består af vandværkerne i Aarhus:

”Da vi sidste år opfordrede aarhusianerne til at droppe sprøjtegiften i haverne, viste det sig, at mange ikke vidste, at de bor oven på deres eget drikkevand. Og at deres brug af sprøjtegift i haven kan sive ned i grundvandsressourcerne, som er kilden til vores drikkevand. Bare 1 gram sprøjtegift kan forurene en families forbrug af drikkevand i 80 år.”

Kampagnen blev sidste år vist på Facebook til mere end 70.000 unikke borgere i Aarhus, og VPU’s egne undersøgelser blandt 1.400 kunder viste, at mange har ændret holdning og nu er imod brugen af sprøjtegift i haver. Og mange er efter at have set kampagnen positive over for et decideret forbud mod brug af sprøjtegift. Bo Vægter siger:

”Der er sket en stor holdningsændring til brugen af sprøjtegift i haverne. Det så vi efter vores kampagne sidste år og ligeledes i forbindelse med de mange underskrifter på et borgerforslag, der går på at forbyde salget af sprøjtegift, som netop nu skal behandles i Folketinget. Det er rigtig positivt. Vi kan levere rent drikkevand til forbrugerne i dag, men for at sikre, at der fortsat er nok rent og sundt drikkevand i hanerne, er det vigtigt, at alle er med - både nu og i fremtiden. Det kræver ikke blot en holdningsændring, men også, at vi rent faktisk ændrer vores adfærd. Derfor er kampagnen stadig yderst relevant”.

Vandets Dag er startskud for kampen for rent drikkevand

Derfor er tiden nu kommet til at skyde kampagnen i gang igen med fokus på, at ikke blot holdningen, men også adfærden i forbindelse med brug af sprøjtegift bliver ændret for at sikre rent drikkevand. Med budskabet om, at bare 1 gram sprøjtegift kan forurene en families forbrug af drikkevand i 80 år, skydes kampagnen i gang på den internationale FN-mærkedag ”Vandets Dag” den 22. marts. Kampagnen vil være synlig på Facebook, hvor haveejerne får gode råd til at bekæmpe ukrudt og alger uden brug af sprøjtegift, og de kan finde mere viden om, hvor skadeligt sprøjtegiften er for vores drikkevand. Efter coronakrisen vil kampagnen også være synlig på genbrugsstationer og på vandværker rundt omkring i Aarhus.

Millioner til grundvandsbeskyttelse

Der bliver fra vandværkernes side hvert år investeret flere millioner på at beskytte drikkevandet i Aarhus, og vandværkerne leverer fortsat drikkevand i en god kvalitet. Men det kan blive svært at finde nok rene boringer til indvinding af drikkevand i fremtiden, fastslår Bo Vægter:

”Der bliver allerede gjort et stort stykke arbejde med at beskytte drikkevandet i Aarhus Kommune. Det sker ved at indgå aftaler med ejere af landbrugsjord og via skovrejsning på de sårbare områder. Men det er enormt vigtigt, at vi også får byområderne med. For borgerne bor oven på deres egen grundvandsressource, og derfor skal vi samarbejde om at sikre det rene drikkevand - både nu og i fremtiden. Det har den bedste effekt, når vi alle står sammen.”

Fakta om kampagnen

På Facebooksiden ”Sprøjtefri - Nej til sprøjtegifte i haven” bliver der gennem kampagneperioden lavet opslag om, hvordan man som haveejer kan gøre sin have sprøjtefri. Også på hjemmesiden ”Beskyt drikkevandet - gør haven sprøjtefri” kan haveejerne få tips og gode råd til havearbejde uden brug af sprøjtegift og information om, hvor farligt sprøjtegift er for vores drikkevand.

Corona - status 14. marts 2020

Vi gør alt, hvad vi kan, for, at vores kunder mærker konsekvenserne af coronavirus så lidt som muligt. Vi opretholder så vidt muligt en normal produktion og en sikker drift. Så du kan som kunde fortsat være tryg ved at drikke vand fra hanen. Og vi håndterer ligeledes dit spildevand.

Vores reception på Gunnar Clausens Vej er dog lukket indtil videre. Det er derfor ikke muligt for VVS’ere og andre at få udleveret vandmålere i receptionen. Ring til 89 47 10 00 ved akut behov for udlevering af vandmåler.

Derudover er alle aftaler om udskiftning af vandmålere aflyst for de kommende 14 dage. De berørte kunder har fået besked via SMS om aflysningen, og de vil få en ny tid tilsendt med posten.

Har du brug for at komme i kontakt med os, kan du skrive på mail aarhusvand@aarhusvand.dk. Vi sidder også klar ved telefonerne på 89 47 10 00.

Fund af sprøjtemidler i hver femte boring på landsplan - 24. februar 2020

Ulovlige og hormonforstyrrende stoffer findes i for store mængder i det danske grundvand. Det viser en ny stor undersøgelse af grundvandet, som Miljøstyrelsen netop har offentliggjort.

Der er blandt andet fundet tre stoffer fra ukrudtsmidler, der aldrig har været tilladt i Danmark.​ Miljøstyrelsens screening viser ingen fund af pesticider i Aarhus - vores egne resultater foreligger om 2 uger​.

Du kan læse mere om undersøgelsen her​.

Du kan se hvor, hvor der er givet bøder og påbud for ulovlige pesticider i 2017-2019​ her​.

Vi har i Aarhus Vand 86 indvindingsboringer og otte vandværker, og hvert år gennemfører vi to omfattende analyser for pesticider i grundvandet. Men på baggrund af det stigende antal fund af pesticider – og fund af nye typer pesticider - rundt omkring i landet udvidede vi i 2019 vores analyseprogram. Udover den obligatoriske og standardiserede analysepakke for pesticider foretog vi en udvidet analyse af 240 stoffer, der mistænkes for at være problematiske og potentielt sundhedsskadelige. Derudover foretog vi en analyse af det problematiske stof CTA (chlorothanolil amidsulfonsyre) ved samtlige indvindingsboringer og vandværker.

Resultatet af disse analyser viste, at der ikke er sket en stigning i mængden af pesticider i vandet i vores indvindingsområder. Vi fandt ingen spor af hverken CTA eller de øvrige stoffer i den udvidede analysepakke. Det giver os en vished for, at det drikkevand, vi sender ud til kunderne, fortsat er rent, og at der derfor ikke er grund til bekymring for at drikke vand fra hanen.

Men vi oplever i lighed med landets øvrige vandselskaber og vandværker, at der er et alvorligt problem med pesticider i grundvandet, vi skal tage hånd om. Det gør vi blandt andet gennem vores forebyggelsesindsats og gennem vores indvindingsstrategi, som indebærer, at vi tager de boringer ud af drift, hvor indholdet af pesticider overskrider grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter vand.

Aarhus bliver epicenter for vandteknologi - 7. januar 2020

Aarhus Vand samler alle medarbejdere i et kommende nyt domicil og baner sammen med Aarhus Kommune samtidigt vejen for etablering af et innovationsmiljø inden for vandteknologi.

Vi har før jul købt en 37.000 kvadratmeter stor grund i Viby til vores kommende nye domicil. Grunden ligger i området ved Hasselager Allé/Hasselager Centervej tæt på krydset ved Genvejen og Skanderborgvej.

Det nye domicil samler alle vores 235 medarbejdere under samme tag og bliver desuden katalysator for at etablere et innovationsdistrikt for virksomheder, startups og forsknings- og vidensinstitutioner inden for vandteknologi. Inspirationen kommer fra lignende innovationsmiljøer i blandt andet Agro Food Park med fokus på fødevare-innovation og IT-byen på Katrinebjerg.

Ambitio­nen er, at der i tilknytning til domicilet skabes rammer, der kan huse startups, forsknings- og vidensinstitutioner og filialer af store danske vandteknologiske virksomheder. Med placeringen i Aarhus Syd kommer virksomheden nemlig til at ligge tæt på mange af de partnere, som vi arbejder tæt sammen med i Den Danske Vandklynge.

Det er en national klynge, der arbejder på at udnytte det forspring, Danmark har inden for vandområdet, og som understøtter dansk vækst og eksport gennem innovation og teknologiudvikling. Initiativtagerne til klyngen er virksomhederne Grundfos, Kamstrup, Danfoss, AVK, Systematic og Aarsleff og forsyningsselskaberne Aarhus Vand, Hofor, Biofos og Vandcenter Syd.

Borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune, er glad for det nye initiativ om etablering af et innovationsmiljø inden for vandteknologi:

”I Aarhus Kommunes erhvervsplan understøtter vi etableringen af et innovationsdistrikt for vandklyngeaktører i Aarhus. Vi kan noget ganske særligt i Danmark og er blandt de førende i verden i forhold til at løse verdens vandudfordringer, der indgår som et af FN’s verdensmål. Og mange af de virksomheder og vidensinstitutioner, der er med helt fremme, ligger i Østjylland og tæt på Aarhus. Så jeg har store forventninger til, at vi her skaber et innovationsmiljø, der vil give genlyd også internationalt.”

CEO i Aarhus Vand, Lars Schrøder, supplerer:

”Med købet af grunden i Aarhus Syd og med partnerskabet med Aarhus Kommune baner vi sammen vejen for etablering af en braintrust inden for vandområdet. Vi ønsker at skabe et innovationsdistrikt, hvor aktørerne i Den Danske Vandklynge samles for at udvikle fremtidens løsninger gennem forskning, uddannelse, udvikling, test, demonstration og kommercialisering. Det vil få meget stor betydning for udvikling og eksport af dansk vandteknologi.”

Erhvervsområdet til vores nye domicil og til et innovationsdistrikt for vandteknologi er pt. under lokalplanlægning. Udarbejdelse af lokalplanen vil blive forestået af CF Møllers Tegnestue. Vi har kort før jul valgt et entrepriseteam til det nye domicil, som består af entreprenørfirmaet Raundahl og Moesby, arkitektfirmaet Cebra og rådgivningsfirmaet Niras.