Spildevandsrensning i det åbne land

På enkeltejendomme i det åbne land kan spildevandsrensningen foregå i nedsivningsanlæg, pileanlæg, biologiske minirenseanlæg og lignende - hvis ejendommen ikke tilsluttes offentlig kloak.

Her finder du information, ansøgningsskemaer m.m., som du kan få brug for, hvis du som ejer eller kloakmester skal etablere en renseløsning på en ejendom i det åbne land.

Vær opmærksom på, at alt arbejde med spildevandsrensning på enkeltejendomme i det åbne land skal udføres og færdigmeldes af en autoriseret kloakmester.

Myndigheder, planer og love

Anvarsfordeling

Afdelingen for Natur og Miljø, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, er myndighed i sager der omhandler spildevandsrensning i det åbne land. Det er Natur og Miljø, der træffer afgørelser i sager om etablering af nedsivningsanlæg, pileanlæg, biologiske minirenseanlæg og andre typer af enkeltrenseløsninger i Aarhus Kommune.

Hvis du har spørgsmål vedrørende spildevandsrensning i det åbne land, skal du kontakte Natur og Miljø på tlf.: 8940 2755 eller pr mail: naturogmiljo@aarhus.dk

Mærk din henvendelse ”Spildvandsrensning i det åbne land” og angiv gerne hvilken ejendom henvendelsen drejer sig om.

Spildevandsplaner og love

Det kan være en god ide at gennemse Aarhus Kommunes spildevandsplan, før du går i gang:

Side om spildevandsplaner på Aarhus Kommunes hjemmeside.  

Relevante love og vejledninger på spildevandsområdet:

Miljøbeskyttelsesloven på Retsinformations hjemmeside.

Spildevandsbekendtgørelsen på Retsinformations hjemmeside.