I gennemsnit er 80,6 procent af de brugere, der har besvaret et spørgeskema på vores to hjemmesider, www.aarhusvand.dk og minside.aarhusvand.dk, enten tilfredse eller meget tilfredse med siderne.
Brugerne af vores hjemmesider er blevet bedt om at besvare et spørgeskema med en række spørgsmål om siderne.
Undersøgelsen foregik over i alt fire uger i november - to uger på hver hjemmeside. 117 svarede på Min Side, 61 på www.aarhusvand.dk.
Resultater
Brugere fik blandt andet følgende spørgsmål:"Hvis du tænker på dit samlede indtryk af den hjemmeside, du netop har besøgt. Hvor tilfreds er du samlet set med hjemmesiden?"
På www.aarhusvand.dk var i alt 78 procent enten tilfredse eller meget tilfredse. 17 procent svarede "Hverken tilfreds eller utilfreds" eller "Ved ikke". 5 procent var meget utilfredse.
På Min Side var i alt 82 procent enten tilfredse eller meget tilfredse. 14 procent svarede "Hverken tilfreds eller utilfreds" eller "Ved ikke". 2 procent var utilfredse og 2 procent var meget utilfredse.
Beregner man gennemsnittet af tilfredshed i forhold til antal deltagere, når man frem til et gennemsnit på 80,6 procent.
Forslag til forbedringer
Vi vi selvfølgelig gerne have, at endnu flere af brugere er meget tilfredse med vores hjemmesider. Brugerne havde mulighed for at stille forslag til forbedringer, hvilket en række brugere benyttede sig af. Disse input vil vi tage bestik efter i det videre arbejde.
Vi har desuden defineret en række nye services i det nye år som led i vores digitale strategi.
Gentagelse
Undersøgelsen vil fra nu af blive gentaget hvert år, så vi løbende får en pejling på, hvor tilfredse vores brugere er med hjemmesiderne.
Tak til de brugere, som gav sig tid til at deltage i undersøgelsen!