Svar på artikel i Børsen den 2. december 2011.
Af Hans Elbek Pedersen og Ango Winther, henh. formand og næstformand i Aarhus Vand A/S
Børsen bringer i artiklen ”Vandværker er ineffektive” den 2. december en historie om, at vandselskaberne i Danmark skulle være ineffektive og bruge langt flere penge på administration og øvrige driftsomkostninger end nødvendigt. Artiklen konkluderer, at vi danskere betaler hele 1,9 mia. kr. for meget for drikkevand og rensning af spildevandet. Artiklen baserer sig på en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som angiveligt opgør effektiviseringspotentialet i landets vandforsyninger. Artiklens tabel over selskaber, hvor effektiviseringspotentialet er størst, giver et helt misvisende billede. Læseren får det indtryk, at det drejer sig om de mest ineffektive selskaber, men tabellen viser blot effektiviseringspotentialet for de selskaber, der har den største omsætning, og det har da ingen relevans for artiklens budskab. Aarhus Vand, som vi repræsenterer, skulle ifølge artiklen kunne spare hele 84,5 mio. kr. på produktion af drikkevand og 58,9 mio. kr. på rensning af spildevand, hvilket er helt misvisende og uden hold i virkeligheden.
Rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er baseret på tal indhentet i perioden 2003 – 2005 – altså mere end fem år før, landets store og større vand- og spildevandsforsyninger blev udskilt fra kommunerne og gjort til selvstændige selskaber. Tallene er historisk gamle, og de tager ikke højde for, at hele vandsektoren er overgået til at fungere på almindelige markedsvilkår fra den 1. januar 2010, hvor Folketinget vedtog den såkaldte vandsektorlov. Det havde klædt artiklen, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tal var blevet udsat for en kritisk analyse, for som læser forledes man til at tro, at tallene er relevante i forhold til artiklens – i øvrigt udokumenterede og helt forkerte - påstand om, at vandselskaberne er yderst ineffektive. Fakta er, at det eneste tallene fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, er, at jo større en omsætning et vandselskab har, jo større er effektiviseringspotentialet. Det er jo mildest talt ikke en særligt epokegørende iagttagelse. Maersk-koncernen ville også nemmere kunne effektivisere for en mio. kr. end Fanø-overfarten.
Aarhus Vand har været et selvstændigt aktieselskab siden 1. januar 2010 og er med en årlig omsætning på 580 mio. kr. landets største vandselskab målt i kroner og øre. Som følge heraf ligger vi i top 3 på styrelsens liste over de vandselskaber, der har det største effektiviseringspotentiale. Det er logisk nok, men at drage den konklusion, at aarhusianerne derfor betaler mere end 143 mio. kr. for meget for levering af drikkevand og rensning af spildevand, er helt forkert og dybt useriøst. Så for at give Børsens læsere et oplyst grundlag at vurdere sagen ud fra, kan vi redegøre for følgende:
Baggrunden for Folketingets vedtagelse af vandsektorloven var et ønske om at effektivisere vandsektoren i Danmark og skabe større prisgennemsigtighed for forbrugerne. For at kunne måle og sammenligne vandselskabernes effektiviseringspotentiale har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet en benchmarking-model, som desværre afslører en dårlig indsigt hos styrelsen i vandsektoren og en manglende forståelse for de mange vitale samfundsopgaver, som sektoren løser – udover at levere noget at det bedste drikkevand i verden og udover at rense spildevandet på et niveau, der også er i verdensklasse. Disse samfundsmæssige opgaver handler blandt andet om at dæmme op for de negative følger af klimaforandringerne. Det kræver store millioninvesteringer i blandt andet udvidede kloaksystemer, separatkloakering, højteknologiske styringssystemer og etablering af enorme underjordiske opsamlingsbassiner. Alt sammen for at sikre borgerne bedst muligt mod oversvømmelser og forurening. Derudover investerer vandselskaberne meget store summer i kvalitetssikring af drikkevandet og i grundvandsbeskyttelse som følge af den stigende forurening på grund af bl.a. sprøjtegifte. Hvis vandselskaberne ikke investerer på dette område, vil kommende generationer ikke kunne drikke vand fra hanen.
Vi oplever, at forbrugerne har meget stor forståelse for disse investeringer, og at de oplever det som billigt, at en liter drikkevand i Aarhus koster 7 øre. Desværre har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke samme forståelse og virker dermed helt ude af trit med befolkningens ønsker. Styrelsens benchmarking-model lægger op til effektiviseringskrav i vandsektoren for 2012 på hele 20 procent, men modellen er dårligt håndværk med en lang række usikkerheder, og den tager slet ikke i tilstrækkelig grad højde for vandselskabernes miljøinvesteringer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er dermed med til at hænge den danske vandsektor ud og stiller helt urealistiske krav til effektiviseringer. Det er ikke bare ærgerligt, men også helt urimeligt. For de alvorlige klimaforandringer og den tiltagende mangel på rent grundvand nødvendiggør store miljøinvesteringer – investeringer, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen spænder ben for, hvilket i værste fald vil betyde store miljømæssige tilbageskridt og langt dårligere forbrugerbeskyttelse.