Ejer skal skriftligt anmode Aarhus Vand om, at der oprettes individuel afregning (BKG 837). Ansøgningen skal indeholde en tegning med angivelse af placering af stophaner og sendes til Målerservice.
4000
For at en boligenhed kan blive omfattet af reglerne i BKG 837, skal alle følgende tekniske forudsætninger være opfyldt:
- Den enkelte boligenheds samlede forbrug af vand skal kunne måles med én måler
- Den enkelte boligenhed skal være forsynet med en selvstændig vandledning
- Vandtilførslen til den enkelte boligenhed skal være forsynet med en stophane, således at Aarhus Vand har umiddelbar adgang til stophanen uden for enheden
- De målere, som installeres til måling af en boligenheds forbrug, ejes og stilles til rådighed af Aarhus Vand.
Når en boligenhed er omfattet af reglerne i BKG 837 er Aarhus Vand forpligtet til at afregne vandforbrug direkte med lejeren. Eventuelle restancer, som skyldes en lejers manglende betaling, er i disse tilfælde udlejeren uvedkommende.