Regning og betaling

Hvordan tilmelder jeg mig til Betalingsservice?

Du kan tilmelde dig Betalingsservice på Min Side. Efter du har logget ind vælger du ”Tilmeld Betalingsservice”. Du kan bruge NemID som login.

Hvordan tilmelder jeg mig til e-Boks?

Du kan tilmelde dig e-Boks på www.e-Boks.dk . Efter du har logget ind, skal du tilknytte Aarhus Vand som leverandør. Du kan vælge selvaflæsningsbrev og regning.

Hvordan bruger jeg NemID på minside.aarhusvand.dk?

Første gang du bruger NemID på Min Side, skal du tilknytte dit kundenummer til din NemID. Du skal her bruge dit kundenummer og adgangskode fra Aarhus Vand.
Efterfølgende kan du bruge NemID til login.

Hvordan opdaterer jeg mine kundeoplysninger?

Du logger ind på Min Side, og vælger ”Mine oplysninger og services” til venstre i menuen. Derefter vælger du ”Ret/suppler oplysninger”.

Jeg har penge til gode – hvordan får jeg dem udbetalt og hvornår?

Vi udbetaler dine penge enten via Betalingsservice eller kontooverførsel.

Du kan oplyse dit CPR-nummer (CVR nummer for virksomheder) eller kontooplysninger på Min Side. Du kan bruge NemID som login. Pengene udbetales på forfaldsdatoen.

Kan jeg se min konto hos Aarhus Vand?

Ja, det kan du, hvis du logger ind på Min Side. Du kan bruge NemID.

Gå til Min Side her.

Jeg modtager fakturaer selvom jeg er flyttet – hvorfor?

Aarhus Vand har ikke modtaget en flyttemeddelelse fra dig eller din udlejer. Du bedes fremsende følgende oplysninger til Kundeservice:

• Aflæsning på skæringsdatoen
• Skæringsdatoen
• Fraflytters nye adresse
• Tilflytters navn

2000  

Hvor mange fakturaer modtager jeg om året?

Du modtager 3 fakturaer om året. 2 a conto fakturaer og en opgørelse med første a conto faktura.

Hvornår modtager jeg opgørelsen?

Vores kunder er delt op i seks afregningsområder. Det er derfor forskelligt, hvornår vores kunder modtager opgørelsen.

Hvornår modtager jeg fakturaer?

Det afhænger af, hvornår din opgørelse dannes.

Hvis du har opgørelse pr. 31.12. modtager du fakturaen ultimo januar med betalingsfrist d. 10. 2., hvis denne er en hverdag. Herefter modtager du næste faktura 4 måneder efter.

Jeg er tilmeldt Betalingsservice – hvordan ser jeg min opgørelse?

Du kan se dine a conto fakturaer og opgørelse på Min Side under ”Min konto”.

Du kan bruge NemID som login.

Hvorfor betaler jeg faktureringsgebyr?

Kunder der ikke er tilmeldt Betalingsservice betaler kr. 15,- i faktureringsgebyr.

Hvad koster drikkevandet?

1 m3  drikkevand (1.000 liter) koster 49,75 kr. inkl. moms. 

Dertil kommer et fast årligt abonnement, som afhænger af, hvor stor en vandmåler du har installeret. Den mest almindelige vandmåler koster  687,50  kr inkl. moms i abonnement om året.

Se mere om priser for drikkevand her.

Hvad koster det at få afledt og behandlet mit spildevand?

Vandafledningsbidrag og spildevandsafgift til staten er på sammenlagt 23,09 kr. inkl. moms pr. m3 (1.000 liter).

Hvis du både får drikkevand fra Aarhus Vand og er tilsluttet det offentlige kloaksystem, betaler du for afledning og behandling af spildevandet som en del af prisen for drikkevand. 

Læs mere om priser for spildevand her.

Jeg har haft et stort vandforbrug – kan jeg få refusion?

Du kan søge om refusion, hvis du har haft et stort vandforbrug pga. et skjult brud.

Find ansøgningsskemaet her. 

Jeg udlejer min ejendom og ønsker at overgå til individuel afregning i henhold til bekendtgørelse 837 – hvordan gør jeg?

Ejer skal skriftligt anmode Aarhus Vand om, at der oprettes individuel afregning (BKG 837).  Ansøgningen skal indeholde en tegning med angivelse af placering af stophaner og sendes til Målerservice.

 4000

For at en boligenhed kan blive omfattet af reglerne i BKG 837, skal alle følgende tekniske forudsætninger være opfyldt:

  1. Den enkelte boligenheds samlede forbrug af vand skal kunne måles med én måler
  2. Den enkelte boligenhed skal være forsynet med en selvstændig vandledning
  3. Vandtilførslen til den enkelte boligenhed skal være forsynet med en stophane, således at Aarhus Vand har umiddelbar adgang til stophanen uden for enheden
  4. De målere, som installeres til måling af en boligenheds forbrug, ejes og stilles til rådighed af Aarhus Vand.

Når en boligenhed er omfattet af reglerne i BKG 837 er Aarhus Vand forpligtet til at afregne vandforbrug direkte med lejeren. Eventuelle restancer, som skyldes en lejers manglende betaling, er i disse tilfælde udlejeren uvedkommende.

Jeg har modtaget en meddelelse om lukning af vandet – hvorfor?

Vi har i tidligere breve rykket for manglende betaling af vand og adviseret om, at hvis du ikke betaler det skyldige beløb, vil vi lukke for vandtilførslen til din bolig. Du kan se din saldo på Min Side.

Hvordan undgår jeg, at der lukkes for vandet i forbindelse med at jeg skylder Aarhus Vand penge?

Du skal straks indbetale det beløb, du skylder til Aarhus Vand.

Er du i tvivl, skal du kontakte Aarhus Vands Økonomiafdeling for yderligere oplysninger:

Mandag - fredag kl. 8:00 - 15:00
Tlf. 89 47 10 00.