Udskiftning af vandmåler

En vandmåler er typisk seks år, før vi udskifter den.

Du vil modtage en henvendelse fra os, når din måler skal skiftes. Du bestemmer selv tidspunktet for udskiftningen.

Før du booker tid

Kontroller ventilerne ved måleren

Så før du bestiller tid til udskiftning af måleren, bedes du undersøge, om ventilerne / hanerne på begge sider af måleren kan lukke for vandet:

  1. Åbn  for en vandhane så tæt ved måleren som muligt. Luk derefter først den ene ventil før måleren, så viseren på måleren stopper. Tjek, at vandet ikke løber. Luk op for ventilen igen.
  2. Luk derefter den anden ventil efter måleren, så målerens viser stopper. Tjek at vandet ikke løber. Luk op for ventilen igen.

Kan ventilerne  ikke lukke for  vandet, skal du få en vvs-installatør til at udskifte ventilerne, før vi kan skifte måleren.

Skulle du få en vandskade i huset, er det også rart at vide, at ventilerne er i orden, så du kan lukke for vandtilgangen. 

Sørg for fri adgang til måleren

Når vi kommer ud for at skifte din måler, vil det være en stor hjælp, hvis du på forhånd har sikret, at der er fri adgang til måleren.

Vi har mange aftaler i løbet af en dag, og vi vil gerne overholde de tider, vi har aftalt med vores kunder. Vi kan derfor ikke garantere, at vi har tid til at vente på, at f. eks. et skab bliver tømt.

Sørg for at installation er i god stand

I enkelte tilfælde oplever vi, at en vandinstallation er i så dårlig stand, at vi ikke kan skifte vandmåleren uden, at der sker skade på installationen.

I sådanne tilfælde beder vi ejeren om at udføre de forbedringer, der er nødvendige. Først når dette er sket, kan vi udskifte måleren.

Det er ejerens ansvar, at vandinstallationen er i god stand - også afspærringsventilerne omkring måleren. Aarhus Vand A/S er kun ansvarlig for selve vandmåleren.

Book en en tid her.